Store venner: En slags eventyr

By t a o

Jim ønsker at udfordre det ukendte. Hans venner bliver overraskede og chokerede over hans projekt, og noget uforklarligt og skæbnesvangert sker for ham som følge af denne leg med farlige kræfter.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jul 19, 2016
• ISBN: 9788771885385

t a o

Tom Allan Olsen er datamatiker, kunstmaler og forfatter. Han har arbejdet som pedel, oversætter og fagbogsanmelder. Siden 2010 har han skrevet en række bøger indenfor krimigenren, ungdomsromanen, foruden digte og science fiction.

Book preview

24

1

Jeg havde ikke forventet at det ville blive så voldsomt. Ja, faktisk havde jeg slet ikke forestillet mig at der ville ske noget som helst. I hvert fald ikke noget alvorligt.

Alligevel var der en orm der gnavede et sted. Tænk hvis nu. Tænk hvis alle rædselshistorierne var rigtige. Var det virkelig værd at løbe risikoen bare for at efterprøve om legen nu også var så farlig som jeg havde hørt den kunne være, alene for spændingens skyld?

Så for en sikkerheds skyld lejede jeg et værelse på Hotel Varg. Varg, ulv på svensk, det lød en lille smule farligt, men det var kun med til at gøre det hele mere spændende.

Jeg havde inviteret mine tre bedste venner, Lars, Pia og Søren. Jeg havde ikke fortalt dem andet end at vi skulle have en fest med overraskelser og da det skulle være lidt specielt foregik det på Hotel Varg midt i byen.

De lød alle tre meget spændte, og vi plejede ikke at svigte hinanden på underholdningsskalaen når vi gik ud sammen. Vi havde været på dykkerferie sammen i den svenske skærgård, vi havde været på skovtur sammen – med fire store kager og to kander kaffe, en kæmpesucces hvor Solen var med os dagen lang og præsterede mellem 18 og 24 grader hele dagen – vi havde været ude og spise sammen et utal af gange og havde været i biografen sammen endnu flere gange. Vi var et uadskilleligt firkløver og der var aldrig sket noget uheldigt for nogen af os. Både Lars, som var en glad tyksak med sjasket hår der hele tiden skulle stryges tilbage, Pia, der var en lyshåret skønhed som ingen af os – og ingen andre (så vidt jeg ved) – mærkeligt nok havde lagt an på, og Søren, som var en langlemmet fyr der godt kunne lide at synge alene eller sammen med andre… alle tre plus mig selv sagde hunden aftalte at mødes på Hotel Varg, værelse 213, torsdag den 13. august kl. 18,00 hvor jeg som den der betalte gildet havde bestilt en middag med tacos og alt hvad der hørte til.

Jeg havde værelset fra torsdag kl, 17,00 og havde booket det til og med søndag aften. Jeg glædede mig og var spændt – meget spændt – for det her skulle blive noget ud over det sædvanlige. Om ikke andet ville vi få nogle gode grineflip – troede jeg.

Torsdagen oprandt. Jeg gik rundt i værelse 213 fra klokken lidt over 17 og stillede glas på bordet, inspicerede rummet og stillede et par ting ind i det store skab ved endevæggen. Jeg tænkte at det kunne have været sjovt at filme begivenheden, men jeg havde glemt min iPad som kunne have gjort det. Nå, skidt med det, vi skulle nok få det sjovt uanset om der var kamera på eller ej.

Så satte jeg mig på sofaen og prøvede at slappe af. Jeg tænkte på nogle af de ting vi havde lavet sammen – de fire heldige og uadskillelige blade på kløver planten. Det meste havde været sjovt og dejligt, ja noget ligefrem vidunderligt, som dykkerferien i skærgården; der havde også været nogle rigtige drukture imellem, men det var altid gået godt, ingen var kommet til skade, Lars havde fået en våd sok på en skovtur, men det var også det.

Tiden gik langsomt mens jeg sad dér i værelse 213 og jeg tilskrev det nervøsiteten. Jeg havde meget lyst til at tage hul på en af flaskerne og dulme nerverne, men jeg havde besluttet at vi skulle være ædru indtil legen var ovre.

Jeg lænede mig tilbage og døsede hen mens jeg tænkte på at vi jo faktisk også havde flere alvorlige og filosofiske samtaler på CV´et, firkløverets CV, og det var godt. Og så gled jeg ind i søvnen.

Det bankede på døren. Jeg fór op af sofaen, kiggede på uret. Klokken var præcis 18,00. Jeg åbnede døren og minsandten om ikke de alle tre stod der, med store smil på læberne, klar til at tumle videre i fællesdansen, parat til det værste – det var i hvert fald hvad jeg selv tænkte og jeg manifesterede det fjerde smil og bød dem indenfor.

Maden kommer klokken kvart over seks, sagde jeg og Lars sagde Mm og klappede sig på sin buttede mave.

Skal vi ikke have en velkomstdrink? spurgte Søren.

Jo, sagde jeg og åbnede køleskabsdøren.

"Ih altså Jim, hvad har du fundet på? Det plejer ikke at være så fint," sagde Pia.

"Tillad mig at have en lille hemmelighed.

Overraskelsen kommer så snart vi har spist."

Jeg hældte op i glasset fra den store flaske og Lars sagde: Vand?

Det er danskvand, sagde jeg. Jeg ville have vi skulle være ædru mens