Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Vrensted Historier - Bind 7: En lokalhistorisk samling med fortællinger
Vrensted Historier - Bind 7: En lokalhistorisk samling med fortællinger
Vrensted Historier - Bind 7: En lokalhistorisk samling med fortællinger
Ebook686 pages1 hour

Vrensted Historier - Bind 7: En lokalhistorisk samling med fortællinger

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

FOLK MED tilknytning til landsbyen Vrensted eller med interesse for at søge mere viden om byens fortid har nærmest fået en guldmine af minder at grave dybere ned i - et mammut sag med lokalhistorie på 9 bøger fyldt med flere hundrede artikler. Historierne er fordelt på godt 5000 sider.
De 9 bind fortæller ikke den komplette historie om Vrensted sogns udvikling. Langtfra. Men værket er en rigtig god begyndelse for slægtninge, slægtsforskere og andre, som vil søge inspiration til at grave mere i sognets fortid.
Det er ret enestående, at en landsby får samlet så meget let tilgængeligt lokalhistorisk stof i et værk, og at mange på forhånd betalte for at få tilsendt et sæt. Det første oplag af Vrensted Historier er distribueret ud, og bindene er blevet så godt modtaget, at 2. oplag allerede er sendt til trykning, da en større gruppe medlemmer fortrød, at de ikke meldte sig som købere af sættet i første ombæring.
LanguageDansk
Release dateDec 21, 2022
ISBN9788743085294
Vrensted Historier - Bind 7: En lokalhistorisk samling med fortællinger

Related to Vrensted Historier - Bind 7

Related ebooks

Related articles

Reviews for Vrensted Historier - Bind 7

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Vrensted Historier - Bind 7 - Books on Demand

    Bind 7 – Indholdsfortegnelse

    00. Forord

    01. Bevaring af historien

    02. Vrensted har mange historier i ærmet

    03 - Dagligdagen under Besættelsen

    04 - En hede forvandles

    05 - Et liv som blind

    06 - Ildsjæle de gør det af lyst

    07 - Min Barndom i Vrensted og Ingstrup

    08 - Mordet på Bækgaard

    09 - Et langt liv med dyr – Simon Thomsen

    10 - Ønskefonden

    11 - Billeder – gamle ejendomme

    12 - Billeder fra Vrensted by

    13 - Billeder af gårde

    Forord

    Dette bogprojekt skal være med til at bevare

    Vrensteds historie for eftertiden

    Gennem de seneste 5-6 år har jeg indsamlet materiale til en samling historier om og med personer m.m. fra Vrensted. Mange lokale personer der tidligere har skrevet og fortalt historier til andre lokalhistoriske bøger, dem har jeg hos hver enkelt fået tilladelse til at måtte medtage i denne store samling af Vrensted Historier.

    Stor tak til alle de personer – alle nævnt ingen glemt - der har medvirket til, at det har kunne lade sig gøre at få samlet så meget materiale om Vrensted.

    Tak for lån af de fine udklipsbøger, med artikler, billeder m.m. jeg har haft til låns og som også har givet inspiration til nye historier.

    Til hver enkelt forfatter til historier med levnedsbeskrivelser, fortællinger, billeder m.m. jeg har fået stillet til rådighed skal også lyde en tak, samt til familie til afdøde personer som ligeledes har været så positive og stillet materiale til rådighed.

    Det har været en stor og spændende opgave at få samlet materiale til historierne, og det har givet mig et nyt kendskab om mangt og meget, som jeg ikke tidligere har haft om Vrensted. Mødt så mange spændende personer, som har fortalt så meget, jeg ikke før har vidst om både ejendomme og personer på Øster Hede, Kongsengene, Bådstedhede, Åsendrup og Vrensted By.

    Det er mit håb, at denne samling af mange forskellige historier, korte som lange, må blive til glæde for læserne.

    Tak for lån af billederne, der er fundet hos mange private

    Lærer Madsens Jens Otto, årgang 1946.

    01 - Bevaring af noget af Vrensteds historie

    En tidligere politiker har engang sagt: Det er en ringe slægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne. Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre til børn og børnebørn, slægt efter slægt.

    Hvis den nuværende slægt viser viljen til at ville værne om sine minder, vil det være til uvurderlig glæde for kommende generationer.

    Under denne synsvinkel bør man først og fremmest vurdere, selv om det selvfølgelig også gerne skulle være til glæde for den nulevende slægt. Hvad glæde har jeg egentlig af at huske på, at vor tid med alle dens nok så tekniske fremskridt bygger på fortiden, og at alt – også en selv – er et produkt af denne fortid. Rigsarkivar Johan Hvidtfeld har engang sagt: Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskellige, ofte modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må han søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. – Det slægtshistoriske arbejde er derfor ikke bare et samleri, der kun egner sig for folk med god tid. – Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde ud af hvad der er gået forud for ens egen tid.

    Slægtsfortællinger og oplysninger er en samling minder om ens forfædre, og minder fra egen tid, som kan hjælpe en til at finde et ståsted.

    Ovenstående har været drivkraften for mig i mit arbejde på, dels at skrive og dels at indsamle historier fra Vrensted med fortællinger fra vor tid, til vores efterkommere.

    Jens Otto Madsen

    02 - Vrensted har mange historier i ærmet

    Af Poul Christoffersen

    Journalist og tidligere Vrensted-dreng

    FOLK MED tilknytning til landsbyen Vrensted eller med interesse for at søge mere viden om byens fortid har nærmest fået en guldmine af minder at grave dybere ned i- et mammut sag med lokalhistorie på syv bøger fyldt med flere hundrede artikler. Historierne er fordelt på godt 4500 sider.

    Man bliver helt svedig blot ved tanken om at gennemgrave alle de sider lokalhistorie. Foreløbig har jeg skimmet bøgerne og herunder også fundet sjove historier, som minder om min egen barndom på 1950'erne samme sted.

    Flokkedes om fjernsynet

    Således fortæller en af mine tidligere klassekammerater, Christian Larsen, om dengang fjernsynet var en nyhed på Bådstedhede. I den sydlige del af heden var der kun to steder, der havde investeret i fjernsyn - hos

    Stadsvold og hos de tre søskende Ertmann, Else og Agner. Her flokkedes børnene for at kigge tv.

    - I flere år var det Stadsvold, der måtte lægge fjernsyn til, og det kunne godt blive sent, inden vi havde fået nok og gik hjem. Holger Stadsvolds mor beværtede os med både sodavand, kaffe og kage, så vi havde ikke travlt med at komme hjem, fortæller Christian Larsen.

    Da Holger Stadsvolds mor døde måtte børnene finde et andet sted og se fjernsyn. Det blev hos Ertmann, Else og Agnes, og det var en anderledes oplevelse.

    - De tre søskende var nu meget gæstfrie, men at drikke ved det samme bord som en kat og lignede havde gået på, det var vi ikke meget for, fortsætter Christian Larsen.

    Børnene kunne stadig ikke få nok af at kigge tv, og de overhørte flere opfordringer fra værterne, at tiden nu var til, at de skulle hjem og i seng. Da børnene således blev hængende foran fjernsynet, skete der noget andet. Alt lys gik ud, og børnene fik at vide, der var gået en sikring. Så trissede de hjemad.

    Når vi ikke ville høre, hvad der blev sagt, måtte vi tage konsekvenserne, slutter Christian Larsen.

    Løse skud

    En anden fortælling fra samme tidsperiode, som er sjov i erindringens lys, kunne være endt helt galt.

    Ved barber Romedahl vakte det en gang stor opstandelse, at et projektil sad fast ved et kældervindue til forretningen og det udløste forskellige teorier.

    To drenge havde haft til hensigt at give præriens bedste mand Davy Crockett kamp til stregen med at skyde efter lyset på et stearinlys og det skete med små runde riffelkugler fra en gammel salonriffel. Det foregik i en lade bag Romedahls forretning uden den ønskede effekt.

    Men de havde også fundet et par lange riffelpatroner, hvoraf den ene blev puttet i riflen. Patronen røg gennem en ladeport, men efterlod kun et lille hul i porten. Og lyset brændte stadig. De to drenge hjalp selvfølgelig med til at opklare mysteriet uden at fortælle, hvad de havde haft gang i.

    Den ene af drengene Arne Søndergaard Jensen løfter sløret for den farlige drengeleg i første bind af Vrensted Historier.

    Egnens hjemmeside

    Grundlaget for den store bogsamling af historier om

    Vrensted er skabt af Jens Otto Madsen, ældste søn af tidligere førstelærer Elith Madsen på Vrensted Skole.

    Jens Otto Madsen oprettede for nogle år siden egen hjemmeside, og via hans ihærdighed blev hjemmesiden et forum for et voksende antal beretninger fra personer, som kom med minder, skildringer osv., der rækker ca. 100 år tilbage.

    Jens Otto Madsen stiftede også en lukket Facebook gruppe Go'e gamle Vrensted, hvor der næsten dagligt er nye opslag fra stifteren eller andre fra gruppen. Gruppen tæller i dag over 1200 medlemmer, der har eller har haft en eller anden tilknytning til Vrensted.

    Fokus på mordsag

    De syv bind indeholder ikke blot personlige beretninger. Den ihærdige ildsjæl havde før udgivelsen af den store lokalhistoriske samling fået tilladelser til at inkludere en længere række historier, som tidligere har været offentliggjort i andre sammenhænge.

    En af dem er den spektakulære mordsag fra Bækgaard, som fandt sted i 1850. Den har tidligere været bragt på Kriminalhistorie.dk på baggrund af et større forskningsarbejde af slægtsforsker Leif Sepstrup, Herning. Det var om et mord på bestilling fra gårdejeren på Bækgaard, fordi han ville af med sin kone efter mange års ulykkeligt ægteskab.

    Lokal kendis

    I et så omfattende værk på godt 4500 sider kommer man ikke uden om at berette om en af de mest kendte personer Anders Olesen, som blev født i Vrensted i 1853.

    Anders Olesen blev sagfører og gennem sit virke skabte han sit eget kongerige i Hammer Bakker. Nogle gange med ufine metoder. Men Anders Olesen glemte aldrig sin fødeby, og han finansierede flere byggerier i Vrensted. Herunder Ane Marie Hus til minde om sin mor, og det hus trækker tråde til nutiden, hvor ildsjæle har samlet penge ind til fremtidigt projekt for husets anvendelse.

    En samling af historier drejer sig om de negative og positive sider af Anders Olesens virke og om Ane Maries Hus. De fylder en del i bind et.

    Andet oplag på vej

    Det er ret enestående, at en landsby får samlet så meget let tilgængeligt lokalhistorisk stof i et værk, og at mange medlemmer af Go’e gamle Vrensted på forhånd betalte for at få tilsendt et sæt. Det første oplag af Vrensted Historier er distribueret ud, og bindene er blevet så godt modtaget, at 2. oplag allerede er sendt til trykning, da en større gruppe medlemmer fortrød, at de ikke meldte sig som købere af sættet i første ombæring.

    Samtidig har bestyrelsen bag det nye Ane Maries Hus fået foræret et sæt, så det vil være tilgængeligt for andre, når huset en gang i fremtiden åbner med nye funktioner.

    De 8 bind fortæller ikke den komplette historie om Vrensted sogns udvikling. Langtfra. Men værket er en rigtig god begyndelse for slægtninge, slægtsforskere og andre, som vil søge inspiration til at grave mere i sognets fortid.

    03 - Dagligdagen under Besættelsen

    af Leo Helledie Sørensen

    Kilde: Lokalhistoriske Arkiver i Løkken-Vraa, år 2000

    Leo Helledie Sørensen, f. 1930 i Vrensted

    I Løkken Folkeblad af 10.03.99 opfordres der til at skrive om oplevelser under Danmarks besættelse. Jeg er født i Vrensted i 1930 og levede de første 20 år af mit liv i denne dejlige landsby. Mine forældre var Magda og Simoni Helledie Sørensen damefrisør og barber/frisør i Vrensted i mere end 40 år.

    Jeg er født i det sidste hus på højre hånd lige før stationen, i dag Stationsvej 30.

    Stationsvej 30

    I 1939 byggede mine forældre hus i Mejeribyen, Vrenstedvej 493.

    Vrenstedvej 493

    Min far døde i 1955, og min mor flyttede til Randers i 1962, hun solgte huset til en gartner, og der har senere været brødbutik i huset. Det sjove er, at det, der skete i sidste uge, husker jeg ikke meget af, men det der skete for 60 år siden, det står tydeligt i hukommelsen. Skulle der være et par ting, der ikke er 100% korrekt, så må I tilgive mig, alt er i hvert fald skrevet i en god og positiv mening. Den 9. april 1940 var jeg med Vilhelm Gade ude med ugeblade (Familie Journalen, Skipper Skræk, Anders And m.fl.) Der var gråvejr, men ikke regn. Da vi cyklede ude i Åsendrup, kunne vi høre en masse flyvemaskiner på vej til Norge. Det var min første krigsoplevelse, men ellers skete der jo ikke de store alvorlige ting i Vrensted under besættelsen, heldigvis for det, men en del genvordigheder og oplevelser var der da, men de

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1