Magnus Rex og den magiske halskæde: På nye eventyr

By Tina Olesen

Vi kender så lidt til vores forfædre, at det til tider kan være vanskeligt at opfatte dem som personer der engang levede. Hvem var de? Og hvordan levede de? Var de berømte, eller bare ganske almindelige mennesker som du og jeg?
Med lidt magi, faktuelle oplysninger om tid og sted, samt min fortolkning af spændende personer fra en fjern fortid, rejser min yngste søn Magnus Rex tilbage i tiden, hvor han besøger sine fjerne slægtninge.

Magnus Rex stod og småfrøs, da han var kommet afsted i sit træningstøj, som heldigvis var afstemt datidens farver. Han kunne derfor med lethed blende ind i mængden, uden at det gav for meget opmærksomhed omkring hans person.
Han stod ganske få meter fra langbordet, hvor forhandlingerne udspillede sig imellem William the Conqueror og Danmarks konge, Svend Estridsen.
Svend Estridsen havde netop rundet et halvt århundred, men var stadigvæk en høj og attraktiv mand med en muskuløs krop og en holdning, som var en konge værdig - han stod ret skarpt!
William derimod fyldte godt i landskabet til trods for, at han var ti år yngre end den danske konge.
William sad ved langbordet og skulede ondt mod den danske konge, som skridtede nærmere. Bag William stod hans lejesoldater linet op på rad og række.
På modsatte side af bordet slog nu den danske konge sig ned. Ved hans side stod broderen Asbjørn og sønnerne Svend Korsfarer, Harald Hen, Knud den Hellige, Guttrum og Thrugils Svendssøn.
De var alle parate til at gribe efter deres respektive sværd og økser, som stadigvæk bar præg af slaget ved York, hvis det skulle vise sig at trække op til ufred.
De indtørrede brune pletter var ikke rust, men hjernemasse og blod fra deres modstandere, som havde måtte lade livet under blodrusen.......

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Nov 23, 2018
• ISBN: 9788743007302

Tina Olesen

Tina Olesen (f.1968) Født og opvokset i Nørresundby. Gift og mor til to sønner: Frederik Rex og Magnus Rex. Uddannet skrædder/designer fra Tekstilhåndværkerskolen i Aalborg.

Book preview

eventyr.

Kapitel 1

William the Conqueror og Henry I, konge af England

Tiden var fløjet afsted, og der var efterhånden gået to år, siden Magnus Rex sidst havde været en tur tilbage i tiden. Han havde haft en hel del at se til med skift fra folkeskole til gymnasiet.

Men nu skulle det være. Det var atter blevet sommerferie, og sidst, han havde været afsted, mødte han selveste Frederik den VI af Danmark i Christiansfeld. Han var spændt, for hvem ville nu dukke op?

Efter en grundig oprydning på sit værelse fandt han atter halskæden med den magiske kraft. Forsigtigt tog han kæden over hovedet - og med ét snurrede det i hele hans krop.

Henry I af England var den fjerde og yngste søn af Vilhelm Erobreren og Matilda af Flandern. Matilda var en af de mest indflydelsesrige dronninger på denne tid. Hun var ikke bare hustru og mor til ti, men også en fremragende stedfortræder for kongen, når Henrys far var på farten.

Ifølge kilder er der intet, som tyder på, at Vilhelm Erobreren havde børn ved siden af sit ægteskab med Matilda.

Vilhelm og Matilda giftede sig, da hun var 20 år - Vilhelm var da fire år ældre.

Alle deres børn kom til verden i Normandiet på nær Henry, som blev født i England.

Matilda yndede at opholde sig i Normandiet, når ikke hendes tilstedeværelse krævede, at hun skulle tage ophold i England.

Vilhelm selv var ligeledes født i Normandiet, men var for det meste i England under hele deres ægteskab.

Vilhelm var søn af Robert I af Normandiet og frillen Herleva. Vilhelms far døde under en pilgrimsrejse til Jerusalem, hvilket efterlod Vilhelm som hertug af Normandiet, kun otte år gammel.

Vilhelm voksede op hos sin morbror Walter, som varetog hans interesser under hans opvækst. Walter døde det år, Vilhelm invaderede England.

Henry I blev født i 1068, mens hans far kæmpede med næb og kløer for at bevare magten i England.

Edgar Ætheling - søn af Edward the Exile havde i 1069 sendt bud efter Svend Estridsen af Danmark, som var nevø til Knud den Store. Den danske konge skulle bistå Edgar mod Vilhelms styrker og belejring af England - selvfølgelig selv mod at få en bid af kagen.

I 1069 lagde Svend Estridsens flåde til ved York. Ombord var den danske konge, som var ledsaget af en håndfuld af sine mange sønner samt broderen Asbjørn.

De slog sig hurtigt sammen med Edgar og hans tropper, hvorefter de indtog York.

Da Vilhelm ankom til York flankeret af sin hær fra Nottingham, havde Edgar allerede taget benene på nakken og var stukket af til Skotland, hvor han tog ophold hos sin svoger, kong Malcolm III.

Da den danske hær ingen steder havde at overvintre, forhandlede de i stedet med Vilhelm. De fik da en stor pose penge, hvis de lovede at lade være med at myrde og plyndre og sejle retur til Danmark for aldrig mere at sætte fod på engelsk jord igen.

Og lige her, midt i den bidende kulde i året 1069, havde Magnus Rex endnu engang fået transporteret sig tilbage i tiden.

Magnus Rex stod og småfrøs, da han kun var kommet afsted i sit træningstøj, som heldigvis var afstemt datidens farver. Han kunne derfor med lethed blende ind i mængden, uden at det gav for meget opmærksomhed omkring hans person.

Han stod ganske få meter fra langbordet, hvor forhandlingerne udspillede sig imellem William the Conqueror og Danmarks konge, Svend Estridsen.

Svend Estridsen havde netop rundet et halvt århundred, men var stadigvæk en høj og attraktiv mand med en muskuløs krop og en holdning, som var en konge værdig - han stod ret skarpt!

Vilhelm derimod fyldte godt i landskabet til trods for, at han var ti år yngre end den danske konge.

Vilhelm sad ved langbordet og skulede ondt mod den danske konge, som skridtede nærmere. Bag Vilhelm stod hans lejesoldater linet op på rad og række.

På modsatte side af bordet slog nu den danske konge sig ned. Ved hans side stod broderen Asbjørn og sønnerne Svend Korsfarer, Harald Hen, Knud den Hellige, Guttrum og Thrugils Svendsøn.

De var alle parate til at gribe efter deres respektive sværd og økser, som stadigvæk bar præg af slaget ved York, hvis det skulle vise sig at trække op til ufred.

De indtørrede brune pletter var ikke rust, men hjernemasse og blod fra deres modstandere, som havde måttet lade livet under blodrusen i York.

Vilhelm gjorde tegn til, at hans tjenende ånder skulle varte ham og hans selskab op. Ind kom fade med vildt fra skoven, brød og bær samt kander med vin og mjød.

Vilhelm glippede med øjnene, da disse tårnhøje vikinger forlangte mere, end godt var, for at forlade England uden at trække våben. Mens forhandlinger skred frem, tog vikingerne godt for sig af retterne, alt imens de var på vagt overfor den snu Vilhelm.

Magnus Rex havde fået tjansen at servere øl og vin for de prominente gæster. Han bevægede sig gelinde ind imellem den ene berømthed efter den anden. Krus blev banket ned i bordet, så vin og mjød sprøjtede ud til alle sider.

"Skænk op!" råbte Vilhelm, mens han brummede videre på fransk, da han endnu ikke kunne gøre sig forståelig på engelsk.

Magnus Rex lagde mærke til, at den danske konge ligeledes talte fransk, men når temperamentet kom op i det røde felt, kom de danske gloser i brug.

"Dit dumme svin!" råbte han, mens øjnene lynede, hvorefter Asbjørn fik ham dæmpet ned igen. Nerverne sad udenpå tøjet, for selv den mindste misforståelse kunne ende ud i et blodbad.

Magnus Rex kunne ikke undgå at få øje på en smuk kvinde med et spædbarn på armen. Det var dronningen, som stod et par meter væk fra forhandlingsbordet.

På hendes arm sad sønnen Henry, som pludrede løs, mens hans far forsøgte at bestikke de blodtørstige vikinger. Hun kastede et blik på Magnus Rex og bad ham give sin husbond en besked.

Magnus Rex bukkede først for dronningen, hvorefter han tog imod et stykke sirligt sammenfoldet papir.

Han begav sig nu hen mod langbordet og rømmede sig ganske let, idet han rakte brevet til Vilhelm. Vilhelm rev brevet ud af hånden på ham, mens han irriteret skulede olmt på Magnus Rex, der hurtigt bukkede for derefter at skyndte sig forbi dronningen, mens han tog fat i halskæden og rev den over sit hoved.

Da Vilhelm havde fået sendt danskerne afsted, skulle det gå ud over rebellerne. Han slog oprørerne ihjel fra en side af og afbrændte deres afgrøder, hvilket skabte stor hungersnød til følge.

Året før Vilhelm Erobreren døde, slog han sønnen Henry til ridder. Henry var da 18 år gammel og allerede på udkig efter en kommende brud.

Årene gik, men pludselig en dag stod den smukkeste pige midt på slotspladsen. Det var en skotsk prinsesse ved navn Edith.

Hun var smuk som en engel, som hun stod der med sit lange, rødblonde hår. Edith skiftede efterfølgende til et normannisk navn efter deres bryllup. Hun tog det samme navn som sin svigermor, Matilda.

Matilda fra Skotland var en blanding af royalt blod fra både England og Skotland, da hun var datter af Saint Margaret of Wessex og kong Malcolm III af Skotland, et godt parti for Henry, da han selv var af normannisk oprindelse, på sin fars side.

De to unge