Mit liv: I Fjaltring, USA og mellemøsten

By Arne Lisby Kjær

Arne Lisby Kjær fortæller om barndommen i Fjaltring, ungdomsårene i USA, hvor han arbejdede på flere farme, inden han tog turen på tværs af staterne for at opleve "Guds eget land", som han dog havde delte meninger om. Kort efter hjemkomsten tog han til Beirut og var behjælpelig med opbygning af en kvægfarm, inden han hjemme igen i Fjaltring overtog sit fødehjem, nemlig Sdr. Lisby i Fjaltring.
Om de mange år i politik, valgt til Lemvig byråd og Ringkøbing amtsråd for partiet venstre.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 13, 2015
• ISBN: 9788771703665

Arne Lisby Kjær

Født den 1. april 1931 i Sønder Øster Lisby, Fjaltring (Lisbyvej 23). Forældre var Sigrid Lisby og Kristen Kold Kjær.

Book preview

Indholdsfortegnelse

Mit liv

Kolofon

Mit liv

Af Arne Lisby Kjær

Kapitel 1

Min barndom og ungdom

Jeg havde en ældre søster, men var den ældste af fire drenge, og som barn fik jeg ofte at vide, at jeg som den ældste skulde løbe eller cykle et ærinde for mine forældre. Jeg tror, at denne del af min opdragelse, har lært mig at tage ansvar og påtage mig opgaver for fællesskaber og samvirke.

Jeg er født den 1. april 1931 i Sønder Øster Lisby, Fjaltring (Lisbyvej 23). Mine forældre var Sigrid Lisby og Kristen Kold Kjær. Jeg er døbt Arne Lisby Kjær i Bøvling Valgmenighedskirke af pastor Lauridsen Vig.

Mor var født 28. december 1895 i Fjaltring Brugsforening og døde 13. juli 1986, mors forældre var Marie og Kr. Lisby (uddeler i Fjaltring Brugsforening). Mor havde 3 søstre og 4 brødre. Morfar var født i Sønder Vester Lisby og mormor var født i Skyttesgård, Fjaltring. Far var født 12. april 1898 i Øster Kjær, Fjaltring og døde 17. juli 1972. Fars forældre var Dorthea og Mads Kjær. Farfar døde i 1906, og farmor giftede sig igen med Simon Buchbjerg, der kom fra Bøvling Klit, hvor han levede af fiskeri på fjorden og i havet. De havde lært at kende hinanden eftersom farmors datter Margrethe var blevet gift med Simons søn, der også hed Simon og boede på ejendommen Klitshoue senere ændret til Mosegård i Fjaltring. Farfar har været gift to gange og fik 6 børn med sin første kone, hvorefter han blev gift med min farmor, der var 24 år yngre end farfar. Med farmor fik han også 6 børn.

Jeg havde en ældre søster Gundhild, der er født 13. november 1929 og døde 27. januar 2003. Jeg fik derudover 3 brødre og 1 søster. Gunnar født 22. juli 1932, der omkom ved en trafikulykke 6. december 1969 i den nye, men endnu ikke åbnet vejkryds Torsmindevej og Vestermøllevej.                                                            

Birthe er født den 13. september 1933, Kristian født 8. oktober 1935 og Ove født 1. januar 1938.

Jeg har gået i Fjaltring Friskole i 8 år, fordi jeg kom i skole et år før jeg skulde. Der skete det, at Gundhild havde lært mig bogstaverne og tallene og begyndte at læse og regne med mig. Ved et oplæsningsmøde i mit hjem, der var arrangeret af friskolekredsen og gik på omgang i hjemmene med lærerparret Kristiane og Poul Hansen som oplæser, hørte Poul Hansen om det og tilbød mor, at jeg måtte gå med Gundhild i skolen, hvis jeg gerne vilde det. Men jeg kunde jo ikke komme ud af skolen inden jeg var 14 år.

Jeg husker tydelig tyskernes besættelse af Danmark den 9. april 1940. Mor kom som sædvanlig og vækkede os sagde, at hun troede, der var noget galt, for der kom en hel del lavt flyvende maskiner fra syd hen over os. Hun åbnede for radioen, hvor man fortalte, at vi var blevet besat, og man henstillede til danskerne, at man bevarede roen. Lidt efter ringede Poul Hansen og sagde, vi ikke skulle komme i skole den dag.

Jeg tror de fem krigs- og besættelsesår på mange måder har påvirket mit liv og levned. Mit sidste skoleår var det sidse krigsår i sommeren 1944 og vinteren 1945, hvor det var småt med skolegang og undervisning, fordi tyskerne havde beslaglagt skolen til indkvartering af soldater. Tyskerne tog skolen i julen 1943, derefter fik vi lov til at bruge præstegårdens konfirmandstue. Nogle måneder senere blev den også taget af tyskerne, og vi havde nogle undervisningstimer i Kristiane og Poul Hansens dagligstue indtil januar 1945, hvor vi fik storstuen på Sdr. Skalkhøj. Her havde der også været tysk indkvartering, men nu var Tyskland presset på såvel øst- som vest fronten og samlede næsten alle tropper hjemme i Tyskland til den sidste modstand. De sidste besættelsestropper, der var her var russere. Et kompagni russere var frivillige i den tyske hær, der har sikkert været forskellige grunde til, at de har meldt sig som frivillige. Som besættelsestropper i et andet land havde man det bedre end som russisk krigsfange. Mange hviderusser og kosakkerne var modstander af kommunismestyret, og stammede man fra de tyske indvandrer i Ukraine var man måske tilhænger af det tyske styre.  De havde en tysk officer som kompagnichef, og var fordelt i Fjaltring, Trans og Ferring.

Vi så de første tyske soldater her i Fjaltring en månedstid efter besættelsen den 9. april 1940. Der var vel 8-10 mand, som oprettede en lyttepost ved Dybeås udløb i Vesterhavet. Nogle måneder senere kom kystvagten og byggede en mandskabsbarak samt et udkigstårn på diget vest for Mærsk Kro, hvor der var vagttjeneste hele døgnet. Tyskerne havde oprettet en kystvagtlinje fra Nordkap til den spanske grænse, bemandet med ældre soldater, der ikke var egnede til fronttjeneste. I julen 1942 kom der et kompagni soldater, der blev indkvarteret i forsamlingshuset, kommuneskolens gymnastiksal og enkelte andre steder. Da der så fra julen 1943 skulde være en hel bataljon infanterister med 1000 mand her i Fjaltring, måtte sognerådsformanden, Kristen Sønderby, sammen med en tysk løjtnant og en sønderjysk talende underofficer rundt til alle gårde og de største huse og lægge beslag på de stuer, kamre og åbne lofte, som beboerne ikke havde absolut behov for, - de skulle jo kun have dagligdagen til at fungere. Hos os beslaglagde de et værelse med indgang fra bryggeset, den pæne stue og gangen. Inden der kom privat indkvartering, havde tyskerne bygget to mandskabsbunkers i vores haves vestlige læbælte, og der blev senere lavet en tredje bunker øst for stuehuset og maskinhuset, så det endte med, at vi havde 20 soldater og undertiden to befalingsmænd på gården frem til begyndelsen af februar 1945, hvor alle en tidlig morgen rykkede ud og i snestorm gik til Ramme. Herfra skulde de videre med tog, men grundet sabotage på jernbanelinjen et eller flere steder mod syd, lå soldaterne langs jernbanelinjen i Ramme i tre døgn, fortalte vores post, der boede over for stationen, hvor han hver morgen hentede post og pakker der skulle til Fjaltring og Trans. Med en gasgenerator dreven bil kørte han det til Fjaltring, herfra foretoges fordelingen på cykel. De største pakker og banepakker skulle modtagerne hente på postsamlingsstedet i Fjaltring, der var på telefoncentralen.

De menige soldater, som kom hertil, havde forinden været indkaldt i 3 uger. Det var skiftevis helt unge på 17 – 18 år og nogle ældre op til 40 år gamle hold, som i nogle måneder fik den militære uddannelse her. 4. kompagni, som var indkvarteret i vores område, havde øvelse- og skydebane i Vibshede. Befalingsmændene havde for de flestes vedkommende været ved fronten og var blevet såret. En del af deres rekreationstid var et ophold her i Danmark, hvor de så trænede rekrutter.  Med undtagelse af søndage marcherede de derned om morgenen og kom tilbage sidst på dagen. Med de mange soldater omkring os blev dagligdagen på mange måder anderledes. Nogle ville gerne prøve at snakke med både os børn og forældre, andre holdt sig helt for sig selv og var tilsyneladende tynget af soldatertilværelsen. Der forekom også forhold, som kunde muntre os. Hver morgen ved halv ottetiden, når vi spiste morgenmad, var der antrædning uden for køkken vinduerne. Der var ofte nogle