Min historie

By Anders Kristian Vind Nielsen

Jeg er den ældste af en søskendeflok på 7, 4 piger og 3 drenge. Ingeborg, Ellen, Gudrun og Bodil er født mellem Jørgen og mig, dernæst kom Åge 7 år efter Jørgen. Jeg blev født i 1937 i Biltoft ved Næsbjerg og min historie fortæller jeg fra starten med glimt fra barneårene i 1940'ernes Vestjylland.

Som ung mand var jeg med i det nye flyvevåben indtil landbruget kaldte igen. Jeg fik 36 gode år som selvstændig landmand i Ålling ved Ansager. Jeg blev gift og fik fem børn og som årene gik voksede familien. Vi kunne som pensionister rejse ud og se på den store verden fra vores nye hjem i Lervad ved Tistrup.

En bog om 75 spændende år med mange oplevelser fortalt ud fra, hvad jeg husker og hjulpet af mine dagbogsnoter og udvalgte billeder fra fotoalbummet.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jan 16, 2017
• ISBN: 9788771888799

Anders Kristian Vind Nielsen

Landmand uddannet i livets skole. Født i Biltoft ved Næsbjerg, en del af jordpersonellet i flyvevåbenet og selvstændig landmand i Ålling ved Ansager. Bosiddende i Tistrup med blik for verden.

Book preview

Indhold

Gejlagergård Barne- og ungdomstiden

Soldatertiden

Birkegård Selvstændig landmand

Højgård De store rejsers tid

Afrunding

Slægten

Kapitel 1

Gejlagergård Barne- og ungdomstiden

1947: Gejlagergård, Høkærvej 1, 6800 Varde

De første minder

1937: Min far og mig

1937: Min far, farfar og mig

Jeg blev født i Biltoft på Gejlagergård - men kan ikke huske fødslen. Det første jeg husker fra min barndom, var da jeg kom på sygehuset i Varde, det blev temmelig længe. Jeg blev indlagt for brok, det var slemt for en lille dreng. En gang de skulle skifte forbindingen, kom de til at stikke mig med en sikkerhedsnål. Da jeg skulle have trådene fjernet, kom de med fadet med pincet og saks, men da blev det for meget for mig, så jeg sparkede det hele fra dem. Efter den behandling bedøvede de mig med en æter klud for næsen.

Dernæst fik jeg skarlagensfeber, så jeg blev flyttet til epidemiafdelingen. Mens de kørte over med mig, skred al sneen fra taget ned ad sygehuset. På den nye afdeling måtte man ikke få besøg, så de besøgende stod ved vinduet, det blev et langt ophold. Jeg blev smittet med mæslinger, skoldkopper og røde hunde. Jeg husker naboen Kathrina var på besøg en dag, og hun havde en tanks med. Når den kørte hen over dynen, skød den med gnister ud af kanonen.

Så kom endelig den dag, hvor jeg måtte komme hjem. Det var Theodor fra Skonager Kro, der kom for at hente mig. Mor var ude at købe ind imens, og hun havde købt en ny voksdug, som blev rullet på et kosteskaft.

Lidt fra hverdagen i sommeren 1940

Granskoven ved siden af gården blev fældet. Stammerne blev savet op til tømmer og skallerne blev lagt op som loft i den nye hestestald. Der blev kørt ler hjem i en stak, som så blev æltet ved, at karlen Magnus og en hest gik rundt og rundt i det, til det var rigtig lind, så blev det lagt op på skallerne og glattet ud, så det blev til et fint loft.

Samtidig kom der nyt tag på fire fag på stalden. Det var rugneg, som blev tærsket på langhalmstærsker. Negene blev holdt ind i tærskeren, så alle kernerne lå på jorden. Så kom tækkemanden og syede halmen på lægter, og der skulle være én inde under taget for at sende nålen tilbage; det var et kedeligt job, skal jeg hilse og sige.

Vinteren 1941/42

Om vinteren blev kvaset fra skoven hugget til brænde. Der blev en stor stak. Det meste af vinteren var der også 2 mand, der arbejdede med at fjerne rødderne. For at få dem taget op havde de et stativ med spil i toppen, og på den måde trak de rødderne op og kløvede dem bagefter. De kløvede rødder blev stablet i en stak og brugt til brænde.

1900: Gejlagergård, matrikelkort hentet fra www. kmst.dk i 2013

En dag i tørvemosen i Vrenderup

Dagen forinden blev vognen læsset med 2 katte (det er en slags trillebør til at køre tørvene ud på) og så den maskine som Far trak dem op af mosen med. Dagen kom, Mor smurte en stor madpakke, for det tog hele dagen. Tørvene skulle tørre i lang tid, ind i mellem skulle de vendes, og til sidst blev de kørt hjem.

En dag skulle jeg hen til naboen Thomas med vores lille hund, for den var så god til at fange mus. Jeg ville lige klappe hesten, da jeg gik forbi den, men den snuppede spidsen af min langefinger, så blev der ringet efter doktor Bjørnson, som kom på motorcykel og ordnede fingeren. Hesten havde folet om natten og var derfor ikke så kælen som sædvanlig.

Juleaften på Bovbjerg i Guldager 1943

Vi skulle fejre juleaften hos min bedstefar Anders Kristian. Taxamanden Lillebil Schmidt fra Øse kom og hentede os i hans store Pontiac. Der var klapstole i den, og den kørte på gas-generator. En gas-generator er en kakkelovn, hvor der fyres med små bøgeklodser og den lukker den overskydende gas ud. Vi fik gåsesteg og grød kogt på hele bygkorn, mandlen var en sten. Det kan min søster Ingeborg sikkert huske, for hun kunne ikke lide byggrød. Jeg blev deromme til efter nytår. Det var også Schmidt, der kørte til bedstefars fødselsdag, da han fyldte 70 år i 1942. Vi kørte fast i sneen 2 gange, der var mange gæster og vi fik kransekage. Da vi kørte hjem, blev vi stoppet af tyskerne i Alslev, men vi fik lov at køre videre.

1944 Skoletiden begyndte

Så begyndte skoletiden d. 1-5. I Biltoft Skole var vi 2, som begyndte, Mary Thøgersen og jeg. Jeg kom til at sidde sammen med Hans Madsen, det gik efter alder. Lærer Jensen kom cyklende herud fra Næsbjerg hver anden dag med violinkassen i hånden og skoletasken klappet sammen om cykelstangen.

Timen begyndte, og vi blev ført til protokol, derefter morgensang Gud ske tak og lov, hvor lærer Jensen svang violinbuen i takt, og så bad vi Fadervor. Men den gode lærer Jensen kunne også blive gal, og det blev han en af de første dage, det var Ejler Rasmussen, det gik ud over. Det bevirkede, at jeg ikke turde gå i skole, så jeg puttede mig i en risebusk nede på heden, mens de andre var i skole. Men det gik jo ikke, så jeg måtte i skole igen. Når der blev skrevet, var det på skiffer-tavle. Det var en lille tavle, som hver elev havde. Det gav en forfærdelig skrigende lyd.

Sommeren gik med skolegang. Det var der ikke meget sjov ved, det var bedre at hjælpe til hjemme - at arbejde har jeg altid været glad for.

Store vaskedag

Tøjet var lagt i blød dagen før. På vaskedagen blev tøjet kogt i gruekedlen cirka 1 time, så blev det skrubbet på vaskebræt, dernæst skulle det skylles i vand. Der blev tilsat blånelse, der gjorde tøjet blødt og hvidt, og det var der også behov for, da vandet var fyldt med okker.

En stor dag når grisen skal slagtes

Der blev tændt op i gruekedlen, for der skulle kogende vand til skoldning. Grisen fik en snor om trynen, og så blev den trukket ud i gården, hvor benene blev bundet sammen. Så blev den stukket og blodet blev samlet i en stor gryde. Det skulle man røre i 8-tal, til det var blevet koldt. Så kom grisen i den store balje med kogende vand og blev skrabet, så alle børster gik af. Herefter blev den hængt op på en stige. Så blev den åbnet, og alt indmad taget ud. Vi børn fik blæren, og den blev pustet op og hængt til tørre, så blev der en fin bold, når den blev tør. Mor var allerede i gang med at lave blodpandekager. Dernæst var slagteren inde at få kaffe, imens skulle vi holde vagt, så hund og kat ikke kom til grisen. Der blev gjort tarme rene, både tyk- og tyndtarm. Tyktarmen blev brugt til blodpølse og de tynde til medister. Så blev grisen parteret og saltkarret i kælderen blev fyldt op, og de store skinker kom til Nordenskov på røgeri. Flommerne blev kogt af, så der blev en stor krukke fedt.

Vinteren 1944-45

D. 1-11-1944 begyndte vinterskolen. Det var fra kl. 9 til 16 hver dag, lørdag til kl.13, og der var en vinterlærer, som boede i den lille lejlighed, som var i skolen, Larsen hed han. Han var en rar mand, god til at fortælle historier, lærte os at tegne, lave papirklip og folde papir. Når der havde været allierede fly ind over og smide sølvpapirsstrimler, løb vi drenge det halve sogn rundt for at samle det op, så kunne Larsen lave musetrapper og andet sjovt af det.

Det var jo under krigen, og mange tyske tropper kom langs vejen, de tømte folks brønde for vand til hestene. En aften, gjorde de holdt nede ved skoven. Der havde Ludvigs 2 hæs halm stående, de forsvandt lige så stille, næste morgen var de væk. Det blev brugt som foder og ligge-materiale til soldaterne. Senere på vinteren blev der gravet skyttegrave langs vejen.

Nu tilbage til skolen. En dag Stinne Mortensen havde været hjemme til middag, havde hun noget at fortælle de andre, som jeg ikke skulle høre. Men da jeg kom hjem, og flaget så var oppe, gik jeg lige i stalden, for jeg var genert ved det. Far var ved at lappe cykel, for han var punkteret, da han var cyklet til Marinus for at ringe efter jordemoderen. Der fik jeg så at vide, at der var kommet en lillebror. Det var Jørgen. Han var så stor, da han skulle i kirke, at han blev kørt i lastbil, men så kunne vi også være med, vi sad på bænke omme på ladet. Spøg: der var sikkert ikke andre muligheder.

Jeg var på ferie i Bovbjerg og var med Troels i stalden, og da han skulle op og tage hø ned, fik jeg besked på at blive nede, men jeg kunne nok selv tage stigen op på loftet, der var 3 mænd der oppe, og jeg blev smidt ned. Det var 2 franskmænd, som var deserteret fra den tyske hær. Jeg blev sendt hjem med det første tog. Bedstefar, faster Hanne, faster Tilde og Troels var med i frihedskampen.

En skoleudflugt var, at Kristian Andersen og Bertel Madsen kørte os i hestevogn. Turen gik over Øse og til Skamstrup, hvor vi så den nye kanal fra Ansager til Karlsgårde sø, så til fiskeriet i Sig og Karlsgårde og Næsbjerg, og så gik turen igen hjem.

Skolegang var der stadig ikke meget ved. Det var bedre at komme til at lave noget med hænderne, jeg begyndte at pløje og harve med hestene, og så havde jeg fået så mange kræfter, at jeg kunne starte Petroleumsmotoren. Det var ikke så godt, for jeg kunne ikke standse den igen.

Vi havde jo ikke el, alt belysning var fra petroleumslamper, i stalden var det flagermuslygter, ved hønsene var der en petromax, der gav en masse lys.

Inde i stuehuset havde vi forskellige lamper, jeg husker bedst den, der stod på skrivebordet.

Krigen tog til, og når far skulle høre hilsener fra BBC på batteriradioen, var kun far i stuen. Så sluttede krigen.

Da vinterskolen skulle i gang, havde vi ingen lærer. Så blev vi kørt til skolen i Næsbjerg, og det var i hestevogn. Vi gik i skole fra 9-16, det var Bertel Madsen, der kørte. De store, der skulle cykle, kunne få lov at sidde bag på. Vi små sad inde i kabinen fra en Ford T, som var sat oven på en gummivogn. Vi små kom i lilleskolen, det var ved fru Schøtt. Det var en rigtig gammel bygning med stråtag, og det var så nedslidt, at når det regnede, løb vandet ned ad