Derude: med bøsse og hund i den midtjyske natur.

By Erik Midtgaard

Forfatteren har bladet i sin gamle jagtdagbog og fortæller stort og småt om hønsejagt på landets bedste revir : marker, moser, krat og lyng i Midtjylland - et område så stort, at man kunne gå på jagt i 3 dage, uden at komme samme sted 2 gange - samt glimt fra Værnengene og lune historier. Læs om rekorddagen med 62 agerhøns på den første hønsedag. Endelig også drengeårenes oplevelser med 9 forskellige slags dyr i hjemmet!

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Apr 8, 2015
• ISBN: 9788771706093

Erik Midtgaard

Erik Midtgaard er født i Brande, og han kom tilbage til byen som tandlæge. - jagten kom "ind med modermælken" og startede med luftbøssen som dreng. - Forfatteren kom som ung også meget på Kalø - Jagtgård, hvor han af tidligere overjæger Jens Bjerg Thomsen lærte at skrive jagtdagbog (oplægget til denne bog) - --"Septembers himmel er så blå..!" og dertil 2 mand + 1-2 hunde og mange agerhøns, blev toppen af jagt for ham.

Book preview

2014.   

KAPITEL 1 Diverse kræ.

Lad os begynde med de hunde og andet kræ som min broder, Knud, og jeg nåede at opleve i vort hjem i Jernbanegade 1 - nu nr.3: Ejendomskontoret. Hunde har vi altid haft, for min far og siden også min mor, gik meget på jagt.- Vi havde en stor hønsehund (engelsk setter eller tysk ruhår + en støver eller gravhund).- Jeg var ikke ret gammel, før jeg fik min første hund, en strellufstøver. –Børn har godt af at omgås dyr, det mente mine forældre også! Det var jo klogt af dem, at give mig hunden, for når det var min hund, så var det jo rimeligt, at jeg også luftede den. –Om det var med tanke på, hvad en støver kan finde på, eller om det var dens udseende, der var skyld i dens navn, ved jeg ikke, men den hed Stygge!

Næste oplevelse var en skildpadde, som vi troligt bar ud og ind til og fra dens bur på græsplænen – indtil den begyndte at lugte fælt!!! Så blev den begravet. Derefter var der mulighed for at afprøve en kat, en sød hvid og gråbroget mis, men den har nu ikke givet ret mange minder! – Sjovere var det med nogle hvide kaniner, der også gik i en kasse ude på græsplænen, hvor vi også roligt kunne lukke dem ud, da haven var lukket. Når man i dag ser de par parkeringspladser, der udgør havens areal, fatter man ikke, hvilken skøn plet der var her mellem huset og Brande Trælasts store trægavl! I gavlen var der for øvrigt et par løse brædder, så i weekenden, når der var lukket, kunne vi komme ind og lege i de store haller. I haven var der 2 pladser med havemøbler, flagstang, havebassin med guldfisk (der om vinteren blev taget ind i et stort syreglas) et bøgetræ og stort rosenbed og på væggene æble- og blommetræer, - dertil græsplænen til kroket og fodbold.. –Foran roserne var der altid en pæn række stedmoderblomster! ------- Knud og jeg havde en gammel luftbøsse, en af de rigtig gamle, hvor man skruede løbet af, når man skulle lade den med pile til skiveskydning eller stikke den i en kartoffel, og skyde med det.- ELLER spidshagl!!! – Når der var gøgl i gaderne med skydetelt, hvor man kunne skyde papirblomster, var det jo nærliggende at skyde blomster i haven – NÅR INGEN SÅ DET!

Figur 1 Fætter Per. ego + Knud

Engang tog Mor og Far os med på en tur til den zoologiske have i Givskud – den før Løveparken. Jeg har et billede, hvor vi sidder og leger med nogle løveunger, MEN!!! Tro det eller ej: VI KOM HJEM MED EN ABEKAT, en marekat! - Det blev et mareridt!!!

– Vi fik hurtigt lavet et bur på vel 1/2x1x1 meter med låge i den ene side! –Buret stod på vores fælles børneværelse på 1.sal. JEG KAN TYDELIGT HUSK LUGTEN! Knud kunne tage den ud og lege med den. Det kunne jeg ikke, for jeg var desværre ikke helt rar. Jeg havde opdaget, at hvis man smed byggeklodser eller æblet ind mod trådvævet, gav det sådan et sjovt sæt i fyren! -- EN dag skulle jeg give den et æble, og lukkede lågen op! 1 2 3 og fyren smuttede ud, - og ud af værelset, ud på gangen! Gangen endte med et skråvindue ud til taget: VINDUET STOD PÅ ÅBENT!!! Med tanke på hvad der kunne ske, hvis den kom ud på taget, og hvordan min far ville reagere, kan jeg se mig selv som Jens Lyn ligge vandret i luften og lige nå at smække hænderne sammen om flygtningen, der til gengæld smækkede kæberne sammen om min højre hånd! Afsted til lægen for at få en stivkrampeserum! – Nå, den gang kunne jeg ikke kende forskel på højre og venstre, men nu vidste jeg, at den hånd med arret var højre hånd! Hvor længe vi havde aben, kan jeg ikke huske, men den slap ud igen en dag, hvor Mor havde lavet leverpostej nede i køkkenet. Her kom den ned og spredte leverpostejen op og ned af væggene!! – SÅ var det slut. Den blev sendt ud på en gård, hvor den opholdt sig i kostalden og kunne more sig med at fange lopper på køerne. -

En lille tilføjelse til vores fiskehold: siden fik jeg mig et akvarie på ca. 35x50x50 med neonfisk, scalarer, gubbier m.fl.,- det var i gymnasietiden, for jeg kan huske, at vi undertiden havde et par fisk med hjem i et syltetøjsglas i skoletasken. – Der var et sted i Herning med et righoldigt udvalg; vi kunne dog også få nogen i Brande: for ovre i Fynbogården i Torvegade, var der en jernbanearbejder, Tarzan, der også havde flere til salg.

Figur 2 Mit aquarioum

Jeg skruer lige tiden tilbage til lige efter krigen i 1946–47. Vores nabo var jo Brande Kro, der blev drevet af enkefrue: Fru Laursen, hvis søn Steen var min bedste kammerat i børneårene. Vi kunne da blive rygende uvenner, og det kunne vare op til en halv time; så legede vi sammen igen. – Engang opdagede vi, at der var en allikerede i skorstenen til