Grenaa og omegn under fremmede herrer: Herremænd, konger, krige, oprør, præster og klostre

By Mogens Møller

Denne bog sætter særlig fokus på:

- Kongsmagten i lokalområdet udøvet fra kongsgården i Grenaa
- Kalø Len styret af en adelig lensmand og hans fogeder
- Borgen Kalø slot med lensadministration, fængsel og tortur
- Krigsberedskabet med alarmering fra områdets baunehøje
- Fjendeindfald på Djursland
- Voldssamfundet med økser som daglig bevæbning
- Oprør og borgerkrige
- Møntskattes sikring ved nedgravning i urolige tider
- Adelens frihed til dominans fra lokale herregårde
- Præsternes styring af folkets tanker og handlinger
- Biskopperne
- Klostres ejendomsbesiddelser på Djursland

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 20, 2019
• ISBN: 9788743081364

Mogens Møller

Forfatteren er uddannet som jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag og derefter som advokat - og har siden arbejdet indenfor faget. Sideløbende har han gennem årtier dyrket historie på amatørbasis og siden 2014 fået udgivet i alt 11 bøger med historie-emner.

Book preview

INDHOLD

Forord

Indledning

Begivenhedsoversigt i tidsfølge

Djursland-halvøen

Kongsgården med kongens repræsentant i lokalområdet

Et landsdækkende net af kongsgårde til centralmagtens udøvelse

Kongsgården i Grenaa

Kongsgården som lokalt administrationscenter ledet af en bryde

Kongernes bortforlening og pantsætning af købstaden til private långivere

Kongerejser med sjældne besøg i Grenaa

Kalø Len med statsadministration og militærforlægning

Borgen og dens anvendelse

Fængsel og fanger med tortur i Parises kammer samt afhøring i kapellet

Lensmanden

Slotsskrivere – slotsfogeder – ladefogeder

Delefogeder og ridefogeder

Købstaden først under tilsyn af kongens foged bosat i byen og sidenhen af lensmanden

Kalø Len nedlægges 1662 – slottet afhændes 1670 og nedbrydes 1672

Krigsberedskab og voldsmiljø

Forsvars- og angrebskrige med forskellige forpligtelser i 1200-tallet

Udrustning af krigsskib i herredet som militærdistrikt og senere i skipen

Strandvagter og vagtbåde ved Djurslands kyster

Vagtbakker og vagttårne

Bauner til alarmering med tænding af bål ved fjendeindfald

Budstikke til varsling af fjendeangreb og oprør

Alarm med stormklokker og kirkeklokker

Befæstede kirker i Kolindsunds omegn

Krigs- og våbenbilleder på kirker

Voldsmiljøer med økser som daglig bevæbning og ofte i brug

Var Grenaa befæstet med volde, grave og palisader?

Opkrævning af bytold og omslutning af byen med vandløb samt diger med byporte

Angreb fra landets ydre fjender

Fjendeindfald i forhistorisk tid ifølge overleveringer

Kampe mod nordmænd ved Helgenæs, Gudenå, Hornslet og Aarhus 1045-48

Kamp mellem nordmænd og danskere i 1060 i Djurså – det gamle navn på Grenåen

Den norske konge Erling Skakke 1165/1167 i eller ved Djurså

Vendiske sørøveres angreb på Djursland-egnen 1159, 1165-66 og 1200

Oprør og borgerkrige i stort antal gennem 500 år

Oprørenes baggrund

Adelsborge som magtfaktor mod bønder og konge

Oversigt over middelalderens oprør og borgerkrige

Kong Harald Blåtand skudt ca. 986 muligvis på Helgenæs

Svend Grathe landede i 1157 med sin hær i Djurså

Kong Erik Klipping udsat for bondeoprør 1262-63 og myrdet 1286

Borgerkrig med de for kongedrabet fredlyste 1286-95 og herunder Marsk Stig

Oprør med skattenægtelse 1313 medførte opførelsen af Kalø

Oprør af bønder og adel i 1340 med drab på den tyske panthaver Grev Gert

Oprør 1357-60 – drab på Offe Stigsen 1358 og ødelæggelse af Gl. Estrup 1359

Oprør 1368 under ledelse af Stig Andersen (Hvide) på Bjørnholm

Oprør 1441 mod bl.a. Eske Brock til Essendrup (Gl. Estrup)

Nordjysk oprør 1534-36 mod bl.a. Mogens Gøye på Clausholm

Hr. Tidemand dræbt – evt. 1534 – af bønder på Djurs Sønder Herreds ting

Møntskatte og andre værdier skjult i urolige tider

Adeliges bjærgsomhed fra lokale herregårde

Stændersamfundet med social opdeling i fire samfundslag

Adelige som frie og d.v.s. fri for hensyntagen til andre

Friheden på andres bekostning

Adelens privilegier med ejendomsbesiddelser, skattefrihed og statsembeder

Adeliges og andre godsejeres varehandel i strid med købstadsborgernes monopol

Offentlige ejendomme overdraget til adelige

Adelens besættelse af kirkens embeder

Adeliges pral til understregning af hvem der bestemmer

Kampen mod adelsvældet

Adelsgårde i Grenaas nærhed eller med anden særlig tilknytning til byen

Dolmergård i Dolmer – med Peder Gødesen (Bild)

Kærsgård i Dolmer – med Agnete Mikkelsdatter (Hvas)

Åstrupgård – med Jep Nielsen Kirt (Kirth), Peder Gødesen (Bild) og Ebbe Udsen

Debild Hede – Kirial (Kildal) – med Peder Gødesen, Uth Ebbesen og Svend Udsen

Robstrupgård – med Peder Gødesen og adelsslægten Marsvin

Enslevgård – med Stig Andersen (Hvide)

Fannerupgård – med bisp Thyge, Anders Udsen, Hans Lykke og Peder Lykke

Hessel – med Kaas, Olufsen (Godow), Rud, Marine Bertelsdatter og Niels Krabbe

Ingvorstrup – med slægterne Skeel og Rosenkrantz

Fævejle – med ridderen Andreas Eyson og derefter Otte Nielsen (Rosenkrantz)

Bjørnholm (nu Høegholm) – med slægterne Hvide og Rosenkrantz

Obdrup – sammenhørende med Bjørnholm

Præsters styring af andres tanker og handlinger

Primitive præstemiljøer med druk og vold

Danskernes trællesind skabt af præsterne ifølge Robert Molesworth

Hævnkulturen og helvedestruslerne i kristendommen

Hekseforfølgelser ud fra Bibelen ved konge og godsejere vildledt af præster

Trolddomsbeskyldninger til unddragelse af ansvar for skibsforlis

Trolddomsanklage mod rivaliserende politiker

Trolddomsanklage mod uønsket retsvidnes kone

Trolddomsanklager mod andre rivaler og uvenner

Heksetro til hinder for opklaring og standsning af forbrydelser

Præster dræbt af menigheden ifølge overleveringer

Klostres faste ejendomme og velyndere på Grenaaegnen

Munke og nonner som foregangsmænd eller bagstræbere

Munkes og nonners snylteri – grådighed og tiggeri

Essenbæk kloster ved Assentoft syd for Randers Fjord

Gråbrødreklosteret i Randers

Glenstrup klosters ejendomme på Grenaaegnen

Mariager klosters tilknytning til Grenaa-egnen

Øm klosters virke på Grenaaegnen

Klosterets grundlæggelse og vækst ved munkes grådighed fremmet af helvedestrusler

Munkenes taktisk kloge falske beskedenhed og fortsatte kampe for jordegods

Klosteranlægget i Øm – hvad djurslændinges penge medgik til

Hvidklædte munke med mottoet bed og arbejd – bad selv og havde tyende til arbejde

Øm klosters ejendomme på Grenaaegnen

Nedlæggelsen af Øm kloster – omdøbt til Emborg

Ring klosters besiddelser

Helligåndshuset i Randers

Helligåndshuset i Aarhus

Aarhus Stift med domkirke, biskop og kannikker

Djursland under Aarhus Stift

Sankt Nikolaj Domkirke ved Klostertorv

Sankt Clemens Domkirke ved Bispetorv

Biskopperne i Aarhus

Domkapitlet med domkirkens kannikker

Stiftslensmanden for inddraget kirkegods fra 1536

Billedliste

Litteratur og kilder

Bøger

Årbøger

Tidsskrifter

Hjemmesider

Aarhus Universitet

Rigsarkivet i København

Rigsarkivet i Viborg (tidl. Landsarkivet for Nørrejylland)

Det Kongelige Bibliotek i København

Statsbiblioteket i Aarhus

Oversigtskort over Grenaa og omegn

Forord

Det har været en spændende udfordring at udforske Grenaas historie i sammenhæng med oplandet. Min arbejdsmæssige baggrund er en uddannelse til jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag. Og derefter til advokat samt senere arbejde indenfor dette fag. Sideløbende har jeg gennem årtier dyrket historie og arkæologi som amatør.

Jeg har tidligere medvirket ved redigeringen af den historiske årbog Grenaa og Omegn − før og nu. Forskningen gav sig først udslag i artiklerne Bom- og Bleghuset ved Sønderbro samt Hattemager i Grenaa, begge bragt i Grenaa og Omegn − før og nu 1987.

Med hensyn til mine andre bøger henvises til litteraturlisten sidst i bogen.

En stor tak bringes til alle, der har hjulpet med projektets gennemførelse, herunder til medarbejderne på Grenaa Bibliotek for god hjælp med at finde og skaffe bøger med kildetekster. Desuden til venlige og hjælpsomme medarbejdere på Grenaa Egnsarkiv, landsarkivet i Viborg, Rigsarkivet i København samt Nationalmuseet.

Museet i Grenaa har omfattende interne samlinger af genstande, fotos og papirer. En del af det skriftlige materiale findes også på Nationalmuseet og her er man meget indstillet på at ville dele det med interesserede borgere.

Tak til min kone, Jytte Nielsen, for hyggelige arkivture og gode råd om layout, billeder og tekst. Bogen giver i den sidste ende udtryk for mine egne synspunkter.

I alle direkte citater samt bogtitler er som udgangspunkt bibeholdt den oprindelige retskrivning.

Mogens Møller

Indledning

Denne bog handler om de udefrakommende vilkår, som beboerne i Grenaa og omegn var undergivet i middelalderen og den nærmeste tid herefter. Ved middelalderen forstås perioden fra omkring år 1050 til 1536, hvilket svarer nogenlunde til den tid, hvor den katolske kirke var statskirke i Danmark. Der trækkes lange linier frem til nyere tid.

I konsekvens af bogens emneområde fokuseres der på grundlæggende fænomener som frihed, magtudøvelse og modtryk. Grundlæggende findes der to slags frihed. Den ene form for frihed er almindelige menneskers adgang til frihed for sig selv uden utidig indblanding. Den anden er snævre gruppers frihed til at nyde meget og yde lidt i kraft af uhæmmet adgang til økonomiske overgreb på andre. Gennemførelse af øget frihed er typisk populært, fordi man optimistisk tror at få den første form for frihed, medens det i virkeligheden ofte handler om den anden form.

I middelalderen og frem til midten af 1800-tallet havde en lille kreds af enkeltpersoner en betydelig (og i høj grad medfødt) frihed på andres bekostning. Staten blev derefter i stigende grad garant for det brede folks frihed. Det hedengangne politiske parti Dansk Samling udtrykte i 1930-erne tankegangen bag dette i sit slogan Staten stærk og folket frit. Gennem den senere årrække har stærke interesser svækket statens rolle som det enkelte menneskes værner.

Op i 1500-tallet var der danskere, som gjorde væbnede oprør mod adel, konge og kirke. Men i 1694 kunne den tidligere engelske ambassadør Robert Molesworth notere, at danskerne havde et trællesind og udviste blind lydighed.

Drivkraften bag bogen har ligget i udfordringen i at kaste nyt lys over nogle sammenhænge, som bedst kunne fastholdes ved at blive nedskrevet. Det er mit håb, at andre kan have glæde af at dele oplevelserne.

Begivenhedsoversigt i tidsfølge

Djursland-halvøen

Fig. 1. Udsnit af kort over Aarhus Stift tegnet af I. Haas 1767.

Landområderne nord og syd for Kolindsund hed fra gammel tid Djurs. Navnet blev i kong Valdemar Sejrs Jordebog fra omkring 1240 stavet Dyursæ. I vikingetiden sejlede man ind i landet ad Djurså (Dyrså), som godt en km sydvest for Grenaa gik over i Jyllands største indsø, Djursø (Dyrsø), med en længde på 25 km og en bredde på ca. 3 km helt ind forbi Kolind. Søen ses i 1600-tallet også omtalt som Grimsund og sidenhen som Kolindsund.

Dengang der ikke fandtes gode landeveje, var det særlig praktisk at færdes til søs. Som et udslag heraf er det ved sprogvidenskabelige undersøgelser påvist, at Djursland tidligere med hensyn til visse sproglige træk havde mere tilfælles med det sydlige Sverige end med fjernere egne af Jylland. Stednavnet Djursland har lighed med nutidens svenske sprog, hvor man endnu anvender ordet djur som betegnelse for dyr. Op til nyere tid er både Dyrs og Djurs brugt i flæng om halvøen. Endelsen land er først kommet til i slutningen af 1800-tallet.

Kongsgården med kongens repræsentant i lokalområdet

Et landsdækkende net af kongsgårde til centralmagtens udøvelse

Kong Harald Blåtand (958-986/87) pralede på mindestenen over sine forældre fra omkring år 965 af sin egen indsats. Han hævdede på denne, at han selv havde samlet Danmark. Samlingen af hele landet fra at have været styret af mange lokale småhøvdinge til at blive underlagt en fælles landshersker krævede en synlig stærk repræsentation i lokalområderne. Fra den sidste halvdel af 900-tallet kendes fem store ringborge fordelt over landet: Trelleborg ved Slagelse, Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Aggersund, Nonnebakken ved Odense og Vallø Borgring ved Køge. Omkring ved denne tid blev også Danmarks forsvarsvold mod syd, Danevirke, udvidet. I år 968 befæstede Harald Blåtand sit kongesæde i Jelling med træpalisader.

Det fra senere tid kendte landsdækkende system af kongsgårde stammer sandsynligvis helt tilbage fra Harald Blåtands regeringsperiode. Kongsgårdene lå med passende afstand som statslige magt- og administrationscentre. De var placeret på strategisk vigtige steder ud fra hensyn til kontrol af lokalområdet samt varsling af og værn mod fjendtlige indfald fra havet. Befolkningen gjorde mange gange oprør og kongsgårdene havde også en funktion til undertrykkelse af undersåtterne, ligesom sidenhen lensborgene.

Fra Djursland er overleveret omtale af to kongsgårde, der omtales med brugen af betegnelsen kongsgård, nemlig i Grenaa og på halvøen Helgenæs og begge havde et vist jordtilliggende. Kongsgården på Helgenæs var fra 1600-tallet opdelt i to store bondegårde kaldet Kongsgårde. Kronens gård Æbelsøgård ca. 5 km sydøst for Ebeltoft har tilsyneladende haft en tilsvarende funktion som kongsgården ved Grenaa, dengang Ebeltoft opstod og blev købstad. Æbelsøgård havde jord helt ind til Ebeltoft, hvis bynavn samt marknavnet Toftevang endnu vidner herom. At denne gård ikke kaldes kongsgård, kan skyldes, at den i stedet var kendt under stednavnet Æbelsøgård i stedet for funktionsbetegnelsen kongsgård.

Æbelsøgård lå ud til farvandet mellem Hassens-halvøen og Hjelm. Dens voldsted omtales i nyere tid som Rane Ladegård. Hvitvedgård ved Thorsager har vistnok også haft funktion som kongsgård. Fra det nordlige Djursland kendes ingen gårde, som menes at have haft rollen som kongsgårde.

Kongsgården i Grenaa

Ved Grenaa lå kongsgården formentlig oprindelig på øerne Kongsholm og Borholm, hvor vandvejens krydsning med landevejen var et vigtigt trafikknudepunkt. Stedet ved indsejlingen til Djursø var velvalgt i henseende til såvel sejlbarhed som overvågning. Fra denne post kunne krigskarlene på kongsgården beskytte byen og kontrollere skibstrafikken til og fra Kolindsund. Kongen må fra den ældste købstadstid have ejet jord til vejbro, skibsbro, vandmølle og spedalskhedshospital. Broområdet må oprindelig have udgjort en del af kongsgårdens tofter.

Man skal ikke forestille sig den første kongsgård som en pompøs grundmuret borg med takket murværk i røde teglsten. I hvert tilfælde ikke fra først af. Brændte teglsten blev først anvendt i Danmark fra omkring år 1200 og langt de fleste huse blev bygget i bindingsværk helt op i 1800-tallet. I en brandtaksationsforretning fra 1801 står der: Raadhuset er Byens eneste grundmurede Bygning undtagen Kirken. Den første kongsgård ved Grenaa må have været bygget af træ og kan have ligget på pæle på de fra 1572 omtalte Grinduholme – Kongsholm og Borgholm –, hvis navne næppe er kommet af ingenting. På de to holme kan have ligget kongsgårdens borggård (burgård) og ladegård, sådan som man normalt havde det opdelt.

Kongsgårdens bygninger kan i tidens løb have ligget forskellige steder. Den kan efter at det oprindelige træværk er gået til grunde være blevet genopført i tegl på mere fast grund umiddelbart nord for åen, hvor Kongs-Gaards Toft på kortet tegnet ca. 1672 til Resens Atlas blev indtegnet mellem åen og Storegade. En toft var et stykke jord stødende direkte op til selve gården, hvorfor kongsgården må have været placeret på eller ved den nævnte Kongs-Gaards Toft.

Hvis