Grenaa i vikingetid og middelalder

By Mogens Møller

"Grenaa i vikingetid og middelalder" åbner op for en verden, som der ikke eller kun i mindre grad har været fokus på:

- Vandvejene og landevejene til Grenaa og opland
- Byens opståen ved vadestedet/landevejsbroen og skibsbroen
- Bycentrets forlægning fra åområdet og til bakken Grindhøgh med kirken
- Bynavnets opståen i sammenhæng med det olddanske ord for skibsbro
- Holmene (syd for åen) Grinduholme med Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm
- Kongsgården vest for landevejsbroen - måske oprindelig på Kongsholm/Borgholm
- Bebyggelsen Bro syd for åen
- Købstadsprivilegiets tildeling
- Sankt Jørgensgården for spedalske i Bro-området
- Vandmøllen ude i engene mellem byen og søen
- Gammelsogns kirke på sydsiden af Baunhøj
- Ebeltoft-komplekset

Hvor en bro førte over en å langt fra næste overfartssted, opstod der typisk en bydannelse. Sådan gik det ved udmundingen af Grenåen i Kattegat, Gudenåen i Randers Fjord og Århus Å i Århusbugten. Ad åen ved Grenaa og videre gennem Kolindsund kunne man med vikingetidens lavtstikkende skibe sejle helt ind til området ved Kolind. Oplandet med bebyggelser omkring Kolindsund var stærkt medvirkende til, at brostedet ved Grenaa blev til en købstad.

"Grenaa i vikingetid og middelalder" handler særligt om det område i Grenaa, som må have været det mest afgørende for, at byen grundlagdes på lige netop dette sted. I kerneområdet lige syd for åen ved Århusvej krydsedes vandvejen af landevejen. I dette lavtliggende område lå fra ældre tid i åens slyngninger holmene Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm. Her opstod der skibsbro, vejbro, vandmølle, spedalskhedshospital samt en mindre bebyggelse med nogle få huse og en enkelt bondegård. Stedet har haft en attraktiv beliggenhed for byens første fiskere, håndværkere og handlende. Det er sandsynligt, at også byens kongsgård fra oprindelig lå i dette område vest for landevejen, hvor den kan have været befæstet af delvist naturlige vandgrave.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Apr 10, 2019
• ISBN: 9788743008019

Mogens Møller

Forfatteren er uddannet som jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag og derefter som advokat - og har siden arbejdet indenfor faget. Sideløbende har han gennem årtier dyrket historie på amatørbasis og siden 2014 fået udgivet i alt 11 bøger med historie-emner.

Book preview

Forsidebillede:

Kort over Grenaa med nærmeste omegn fremstillet til Atlas Danicus (Danske Atlas) ved Peder Hansen Resen. Kortet er dateret 1677, men tegnet ca. 1672. Kortet vender omvendt i forhold til vore dages skik, så syd vender op og nord ned.

Bagsidebilleder:

Grenaa Kirke fra sidst i 1200-tallet med senere ændringer. Foto fra ca. 1865. Grenaa Egnsarkiv.

Hånd- og fodlænker samt halsjern formentlig fra byens ældste rådhus. Nu på museet i Grenaa.

Grenaa bys ældste segl fra sidste halvdel af 1200-tallet.

INDHOLD

Forord

Indledning

Begivenhedsoversigt i tidsfølge

Djursland-halvøen

Kongsgården og byjorden

Et landsdækkende net af kongsgårde til centralmagtens udøvelse

Kongsgårdens bygninger og tofter

Kongsgården som lokalt administrationscenter under ledelse af en bryde

Kongsgårdens betydning for købstadens opståen

Kongsgården i Grenaa under oprør og krige

Kongernes bortforlening og pantsætning af købstaden til private långivere

Kongens ejendomme i Bro og Grindhøgh samt ud til Hessel og Enslev jorder

Kongerejser med sjældne besøg i Grenaa

Vandvejene til Grenaa og opland

Stenalderhavets udbredelse

Vandvejenes afgørende betydning før de velanlagte landeveje

Sejlforbindelse med andre nordiske egne

Skibsforbindelse med fjerne byer og lande – Irland, Rusland og Middelhavsområdet

Djursø og Djurså (Grenaa Å) af afgørende betydning for lokalområdet

Åhavn med slæbested/skibsbro – tidligere kaldet grind – i bymidten

Skibes størrelse og dybgang i vikingetid og middelalder

Kysthavn ved Havknuden omtalt som hørende til Grenaa i 1300-tallet

Kysthavn i åmundingen ude ved havet sandsynligvis anlagt i 1552 – omtalt fra 1595

Slæbested/skibsbro med ladeplads og værft ved Jernhatten ved Rugård 1688

Kystladepladser andre steder – ved Glatved, Rugård, Treå, Rygård Strand m.m

Ankerpladser til søs og nødhavne i læ under stormvejr

Kolindsunds afvanding 1872-79 og nu mulige tilbageførelse til sø

Landevejene fra nord, syd og vest

Ebeltoft-landevejen

Aarhus-landevejen

Randers-landevejen

Vintervejen over isen før snerydningens tid

Landevejsbroen/-broerne over Grenåen

Ældste arkivmæssige spor efter broen

Broforpagtningen overladt som indtægtskilde for særligt begunstigede

Broforpagtningen overladt til byen

Byområdet i dets ældste kendte udseende

Anløbsområdet med skibsbro, vejbro og bebyggelse

Spor efter stenalder, bronzealder og vikingetid i bycenter og Bro-bebyggelse

Broområdet med slæbestedet/skibsbroen (grinden), vejbroen og bebyggelsen Bro

Bebyggelsen Bro (fra 1342), Brogård (fra 1463), Brohusene og Brobakken – Grinde

Bro Land, Bro Hede (Brohede) og Bro Enge

Bro-bebyggelsens administrative tilhørsforhold til Grenaa

Grinduholme ved Bro med Kongsholm, Borgholm, Boholm, Kirkeholm og Bisholm

Grindhøgh (Brohøj) byen nord for åen og omkring Torvet

Grindhøgh Sogn udskilt af Gl. Grindhøgh Sogn før 1329

Sogneinddelingen ved landets kristning omkring år 1000

Gl. Grindhøgh kirke (Sankt Peders eller Gammelsogns Kirke) på Baunhøj

Opdelingen i de to sogne – Grenaa Sogn og Gammel Grenaa Sogn

Grindhøgh Kirke (Sankt Gertruds Kirke) – den nuværende Grenaa Kirke – på Torvet

Præsterne ved (ny) Grindhøgh Kirke, Gl. Grindhøgh Kirke og Bro Kirke.

Købstadsprivilegierne

Byvåbnet fra sidst i 1200-tallet med å, kirke og kapel

Bynavnet Grenaa

Byvåbnets bidrag til fortolkningen af bynavnets oprindelse

Efter egnens gamle dialekt blev Ø udtalt som E og Y udtalt som I

Grind som slæbested/skibsbro i bynavnet efter den første bebyggelse syd for åen

Grindhøgh (Brohøj) – som navn på den senere bebyggelse ved den nuværende kirke

Bynavnets mange udgaver med forled Grin- eller Gren-

Fagfolks modstridende teorier om bynavnets forståelse

En dynamisk stednavneteori til forståelse af bynavnets ændring

Bynavneformen Grimmo/Grimste/Grimstad i forbindelse med Grimsund

Personnavne afledt af bynavnet Grenaa

Staveformen Grenå med bolle-å tilladt fra retskrivningsreformen i 1948

Sankt Jørgensgård for spedalske i bebyggelsen Bro

Korstog, pilgrimsfærd og samkvem med folk på De Britiske Øer som smittekilder

Sygdommen spedalskhed og dens spredning ved smitte

Behandling var håbløs og Skt. Jørgensgården kun et plejeinternat

Bibelen om spedalskhed som guds hævn – straf for synd

Mirakuløs helbredelse ved Jesus og andre hellige mænd

Sankt Jørgen som de spedalskes skytshelgen

Spedalskhedsvinduer i kirkemure

Spedalskhedsgårde til isolation af spedalskhedsramte

Placeringen af Sankt Jørgensgården Bro Hospital umiddelbart syd for Grenaa by

Bygningsrester fundet ved gravninger 1861-62, 1875, 1895, 1933-34, 1938 og 2001

Præst, kapel og kirkegård

Indtægtskilder

Styrelse og personale

Nedlæggelsen af spedalskhedshospitalet

Bystyre og rettergang

Byting under åben himmel i den ældste tid

Bytinget i rådhuset efter 1521

Grenaa byfred

Kirken som tingsted og præsten i retsplejen

Herredstingene

Birketing for udskilte retskredse for gods under adel, kirke og konge

Åbo Syssel – en kirkelig retskreds omfattende Djursland undtagen Rougsø

Købstadens indbyggere, borgere og erhverv

Borgere – oplandshandel – landprang – adelens personlige frihed

Markeder – torvehandel – markedsplads

Grenaa vandmølle.

Ebeltoft-komplekset – konkurrence eller samarbejde

Billedliste

Litteratur og kilder

Bøger

Årbøger

Tidsskrifter

Aviser

Hjemmesider

Lovgivning

Grenaa Egnsarkiv

Rigsarkivet. København

Rigsarkivet. Viborg (tidl. Landsarkivet for Nørrejylland)

Det Kongelige Bibliotek

Institut for Navneforskning. Københavns Universitet.

Forord

Min baggrund er uddannelse til jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag. Derefter til advokat samt arbejde indenfor dette fag. Sideløbende har jeg gennem årtier dyrket historie og arkæologi som amatør. Jeg har tidligere medvirket ved redigeringen af den historiske årbog Grenaa og Omegn. Før og nu og offentliggjort artikler om historiske emner heri samt i kirkebladet for Ebeltoft-Dråby-Handrup. Med hensyn til mine andre bøger henvises til litteraturlisten.

En stor tak bringes til alle, der har hjulpet med projektets gennemførelse, herunder til bibliotekarerne på Grenaa Bibliotek for god hjælp med at finde og skaffe bøger med kildetekster. Desuden til venlige og hjælpsomme medarbejdere på Grenaa Egnsarkiv, Museum Østjylland samt på landsarkivet i Viborg og Rigsarkivet i København.

Tak til min kone Jytte Nielsen for hyggelige arkivture og gode råd om layout, billeder og tekst. Bogen giver i den sidste ende udtryk for mine egne synspunkter.

Museet i Grenaa har omfattende interne samlinger af genstande, fotos og papirer. En del af det skriftlige materiale findes også på Nationalmuseet og her er man meget indstillet på at ville dele det med interesserede borgere.

I alle direkte citater samt bogtitler er som udgangspunkt bibeholdt den oprindelige retskrivning.

Drivkraften bag bogen har ligget i udfordringen ved at forsøge at kaste nyt lys over nogle sammenhænge, som bedst kunne fastholdes gennem at blive nedskrevet. Det er mit håb, at andre kan have glæde af at dele oplevelserne.

Denne bogs 1. udgave udgivet i 2015 vakte interesse i vide kredse. Så stor interesse, at meget af dens indhold gentoges i en række artikler i den i november 2016 udkomne årbog Grenaa og omegn – før og nu. Omtalen af købstadsseglet fandt også i 2017 vej til tidsskriftet Skalk. Så budskaberne må siges at være blevet godt udbredt.

I Skalk forvanskedes bogens budskaber dog i to henseender i artiklen Grenaa bysegl i nyt lys i nr. 1 af februar 2017.

For det første havde bogens oplysninger om købstadsseglet ført til, at dette blev overdraget til Museum Østjylland. I kommunens økonomiforvaltning vidste medarbejderne, at kommunens ældgamle segl lå i et lille og beskedent pengeskab i den store værdiboks. Det gjordes til almenviden via bogens 2015-udgave, hvor det fremgik, at seglet opbevares i boksen på byens nyeste rådhus. Byens daværende arkivar fik med bogen i hånden i 2016 en frivillig til at gå over på rådhuset for at bese seglet som led i dennes udarbejdelse af årbogens artikel herom.

I Skalk er dette meget fantasifuldt omdigtet til: Byens arkivar havde fundet seglet i et fornemt, gammelt pengeskab, hvor det havde ligget, gemt og glemt af alle.

For det andet står der i Skalk, at seglet bærer teksten: SIGILLUM CIVITATIS GRINDUG – Grenaa bys segl. Men bynavnet staves faktisk på seglet GRINDVGH med H.

Denne artikel blev dermed et besynderligt indslag i det ellers normalt yderst pålidelige Skalk.

Grenaa 2019

Mogens Møller

Indledning

Som det fremgår af titlen, handler denne bog om Grenaa i vikingetiden og middelalderen. Vikingetiden var fra år ca. 800-1050. Middelalderen var perioden fra omkring år 1050 til 1536, hvilket svarer nogenlunde til den tid, hvor den romersk-katolske kirke var statskirke i Danmark. Til belysning af middelalderens fænomener trækkes der lange linier herfra såvel tilbage som frem i tiden.

Bogen sætter særlig fokus på det område i Grenaa, som må have været det mest afgørende for, at byen grundlagdes på lige netop dette sted. I kerneområdet lige syd for åen ved Århusvej krydsedes vandvejen af landevejen. I dette lavtliggende område lå fra ældre tid i åens slyngninger holmene Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm. Her opstod der skibsbro, vejbro, vandmølle, spedalskhedshospital samt en mindre bebyggelse med nogle få huse og en enkelt bondegård. Stedet har haft en attraktiv beliggenhed for byens første fiskere, håndværkere og handlende. Det er sandsynligt, at også byens kongsgård fra først af lå i dette område vest for landevejen, hvor den kan have været befæstet af delvist naturlige vandgrave.

Hvor en bro førte over en å langt fra næste overfartssted, opstod der typisk en by. Sådan gik det også ved udmundingen i havet af bl.a. Gudenåen i Randers Fjord og Aarhus Å. Ad åen ved Grenaa og Kolindsund-søen kunne man med vikingetidens kun omkring 1 m dybtstikkende skibe sejle helt ind til området ved Kolind. Oplandet med bebyggelser omkring Kolindsund var medvirkende til, at brostedet ved Grenaa blev centralt for de aktiviteter, som førte til købstadens grundlæggelse. Byens status som købstad var baseret på samhørigheden med oplandet.

Der viste sig en ny sammenhæng mellem bynavnet og byens oprindelse, da undersøgelserne med forarbejdet til denne bog førte til, at grind syntes oprindelig at kunne betyde skibsbro.

Begivenhedsoversigt i tidsfølge

Djursland-halvøen

Fig. 1. Udsnit af kort over Aarhus Stift tegnet af I. Haas 1767.

I vikingetiden sejlede man ind i landet ad Djurså (Dyrså), som efter Grenaa gik over i Djursø (Dyrsø). Denne sø var Jyllands største indsø med en længde på 25 km og en bredde på ca. 3 km og strakte sig (indtil dens tørlægning 1872-79) helt ind forbi landsbyen Kolind. Søen ses i 1600-tallet også omtalt som Grimsund og sidenhen som Kolindsund. Landområderne nord og syd for Kolindsund hed i kong Valdemar II.s jordebog fra omkring 1240 Dyursø, hvilket med tiden blev ændret til Djurs.

Djursland-halvøen lå på grund af sejladsens betydning før anlæggelsen af landeveje ikke helt så isoleret, som man kunne tro efter landkortet. Sprogvidenskabelige undersøgelser har påvist, at Djursland tidligere med hensyn til visse sproglige træk havde mere til fælles med det sydlige Sverige end med fjernere egne af Jylland. Stednavnet Djursland har lighed med nutidens svenske sprog, hvor man endnu har ordet djur som betegnelse for dyr. Op til nyere tid er både Dyrs og Djurs brugt i flæng om halvøen. Endelsen land er først kommet til i slutningen af 1800-tallet.

Kongsgården og byjorden

Et landsdækkende net af kongsgårde til centralmagtens udøvelse

Kong Harald Blåtand (958-986/87) pralede på mindestenen i Jelling fra omkring år 965 over sine forældre af at have samlet Danmark. Fra slutningen af hans regeringstid kendes 5 store ringborge fordelt over landets nuværende område, nemlig: Trelleborg ved Slagelse, Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Aggersund, Nonnebakken ved Odense og Vallø Borgring ved Køge. På denne tid blev også Dannevirke udvidet som Danmarks forsvarsvold mod syd.

Samlingen af hele landet fra at have været styret af mange selvstændige småhøvdinge til at blive underlagt en fælles hersker krævede en synligt