"Hejmdal" 1903-04

By Søren Nørby

Dagbog fra krydseren HEJMDALs togt til Middelhavet 1903-1904. Indeholder både mangt og meget om livet om bord på flådens skibe anno 1903/04 og Gustav Kragh betragtninger om mødet med de fremmede kulturer og folkeslag i Middelhavsregionen.

• Language: Dansk
• Publisher: Søren Nørby
• Release date: Apr 15, 2014
• ISBN: 9781310708879

Søren Nørby

Marinehistoriker med en forkærlighed for fotografier.

Book preview

HEJMDAL 1903-04

Dagbog, ført paa Vintertogtet til Middelhavet fra 15' Oktober 1903 til 16' Februar 1904, samt fra denne Dato i de danske Farvande til 30' Marts 1904.

af Gustav Kragh, Underskibsminør i Flaaden.

***

Kolofon

Version: Transskribering af manuskript fra Forsvarets Biblioteks arkiv. Smashwords Edition.

Fejl og mangler: Såfremt læserne af denne e-bog finder fejl eller mangler i den, vil jeg blive taknemmelige for at høre om det. Jeg kan kontaktes via [e-mail]

***

Indhold:

1. Kommandoens Hejsning. Afgang fra København. Plymouth, den spanske Sø. (Dagene fra 12' - 31' Oktober)

2. Cadiz. Algier. (Dagene fra 31' Oktober - 16' November)

3. La Valetta. Alexandria. (Dagene fra 16' November - 5' December)

4. I Sygelukafet. Sudabugten. Ankomst til Piræus. Tyfus.

5. Piræus. Athen. Dagene fra 9' til 12' Januar.

6. I Korinth-Kanalen. Pola. (Dagene fra 12' - 21' Januar.)

7. Venedig. (Dagene den 21 - 22 og 23' Januar)

8. Selskabelighed i Søen. Baadsmandens 25 Aars Jubilæum. Storm. (Dagene fra 23’ Januar - 3' Februar)

9. Malaga. Cherbourg. Hjemrejsen. (Dagene fra 3' - 16' Februar.)

10. Skuffelser. Personelforandring. Øvelser i Sundet. (Dagene fra 16’ til 28’ Februar).

11. Store Bælt, Underlæge Heggum. Smaa Besøg i Frederikshavn, Aarhus, Svendborg og Korsør. (Dagene fra 28' Februar - 10' Marts)

12. Lille Bælt. Faabarg. Syd om til Kjøbenhavn. Afslutning. (Dagene fra 10' til - 30' Marts)

***

Krydseren Hejmdal.

1. Kommandoens Hejsning. Afgang fra København. Plymouth, den spanske Sø. (Dagene fra 12' - 31' Oktober)

Hvor er det dog dejligt at ligge lunt og rart hjemme i sin gode Seng, naar man lige er opvaagnet af en sund Søvn, og hører Regnen pidske mod Ruderne. Og hvor er det dog trist at skulle tørne ud af samme varme Seng Kl: 4½ Fm. for at naa ud paa Orlogs i rette Tid og gaa om Bord i Krydseren Hejmdal, med en 5 Maaneders Vintertur i Vente. Som det gik mig, er det vel ogsaa gaaet mine Lidelsesfæller, der samme Morgen, - den 15’ Oktober 1903 - skulde forlade de Kære, og ombytte Hjemmets Hygge med Vinterskibets Ubehageligheder.

Naa, jeg naaede ud paa Dokøen, gik om Bord og tog Del i de forskellige Arbejder, som nødvendigvis forefalder, naar et Skib hejser Kommando. Medens Regnen vedblev at pladske ned, blev der sendt Folk i Land for at hente Krudt og Skydebomuld, samtidig lettede Hejmdal og stod ud i Sundet for at rette Kompasser. Kl:1 kom Krydseren ind igen, Sprængstoffenne blev taget om Bord, og efter en overdaadig Middag, - Kold fersk Suppe, Kød med Peberrodesauce og upillede Kartofler samt Rødvin, - fortsattes med Ombordtagning og Nedstuvning i Magasinerne. Derefter blev der givet Landlov for Dronningens Kvarter, vi andre stuvede vort Tøj af Vejen og gik tidlig til Køjs.

Disse Dage paa Rheden inden man kommer af Sted, er frygtelige. Vi gaar og kaster længselsfulde Blikke ind til København, - Ønsker blot at komme bort, - bare væk, saa at vi ikke kan se Byen, thi før vi har vendt den Ryggen, kan vi ikke føle os tilpas, eller rettere skibsvante. Om Lørdagen, den 17’, kom Holmens Provst. Pastor M. Fenger, om Bord og afholdt Gudstjeneste, da han var gaaet i Land, lettede vi. Musikken tog Plads paa Agterdækket, og medens vi blæste Der er et yndigt Land -, stod Hejmdal langsomt ud i Sundet. Tvers af Trekroner blev den reglementerede Salut afgivet. Der var en stor Mængde Mennesker samlede inde paa Langelinie, de viftede og viftede, og vi gjorde naturligvis Gengæld efter bedste Evne, men rigtig glade var vist alligevel ingen af os. Kl:5 passerede vi Kronborg og stod ud i Kattegat. Vejret var koldt, af og til kom der Smaabyger med Regn, - Humøret var som Vejret.

Søndag Morgen Kl:6 passerede vi Skagen, Vejret var nu blevet noget bedre. Det løjede mere og mere af, og da vi Kl:10, efter den sædvanlige Søndagsrengøring, stillede til Parade for Chefen, havde vi fint Vejr.

Befalingsmandsbesætningen var:

Kaptajn C.G. Schack, Chef.

Premierltn. C.J. Hansen, Næstkommanderende.

- N.C. Bay-Schmith.

- J. B. Bendsen.

- E.M. Baron Gyldenkrone.

Sekondltn: N.K.H.F. Bonde.

- H.B. Barfod.

- A.A. Bardenfleth.

Maskinmester E.P.F. Larsen.

Undermaskinmester C.V. Henrichsen.

Skibsintendant C.C.A.V. Ibsen.

Reservelæge A. Hecht-Petersen.

Kanoner I.V. Sørensen.

- V.N.F. Leyer, Skibssergent.

Underkanoner G.P. Jørgensen.

- C.V. Brinck.

- P.A. Mortensen.

- V.T.A. Adolphsen.

Baadsmand G.L. Olsen.

Underbaadsmand S. Sørensen.

Skibsminør H.E.V. Petersen.

Underskibsminør G.T.O. Kragh.

Sømineassistent F.E. Cetti.

Søminearbejder J. Petersen.

- C. Binzer.

Tømmermand A. Nielsen.

Proviantskriver K.A.F. Nielsen.

Hornblæser S.L.M. Kofoed.

- A.L.F. Larsen.

Maskinassistent L. Jensen.

- O.V. Schrøder.

- H.E.D. Jeppesen.

- K.C. Løvstrøm.

- I.L.V.H. Højlund.

- V.T. Lund.

- L.P. Petersen.

- E. M. Thomsen

- H.G. Hansen

- C. W. Wulff

- C.l. Lassen.

Maskinassistent T.G. Ejlertsen.

- C.C. Pedersen.

Overfyrbøder O. Olsen.

Overkonstabel N.P.O. Hansen.

- A.V. Hansen.

- T. Hansen.

- E. Andersen.

- E. Sell.

- C. Hansen.

Overmatros J. Traberg.

- V. Kastrup.

Bøssemager Tjørnkvist.

Underlæge O. Heggum.

Søndag var det, men vi havde endnu ikke faaet lagt København tilstrækkeligt langt agterud til at kunne faa Søndagshovederne og Søndagshumøret frem. Jeg mærkede især paa min Ryg at det var Søndag, - Jeg var nemlig i Færd med at faa haard Hud paa den af at ligge og slange mig paa en Kistebænk. Om Natten var det meget koldt dette i Forbindelse med den rigelige Søvn om Dagen gjorde at jeg maatte tørne ud af min Køje og iført Kappe spadsere rundt paa Dækket det meste af Natten. Henad Morgenstunden gik jeg til Køjs igen, og sov nu godt, vugget af en blid Dønning, der blev stærkere og stærkere, saaledes at der om Formiddagen, da Folkene vadskede Tøj, ikke var ret mange Steder, hvor man kunde staa, uden at faa en Sø over Hovedet. Det blev en kedelig Dag, en af disse bekendte Vadske-, Rengørings- og Tøjmønstringsdage. Middagspladsen var: 53°44' NB og 4°40' ØL.

Tirsdag den 20', Kl:9½ Fm, passerede vi East Goodvin Fyrskib; Kl:10 South Goodvin og Kl:11 var vi tvers af Dover. Vejret, der fra Morgenstunden var grimt og raat, blev op ad Dagen bedre, Dønningen tog af, men til Gengæld fik vi Taage. At Tiden gik med Rullemønstringer er en Selvfølge.

Aftenen tilbragte jeg med at skrive Brev, - det gik rigtignok smaat, da Belysningen var tarveligt, der hang nemlig kun et Par Skodtlanterner og lyste for sig selv.

Onsdag Middag kom vi i Regn og Taage ind til Plymouth. Efter Ankringen blev der Landlov, men jeg var træt og ugidelig, blev derfor om Bord, læste og røg Tobak, og laa i min Køje Kl:9.

I Løbet af Natten blæste det op, Barometret faldt fra Kl:11 til 11½ omtrent 15 Grader, og hen ad Morgenstunden gik Blæsten over til en rigtig Brandstorm. Hejmdal laa og slingrede, saa at flere af Folkene, der endnu ikke var søstærke, gik omkring med Søsyge, - to af de mest medtagne var desværre vore Oppassere. Det burde altid være befarne Folk, der blev udsat til Oppassertjeneste; thi ingen Steder i Skibet er der saa ubehageligt i daarligt Vejr som i Underofficersmessen. Det Arbejde, Oppasserne skal udføre, er alt andet end rart, - der skal Mod og Mandshjerte til, naar Skibet ligger og hugger i Søen, saa at Hjernen løfter sig flere Tommer og Dørken sejler i Vand, at gaa nede i den Slambule, som Underofficerernes Opholdssted er, og tørre op, vride Klude m.m. Naar Oppasserne saa er søsyge Lægdsrullemænd, er Underofficererne jo godt hjulpne.

Dampbarkassen, der var inde efter Proviant, havarerede og kunde ikke gaa op imod Søen, Redningssluppen maatte derfor ind og slæbe den om Bord. Samme uhyggelige Vejr holdt sig hele Dagen, Natten over og næste Dag, Fredag den 23'. Først henad Aften blev det noget bedre, og Dampbarkassen, som nu var blevet repareret, gik ind med de tjenstfri Officerer og Underofficerer. Jeg var mellem de sidstnævnte