Stellapolis: Dusørjagt i stjernebyen

By Kai Kean

Der er en dusør ude på en mand, der gemmer sig et sted på Starpol 4 og Titus og Bo er ude efter den dusør. Det ser ud til at være en nem opgave til gode penge, men så nemt er det aldrig... Det viser sig, at der er mere i denne dusørjagt end vores to helte havde regnet med og snart er de selv fanget og jaget på Stellapolen.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Nov 3, 2020
• ISBN: 9788743028604

Kai Kean

Kai Kean has found some of the writings of Vito de la Vera and has started to translate these that the findings of his voyages are not lost to the world.

Book preview

Kolofon

Kapitel 1

Titus Tannenberg sad tilbagelænet udenfor den snuskede cafe. En bukket cigaret hang fra hans læbe og hænderne var foldet bag hans rodede brune hår. Hans tøj gav ham et lapset udseende. På bordet stod hans kop med te. Han havde snart ventet et stykke tid og det aftalte tidspunkt var allerede gået, men den slags var ikke ukendt. Han så op mod himlen, hvor den fjerne sol var at se langt borte og som en streg igennem himlen over ham gik den modsatte side af Starpol 4's hjul hen over himlen. Det var nat derovre på den anden side nu. Længere inde kunne han se hjulets nav, hvor rumhavnen var og egerne i hjulet, hvorigennem de selv var kommet herned for ikke så mange timer siden.

Han tog et hiv i cigaretten og pustede en røgsky ud. Ovre på den anden side af gaden kunne han se nogle skærme, der viste nyheder med kyrilliske bogstaver. Nedenunder var butikkernes kinesiske skilte. Det havde ikke været helt billigt at betale triaden for at få lov til at arbejde i deres distrikt, men det var bedre at betale med det samme frem for at risikere, at de kom og hentede selv. Titus var glad for hans fingre og man skulle passe på med at operere i andres territorie uden at give dem deres andel, men informanten havde bare at komme! De havde allerede skudt en del penge i det her, så det var med at få jobbet i hus ellers ville de komme i pengebekneb. Her i Starpol 4s Kina-distriktet summede det af aktivitet i gaden og der var mange butikker, der uden tvivl alle betalte til triaden. Sådan var det nu engang. Starpol 4 var ellers noget af et vrag, da vedligeholdelsen af habitatringen godt kunne trænge til en kærlig hånd, men det var næppe noget styret brugt så meget tid på i disse dage.

Han tog et hiv mere af cigaretten og skoddede den nonchalant i askebægeret og tog en slurk af teen. Over på den anden side af vejen holdt deres lille lejede vogn. Derinde sad Bo og holdt øje med ham og de øvrige omgivelser. Det var i bagklogskabens klare lys måske ikke den bedste løsning, da der ikke var mange andre vogne i området, så den stod faktisk noget ud, men på den anden side så skulle de blot møde en informant, der var ikke brug for alt for megen sikkerhed. 

Luften var noget tyk i gaden og det var varmt. Et sikkert tegn på den manglende vedligeholdelse af klimasystemerne på Starpol 4. Det var et misligholdt og overbefolket sted, men så vidt alle vidste gav stedet stadig overskud for styret og der var bedre vedligeholdelse i deres distrikter, der dog ikke var sådan lige at få adgang til. I Kinadistrikterne var det i hvert fald ikke mange resurser, der blev brugt.

Høresneglen i hans højre øre tændtes.

Jeg tror, jeg ser informanten komme gående nu! Sagde Bo over radioforbindelsen mellem dem.

Det var også på tide, svarede Titus roligt.

Han rettede sig op og satte den røde taske, der var det aftalte signal frem på bordet. Snart kom informanten hen til han. Han var en undseelig bebrillet mand med den aftalte gule skjorte.

Bekommer den grønne te dem godt? Spurgte han som aftalt.

Personligt foretrækker jeg irsk kaffe. Svarede Titus og skubbede koppen hen til manden. Så du må gerne få resten.

Manden smilede bredt i det gule ansigt. Hans tænder var som skovlet ind i hans ansigt. Informanten tog imod koppen og satte sig ned og lagde en mappe på bordet.

Jeg takker mange gange. Sagde han.

Jeg har ladet mig fortælle, at du kan levere information om, hvor jeg kan finde en ven af mig. Sagde Titus.

Jeg kender mange mennesker og hvordan man kommer i kontakt med dem. Svarede manden og smilede med sine skæve tænder. Jeg tror, at du kan finde alt, du skal bruge heri.

Han pegede ned på mappen, der lå på bordet.

Men jeg vil selvfølgelig skulle kompenseres for min hjælp! Fortsatte han smilende. Jeg går ud fra, at denne røde taske indeholder det aftalte?

Titus lagde hånden på tasken og nikkede.

Den indeholder de efterspurgte genstande. Sagde han og åbnede tasken og viste beholderne med forskellige skønhedsprodukter.

Han lod manden tage en af dem og skrue låget af. Han undersøgte pulveret, der var indeni.

Og de indeholder alle de efterspurgte kemikalier? Spurgte han.

Du kan se dem alle efter, hvis du ønsker! Svarede Titus og skubbede tasken over til manden, der gennemgik alt.

Det var ikke svært at lave en handel som denne i Starpol 4. Myndighederne var ikke overvældende engageret, det største problem var at få bragt det ønskede hertil, hvilket Titus og Bo netop havde brugt som deres handelsmulighed.

Efter lidt tid nikkede Manden og lagde alt tilbage i tasken.

Det er, som det skal være. Behandlet rigtigt ville disse ting kunne være særdeles indbringende for mig, sagde han.

Jeg tror dig gerne, sagde Titus, men nu er det din tur til at leve op til aftalen.

Manden åbnede mappen og tog et stykke papir frem og gav det til Titus.

På det stod et navn og en adresse.

Jeg vil mene, at disse er de nødvendige oplysninger for, at I kan finde jeres mand. Jeg ved, I har været i forbindelse med triaden og at de ikke er interesseret i at beskytte ham længere, så I kan blot tage ud og hente ham. Sagde informanten og begyndte at rejse sig.

Og informationen er sikker? Spurgte Titus.

Manden grinede fjoget.

Selvfølgelig er den det! Hvad tror du, der ville ske med mig, hvis det blev kendt, at mine informationer ikke var besværet værd? Svarede han.

Titus nikkede og manden tog tasken og mappen og forlod ham. Han så på den modtagne seddel med adressen. 

Han så over på bilen, hvor bo sad.

Fik du det hele med? Spurgte Titus.

Ja, jeg har fået det hele med, skal vi komme af sted? Jeg har ikke lyst til at skulle blive her for længe.

Helt enig, men du vil ikke blive glad for adressen! Sagde Titus og rejste sig fra bordet og lagde betalingen plus nogle drikkepenge på bordet. Det betalte sig altid at være generøs...

Titus puttede hænderne i lommerne og slentrede over mod vognen. Han var en noget ranglet type med en ligegyldighed over sig, der dog nemt kunne slå over i nervøsitet, hvis tingene ikke gik som planlagt. Han tog en ny smøg frem og hang den i mundvigen, tændte den og smed tændstikken fra sig.

Han smed sig ind på passagersædet