Vrensted Historier - Bind 9: En lokalhistorisk samling med fortællinger

By Books on Demand

FOLK MED tilknytning til landsbyen Vrensted eller med interesse for at søge mere viden om byens fortid har nærmest fået en guldmine af minder at grave dybere ned i - et mammut sag med lokalhistorie på 9 bøger fyldt med flere hundrede artikler. Historierne er fordelt på godt 5000 sider.
De 9 bind fortæller ikke den komplette historie om Vrensted sogns udvikling. Langtfra. Men værket er en rigtig god begyndelse for slægtninge, slægtsforskere og andre, som vil søge inspiration til at grave mere i sognets fortid.
Det er ret enestående, at en landsby får samlet så meget let tilgængeligt lokalhistorisk stof i et værk, og at mange på forhånd betalte for at få tilsendt et sæt. Det første oplag af Vrensted Historier er distribueret ud, og bindene er blevet så godt modtaget, at 2. oplag allerede er sendt til trykning, da en større gruppe medlemmer fortrød, at de ikke meldte sig som købere af sættet i første ombæring.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 26, 2022
• ISBN: 9788743085409

Book preview

Bind nr. 9 - Indholdsfortegnelse

000 Forord

00 Bevaring af historien

0 Vrensted har mange historier i ærmet

1. 5 årig dreng har 5000 norske faddere

2. Anne Maries Hus-Landsbukultur

3. En international karriere- Anne Østergaard

4. Man er ikke præsst – det bliver man

5. Brevet til norge i 1942

6. Ny Landmandsuddannelse

7. Børnelivets Klaviatur – Niels Jægerum

8. Jordemoder stopper

9. Da Trine var hos Dronningen

10. Damefrisør og Herrefrisør

11. Kirker byder på overraskelser

12. Der stør stærke kvinder bag

13. En fortælling om min oldemor

14. Fortællingen om Ejlersgaard

15. Erhverv i sognet i 1910

16. Historien om Helga Pallesen

17. Hvordan jeg blev præst

18. Fra Vrensted til viceborgmesterposten

19. Historien om gården Eriksminde

20. Historien om Lars Peter Nielsen, Bådstedhede

21. Hjælpsomhed på Bådstedhede

22. Banen gennem Vrensted

23. Hun ser med fingrene

24. Fotograf Ivan finder altid en løsning

25. Karsten Erbs – præsten fra Solkysten

26. Købmand Martin Jensen, Mejeribyen

27. Læge Frede Nørgaard går på pension

28. Lærer frk. Mikkelsen går bort i 1940

29. Lånte 50 kr. og lavede millionomsætning

30. Min Bedstefar Hans Thomsen

31. Minder – Kjeld Steffensen

32. Murermester Charles Andersen

33. Murermester Christian Nielsen

34. Nekrologer m.m. – Vrensted personer

35. Olufs Arne fortæller

36. Post Else

37. Anna Margrethe Saxil – præsten

38. Simon Hjortnæs – der emigrerede

39. Mit liv i 4 etaper – Solveig Skovrider

40. Som jeg husker det – Inger Marie Nielsen

41. Stiftelsen Ane Maries hus

42. Christen Ørnholm – tårnurfabrikanten

43. Vilhelm Andersen – fortæller om sit liv

44. Volvo Svend – 50 år som selvstændig

45. Vrensted Fonden nedlagt

46. Ørnholms Tårnurfabrik

Forord

Dette bogprojekt skal være med til at bevare

Vrensteds historie for eftertiden

Gennem de seneste 5-6 år har jeg indsamlet materiale til en samling historier om og med personer m.m. fra Vrensted. Mange lokale personer der tidligere har skrevet og fortalt historier til andre lokalhistoriske bøger, dem har jeg hos hver enkelt fået tilladelse til at måtte medtage i denne store samling af Vrensted Historier.

Stor tak til alle de personer – alle nævnt ingen glemt - der har medvirket til, at det har kunne lade sig gøre at få samlet så meget materiale om Vrensted.

Tak for lån af de fine udklipsbøger, med artikler, billeder m.m. jeg har haft til låns og som også har givet inspiration til nye historier.

Til hver enkelt forfatter til historier med levnedsbeskrivelser, fortællinger, billeder m.m. jeg har fået stillet til rådighed skal også lyde en tak, samt til familie til afdøde personer som ligeledes har været så positive og stillet materiale til rådighed.

Det har været en stor og spændende opgave at få samlet materiale til historierne, og det har givet mig et nyt kendskab om mangt og meget, som jeg ikke tidligere har haft om Vrensted. Mødt så mange spændende personer, som har fortalt så meget, jeg ikke før har vidst om både ejendomme og personer på Øster Hede, Kongsengene, Bådstedhede, Åsendrup og Vrensted By.

Det er mit håb, at denne samling af mange forskellige historier, korte som lange, må blive til glæde for læserne.

Tak for lån af billederne, der er fundet hos mange private

Lærer Madsens Jens Otto, årgang 1946.

00 - Bevaring af noget af Vrensteds historie

En tidligere politiker har engang sagt: Det er en ringe slægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne. Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre til børn og børnebørn, slægt efter slægt.

Hvis den nuværende slægt viser viljen til at ville værne om sine minder, vil det være til uvurderlig glæde for kommende generationer.

Under denne synsvinkel bør man først og fremmest vurdere, selv om det selvfølgelig også gerne skulle være til glæde for den nulevende slægt. Hvad glæde har jeg egentlig af at huske på, at vor tid med alle dens nok så tekniske fremskridt bygger på fortiden, og at alt – også en selv – er et produkt af denne fortid. Rigsarkivar Johan Hvidtfeld har engang sagt: Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskellige, ofte modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må han søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. – Det slægtshistoriske arbejde er derfor ikke bare et samleri, der kun egner sig for folk med god tid. – Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde ud af hvad der er gået forud for ens egen tid.

Slægtsfortællinger og oplysninger er en samling minder om ens forfædre, og minder fra egen tid, som kan hjælpe en til at finde et ståsted.

Ovenstående har været drivkraften for mig i mit arbejde på, dels at skrive og dels at indsamle historier fra Vrensted med fortællinger fra vor tid, til vores efterkommere.

Jens Otto Madsen

0 - Vrensted har mange historier i ærmet

Af Poul Christoffersen

Journalist og tidligere Vrensted-dreng

FOLK MED tilknytning til landsbyen Vrensted eller med interesse for at søge mere viden om byens fortid har nærmest fået en guldmine af minder at grave dybere ned i- et mammut sag med lokalhistorie på syv bøger fyldt med flere hundrede artikler. Historierne er fordelt på godt 4500 sider.

Man bliver helt svedig blot ved tanken om at gennemgrave alle de sider lokalhistorie. Foreløbig har jeg skimmet bøgerne og herunder også fundet sjove historier, som minder om min egen barndom på 1950'erne samme sted.

Flokkedes om fjernsynet

Således fortæller en af mine tidligere klassekammerater, Christian Larsen, om dengang fjernsynet var en nyhed på Bådstedhede. I den sydlige del af heden var der kun to steder, der havde investeret i fjernsyn - hos

Stadsvold og hos de tre søskende Ertmann, Else og Agner. Her flokkedes børnene for at kigge tv.

- I flere år var det Stadsvold, der måtte lægge fjernsyn til, og det kunne godt blive sent, inden vi havde fået nok og gik hjem. Holger Stadsvolds mor beværtede os med både sodavand, kaffe og kage, så vi havde ikke travlt med at komme hjem, fortæller Christian Larsen.

Da Holger Stadsvolds mor døde måtte børnene finde et andet sted og se fjernsyn. Det blev hos Ertmann, Else og Agnes, og det var en anderledes oplevelse.

- De tre søskende var nu meget gæstfrie, men at drikke ved det samme bord som en kat og lignede havde gået på, det var vi ikke meget for, fortsætter Christian Larsen.

Børnene kunne stadig ikke få nok af at kigge tv, og de overhørte flere opfordringer fra værterne, at tiden nu var til, at de skulle hjem og i seng. Da børnene således blev hængende foran fjernsynet, skete der noget andet. Alt lys gik ud, og børnene fik at vide, der var gået en sikring. Så trissede de hjemad.

Når vi ikke ville høre, hvad der blev sagt, måtte vi tage konsekvenserne, slutter Christian Larsen.

Løse skud

En anden fortælling fra samme tidsperiode, som er sjov i erindringens lys, kunne være endt helt galt.

Ved barber Romedahl vakte det en gang stor opstandelse, at et projektil sad fast ved et kældervindue til forretningen og det udløste forskellige teorier.

To drenge havde haft til hensigt at give præriens bedste mand Davy Crockett kamp til stregen med at skyde efter lyset på et stearinlys og det skete med små runde riffelkugler fra en gammel salonriffel. Det foregik i en lade bag Romedahls forretning uden den ønskede effekt.

Men de havde også fundet et par lange riffelpatroner, hvoraf den ene blev puttet i riflen. Patronen røg gennem en ladeport, men efterlod kun et lille hul i porten. Og lyset brændte stadig. De to drenge hjalp selvfølgelig med til at opklare mysteriet uden at fortælle, hvad de havde haft gang i.

Den ene af drengene Arne Søndergaard Jensen løfter sløret for den farlige drengeleg i første bind af Vrensted Historier.

Egnens hjemmeside

Grundlaget for den store bogsamling af historier om

Vrensted er skabt af Jens Otto Madsen, ældste søn af tidligere førstelærer Elith Madsen på Vrensted Skole.

Jens Otto Madsen oprettede for nogle år siden egen hjemmeside, og via hans ihærdighed blev hjemmesiden et forum for et voksende antal beretninger fra personer, som kom med minder, skildringer osv., der rækker ca. 100 år tilbage.

Jens Otto Madsen stiftede også en lukket Facebook gruppe Go'e gamle Vrensted, hvor der næsten dagligt er nye opslag fra stifteren eller andre fra gruppen. Gruppen tæller i dag over 1200 medlemmer, der har eller har haft en eller anden tilknytning til Vrensted.

Fokus på mordsag

De syv bind indeholder ikke blot personlige beretninger. Den ihærdige ildsjæl havde før udgivelsen af den store lokalhistoriske samling fået tilladelser til at inkludere en længere række historier, som tidligere har været offentliggjort i andre sammenhænge.

En af dem er den spektakulære mordsag fra Bækgaard, som fandt sted i 1850. Den har tidligere været bragt på Kriminalhistorie.dk på baggrund af et større forskningsarbejde af slægtsforsker Leif Sepstrup, Herning. Det var om et mord på bestilling fra gårdejeren på Bækgaard, fordi han ville af med sin kone efter mange års ulykkeligt ægteskab.

Lokal kendis

I et så omfattende værk på godt 4500 sider kommer man ikke uden om at berette om en af de mest kendte personer Anders Olesen, som blev født i Vrensted i 1853.

Anders Olesen blev sagfører og gennem sit virke skabte han sit eget kongerige i Hammer Bakker. Nogle gange med ufine metoder. Men Anders Olesen glemte aldrig sin fødeby, og han finansierede flere byggerier i Vrensted. Herunder Ane Marie Hus til minde om sin mor, og det hus trækker tråde til nutiden, hvor ildsjæle har samlet penge ind til fremtidigt projekt for husets anvendelse.

En samling af historier drejer sig om de negative og positive sider af Anders Olesens virke og om Ane Maries Hus. De fylder en del i bind et.

Andet oplag på vej

Det er ret enestående, at en landsby får samlet så meget let tilgængeligt lokalhistorisk stof i et værk, og at mange medlemmer af Go’e gamle Vrensted på forhånd betalte for at få tilsendt et sæt. Det første oplag af Vrensted Historier er distribueret ud, og bindene er blevet så godt modtaget, at 2. oplag allerede er sendt til trykning, da en større gruppe medlemmer fortrød, at de ikke meldte sig som købere af sættet i første ombæring.

Samtidig har bestyrelsen bag det nye Ane Maries Hus fået foræret et sæt, så det vil være tilgængeligt for andre, når huset en gang i fremtiden åbner med nye funktioner.

De 8 bind fortæller ikke den komplette historie om Vrensted sogns udvikling. Langtfra. Men værket er en rigtig god begyndelse for slægtninge, slægtsforskere og andre, som vil søge inspiration til at grave mere i sognets fortid.

Her foto af de første 8 bind der blev udgivet i 2021.

1- Kristian en 6-årig dreng i Vrensted har 5000 norske faddere

500 Fik 100 kr. i dåbsgave og blev for nylig forsyne med et fint skoletornyster

De danske ungdomsforeningers hovedkreds »Vendsyssel<< har nu gennem flere år haft en udbytterig udveksling med Vestfold ungdomsfylking i Norge. For seks år siden, da nordmændene var i Vrensted, deltog de i en gudstjeneste Thise kirke, hvor der ved samme lejlighed var barnedåb. Den lille dreng, der blev døbt den dag, søndag den 29. juli 1956, var Kristian, søn af gdr. Marius Larsen, Rørbæk, Vrensted.

Da nordmændene efter gudstjenesten holdt afslutning i Vrensted præstegård, udtalte deres leder, at barnedåben havde været en stor oplevelse for dem. Idet hele menig- heden under dåbshandlingen rejste sig, havde de følt, at de alle var faddere til den lille Kristian. Nu ville de gerne skænke en dåbsgave til ham i form af en sparekassebog på 100 kr. på hele Vestfold ungdomsfylkings vegne. Pastor Mikkelsen tog samme aften ud til hjemmet, hvor familie og venner var samlet til dåbsfest, og overrakte gaven. For to år siden, da nordmændene atter var på besøg i Thise kirke, havde de bedt om, at Kristian måtte være til stede. Ved den lejlighed fik han overrakt et norsk bordflag samt yderligere 50 kr. til sparekassebogen.

Kristians mange norske faddere har ikke glemt ham. I denne sommer har 40 unge nordmænd fra Vestfold været på 'besøg en uge i Vendsyssel. De har været indkvarteret i Taars og Sæsing-Morild ungdomsforeninger. Desværre lykkedes det ikke at træffe Kristian under besøget, men de havde en stor gave med til ham. Lærer J. C. Nielsen, Serritslev, der er medlem af hovedkredsens bestyrelse, og som har forestået hele det norske arrangement, fik til opgave sammen med hovedkredsens formand, pastor Mikkelsen, at overrække Kristian den smukke gave, der består af fint skoletornyster, indeholdende en norsk ABC.

Forleden fandt overrækkelsen sted i Kristians hjem, og stor var glæden og overraskelsen. Nu glæder Kristian sig til at bruge tornystret, når han til næste år skal begynde skolen. Flere glæder venter sikkert Kristian, idet hans norske faddere har udtalt, at når han er stor nok, vil de invitere ham en tur op for at se Vestfold i Norge.

2 - Ny og gammel landsbykultur i Ane Maries Hus

Ane Maries Hus (anno 1914) er et bevaringsværdigt hus i landsbyen Vrensted, tæt på Løkken og Børglum Kloster.

Støtteforeningen Ane Maries Hus samlede i corona-vinteren 2020/21 penge ind lokalt – nok til at købe huset af Hjørring Kommune. Vi vil renovere huset, formidle landsbykulturarv og samtidig skabe nye rammer for fællesskabet og ny landsbykultur, og således bygge bro mellem fortid og nutid.

Hvad er idéen?

Det overordnede formål er at skabe grobund for samvær og fællesskab på tværs af generationer i det unikke og bevaringsværdige Ane Maries Hus (anno 1914) og den tilhørende Ane Maries Have på ca. 3200 kvm. Huset og haven ligger centralt i landsbyen. Det har en særlig historie og det betyder meget for lokale og folk med tilknytning til området, at huset bevares for eftertiden. Vi ønsker at formidle landsbykulturarven og skabe rammer for ny landsbykultur. Ane Maries Hus vil blive et fredfyldt åndehul med plads til kreativitet og kunsthåndværk. Her mærkes historien og fællesskabet i en landsby.

Hvor skal idéen realiseres?

Projektet realiseres i og omkring Ane Maries Hus og Ane Maries Have på Sct. Thøgersvej 10 i Vrensted. Projektet er således helt bundet af selve huset og stedet. Overfor huset ligger den gamle landsbykirke fra 1100-tallet, landsbyens gadekær og den tidligere skole, som nu er omdannet til Byens Hus – et forsamlings- og idrætshus med plads til større arrangementer og idræt. Ane Maries Hus fokuserer på landsbykulturarv, kunsthåndværk og kreative sysler, og komplementerer således fint Byens Hus. I Ane Maries Hus vil vi også tilbyde overnatningsmulighed, som mange brugere af Byens Hus savner.

Hvad omfatter projektet?

Vi har opdelt projektet i faser mhp. at være realistiske i forhold til praktisk gennemførelse. I denne første fase ønsker vi at

– energirenovere huset, bl.a. med ny og energivenlig varmeforsyning og isolering

– at istandsætte de bevaringsværdige elementer i huset, bl.a. døre, vinduer, vægpaneler, det originale loft og gulv, som skal slibes og behandles.

– at indrette en permanent lejebolig, som skal sikre en løbende indtægt til drift af huset

– at indrette rummet til formidling af landsbykulturarven, Ane Maries Stue, et lille køkken, gamle møbler, udstilling af artefakter og en særlig afdeling til formidling af historien om sagfører Anders Olesen, som byggede huset og var en stor mæcen i Vendsyssel i begyndelsen af 1900-tallet. A. Olesen stiftede bl.a. Nørresundby Bank, byggede Vodskov Kirke og opkøbte store arealer i Hammer Bakker.

– Endelig anlægges terrasser udenfor huset mod syd, den ene til offentligt brug og den anden tilhørende lejeboligen.

Forventet gennemførelse: 2022.

Hvem står bag projektet?

Støtteforeningen Ane Maries Hus ApS med +100 medlemmer har en bestyrelse på 7. Støtteforeningen har stiftet anpartsselskabet Ane Maries Hus ApS, som formelt ejer huset. Formålet er at begrænse risici og lave en klar opdeling mellem det frivillige og kreative på den ene side og stram styring af økonomi og kontakt til myndighederne på den anden. Derudover er der grupper af frivillige, som er aktive, bl.a. holder vi jævnligt arbejdslørdage: en havegruppe, en håndværkergruppe, en Knud Holst gruppe og en Ane Maries Stue-gruppe. Grupperne er åbne og man bidrager med det man kan og vil.

Hvordan involveres lokalsamfundet?

Byen har i forvejen en kunsthåndværkerforening og lokalhistorisk forening, som fra starten af projektet for ca. 4 år siden, har støttet projektet. Lokalsamfundet er i forløbet blevet involveret med afholdelse af informationsmøder og workshops i de ovenfor nævnte arbejdsgrupper. Vi holder lokalsamfundet informeret om projektets fremdrift i Facebookgruppen Ane Maries Hus og på hjemmesiden www.anemarieshus.dk informerer vi om det samlede projekt. Corona har gjort det svært at mødes i større forsamlinger, men alligevel lykkedes det os at indsamle 450.000 kr. til køb af huset i vinteren 2020/21.

Hvem gavner projekter og hvordan?

Målgruppen for projektet er såvel de lokale beboere i og omkring Vrensted/Løkken som besøgende udefra. Vi ser også Ane Maries Hus som en lille attraktion indenfor kulturturisme. Målgruppen er både unge og ældre – med fokus på et rodfast børneliv og en aktiv seniortilværelse. Ensomme borgere +50 vil kunne møde andre og være en naturlig del af fællesskabet. Andre brugere er (lokale) foreninger, iværksættere, kunsthåndværkere, forfattere, og generelt kunst-, arkitektur- og kulturarvsinteresserede. Ane Maries Hus kan tilbyde helt særlige rammer for små arrangementer, kurser, foredrag mv.

Hvordan og hvor meget er stedet åbent for offentligheden?

Ane Maries Have vil være åbent for offentligheden året rundt. Den offentlige del af huset vil være åbent i dagtimerne og ved arrangementer. Det vil være muligt for lokale og besøgende at forsamles i Ane Maries Stue og at benytte det kreative værksted på 1. sal i huset til sysler, kunsthåndværk, osv. Foreninger, klubber, skoler, iværksættere mv. vil kunne booke lokalerne til tema-baserede arrangementer i rammer, der emmer af landsbykultur, historie, fred og ro. Lokalsamfundet vil allerede fra foråret 2022 kunne gøre brug af Ane Maries Have, som vi er kommet langt med.

dec. 2021 Mette Roussis – formand for Ane Maries Hus ApS

Arkitekt Jørgen Ussing, Løkken, skriver følgende om Ane Maries Hus:

Professionelle ildsjæle kan man godt kalde den gruppe af dedikerede mennesker, der gennem flere år dygtigt, grundigt og vedholdende har arbejdet for at bevare Ane Maries Hus i Vrensted. Og der er rigtig god grund til at gøre en indsats for at netop dette hus fortsat skal lyse op i den store landsby Vrensted, som et yppigt eksempel på god arkitektur på landet. Det var sagfører Anders Olesen, der lod københavnerarkitekten Volmer Johannes Mørk-Hansen tegne huset, som et minde over sagførerens moder. Huset blev bygget i 1914 – en tid med uroligheder i Europa, men også en tid hvor bygningskunsten i Danmark er præget af gedigne materialer, smukke detaljer og godt håndværk. Alt dette genfinder vi i Ane Maries Hus, der er sjældent velproportioneret og sagtens kunne være en inspirationskilde og forløber for den landsforening til Bedre Byggeskik, der året efter i 1915 blev dannet med det formål at fremme kvalitet og skønhed i det byggede miljø her til lands. Der er tale om en særdeles smuk bygning fyldt med tidstypiske detaljer, beliggende midt i landsbyen med skolen og kirken som nærmeste naboer. Det er ikke så tit vi støder på disse perler i landsbyerne, og når vi gør, er de oftest maltrakterede med eternittage, voldsomme udhæng og gabende sprosseløse termoruder. Her har vi en velbevaret, om end lidt slidt bygning, men husets sjæl er intakt, nisserne på loftet bor der endnu og de og alle os andre dødelige har fortjent, at dette smukke hus genfinder fordums glans og herlighed og får nyt liv med nye, mere offentlige funktioner – til glæde for kulturarven og mange mennesker.

januar 2022:

Jørgen Ussing Arkitekt MAA MDD / ekstern lektor i Arkitektur og Design, Aalborg Universitet

Det gamle indgangsparti til Ane Maries Hus

Her det ene af de to udhuse som skal indrettes til værksted

Den originale tegning til Ane Maries Hus anno 1914

Her fortæller formand Christian Østergaard om Ane Maries Hus

Her det ene af de to små udhuse som skal indrettes til værksteder

Det fine gamle loft skal nu fritlægges igen

De gamle møbler kommer igen til ære og værdighed

Skrevet af Mette Hyldgaard Roussis, jan. 2022 i.f.b.m. ansøgning om fondsmidler hos Realdania fonden

En International karriere – Anne Østergaard

Anne Østergaard hjemme på Lindegården i Vrensted i 1993.

Hjemme er stadig Danmark for den 28-årige Anne Drivsholm Østergaard, og baglandet er Lindegaarden i Vrensted. For når man opholder sig i det store udland, er det dejligt at kunne ringe hjem til mor og far, Else og Niels Østergaard.

Anne Østergaard er en af det stigende antal unge danskere, der har satset på en international uddannelse. Anne blev sidste år færdig med sin uddannelse og godt i gang med at grundlægge en international karriere.

Måske ikke for altid i udlandet, for også i Danmark er der i stigende grad brug for internationalt orienterede, veluddannede medarbejdere. Og det er godt den dag man får hjemlængsel og vil have et job, der passer til ens uddannelse og interesser, at man har erfaringer fra udlandet.

Ansat i IBM

Anne Østergaard har netop været i Vrensted for at blive gift med cand.oecon. Peter Sand Andersen, der med en studentereksamen fra Europaskolen som baggrund ligeledes har valgt det store udland. Parret bor nu i en forstad til Stuttgart. B'oblingen hedder den, og her har Anne job i IBM, mens Peter kører 15 km til Daimler- Benz koncernens hovedkvarter, hvor han er fast ansat i afdelingen for afdelingen for det økonomiske sekretariat og for koordinering af koncernens udenlandske organisationer.

Vi har været heldige, at det lykkedes os at finde job samme sted, synes Anne.

For man må virkelig være fleksibel, hvis man vil have de job, der er spændende. Så det var lidt af et puslespil, at få tingene til at gå op, og vi ved jo ikke i dag, om jeg får min kontrakt forlænget efter 1. maj 1994, selv om jeg vælger at tro det.

Udveksling

Da Anne Østergaard i sin tid gik i skole i Vrensted, tænkte hun ikke så meget på, at hun ville arbejde i udlandet. Og da hun blev matematisk fysisk student vidste hun stadig ikke, hvad hun ville og tog derfor til Amerika i et au pair job.

Det blev en god oplevelse, og jeg opdagede mange positive sider ved at se andre forhold. Det medvirkede nok til min beslutning om, at jeg ville tage en uddannelse, som jeg også kunne bruge i udlandet.

Hjemme igen begyndte jeg at læse økonomi på Handelshøjskolen i Århus. Her blev jeg aktiv i en organisation for praktikudveksling af handels- og økonomistuderende i et halvt hundrede lande. Min opgave var bl.a. at overbevise danske virksomheder om, hvorfor det ville være en fordel for dem at beskæftige en udenlandsk studerende i nogle måneder.

Da jeg sluttede den treårige HA-uddannelse, følte jeg, at nu måtte det være min tur til at nyde godt af udvekslingstilbuddet, det lykkedes mig at få ansættelse i 10 måneder hos IBM på Filippinerne.

IBM-deltidsjob

Mit speciale er marketing, fortæller Anne Østergaard, og foruden at være beskæftiget med det hos IBM blev jeg sat til at udarbejde industrianalyser og overvåge det filippinske marked med henblik på IBMs muligheder.

Da praktikopholdet var slut, ville Anne gerne bevare kontakten til IBM. Det lykkedes hende at få et deltidsjob på IBM i Århus, som hun kunne bestride, mens hun i to år fulgte cand.merc. studierne på Handelshøjskolen.

Belgiske studier

I denne periode blev skolen yderligere internationalt orienteret og tilknyttet EF-programmet Erasmus, der giver studerende mulighed for med EF-til- skud at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Anne valgte at tage et semester på et universitet i Belgien og passede samtidig et bijob ved IBM`s uddannelsescenter i Bruxelles.

Hun tog hjem for at skrive hovedopgave, men fik samtidig tilbudt en etårig kontrakt med IBM indenfor selskabets nye uddannelsesprogram Comett, der er støttet af EF.

Den 1. september 1992 begyndte Anne sit job Bruxelles, hvor hun skulle være med til at gennem- føre det nye koncept for uddannelse af medarbejde- re til i de enkelte lande at servicere virksomheder på forskelligt plan. Det var spændende, og Anne synes, hun fik lov at præge indholdet.

Selv om konceptet tager sigte på omskoling af medarbejdere, der har årelang ansættelse i virksomheden, fik Anne lov at deltage i uddannelsen.

Vejen til Stuttgart

På det tidspunkt havde hendes kæreste fået foden indenfor hos Daimler-Benz i München. Så Anne fik overbevist sin chef om, at det også ville være en fordel med juniorkonsulenter i IBMS nye Consulting Group, som hun selv havde været med til at opbygge fra afdelingen i Bruxelles. Det eneste problem var det tyske sprog, som Anne ikke hidtil havde haft så meget brug for. Men efter et intensiv-kursus blev hun 1. november 1992 ansat i München på en halvanden årskontrakt.

Skæbnen ville så, at Peter blev flyttet til Daimler- Benz i Stuttgart, og så måtte Anne endnu engang forsøge at overbevise sin chef om, at hun kunne gøre nytte et andet sted. Også denne gang lykkedes det, og fra juni i år har Anne udført sit job fra Böblingen. Hun udtrykker det med at tingene hele tiden har flasket sig. Men direkte adspurgt erkender hun, at IBM selvfølgelig havde flere lejligheder til at slippe af med hende, hvis det var det, de ville.

Ingen rosendans

Så engagement, fleksibilitet, energi og viljen til at indordne sig, som er egenskaber, Anne selv nævner som nødvendige, hvis man vil gøre sig gældende i erhvervslivet i dag, har uden tvivl været medvirkende til, at IBM i så høj grad efterkom Annes ønsker. Nogen dans på roser er det ikke at arbejde i udlandet, fastslår hun. Men fordele er der naturligvis også.

Først og fremmest i kraft af de mu- ligheder, det indebærer i en verden, hvor vi er tættere på hinanden.

Opfordrer andre

Man skal være indstillet på, at ingenting kommer af sig selv. Men jeg kan kun opfordre andre unge, der har mod og lyst, til at satse på udlandet, at de undersøger de mange muligheder, der er for at komme ud.

Endnu tør hverken Anne eller Peter spå om fremtiden. De vil gerne på et tidspunkt tilbage til Danmark, men kun hvis de kan få job, der er interessante for dem. For selv om verden ligger åben for dem, er