Historier fra Brønderslev: En lokalhistorisk samling med fortællinger skrevet og fortalt af personer fra Brønderslev Kommune

By Jens Otto Madsen

En pæn skare af dedikerede personer har flittigt bidraget med stof og kommentarer til bogen.
Vil du vide, hvem der har skrevet de enkelte historier, må du læse bøgerne. Brønderslev

Historierne et blevet til igennem en lang periode måske over 100 år.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 26, 2023
• ISBN: 9788743067511

Book preview

1. Forord til Historier fra Brønderslev

Hvorfor ebber min nysgerrighed ikke ud? Jeg brænder for min barndomsby Brønderslev og føler en dyb trang til, at få det hele med, så min historie bliver færdig og værd at læse. Mine drengeøjne og -ører fik ikke det hele med, så derfor har jeg brugt lidt af min visnealder på at få sat de sidste hegnspæle på plads, så alt ser pænt og ordentligt ud.

Pludselig, da jeg i 1965 var udlært, gik det op for mig, at jeg nærmest over stok og sten måtte forlade min hjemstavn, præcis som det var for så mange andre, blev jeg indkaldt til militæret for at aftjene værnepligt, jeg skulle tjene Kongen og fædrelandet – 2 år blev det til for mit vedkommende. Jeg kom aldrig tilbage til min barndomsby. Mit voksenliv blev forlagt til egne, jeg ikke vidste noget om. Værløse, Vedbæk, Gedhuslejren osv. Jeg fandt nye venner og etablerede familie. Nu, her i visnealderen, sidder jeg i Taastrup og læser om min dejlige fødeby, Brønderslev. En by, der er fattig på historiske minder, men rig på så meget andet, bl.a. gode hverdagshistorier og fortællinger af enhver art, som f.eks om fodboldhøjdepunkter, fester og meget mere. Anekdoter som Jens Otto og jeg synes fortjener at blive fortalt. Et liv uden gode minder og oplevelser må være et træls liv. Jens Otto Madsen, som er udgiver og tovholder på disse, har bedt mig skrive et forord til hans bog, hvilket jeg gør med glæde, men hvordan gør man det, når man ikke er litterat og ikke har gået på RUC, men uafbrudt har været aktiv i erhvervslivet. I gang fra tidlig morgen til sen aften, for derefter at gå direkte på Købmandsskolen i Kbh. for at lære alt det, man ikke fik med mens musikken spillede, meget blev forsømt – men det gick jo enddå, som den folkekære skåning, Edward Persson synger? Jeg synes bogen, som Jens Otto har sat sig for at bringe ud til jer, er værd at læse, fordi den indeholder så mange gode historier, som fortjener at blive læst og debatteret i din familie og blandt Brønderslevs borgere og hos dem, der på den ene eller anden måde har relation til byen eller vil flytte til Brønderslev. Historierne er mangfoldige og nogle har så meget krudt i sig, så de har givet anledning til nogle sjove kommentarer – det kan man vel kalde samarbejde? At skabe liv på en god måde, ved at dele med hinanden, det er vi mange, der synes om. Det er læserens og borgernes syn på byen, på handelslivet og på de mennesker vi omgav os med, du skal læse om og måske ikke helt så meget om, hvad Ruder Konge lavede før vores tid. Uden byens borgere, fabrikker, investorer og butikker ville Brønderslev ikke have været den vi kender i dag. Jeg blev født lige efter Danmarks befrielse og fik lov at opleve en by, som voksede sig større, kønnere og bedre end så mange andre byer, jeg har besøgt. Det gode ved Brønderslev er for mig, at jeg fik lov at finde mig selv i en by med knapt 10 tusinde indbyggere. Jeg så byen, fra begge sider af jernbanebommen, fra trappeopgangene i Søndergade, da jeg var avisdreng og fra frk. Helga Olsens udstillingsvindue i Nygade, hvor udsynet dog var ret begrænset på grund af til duggede ruder. Jeg så en by, der var bundet til nogle regler og normer, som alle skulle overholde. Ganske vist havde man en medfødt evne til at give alle tilnavne, fordi der var så mange med samme fornavn, så for at vide hvem man talte om, blev der oprettet mange øgenavne. I Fredensbo hvor jeg levede i mine drengeår, havde vi en dame som fik tilnavnet flinke fru Jensen – fordi hun gav os sodavand i stedet for skæld ud, når vi ramte hendes køkkenvindue med bolden - det var vel ikke så dumt, eller hvad? Det samfund og sammenhold jeg fandt i Brønderslev, har jeg ikke sidenhen mødt. Pas på det, for det er nok værd at holde fast i. Jens Otto har knoklet for at få dette bogprojekt på benene, derfor fortjener han at få denne bog udgivet.

Det er ikke venstrehåndsarbejde at lave en bog af dette omfang, man skal holde tungen lige i munden. Tænk at han kan gøre det og så til denne særdeles attraktive pris. Jens Otto er en ildsjæl, en ægte rigtig Vendelbo og det er jeg også. God læselyst!

Dbh. Ove S. Johansen Taastrup

TAK

Til alle, der har bidraget med indlæg, historier, levnedsbeskrivelser, billeder m.m. til dette bogværk, som jeg har navngivet Bog nr. 9 - Historier fra Brønderslev, skylder jeg en stor tak.

Jeg er vel ophavsmanden til projekt ’bogudgivelse’, og jeg havde allerede skrevet en del historier om Brønderslev-virksomheder, som også har været offentliggjort på Facebook. Min ide fødtes, fordi en for mig ukendt person Ove S. Johansen, Taastrup, var begyndt at lægge ting op på FB om virksomheder og forretninger m.m., hvilket jeg fandt ret interessant. Jeg begyndte at samle hans indlæg og få dem lavet til reelle historier pænt opstillet tekst og med billeder, og forelagde Ove ideen, som blev accepteret med svaret: Du må bruge alt, hvad jeg lægger på Facebook.

Det er blevet til mange indlæg med små og store spændende fortællinger m.m. En stor tak for det.

Det glæder mig også, at du har købt bøgerne med Historier fra Brønderslev. Jeg håber, de vil leve op til dine forventninger.

Tak til alle jer, der har købt bøgerne. Det er en stor glæde for mig, at bøgerne er kommet ud til så mange.

De bedste hilsner- Jens Otto

2. En hilsen der lyder:

God vind, med bog 9

Jens Otto,

Jeg kan ikke lade være med at beundre dig, for den enorme produktion af bøger og historier, du især står fadder til om Brønderslev, Vrensted og omegn.

Man må håbe, at egnens beboere sætter pris på det enormt store og krævende stykke arbejde, du har lagt i, at sprede og gøre disse historier tilgængelige for godtfolk, os almindelige borgere (folk og fæ) i Brønderslev, Vrensted og omegn og det øvrige land. Der er mange dygtige historikere og museumsfolk som igennem årene har skrevet en pokkers masse om jordens bonitet, sorte jydepotter/-gryder og om høvdingen Brundur, byens politikere osv., om folks levevis og byernes opståen, om deres navne og andre lidt tørre fakta - det kan såmænd være rart nok også at vide noget om det, men det vigtigste i denne verden må være de folk der lever i byerne, sognene i de egne hvor man selv er til stede og at man lærer dem at kende, i hvert fald nødtørftigt. Det er jo primært dem, der har lagt det meste af deres liv og deres kræfter i, at byerne, husene, skolerne og markerne osv. blev som de gjorde. Det er de almindelige folk i hverdagen, der skaber et godt og gedigent samfund, uden folk ingen forretninger og virksomheder, banker etc. Ville pengeinstitutter være i Brønderslev, hvis der ikke havde været en del lønmodtagere og forretningsdrivende, som havde brug for bankerne - som levede af at skubbe rundt på andre folks penge?

Jeg tror ikke, at du kan finde en tilsvarende by til Brønderslev som kan fremvise så mange bøger med så mange historier om personer, der en gang har levet eller lever deres liv i denne forholdsvis lille og unge købstad.

Du kan finde en masse bøger om byer, som den jeg lige har modtaget om Høje-Tåstrup kommune, men ved du, at den er sponseret af en hel masse rige fonde og store fonde og at der er et hav af folk der står bag? Jeg har ikke færdiggransket den så nøje, men der er indtil videre ikke mange sjove personbeskrivelser, hvilket jeg synes gør bogen informativ, men meget lidt underholdende.

Jeg følte lige trang til at give dig denne lille opmuntring, nu, hvor du nærmest er bundet til at sidde det meste af dagen. Man kan godt blive lidt øm i bagdelen af al det sidderi….hihi. (17 uger i kørestol uden at måtte støtte på højre fod)

Hav en god og fornøjelig dag.

PS! Har lige læst et par af historierne i udkastet til din niende bog. Den med dommer Kardels søn kendte jeg ikke …..den lo jeg meget af, for Kardel-sønnen havde nogle af de humoristiske træk som jeg gætter mig til at Johan Kardel også havde. Jeg kendte ikke personen Johan Kardel, fra andet end gadebilledet og omtale….jeg var jo kun en bette genert knøs.

Dbh. Ove

=========================================================

Ove S. Johansen, Taastrup er født og opvokset i Brønderslev. Han holder utrolig meget af sin fødeby, laver opslag på FB, kommenterer opslag, går i dybden med mange ting og skriver også artikler til disse bøger – Historier fra Brønderslev og så er han en fantastisk fortæller. Tak Ove, for dit pæne skriv til undertegnede.

Jens Otto

Følgende og tidligere historier med omtale af Pedershaab Fabrikkerne, er fra en udklipsbog samlet på Pedershaab til brug for Direktionen. Bogen som jeg har fået overdraget, skal senere afleveres til Lokalhistorisk arkiv i Brønderslev.

3. Bækkens Kro kongelig privilegeret, og dens genvordigheder

Før i tiden lå der en mængde kroer langs landevejene og Bækkens Kro ved Brønderslev var én af dem. Men med tiden gik det tilbage for kroen, der til sidst måtte lukke, fortæller Jens Chr. Dalgaard.

De ældre tiders besværlige og mere langvarige rejser havde nødvendiggjort et relativt stort antal kroer ved hovedvejene. En sådan kro var Bækkens Kro, der i 1711 havde fået det særlige kongelige kroprivilegium, der dengang krævedes for at måtte drive kro.

Bækkens Kro lå ved den gamle Kongevej, der udgik fra færgestedet i Nørresundby, slår en lille bue udenom Brønderslev, og går videre mod Hjørring. Stedet hed Vrangbæk Bro, men kaldtes også for Hellevadet.

Kongeveje var oprindelig de veje, der var for beholdt kongelig færdsel, men efter at kogens særlige færdselsret bortfaldt, gik navnet Kongevej efterhånden over til at betegne de hovedveje, der forbinder de større byer. Ved Bækkens Kro blev der holdt markeder, især efterårsmarkederne blev kendt som Brønderslev Marked.

Kroen kunne betjene vejfarende med forplejning, natlogi og en rejsestald. Det var imidlertid ikke blot de elendige vejforhold, men også kroens betjening, der mødte kritik fra flere sider. Eventyrdigteren H.C. Andersen omtaler Bækkens Kro i sine rejsebeskrivelser, og harmes her over kroens elendige betjening og den sjuskede værtinde. Men han havde jo også som motto: At rejse er at leve.

En anden kendt person der gjorde holdt ved Bækkens Kro i 1824, var pastor Niels Blicher, der beklager sig over, at der hverken her eller ved de andre kroer mellem Nørresundby og Hjørring var nogen retirade til de rejsendes afbenyttelse. Niels Blicher var for øvrigt fader til den senere kendte digterpræst Steen Steensen Blicher og var kendt for at have ydet et fortjenstfuldt bidrag til den jyske kulturhistorie. En tredje person, der havde besøgt kroen i 1834, var pastor Frederik Nielsen, Aasted. Han kom sammen med et selskab, og da de trådte ind i krostuen, lød et voldsomt spektakel af en træsko mod en dør. Det viste sig, at værtinden var låst inde i spisekammeret, der var så lille, at hun hverken kunne vride eller vende sig derinde. En spøgefuld havde sat krogen for døren til stor morskab for gæsterne. Værtinden var af en stridbar natur, og var næsten altid i skænderi med gæsterne, hvis ønsker hun hverken kunne eller ville efterkomme. Onde tunger påstod, at der ikke var andet at få i Bækkens Kro end et godt glas vand fra bækken. Men det blev ikke kroens beskrevne elendigheder, der blev årsag til dens videre skæbne, men derimod en ny hovedlandevej, som efter afvanding af de sumpede områder ved Brønderslev blev anlagt 1832 tæt ved byen. Hovedlandevejen bevirkede også opførelsen af Brønderslev Kro 1836, og den fik overdraget det kroprivilegium, som Bækkens Kro havde haft siden 1711. Dertil kom, at de efterårsmarkeder, der hidtil havde været holdt ved Bækkens Kro, nu blev flyttet til en ny markedsplads ved Brønderslev Kro 1843, og med dette var grundlaget for at kunne drive Bækkens Kro borte.

Jens Chr. Dalgaard

Tilføjelse

4. Afslutning - Teknisk Skole, Brønderslev.

Aalborg Amtstidende -3. APR. 1939

Lørdag Aften sluttede Teknisk Skole i Brønderslev Vinterens Undervisning med en Festlighed, der begyndte på Skolen. Her bød Formanden, Tømrermester Chr. Frederiksen, Velkommen og holdt en ildnende Tale til de unge. Skolens Forstander, Arkitekt Knudsen, uddelte derefter Skolebeviser, Præmier og Diplomer og bragte en Tak til Elever, Lærere og Bestyrelse for godt Samarbejde. Endvidere talte Tømrermester Frederiksen.

Følgende Elever, som tidligere har fået Præmie, tilkendtes Diplom: Oskar Hansen, Murerlærling hos Murermester A. Frederiksen. Regnar Larsen, Murerlærling hos Grundtvig Larsen, Tolstrup. Bernhard Jensen, Murerlærling hos Murermester Thorst. Poul Sørensen, Maskinarbejder hos Tipsmark, Hansen og Høgh.

Præmier: Ejnar Larsen, Maskinlærling, Pedershaab Maskinfabrik. Viktor Nielsen do. Jørgen Ove Madsen do. Vagner Nielsen do. Bernhard Frederiksen do. Poul Jensen do. Svend Aage Christiansen, Formerlærling, Jysk Jernstøberi. Kaj Kæmpe, Maskinlærling, Pedershaab Maskinfabrik. Kaj Christensen, Snedkerlærling, Snedkermester Mar. E. Christensen, Gerhard Edvardsen, Tømrerlærling, Tømrermester Frederiksen. Ejvind Kjær, Murerlærling, Murermester Holger Kjær. Niels Chr. Andersen, Malerlærling, Malermester Robert Wraae. Poul Madsen do, Malermester Chr. Bast Ejvind Rasmussen, Tømrerlærling, Tømrermester Johan Larsen

5. Elektricitetsværkernes Samarbejde.

Vendsyssel Tidende, 9. DEC. 1939

Som omtalt har Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev Elektricitetsværker slået sig sammen om at opføre et stort Tankanlæg i Frederikshavn, som kan tage en Ladning Brændselsolie ad Gangen. Nu har man indkøbt en Tankbil, der fra Tank anlægget kan fordele Brændselsolien til de forskellige Værker. Biltanken, som kan rumme 4 Tons Olie, er bygget på Pedershaab Maskinfabrik i Brønderslev. Derimod har man fundet det fornødent at gå helt uden for Vendsyssel for at købe Chais siet, som er af engelsk Fabrikat og forsynet med en af de nye Burmeister & Wain Dieselmotorer.

Bilen passerede i Middags Hjørring.

6. Ud ad fordøren, ind ad bagdøren

Hans navn er Ebbe Gregersen, han er 43 år, men har aldrig foretaget sig noget nyttigt. Til gengæld har han gennem årene været i konflikt med loven et utal af gange, og i går stod han i Brønderslev ret tiltalt for overtrædelse af politivedtægten.

Han havde optrådt ret uheldigt i Bredgade, havde været inde hos en sagfører, hvor han blev sendt ud ad fordøren, men umiddelbart efter kom ind gennem bagdøren.

Han havde også været inde på dommerkontoret, hvor han i sin omtågede tilstand var ved at skræmme livet af kontordamerne.

Dommeren: De har fået mange bøder for lignende forseelser? Gregersen: Dem har jeg betalt!! D.: - Kontant?

G.: Nej!

D.: Foretager De Dem aldrig noget nyttigt?

G.: Nej!

Ebbe Gregersen benytter chancen til at tømme dommerens askebæger for aske og cigarstumper.

Overbetjent Jensen: Det gør De nu?

G.: Ja, man må jo tage det, man kan få.

D.: Klarer De den ved at slå folk for penge?

G.: Ja, man kan jo ikke leve af soicalkontoret.

D.: De hører hjemme på Sankt Jørgens gaard!

Det her koster Dem en bøde på 60 kr. eller 10 dage i Gitterly!

G.: Jeg kan vel vente i 14 dage?

D.: Nej, De kan ikke!

Gregersen, idet han hiver sig i skægget: Jeg tager ikke imod nogen bøde!

Dommeren: Farvel!

Mon ikke det var dommer Kardel! Brønderslevs tidligere og så farverige Dommer der afsagde denne dom.

7. Udsigten til og fra Thise Kirkebakke

omkring 1897

Udsigten fra Thise Bakker, hvoraf der er gået så stor Ry, er nu desværre til dels ødelagt ved Plantning, og det er nok muligt, at de gamle Kæmper, der efter Sagnet skal hvile i Højene, føler denne Beplantning som et Slags Utøj i Parykken.

Men endnu i 1897 var udsigten til og fra Thise Kirkebakke endnu ikke ødelagt af graner. Herom skriver Inger Marie Engelund (Klet-Peters mor), der var født og opvokset i Alstrup, følgende smukke digt,

Lyng

Ved Alstrup Kirke jeg står og ser

fra Thise Bakker du mod mig ler

så rød og gylden du kravler op

fra Bakkens Fod og til Bakkens Top.

Du lille Lyngblomst, så rød og ren,

du springer ud i vor Sommer sen,

du fryder Hjerte og Sind og Sans

så skær og fin er din Blomsterkrans.

Du mørke Lyngtop med brune Lød

du gemmer trofast på Solens