Fod på Andalusien 2: 25 udflugts- og vandreture øst og nordøst for Málaga

By Else Byskov

"Fod på Andalusien 2" indeholder 25 udflugts- og vandreforslag i den pragtfulde natur øst og nordøst for Málaga. Med sine 24 naturparker med uberørt og vild natur er Andalusien et eldorado for den vandreglade, og bogen tager læseren ved hånden og tager hende med ind i det ukendte Spanien. Bogen indeholder kortudsnit samt forslag til overnatninger og gode spisesteder.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Apr 22, 2015
• ISBN: 9788771454444

Else Byskov

Else Byskov er en international autoritet om Martinus´ åndsvidenskab. Else var en overbevist ateist i mange år, så det kom som en overraskelse for hende selv, at hun blev forfatter til spirituelle bøger. Hendes første bog "Death is an Illusion" udkom i USA i 2002 og hun har siden skrevet 10 andre bøger om aspekter af Martinus´ enestående indsigt i livsmysteriet. se: newspiritualscience.com

Book preview

NØ

Indledning

Lige siden min udflugts- og vandrebog Fod på Andalusien udkom i 2011 har jeg arbejdet på en efterfølger, som hermed ser dagens lys. Fod på Andalusien 2 udkommer næsten samtidig med Fod på Andalusien 3, og de to bøger var egentlig tænkt som én bog med 40 udflugter ligesom den første. Men da bogen skulle komme i et mere fyldigt format end Fod 1 med flere fotos samt kortudsnit med vandreruter, stod det hurtigt klart, at en sådan bog ville nå op på omkring 400 sider, og den ville dermed være for tung og tyk at vandre rundt med.

Derfor måtte jeg dele den op i to, og skille vandene ved Málaga, sådan at Fod 2 omhandler udflugter og vandreture øst og nordøst for Málaga og Fod 3 omhandler udflugter og vandreture vest og nordvest for Málaga. I Fod 3 er der desuden et par spændende udflugter, der ligger uden for Andalusien.

Min begejstring for Andalusien vil stadig ingen ende tage. Jo mere man dykker ned i denne region, som med sine 87.268km2 er dobbelt så stor som Danmark, jo mere går det op for én, hvor fantastisk et sted, det er. For området rummer så mange hemmeligheder, så megen vild natur og så mange uudforskede stier, at man næppe tror, at man befinder sig i nærheden af den turistede Costa del Sol. Faktisk skal man ikke mere end et par kilometer ind i landet fra de overfyldte strande ved Middelhavet, før man kan vandre i timevis uden at møde en levende sjæl. Hvis der havde været nogen, der havde fortalt mig dette, da vi flyttede til Andalusien (La Herradura) i 1990, ville jeg ikke have troet det. Men det er ikke desto mindre den skinbarlige sandhed.

Kort over Andalusien

Sagen er nemlig den, at Andalusien mestendels er en bjergegn med adskillige bjergkæder, herunder naturligvis den iberiske halvøs højeste: Sierra Nevada. Men denne kendte bjergkæde er ikke den eneste i regionen, og faktisk ligger 15% af Andalusiens areal mere end 1000 m. over havet, hvilket jo er ret højt. Da bjerge er uopdyrkelige og svære at bevæge sig rundt i, er det klart, at de i stor udstrækning har fået lov til at ligge uforstyrret hen.

Det har givet anledning til, at der findes 24 naturparker i Andalusien med i alt 16.000km2, hvilket svarer til 18,3% af Andalusiens samlede areal. Det er jo ikke så lidt, og det er klart, at med så meget beskyttet natur, er der nærmest ingen ende på mulighederne for at komme derud, hvor det hele er vildt, uberørt og ukendt for de fleste turister. Jeg kan ikke får armene ned over, hvor fantastisk det er, og det er mig en evig kilde til undren, hvorfor dette simple faktum stadig er nærmest ukendt.

Jeg vil derfor hermed slå endnu et slag for den andalusiske natur og det er mit håb at denne bog og Fod 3 vil give læserne inspiration til at komme op af sofaen og drage derud, hvor kragerne vender eller, som man siger på spansk donde crece el quinto pino (hvor det femte fyrretræ vokser).

Kort over national- og naturparker i Andalusien

Man kan læse meget mere om de andalusiske naturparker på: www.parquesnaturales.com og www.andalucianatural.com.

Jeg har sagt det før og jeg vil sige det igen: Det bliver ikke ret meget flottere noget som helst andet sted på planeten end her i Andalusiens bankende hjerte. Man behøver ikke at rejse bort til fjerne egne af verden. Her er vild og uberørt natur i overflod, ja man kan fare vild og blive væk, men det skal man absolut undgå.

Her skal til information og advarsel lige kort berettes om den hollandske kvinde, der var vandret ud på egen hånd i nærheden af Frigiliana. Hun faldt ned i en slugt, hvor hun ikke havde mobildækning. Hun kunne ikke komme op ved egen hjælp af slugtens stejle sider. Hun var dermed fortabt og forsvundet fra omverdenen. Der blev sendt flere hold vandrefreaks ud for at lede, men de kunne ikke finde hende. Efter ca. 30 dage var 3 unge spaniere ude at vandre på en for dem ukendt rute. Da hørte de nogle fløjt og gik efter lyden. I bunden af en lille slugt fandt de til deres store undren kvinden, som stadig var i live takket være et lille vandløb, der rislede i bunden af slugten. Hun var tynd og afkræftet, hun frøs og var ekstremt sulten, men uskadt. De kastede resterne af deres gamle madpakker samt en sovepose ned til hende og lovede, at de ville få hende reddet pr. helikopter den efterfølgende dag, da det nu var ved at være for sent på dagen. De gamle madpakker blev det bedste måltid i kvindes liv og næste dag blev hun reddet.

Denne historie bør illustrere, at man aldrig skal gå ud alene, og at man ikke skal tro, at det er Disneyland, man vandrer i. Der står ikke lige en vagtmand henne bag ved klippen. Det er sikkert mere vildt og øde, end man havde forestillet sig hjemme i sofaen. Her er man på visit hos gemser, vildsvin og ørne. De er på hjemmebane — det er vi ikke. De kender bjergene — det gør vi ikke. De skal ikke reddes i helikopter, hvis de kommer galt afsted — det skal vi. Jeg må derfor lettere omskrevet sige det, som jeg lærte, da jeg skulle lære at sejle: kun en tåbe har ikke respekt for bjergegne.

Så lad det være sagt igen, igen: Tag ud med glæde men lad ikke fornuften blive hjemme. Glem alt om overmod og selvovervurdering. Husk, at der skal være kræfter i behold til at komme hjem igen. Og tag for Guds skyld fornuftigt fodtøj på: vandrestøvler eller vandresko. Ikke noget med sandaler eller flipflapper! Dem kan man ikke stå fast i på stejle skrænter og der kommer ustandseligt jord ind. Tag rigeligt med vand og proviant med, husk hat til at beskytte imod solen, stave, vindtøj, solcreme og både varmt og koldt tøj. Tag en ekstra T-shirt med, så du kan skifte til en tør, når den, du har på, er blevet våd af sved.

Lad mig lige illustrere det med varmt tøj med et eksempel fra juni 2014, hvor to veninder og jeg besteg La Maroma. Vejret var megagodt med temperaturer imellem 25 og 30 grader på kysten. Mine veninder mente derfor, at vi ville få hedeproblemer på vej op af Maroma, der jo som bekendt er 2065 m. højt. De havde derfor kun shorts, 1 T-shirt uden ærmer og en fleece trøje med. Jeg havde derimod, belært af erfaring, pakket en tynd wind-breaker, handsker og varmt pandebånd. Jeg følte mig helt latterlig, da jeg stod hjemme og pakkede handsker i rygsækken i sommerheden. Men den beslutning blev jeg megaglad for! Opstigningen på 975 højdemeter gik fint, indtil vi kom op på bjergets skallede isse og skulle traversere hen til toppen. En ubønhørlig, iskold vind susede hen over bjerget og skyer kom og gik. Det var pissekoldt. Jeg iførte mig øjeblikkeligt mit varmeudstyr, og det var en sand lise nu at kunne holde varmen – især var pandebåndet en velsignelse. Mine veninder var i svare problemer, og det endte med, at den ene tog et regnslag på (slet ikke egnet som vindtøj, men bedre end ingenting) og den anden fandt et overlevelsestæppe frem fra bunden af rygsækken og forsøgte at drapere det om sig. Det flaprede i vinden og kunne slet ikke hverken dække eller sidde fast, men skabte dog lidt varme på kroppen. På hænderne tog Beatrice to plastposer, der var tilovers fra madpakken. Ærgrelsen over det glemte vindtøj var stor, skulle jeg hilse og sige.

Beatrice ifører sig sit overlevelsestæppe på La Maroma i juni 2014

Derfor: hav altid tøj med til kulde og vind – dårligt vejr kan komme helt bag på én — især i bjerge. Og det kan blæse noget så gevaldigt. Husk, at før den hed Costa del Sol, hed kysten Costa de los Vientos (vindenes kyst). Det blæser meget, og om vinteren kan el viento polar (polarvinden) komme susende helt oppe fra Island og gøre livet surt for den, der har glemt vindtøj og pandebånd.

Men nok om formaninger. Lad os komme ud i det vilde syden og glæde os over hvor fantastisk, det er. Check vejret inden du går ud på: www.eltiempo.es eller www.meteosat.com. Husk at tage kort med, så du er sikker på, at du kan finde hjem igen. Detaljerede kort over Spanien kan lettest (og billigst) købes på Instituto Geográfico Nacionals website: www.cnig.es De fleste ture kan dog vandres blot på basis af beskrivelserne her i bogen, men et kort er jo altid en ekstra sikkerhed.

Alle ture tages naturligvis på eget ansvar, og man bør altid være årvågen, fornuftig og udvise omtanke.

Hold øje med mit website: www.elsebyskov.com hvor jeg uploader GPS waypoints til ruterne, som man derefter kan downloade. Se under Hikes – der vil GPS vejpunkterne ligge. Samme sted kan man også finde større kopier af ruterne, som man så kan printe ud. Der vil også ligge ændringer til turene: tingene kan ændre sig, og stier kan skylle væk, så kig ind på websitet engang i mellem. RIGTIG GOD Fornøjelse!

Bent har besteget Cielo (kapitel 3)

Udflugter øst og nordøst for Málaga

Udsigt fra Trusseruten (kapitel 1) ned over Playa de Cantarriján

1. Trusseruten – den flotteste og vildeste vandretur på La Costa Tropical

Det bliver ikke flottere, vildere eller mere dramatisk end her, hvor bjergene stikker deres fødder lige ned i Middelhavet.

Udsigt fra øst hen over Playa de Cantarriján, hvor trusseruten starter

Trusseruten er en rundtur, der går langs med den smukke, forrevne kyst mellem strandene El Cañuelo og Cantarriján mellem Nerja og Almuñecar. Ruten går op over klippevæggen La Caleta, som har et lodret drop ned imod kysten. Det er et vildt og dramatisk sted. Vi er her på La Costa Tropical, som jo er navnet på den del af den andalusiske kyst, der ligger i Granada provinsen. Lige så snart man passerer grænsen mellem Málaga og Granada provinserne et par km. øst for Maro, forlader man Costa del Sol og kommer ind på La Costa Tropical. Kysten hedder sådan, fordi den rent faktisk HAR tropisk klima, og den er som sådan den eneste lille bid af Europa, der kan prale af dette. Beskyttet mod nordenvinden af Sierra Nevada ligger denne lille tropiske lomme og hygger sig i solen og giver mulighed for, at tropiske planter så som mango, avocado og chirimoya kan vokse i stor stil. Og ikke nok med, at denne del af den andalusiske kyst har Europas bedste klima, så har den også nogle af de allerflotteste kyststrækninger, for her stikker den sydlige del af Las Cordilleras (bjergkæder) Béticas sine forrevne klipper lige ud i Middelhavet. Ind imellem er der små, fine sandstrande, som frekventeres i stor stil af den kræsne del af strandfolket. Her finder man flere nudiststrande, og da strandene er lidt svære at komme ned til, kræves der et vist lokalkendskab at komme dertil. I dag skal vi ud på en vild tur mellem to af Andalusiens fineste strande: La Playa del Cañuelo og La Playa de Cantarriján.

Hvor: Hvis man kommer fra vest tager man afkørsel 295 fra motorvejen og kører ind til Maro. Herfra fortsætter man ad den gamle hovedvej N 340, som går langs kysten. Lige inden tunnellen ved Cerro Gordo ser man et skilt på højre hånd, hvor der står: Playa de Cantarrijan. Der står også et stort skilt med: Acantillados de Maro – Cerro Gordo. Herfra fører en vej ned til den nudiststrand, hvor turen starter. Om sommeren må man pænt parkere oppe ved hovedvejen og lade sig transportere ned til stranden i en bus, der kører i pendulfart.

Vandrefacts:Trusseruten er en rundtur på ca. 8km. og den tager små tre timer at gå. Hvis man vil slå et slag ned til den lille spændende halvø, som ligger ved ruten, så må man lægge en ekstra time til turen. Der er omtrent 200 højdemeter at overvinde, og det er af og til ret stejlt, så husk stave. Ruten kan vandres hele året.

Bade- og spisefacts:Både Playa de Cañuelo og Playa de Cantarriján er superfine små strande, der ligger omgivet af forbjerge. Playa de Cantarriján er en nudiststrand, så her gør det ikke noget, hvis man har glemt badetøjet. På Cantarriján findes der to gode chiringuitos (strandbæverdinger), så her kan man passende indtage sin frokost. Der findes også en chiringuito på Cañuelo stranden.

Kort: IGN 1055, III

Trusseruten er en af mine favoritter, fordi den har det hele: Fantastisk natur, en passende længde, mulighed for at se bjerggeder (en flok holder til her), mulighed for et par gode vertikale gys, havudsigt hele tiden, supergode bade – og spisemuligheder efter vandringen og vildt er det – ja, det er en tur, man sent glemmer.

Men hvorfor hedder den nu Trusseruten? Jo, det var vi nødt til at døbe ruten, da vi flere steder stødte på forreven rester af trusser, og til sidst på en busk fandt en hel trusse, der hang og svajede i vinden. Hvad der er foregået på denne rute, kan man kun gisne om, men det har muligvis også været lidt vildt. Hvorom alting er, så er vi mange der mener, at Trusseruten er en passende betegnelse for turen.

Turen starter ved Cantarriján stranden, som man kommer til fra N 340 lige før (eller efter, hvis man kommer fra øst) tunellen ved Cerro Gordo. Om vinteren kan man selv køre de 1,4km. fra hovedvejen ned til stranden og parkere på P-pladsen dernede, men om sommeren må man pænt parkere oppe ved hovedvejen og enten selv gå ned til stranden eller lade sig transportere i den bus, der kører i pendulfart mellem hovedvejen og stranden.

En helt mennesketom Playa del Cañuelo

Hvis man har parkeret på P-pladsen nede ved stranden, skal man gå tilbage op ad mod hovedvejen et par hundrede meter for at komme til stien, som går af til venstre. Man ser to store sten, der flankerer en sti, og her starter ruten. Vi ser også den rød-hvide stribe, der markerer ruten og som antyder, at vi her er på en del af langdistancevandreruten GR 7. Og nu går det opad for en stund. Det er en fin, velanlagt sti, så den er nem at gå på. Inden længe er vi oppe, og nu er det tid til at beundre den helt enestående udsigt mod øst med Cantarriján stranden og Cerro Gordo lige overfor. Når vi har set os mætte, kigger vi ned på stien og ser, at den rød-hvide sti fortsætter lige ud. Men der er også en sti, der går af til højre,