Engleblod

By Kai Kean

Dybt i den arabiske ørken findes en længst glemt by, hvor vogterne har sovet siden før syndfloden. Det er hertil vor helte er kommet for at være på skattejagt, men det er andet end skatte, de finder i dybet.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Aug 20, 2019
• ISBN: 9788743011095

Kai Kean

Kai Kean has found some of the writings of Vito de la Vera and has started to translate these that the findings of his voyages are not lost to the world.

Book preview

Kolofon

Kapitel 1

Vi suste gennem ørkensandet i den arabiske ørken. Vi var på vej mod vogternes by, som vi havde navngivet den. Efter års undersøgelser af gamle skrifter og fortællinger, havde vi endelig lokaliseret de antedeluviske Nephilims hovedby.

Den var gemt og glemt dybt i den arabiske ørken. Saudiarabien tillod selvfølgelig ikke nogen at komme og udgrave deres territorie.

Det skulle naturligvis ikke afhold os fra vort mål. Intet skulle forhindre os i at finde antedeluviske genstande, der ville kunne sælges til meget gode priser på auktioner, hvor velhavende samlere betalte store summer for sjældne og urgamle genstande. Disse summer skulle ikke gå vore næser forbi!

Vi havde tidligere udgravet rester af Nephilim og Annakim bebyggelser og tjent rigtig godt. Men dette var ikke blot en bebyggelse. Dette var vogternes by! Det var hjertet af det hele. Herfra var Nephilim udgået over jorden i de fjerne tider og her havde deres fædre, vogterne, gået på jorden. Det ville kunne give os svimlende summer blot at få nogle få genstande derfra.

Vi var sat ud fra Oman, hvor vores lille karavane kunne krydse den ubevogtede grænse til Saudiarabien. Det var et sandt lykketræf, at vogternes by lå nede i den ende af den arabiske halvø, hvor vi kunne krydse grænsen ubemærket. 

Ingen i Oman havde været interesseret i at stoppe os, men de havde dog advaret os. Når vi under forberedelserne til ekspeditionen havde sagt, hvad vores mål var, havde de været urolige og rystet på hovedet og sagt; Djinn, Djinn!

Flere havde opfodret os til at opgive vores forehavende og fortalt os, at det sted, vi ville til, var haram. Det ville ende i ulykke at tage dertil. Vi lyttede naturligvis ikke. Det var blot overtro. Hvad skulle forskellen til vore udgravninger af andre Nephilim bebyggelser dog være? Bortset fra at dette kunne være den helt store jackpot, der kunne gøre os alle meget rige. Mammon drev os således frem gennem ørkensandet mod vores skæbne.

Over os brændte den voldsomme ørkensol ned over vores lille karavane, der blæste en støvsky op i det ellers tomme og uberørte landskab. Det var en lang tur gennem intetheden, der lå foran os. Der var blot endeløse sandklitter omkring os, men vores retning var god og vi kom hastigt frem mod vort mål.

Vi var ved det bedste mod. Alt gik godt! Vi ville snart nå området, hvor vogternes by måtte være. Den skulle være der! Vi havde sat mange penge i