Sølvkær: - en gård ved Agersted

By Jesper Herløv

At skrive en bog om en lille gård, der er som 1000 andre kan virke mærkeligt. Ideen opstod, da der i 2006 udkom et hæfte om "Landsbyturisme i Agersted" Her var vores gård, "Sølvkær" nævnt. Der var omtalt beboere fra 1863. Dette undrede os, for vi kunne jo se i BBR at gården er fra 1890. Og så gik jeg i gang med at forske i gårdens historie. Resultatet sidder du med nu.

Historien er forsøgt sat i perspektiv i forhold til den almindelige samfundsudvikling og udviklingen i landbruget i Danmark. Hændelser på nabogårdene og i landsbyen er i en vis udstrækning medtaget, bl.a. et afsnit om 2 verdenskrig i Agersted.
Bogen kan forhåbentlig give lidt stof til eftertanke om den tid der var en gang. Dengang en lille gård var livsnerven for en hel familie.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 19, 2014
• ISBN: 9788771454406

Jesper Herløv

Jesper Herløv er født i 1960 i Horsens. Uddannet som lærer og audiopæd. Har altid haft interesse for livet på landet, og i 1994 blev drømmen om at eje en lille gård til virkelighed. Her bor han i dag med sin kone. De har et hobbylandbrug med får, geder, kaniner, gæs, ænder og høns. Desuden dyrker de grøntsager og er næsten selvforsynende.

Book preview

arkiv.

1. Fæstegården

I begyndelsen var der jorden….

Helt tilbage i oldtiden har der boet mennesker i Agersted skov og Agersted Bakker. Bakkerne forgår jo ikke, så vi kan se hvor de ligger, men det område der hed Agersted Skov, er ikke så skovfyldt mere. Faktisk er der kun sporadiske pletter af nyplantet skov, men Sølvkær ligger i det område der før var benævnt Agersted Skov, på Skovledetvej, en meget gammel færdselsåre, der kan findes på kort langt tilbage i tiden, som forbindelse fra Gl. Kongevej og til byen Agersted – i dag Gl. Agersted. Diverse gravhøje i området (Den nærmeste 150 meter fra Sølvkær), vidner om menneskers bosættelse langt tilbage i tiden. På gamle verdenskort (Ptolemæus ca. 140 ee.kr) er Vendsyssel afbilledet som en samling af øer. Havoverfladen lå på det tidspunkt ca.30 meter højere end i dag, så dengang var der havbund hvor Sølvkær ligger, men toppen af markerne må have været små øer. På Sølvkærs marker er højeste punkt over havet i dag 42,5 meter. Siden har Vendsyssel hævet sig op af havet, efter is-aflejringernes enorme pres, og det stiger stadig lidt år for år. Jyske Ås er en randmoræne, og Agersted bakkelandskab en følge af isens tilbagetrækning.

 I Bogen om Landsbyen Agersted bevæger forfatteren sig ud på en noget psykedelisk rejse, men har alligevel enkelte fakta med, der drejer sig om lokalområdet. Han mener at kunne dokumentere, at der har boet mennesker i Agersted (Kommer af Ågested- et sted man kunne drive kvæg eller pløje) for omkring 7000 år siden, baseret på fund af stenalder- bopladser. Menneskene samlede sig i grupper for at beskytte sig mod vilde dyr, og det blev nord for Agersted bakker, hvor landsbyen gammel Agersted så har udviklet sig. Hvorvidt dette passer, skal jeg lade være usagt, men de nævnte gravhøje er vidnesbyrd om mange års beboelse i området.

Vi fik i 2010 gravet ud til jordvarme, og fandt efterfølgende flinteøkser, men også forsteninger af havdyr på markerne. Det vidner om de tidlige bosættelser i Stenalderen.

Tiden før 1733- før Sølvkær blev bygget

 De ældste landeveje blev ikke anlagt men opstod af sig selv. Sæby landevej hører til de meget gamle veje, som ligger der hvor mennesker fra de første tider naturligt rejste. I 1241 blev der givet regler for vedligeholdelse af disse veje af kongen, hvorfor befolkningens navn for de gamle landeveje blev Kongevejene. Den nuværende Gl. Kongevej i Agersted er et lille stykke af den gamle kongevej til Sæby. Den figurerer således på meget gamle kort, (Bl.a. et fra 1650) og på mange af dem ses en anden vej, der går vesten for den gamle kongevej i en nærmest blød bue, og møder kongevejen igen i Gl. Agersted. Det er på denne vej Sølvkær ligger. Den hedder i dag Skovledetvej og har tidligere haft forløb videre af den nuværende Enoddenvej, men vejføringen blev ændret i 50´erne, da Skovledetvej blev forlagt til en mere østlig linieføring, nok for at beboerne i Enoddenhus kunne slippe for at have vejen lige forbi stuehuset.

 I 1520 byggede Biskop Stygge Krumpen Voergaard Gods, og det fik stor betydning for egnen. Voergaard ejede vidtstrakte jordområder i Voer/Albæk sogn. Det andet store Gods, Rugtved, ejede jorden mod øst i sognet og Voergaard jorden mod Vest, altså jorden ved Agersted.

 Ved min søgen i de gamle skifteprotokoller fra Voergaard Gods, fandt jeg mange oplysninger om gårdene omkring Sølvkær. Jeg har ikke brugt tid på at datere gårdenes opførelse, men det fremgår at andre gårde allerede var grundlagt før Sølvkær. Bl.a. følgende oplysninger:

Enodden nævnes allerede tilbage til 1579. Den blev i 1878 fattiggård for voer-Albæk kommune, og var det til 1933, hvor den igen blev solgt til privat landbrug, dog blev 4 fattiglemmer boende, mod betaling fra sognet.

 11. september 1699 skiftede man på Korsborg (nu Skovledetvej 5). Afdøde husfader hed Jens Christensen. Korsborg blev med andre ord grundlagt noget før år 1700. Gården hed på det tidspunkt Kaasborg altså huset ved bakken. Kaas betyder i modsætning til ås, ikke bare bakke, men en opkastet bakke, altså en menneskeskabt bakke. Allerede i 1707 skiftes der igen på Korsborg. Lige øst for gården ligger en gravhøj, der vidner om bosættelse på stedet langt tilbage i tiden.

 Ensted (navnet betyder et ensomt beliggende hus) I dag Skovledetvej 9, fæstes i 1710 Poul Christensen. Han betalte 4 rigsdaler i fæste og der ud over 4 mark i fogedpenge. Der skiftes også i 1766 efter afdøde Morten Christensen.

 Før 1700 findes også skifter på Skarnvadet (Vad: Vadested, Skarn Affald/skidt – altså affaldet ved vadestedet – eller et lille slumsted ved vadestedet). Skarnvadet ændrede omkring 1930 navn til Skovledet, og ligger i dag på Skovledetvej 6.

Bakken, blev også bygget før Sølvkær. Bakken var i øvrigt betegnelsen for et skrånende jordsmon. I 1707 ses skifte på Bakken efter Peder Sørensen. Bakken ligger i dag på Gl. Kongevej 72. Alle husene /småbrugene lå på Voergårds jorde, og var fæstegårde her under. Slægt fulgte slægt på gårdene.

Lillien er ligeledes ældre end Sølvkær. Der findes skifter tilbage fra før 1700, og det siges at det var fru Ingeborg Skeel af Voergaard der navngav Lillien, og også Rosen der lå bag Lillien. I så fald er de fra 1500-tallet.

 I 1683 var der 835 gårde i hele Dronninglund Herred, der på det tidspunkt bestod af ti sogne, så ved ligelig fordeling altså 83 gårde/huse pr. sogn. Indbyggertallet i hele Danmark var i 1710 ca. 735.000 og den første folketælling fra 1787 angiver at der i Voer sogn boede 841 personer.

Grundlæggelsen

1733 –1765

 1733 var på mange måder et skelsættende år i Danmarkshistorien: Danmark købte Sct. Croix, den sidste af de 3 vestindiske øer, stavnsbåndet blev indført og Sølvkær blev grundlagt!

Vi havde fået ny konge efter Frederik den 4. i 1730. Den nye enevældige konge, Christian den 6. af Danmark og Norge, indførte stavnsbåndet. Stavnsbåndet befalede at unge mænd af bondeslægt, at de ikke kunne forlade det gods hvor de var født. Den gang var det kun landbefolkningen der havde værnepligt. For at sikre at de unge vendte tilbage til godset efter værnepligten, opstod stavnsbåndet.

 Der var landbrugskrise i 1730´erne. Landbruget kunne ikke afsætte sine produkter, med faldende priser til følge, og det gjorde at priser på jord og landbrugsejendomme faldt. Langt de fleste gårde var fæstegårde under de store godser, så stavnsbåndet var nok også et forsøg på at holde folket ved landbruget.

 Godserne havde fæstegårde spredt ud over deres jorde. Her boede bønderne og drev landbrug. De skulle betale leje for gård og jord, og måtte afstå en stor del af det producerede til godset. Der ud over skulle de arbejde på godsets jorde(hoveri), i en ikke nærmere defineret grad. Det var et hårdt og slidsomt liv at være fæstebonde. I Danmark boede der i Danmark 798.000 mennesker i 1769, her af 639.000 i sognekommunerne. Det vil sige at 80% af dem ernærede sig ved landbruget og boede på landet. Der var således flere landhuse og gårde end byhuse.

 I 1733 gav godsejer Peder Reedtz på Voergaard, en Hans Christensen, født i Nørholt:

Et øde jordsmon i Agersted Skov, 60 favne bredt og 70 favne langt. Han opbygger straks et stykke hus, som ham er given bøgetræ af skoven til hjælp. Hans Christensen blev fritaget for afgifter mens han byggede – frem til maj 1734 – nok en herlig vinter for ham. Men huset blev bygget, kun 100 meter fra hovedfærdselsåren, Gl. Kongevej, altså på det tidspunkt centralt beliggende. Hans Christensens lille fæstehus under Voergaard, byggede han på det jordlod der i nutidsmål var 113 x 132 meter svarende til 15.000m2 eller 3 tdr. land. Huset han byggede var lille, opført i bindingsværk og med stråtag, som var datidens byggeskik. Det lå hvor der i dag er garage/maskinhus på Sølvkær dog længere tilbage på grunden, da det jo var kortere. Så vidt jeg har kunnet måle på gamle matrikelkort og andre angivelser fundet i min søgning, var der tale om et hus på 8 fag. Et fag var afstanden mellem 2 lodrette stolper i væggenes bindingsværk, og kunne målmæssigt variere fra 1,20 til 2 meter. Hvis man sætter et fag til 1,32 meter (2 ½ alen) som det står defineret i en bog om Nordjysk byggeskik, har huset været ca. 10,5 meter langt. Bredden lå omkring 5 meter på datidens byggerier, så en rimelig antagelse er et hus på godt 50m2. I det har der været plads til framers (bryggers, forgang og køkken i et) spise og soverum og muligvis også plads til en ko og en gris. Væggene var lerklinede, gulvene stampet jord eller pigsten i framerset. Ler blev hentet fra den fælles lergrav, der lå ved Gl. Kongevej på højre side af vejen, over for nr. 62. Vinduerne i huset var meget små og få.

Tegning: J. Herløv

Da Hans Christensen byggede, boede Jens Christensen i Korsborg, og var en af de nærmeste naboer. Han døde i øvrigt i 1750, og sønnen Chr. Jensen fæstedes for 10 rigsdaler.

 Hans Christensen havde en kone og de havde børn. Det er ikke muligt for mig at fastslå hvor mange, men de havde i hvert tilfælde sønnen Christen Hansen der blev født i 1724. I 1700 årene dannedes sønner og døtres efternavn af faderens fornavn tilsat søn eller datter.

I 1747 udbød der kvægpest i Danmark. Næsten alt kvæg gik til grunde. Dronninglund Herred slap billigt, men 4300 kraturer døde.

Da Hans Christensen døde gik gården videre til den stavnsbundne søn, Christen Hansen.

Videnskabernes