Historier fra Brønderslev - Bind 4: En lokalhistorisk samling med fortællinger skrevet og fortalt af personer fra Brønderslev - 1921 til 2021

By Books on Demand

Der er skrevet og fortalt meget om byen Brønderslev, men ingen by uden borgere, iværksættere, handlende og os kunder. Det er den lille mand, der har gjort fabrikken eller forretningen stor, derfor har vi bestræbt os på at blande historierne så godt vi formåede ud af det der var tilgængeligt.

Historierne er fra efter vuggen kommet løbende i løbet af en hundrede års periode.

Vores bøger er fyldt med anekdoter og historier. Vi har ikke uden besvær måtte plukke en del historier fra, ellers ville bogen fylde hele bogreolen.

Vi fik idéen til bøgerne, efter at have læst nogle interessante historier på, Brønderslev Fortiden i billeder og tekst og straks efter vi havde læst disse historier, fik vi lyst til at lave en fed bog med nogle af disse anekdoter og hvorfor ville vi bruge vort otium på det. På Facebook, kan man kun med møje og besvær finde en gammel historie igen, efter lang tids søgen. Har man ikke titlen er historien pist væk, om føje år er historien måske forsvundet, hvem ved. Hvis disse historier går tabt, ville det være synd, for de er og har været en del af det Brønderslev vi kender i dag og som bør fortælles igen og igen, ikke kun til vores børnebørn, men også for din egen skyld.

Alle de første 600 sæt af 5 bind er udsolgt, hvorfor vi nu vil give mulighed for at kunne købe bøgerne i boghandlen og som E-bog.
Det er vort håb, at bøgerne må blive til stor glæde og hjælp, når du i familiens skød eller i vennekredsen drøfter, om det var Willy K. Madsen og Tage Buus der en overgang var borgmester og om den og den havde forretning i Algade eller Bredgade eller måske Østergade. Hvem var det den almindelige borger mødte, når hun og han handlede dagligvarer I Brønderslev.

En pæn skare af dedikerede personer har flittigt bidraget med stof og kommentarer til bogen, hvilket vi er dybt taknemmelig for, ingen nævnt, ingen glemt. Vil du vide, hvem der har skrevet de enkelte historier må du læse bøgerne.

Brønderslev Historierne et blevet til igennem en lang periode måske over 100 år, men vores projekt tog 3 måneder.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 30, 2022
• ISBN: 9788743085461

Book preview

Indholdsfortegnelse Bind 4

3. Tonny Bistrup: Forord

4. Vera Nielsen/: Aktiviteter i Brønderslev LandboSenior

5. Tonny Bistrup: Axel Møller likvideret af nazister i 1944

6. Tonny Bistrup: Bevar eller skrot – Brønderslev Sygehus

7. Tonny Bistrup: BI - Bordtennis

8. Bjarne Axelsen: Bordhockymester og Lokalradiovært

9. Susanne Laub Elling: Brønderslev Musikskole

10. Johannes Sørensen: Brønderslev Skolevæsen 1950/51

11. Tonny Bistrup: Brønderslev Svømmeklub

12. Tonny Bistrup: Bydelen Valby i Brønderslev

13. Anni Guldberg og Inger Aarup: Børnebiblioteket

14. T. Bistrup: Rigmor Nielsen ville købe Hedelund tilbage

15. E. Pedersen: De 2 Teglværker og en rød vej i Brønderslev

16. Anders Theisen: Det er de ringeste vi sender ud, men ….

17. Ellen Bjerre: Du æint herfrå

18. Birgitte Josefsen: En af Brønderslevs politiske sild

19. Ingrid Eriksson: Historien om Bagerens kone og ildsjæl

20. Kirsten Andersen: En tid som landhusmor og konsulent

21. Ole Olesen: Verdensborger, bopæl i 8 lande på 5 kontin.

22. Inger Møller Nielsen: arbejds- og fritidsliv viet til idræt

23. Hanne Svensmark: Et liv med farver og engagement

24. Hans Hessellund: Et spændende liv

25. Erik Thrane: Et tilbageblik og Brønderslev Bokseklub

26. Erik Hald: Facts og Erindringer fra sin tid

27. Poul Lønbro: Familien Lønbro´s 40års tilknytning til BBC

28. Poul Lønbro: Brønderslev Badminton Club

29. Jeppe Bisgaard: Floorball – Brønderslev Floorball Club

30. Inger Aarup-Kristensen: Brønderslev Forfatterskole

31. Anni Schjønning Nielsen: Fra Arbejdslivet til frivillig

32. Knud Jørgensen: Frivillig- Røde Kors og Parkfestival

33. Else Højgaard Smidt: Fællessang

34. Lokalhistorisk: 1. spadestik til Hedegårdsskolen i 1974

35. Niels Ove Nielsen: Brdsl. Familie- og Firma Idræt i 70 år

36. Ella Pedersen: Gravensgade – historien

37. Jens Otto Madsen: Polarforsker Ejnar Mikkelsen

38. Johannes Bjerre: Gymnastik, højskole og verdensholdet

39. O. Brandborg Larsen: Brønderslevs byggekonge

40. Inger Aarup-Kristensen: Henrik Hald – Lydens mester

41. PM medarbejdere: Historier fra gulvet på Pedershaab

42. Kim Glad Andersen: Et tilbageblik i Brsdl. Idrætsforening

43. J. O. Madsen: Blev Ambassadør i USA – Lone Wisborg

44. Mette Telefoni: Hvor kragerne vender

45. Ella Pedersen: Skolegade – historien

46. Tonny Bistrup: Jan Lunde – tømrer iværksætter og

3 - Forord til Historier fra Brønderslev

Hvorfor ebber min nysgerrighed ikke ud? Jeg brænder for min barndomsby Brønderslev og føler en dyb trang til, at få det hele med, så min historie bliver færdig og værd at læse. Mine drengeøjne og -ører fik ikke det hele med, så derfor har jeg brugt lidt af min visnealder på, at få sat de sidste hegnspæle på plads, så alt ser pænt og ordentligt ud. Pludselig, da jeg i 1965 var udlært, gik det op for mig, at jeg nærmest over stok og sten måtte forlade min hjemstavn, præcis som det var for så mange andre, blev jeg indkaldt til militæret for at aftjene værnepligt, jeg skulle tjene Kongen og fædrelandet – 2 år blev det til for mit vedkommende. Jeg kom aldrig tilbage til min barndomsby. Mit voksenliv blev forlagt til egne, jeg ikke vidste noget om. Værløse, Vedbæk, Gedhuslejren osv. Jeg fandt nye venner og etablerede familie. Nu, her i visnealderen, sidder jeg i Taastrup og læser om min dejlige fødeby, Brønderslev. En by, der er fattig på historiske minder, men rig på så meget andet, bl.a. gode hverdagshistorier og fortællinger af enhver art, som f.eks om fodboldhøjdepunkter, fester og meget mere. Anekdoter som Jens Otto og jeg synes fortjener at blive fortalt. Et liv uden gode minder og oplevelser må være et træls liv. Jens Otto Madsen, som er udgiver og tovholder på dette trebindsværk, har bedt mig skrive et forord til hans bog, hvilket jeg gør med glæde, men hvordan gør man det, når man ikke er litterat og ikke har gået på RUC, men uafbrudt har været aktiv i erhvervslivet. I gang fra tidlig morgen til sen aften, for derefter at gå direkte på Købmandsskolen i Kbh. for at lære alt det, man ikke fik med mens musikken spillede, meget blev forsømt – men det gick jo enddå, som den folkekære skåning, Edward Persson synger? Jeg synes bogen, som Jens Otto har sat sig for at bringe ud til jer, er værd at læse, fordi den indeholder så mange gode historier, som fortjener at blive læst og debatteret i din familie og blandt Brønderslevs borgere og hos dem, der på den ene eller anden måde har relation til byen eller vil flytte til Brønderslev. Historierne er mangfoldige og nogle har så meget krudt i sig, så de har givet anledning til nogle sjove kommentarer – det kan man vel kalde samarbejde? At skabe liv på en god måde, ved at dele med hinanden, det er vi mange, der synes om. Det er læserens og borgernes syn på byen, på handelslivet og på de mennesker vi omgav os med, du skal læse om og måske ikke helt så meget om, hvad Ruder Konge lavede før vores tid. Uden byens borgere, fabrikker, investorer og butikker ville Brønderslev ikke have været den vi kender i dag. Jeg blev født lige efter Danmarks befrielse og fik lov at opleve en by, som voksede sig større, kønnere og bedre end så mange andre byer, jeg har besøgt. Det gode ved Brønderslev er for mig, at jeg fik lov at finde mig selv i en by med knapt 10 tusinde indbyggere. Jeg så byen, fra begge sider af jernbanebommen, fra trappeopgangene i Søndergade, da jeg var avisdreng og fra frk. Helga Olsens udstillingsvindue i Nygade, hvor udsynet dog var ret begrænset på grund af tilduggede ruder. Jeg så en by, der var bundet til nogle regler og normer, som alle skulle overholde. Ganske vist havde man en medfødt evne til at give alle tilnavne, fordi der var så mange med samme fornavn, så for at vide hvem man talte om, blev der oprettet mange øgenavne. I Fredensbo hvor jeg levede i mine drengeår, havde vi en dame som fik tilnavnet flinke fru Jensen – fordi hun gav os sodavand i stedet for skæld ud, når vi ramte hendes køkkenvindue med bolden - det var vel ikke så dumt, eller hvad? Det samfund og sammenhold jeg fandt i Brønderslev, har jeg ikke sidenhen mødt. Pas på det, for det er nok værd at holde fast i. Jens Otto har knoklet for at få dette bogprojekt på benene, derfor fortjener han at få denne bog udgivet. Det er ikke venstrehåndsarbejde at lave en bog af dette omfang, man skal holde tungen lige i munden. Tænk at han kan gøre det og så til denne særdeles attraktive pris. Jens Otto er en ildsjæl, en ægte rigtig Vendelbo og det er jeg også. God læselyst!

Dbh. Ove S. Johansen Taastrup

TAK

Til alle, der har bidraget med indlæg, historier, levnedsbeskrivelser, billeder m.m. til dette bogværk, som vi har navngivet Historier fra Brønderslev, skylder jeg en stor tak.

Jeg er vel ophavsmanden til projekt ’bogudgivelse’, og jeg havde allerede skrevet en del historier om Brønderslev-virksomheder, som har været offentliggjort på Facebook. Min ide fødtes, fordi en for mig ukendt person Ove S. Johansen, Taastrup, var begyndt at lægge ting op på FB om virksomheder og forretninger m.m., hvilket jeg fandt ret interessant. Jeg begyndte at samle hans indlæg og få dem lavet til reelle historier pænt opstillet tekst og med billeder, og forelagde Ove ideen, som blev accepteret med svaret: Du må bruge alt, hvad jeg lægger på Facebook. Siden kom jeg også i kontakt med Tonny Bistrup, Brønderslev, som har hjulpet med korrekturlæsning og også lavet forskellige indlæg efterfølgende. Det er blevet til mere end 130 indlæg med små og store spændende fortællinger m.m.

En stor tak skal lyde til Inger, Ove og Tonny for jeres stor hjælp i hele processen.

Det glæder mig også, at du har købt bøgerne med Historier fra Brønderslev. Jeg håber, de vil leve op til dine forventninger.

Tak til alle jer, der har købt bøgerne i alt 600 sæt. Det er en stor glæde for mig, at bøgerne er kommet ud til så mange.

De bedste hilsner- Jens Otto

4

I 2019 var det 25 år siden at den første LandboSenior klub i Danmark blev stiftet. Det var i Brønderslev.

I løbet af få år var klubberne herefter blomstret op overalt i Danmark.

Det var i 1994 at det begyndte. Det hele tog sin begyndelse omkring spisebordet hos familien Vera og Erik Nielsen i Serritslev.

Når husbond med familie og ansatte diskuterede ved måltiderne, var det bl.a. omkring de unge medhjælperes aktiviteter i Landboungdommen, hvor de var meget afsted og mange af børnene fra landet deltog i 4 H arbejde. Her ved diskussionerne kom Vera også med sine holdninger. Hun slog bl.a. på, at der burde laves noget for de personer, som stoppede deres aktive arbejdsliv og foreslog, at der burde oprettes en Seniorklub under Landboorganisationerne.

Erik som var medlem af Regnskabsudvalget, fik forslaget sat på dagsordenen til et bestyrelsesmøde, hvor der så blev givet grønt lys til at arbejde videre med sagen. Der blev indkaldt til møde via annoncering, men der kom kun 4 deltagere, så mødet blev aflyst, men de 4 fik alligevel en god snak om at lave en Seniorklub og blev enige om at indkalde til et nyt møde i januar 1995. Da kom der 37 deltagere og man fik valgt en bestyrelse og formand.

På Landbrugets delegeretmøde i Herning i oktober 1997 blev 2 personer fra Landboforeningen i Brønderslev hædret med Landboforeningernes Initiativpris, det var Vera Nielsen og Jens Chr. Vestergaard. I sin takketale sagde Vera Nu kan I bare se, hvor aktive I er her i dag, I har næsten stået i kø for at komme på talerstolen. Det er jo også noget af det, der forsvinder. Der skal en langsom nedtrapning til, når I vælger at stoppe med arbejdslivet, så derfor har I brug for en Senioklub.

Efterfølgende blev der stiftet en Landsorganisation med ca. 30 klubber rundt om i landet. Det var kun 2 år efter at Brønderslev startede. I dag er der mere end 60 klubber over hele landet med ca. 11.000 medlemmer

Brønderslev LandboSenior skriver:

Om klubben Hvis du som forhenværende landmand eller landmand på vej ud af erhvervet, fortsat gerne vil have kontakt og hyggeligt samvær med kolleger, er Landbrugets Seniorklubber måske noget for dig og din ægtefælle/samlever.

I LandboSenior Brønderslev er det INGEN forudsætning, at du har været medlem af en landboforening. Alle kan være medlem af seniorklubben – alle er velkommen.

Det overordnede formål for LandboNords Seniorklub er at virke for en aktiv og udbytterig tredje alder for nuværende og tidligere landmandsfamilier, samt øvrige beboere i landboforeningens område.

Som medlem af en seniorklub får du et par gange om året tilsendt et program over en masse spændende arrangementer, som fx foredrag, udflugter, højskoledage, kurser, bowling osv.

Landsforeningen LandboSenior skriver:

Landbrugets seniorer i Danmark har været vidner til, og medspillere i en voldsom udvikling i dansk landbrug.

De husker, hvordan den danske landbrugsproduktion for 50 år siden foregik på 200.000 ejendomme. Nu er der kun en tiendedel af ejendommene.

Men produktionen er lige så stor som dengang.

Samtidig er der fra dansk landbrug forsvundet 600.000 heste eller 300.000 plovspand. Tænker vi os, de drog sydpå i en lang række, så ville det første plovspand være kommet til Rom, før det sidste forlod Danmark.

Med sådanne melankolske tanker i baghovedet og med en bevidsthed om værdien af samhørighed har tidligere medlemmer af landboforeningerne og familielandbruget oprettet lokale landboseniorklubber.

Her ønsker man at møde dem, man har haft sit liv og arbejde sammen med, uanset om man har været jordejer, ansat, håndværker, lærer eller rådgiver i det lokale landbosamfund.

Velkommen til LandboSenior

Landsforeningen LandboSenior – en forening som samler seniorklubber over hele Danmark. For tiden er der 61 lokale landboseniorklubber – og ca. 11.000 medlemmer – men man har altid plads til flere.

Også du kan blive medlem af en lokal seniorklub.

Alle er velkommen til vore aktiviteter Er du til foredrag, udflugter, virksomhedsbesøg, teateraftener, rejser eller noget andet? Nærmer du dig den tredje alder og stadig interesseret i at være aktiv, så er LandboSenior sikkert noget for dig. Alle interesserede er velkommen.

September 2021

Vera Nielsen, formand

LandboSenior, Brønderslev og

Jens Otto Madsen

5 - Dyrlæge Axel Møller likvideret af nazister

Den 12. januar 1944 om aftenen ringede telefonen hos dyrlæge Axel Ricard Møller, som boede i Nørregade 18 i Brønderslev. En mand, der talte vendelbomål, bad om at få dyrlægen ud til en kviefødsel. Axel Møller tog altid kontrolopringninger, hvor han kunne, men det var et husmandssted, og de havde jo ikke telefon dengang.

I det samme kom Axel Møller pludselig ind ad døren, og han snakkede selv med manden og hørte, han talte vendelbomål. Så sagde hans svigersøn, som også var dyrlæge, om han ikke skulle tage den tur. Næh, det skal du ikke, siger Axel Møller, for den unge assistent kan lære en masse af det.

På vej ud af Brønderslev blev Axel Møller og Ole Larsen overhalet af en bil, der tvang dem til at standse. Et par mænd stod ud af bilen og sagde, at Axel Møller skulle med til forhør i Aalborg. Axel Møller var bekymret for kælvningen og spurgte, om han ikke kunne lave dette sygebesøg først. Det kunne han ikke. Ole Larsen blev placeret i tyskernes bil, og to af dem satte sig ind i Axel Møllers bil, og begge biler satte kursen mod Aalborg.

På en øde strækning ved Vestbjerg Bakke standsede bilerne, og Ole Larsen blev skudt med en pistol uden for bilen og efterladt i grøftekanten. Axel Møller blev skudt bagfra i sin bil med en automatpistol. Han blev ramt af 7-8 skud gennem hovedet og var dræbt på stedet.

Begge biler fortsatte ind mod Aalborg, hvor de stillede bilen med liget af Axel Møller på forsædet i Skipper Clements Gade. Liget blev anbragt i siddende stilling.

Kl. 04.44 blev Falcks ambulance alarmeret fra Skipper Clements Gade i Aalborg, hvor der var fundet en bil med en dræbt mand.

Dyrlægen Axel Richard Møller, som også var modstandsmand og tidligere borgmester i Brønderslev, var blevet dræbt og efterladt i en bil i Skipper Clements Gade i det centrale Aalborg samme sted, som en nazistisk leder var blevet likvideret af modstandsbevægelsen nogle dage forinden. Nu havde besættelsesmagten taget hævn. Også dyrlægens unge assistent, Ole Vagn Larsen, blev slået ihjel.

Næste morgen ringede direktør Peder J. Nielsen fra Pedershaab Maskinfabrik A/S til Axel Møllers hustru Elisabeth. Dyrlægeparret hørte til direktørens vennekreds. Peder Nielsen sagde, at han havde hørt, at Axel Møller var taget. Ikke at han var død, men at han var taget. Datteren Karen løb ned til redaktøren for Vendsyssel Tidende, som boede på samme villavej, for at få nærmere besked. Det gjorde hun så. Han kunne fortælle, at de var døde begge to.

Så blev der ringet fra Amtssygehuset i Aalborg om, at familien kunne komme og identificere ligene. Det var et chok.

Ifølge Højesterets dom var det to tyskere, der dræbte dyrlægerne med pistolskud på landevejen fra Brønderslev til Aalborg.

Assistentens hustru skulle jo også have besked, så Karen løb op ad hovedgaden i Brønderslev for at komme derhen.

Det første assistentens hustru sagde, var: Åh, jeg er gravid. Så får det barn aldrig set sin far.

Axel Møller skulle bisættes to til tre dage efter. Hans kiste stod i dagligstuen derhjemme. De fleste forretninger i Brønderslev var lukket.

Det skønnes, at der var over 1000 mennesker i kirken og ved kirken. De kunne ikke være der alle sammen. Det var meget rørende at se, hvordan hele byen tog del i tragedien.

I 1943 opstod Petergruppen som en terrorgruppe med tyske og danske nazister, der under direkte ordrer fra Heinrich Himmler tog på hævnaktioner for modstandsbevægelsens sabotager.

Petergruppen stod bag flere voldsomme aktioner i de 15 måneder, de var aktive. De bombede betydningsfulde bygninger og slog tilfældige danskere ihjel.

Et af de mest kendte attentater er mordet på digteren og præsten Kaj Munk.

Petergruppen var et rejsehold i død og ødelæggelse. Man ville vise øje for øje og tand for tand, at modstand havde konsekvenser.

Petergruppen udpegede systematisk kendte personer i lokalsamfundet.

Aage Mariegaard var medlem af Petersgruppen og det var ham, der på vendelbomål havde ringet til dyrlægens bolig for at kalde ham ud til et fingeret sygebesøg hos en husmand i Ø. Hjermitslev, og at dyrlægen måtte komme og se til en kælvekvie, der skulle føde.

Aage Thomas Mariegaard fra Stenum var en ung mand, der tidligt valgte sit ideologiske ståsted, og lod sig hverve til fremmed krigstjeneste og endte med at deltage i terrordrab på sine landsmænd.

Aage Thomas Mariegaard var ikke den eneste, der blev fascineret, fanget og forført af nazismen, for siden at blive dennes bøddel under besættelsen. Han var én blandt mange, og en stor del var nordjyder.

I sommeren 1941 tog Aage Mariegaard, der var 18 år, sammen med sin fætter på et såkaldt terrænsportskursus i Hamburg. Træningen på sådanne kurser lignede den, som rekrutter modtog, og skulle begejstre unge mennesker til at melde sig frivilligt som tysk soldat.

Aage Thomas Mariegaard

I juli 1941 meldte både Aage Mariegaard og hans fætter sig frivilligt til Frikorps Danmark. Her modtog soldaterne både militær og ideologisk træning med det særkende, at man tog højde for de frivilliges nationalitet og bildte dem ind, at de særligt kæmpede for, at Danmark ikke skulle blive overrendt af Den Røde Hær.

I maj 1942 sluttede Aage Mariegaard sin ideologiske og militære uddannelse i Treskai i Polen. Han blev sammen med kammeraterne kommanderet til Østfronten.

Aage Mariegaard har beskrevet sine oplevelser som Stovt og fantastisk eller kold og fuldkommen rolig kæmper.

I maj 1943 fik Aage Mariegaard ordre til at melde sig hos Germanische Leitstelle i København med henblik på at blive instruktør for rekrutterne i det, der skulle blive til Schalburgkorpset.

Aage Mariegaard blev idømt dødsstraf som landsforræder og henrettet natten til 9. maj 1947. Dødsdommen faldt i Københavns Byret 10. juli 1946. Der var 46 danskere, der blev henrettet på dette grundlag.

Gunvor Bjerre

Dyrlæge Møllers barnebarn Gunvor Bjerre føler en dyb vrede over, at danske nazister var med til at slå hendes morfar ihjel, og det påvirker hende meget.

Mindesten for Ole Vagn Larsen som står ved Bouet ved Nørresundby

Mindesten på hjørnet af Bredgade og Kirkevej

Karen beskrev moderen som en meget stærk kvinde. Hun havde for eksempel fået oprettet en børnehave. Hun gik på plejehjem og fik udskiftet halmmadrasserne med rigtige madrasser.

Alt sådan noget fik hun sat i gang. Hun holdt foredrag om mange forskellige ting. Hver anden torsdag samledes de i skolen, og så kunne folk komme og høre hende læse op af bøger. Så diskuterede man bøgerne bagefter.

Det havde været en stor hjælp for hende, at hun altid havde haft det aktive i sig, og således kunne klare tiden efter mordet.

Karen fortalte også, at hendes far, Axel Møller, var modstandsmand og havde hjulpet politibetjente ud til steder, hvor de kunne gemme sig. Han gav oplysninger om, hvor det ville være egnet at smide våben ned.

Axel Møller havde jo også været borgmester i 8 år og været formand for skolekommissionen, formand i bankrådet og 117 andre ting.

At Axel Møller var modstandsmand, var en væsentlig årsag til, at han blev myrdet, men også fordi han var kendt og respekteret. Så ramte det jo meget, meget hårdere end, hvis de havde taget en hvilken som helst anden, var Karens overbevisning.

Tonny Bistrup

september 2021

6

Brønderslev Sygehus

Brønderslev Sygehus blev taget i brug den 1. februar 1895.

Det blev placeret i Tunnelgade mellem søen i Hedelund og fabrikken Pedershaab, som blev opført i 1886. Det var uheldigt og ikke gennemtænkt, da en fabrik støjer, hvilket var til stor gene for patienter og personale på sygehuset.

Sygehuset blev også hurtigt for lille med sine 10 sygesenge og 10 senge til brug ved eventuelle epidemier. Der var sågar et enkelt sygeværelse til sindssyge.

Hjørring Amtsråd besluttede at opføre et nyt sygehus i Nørregade på den vestre side næsten oppe ved Tolstrupvej.

Det nye sygehus havde 38 sygesenge og en afdeling med 12 senge til epidemier.

Fabrikant Peder Nielsen købte det gamle sygehus med henblik på fremtidige udvidelser.

Nogle af bygningerne blev lavet om til beboelse, og der blev lavet kontor til vinduesfabrikken, men de gamle sygehusbygninger blev revet ned lidt efter lidt for at give plads til fabriksudvidelser.

Den sidste bygning blev fjernet i begyndelsen af 1970’erne.

Brønderslev Sygehus blev udvidet i flere omgange, først i 1950’erne til 93 senge. Så i 1963 blev sygehuset delt op i afdelinger med en medicinsk afdeling med 53 senge, en kirurgisk afdeling med 55 senge og en børneafdeling med 28 senge.

Ved kommunalreformen i 1970 blev amterne også lagt sammen til større enheder. Således blev Nordjyllands Amt sammensat af Hjørring-, Aalborgog Noget af Randers- og Thisted amt I de oprindelige amter var der mange mindre sygehuse, og det var ikke muligt at drive dem på en økonomisk, rationel måde.

Men nu var den ansvarlige for sygehusene, Nordjyllands Amt blev så stor, at mange af de små sygehuse blev nedlagt samtidig med, at de store hospitaler, Aalborg Kommunehospital og Amtssygehuset blev slået sammen til at være Aalborg Sygehus.

Brønderslev sygehus overlevede omlægningerne også i 1986, da nogle af de større sygehuse som i Nibe og Fjerritslev blev nedlagt.

Siden 1980’erne har amternes økonomi været under voldsomt pres, fordi Folketinget og regering begyndte at styre amternes økonomi, så de ikke selv var herre over skatteindtægterne. Selvom Nordjyllands Amtsråd kunne se nødvendigheden af at gøre noget drastisk ved sygehusstrukturen, var det ikke økonomisk muligt.

I den periode blev sandsynligheden for, at flere mindre sygehuse, der i blandt Brønderslev Sygehus, ville blive nedlagt.

Brønderslev Sygehus rådede dengang over 114 senge, og statistikken fortæller, at der var ca. 4.000 indlæggelser og ca. 28.000 sengedage om året og en venteliste på ca. 700 patienter.

På Brønderslev Sygehus specialiserede man sig i nogle af de banale sygdomme som brok og åreknuder. Af tallene ses det, at Brønderslev sendte ca. 1.000 patienter til Aalborg om året, men modsat sendte Aalborg Sygehus 1.500 patienter til Brønderslev.

Indenfor sygehusvæsenet var der nogle regler om, hvor mange af kommunens egne borgere, der skulle behandles på det lokale sygehus.

Amtet havde krav om en lokaldækningsgrad på 75%, hvilket betød at Brønderslev Sygehus skulle være i stand til at behandle 75% af de lokale borgere, som havde behov for behandling på et sygehus.

Brønderslev Sygehus havde kun en lokaldækningsgrad på 46%, og kurven var svagt nedadgående. Det satte Brønderslev Sygehus i en udsat position for nedlukning.

Til gengæld var Brønderslev Sygehus et af amtets og Danmarks billigste sygehus målt på prisen for en seng om dagen på ca. 2.400 kr.

Desuden var sygehuset effektivt med korte ventetider og med moderne apparatur til specialbehandlingerne, budgetterne overholdes, og der var et godt samarbejde på tværs af organisationen. Men lokaldækningsgraden var for lav.

I 1989 begynder rygterne om nedlæggelse af Brønderslev Sygehus at brede sig på baggrund af den revision af sygehusplanerne, som amtet var i gang med. Det var egentlig pudsigt, hvor rygterne stammede fra, for kommissoriet for revisionen var, at ingen sygehuse må nedlægges.

Det foranledigede, at Støtteforening til bevarelse af Brønderslev Sygehus blev oprettet.

Med et medlemstal på 40 fra begyndelsen skete der dog en udvikling i foreningen, så der i oktober 1989 var næsten 600 medlemmer.

Støtteforeningen mål var at skaffe en halv million kroner til indkøb af en scanner til sygehuset, men indtil videre var der kun 7.000 kr. i kassen.

I begyndelsen af 1990 faldt en bombe i diskussionen om sygehusets fremtid. På et møde med amtets Sundhedsudvalg og embedsmænd fra sundhedsforvaltningen blev et forslag fremlagt om at erstatte Brønderslev Sygehus med et sundhedscenter.

Udvalget havde vedtaget, at offentligheden ikke skulle informeres før, udvalgsmedlemmerne havde diskuteret sagen med deres bagland i de politiske partier.

Anni Guldberg Madsen var medlem af sundhedsudvalget og var chokeret over embedsmændenes udspil, og hun agtede ikke at respektere udsættelsen om information til borgerne, og det blev begyndelsen til den til tider følelsesladede debat om fremtiden for Brønderslev Sygehus.

Støtteforeningen til bevarelse af Brønderslev Sygehus ville gerne holde et møde med Anni Guldberg Madsen, men hun kunne alligevel ikke fortælle om konkrete planer, og det kunne andre fra sundhedsudvalget heller ikke.

Indtil da var der ingen planer, der var kun en ide om at erstatte sygehuset med et sundhedscenter.

Men nu var mistanken vakt hos Brønderslevs borgere og ikke mindst hos personalet på sygehuset.

De politiske partier havde op til valget i 1989 stort set alle haft fremtiden for Brønderslev Sygehus på programmet.

Socialdemokratiet, Venstre, Kristelig Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet gav alle deres uforbeholdne støtte til, at de små sygehuse skulle bevares.

Debatten rasede i alle medier og på møder, og der blev lavet arrangementer med henblik på at samle penge sammen til støtteforeningen.

Midt i alt diskussionen meddelte adm. direktør Svend Erik Christensen fra A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, at Rigmor Nielsens Fond ville donere en ultralydsscanner til Brønderslev Sygehus. Svend Erik Christensen understregede, at alle på fabrikken støttede bevarelsen af sygehuset, og han sagde med overbevisning:

Det vil koste menneskeliv at lukke Brønderslev Sygehus.

Donationen blev trukket tilbage, da amtsrådet ikke ville acceptere, at giveren af gaven ville bestemme, at den var til Brønderslev Sygehus.

Amtsrådet ville selv bestemme, hvor deres udstyr skulle placeres.

Yderligere ville det udløse ekstra driftsomkostninger at skulle betjene og vedligeholde scanneren.

Her vejede amtsrådet bestemmelsesret og økonomi over forbedring i behandling af patienter.

På samme tidspunkt foreslog amtsrådet at nedlægge Brønderslev Sygehus og erstatte det med et sundhedscenter.

De mindre sygehuse i amtet skulle gennemgå store tilpasninger for at passe ind i den nye sygehusstruktur, amtet arbejdede med.

Denne sag optog utroligt mange borgere både i Brønderslev og i kommuner langt ude i horisonten Diskussionen om fremtiden for Brønderslev Sygehus bølgede frem og tilbage, men så i 1995 besluttede amtsrådet at investere 8,1 mio. kr. i sygehuset til oprettelse af terapilokaler.

I 2006 var der et personale på 150 personer, hvoraf 22 var terapeuter.

I tiden op til nu i 2021 er mange hundrede patienter blev genoptrænet i Brønderslev, med rigtig flotte resultater, og centeret får ros fra både patienter og organisationer.

Der sponseres midler fra mange fonde til udstyr og indretning som en anerkendelse fra borgernes side for det gode arbejde.

Trods det fortsatte politikerne i amtsrådet og senere Region Nordjylland med at drøfte sygehusstrukturen i Nordjylland. Nedlægning af det navnkundige rehabiliteringscenter er stadig meget ofte til drøftelse, men det er der endnu ikke truffet beslutning om.

Denne vedvarende trussel er meget frustrerende for personalet og borgerne i Brønderslev.

Det er dårlig ledelsesstil igen og igen at true med lukning af en arbejdsplads. Det gør personalet usikker på egen person og er bestemt ikke inspirerende for kulturen og stemningen på arbejdspladsen.

Det vidner også om en vægelsindet overordnet ledelse, som ikke er i stand til igennem mange år at træffe kvalificerede beslutninger.

Det er vilkårene, når skiftende folkevalgte politikere skal tage stilling til store opgaver. De vil gerne gøre det bedste for borgerne samtidig med, at mange af dem er populistiske og prioriter egen situation i systemet alt for højt. De vil gerne genvælges.

På trods af sådanne usikre arbejdsvilkår fortsætter personalet på Brønderslev Rehabiliteringscenter ufortrødent med at genoptræne hjerneskadede mennesker, til at få så god en livskvalitet, som det er muligt.

Det er prisværdigt.

Så mangler kun et ansvarligt og handlekraftigt regionsråd, der vil se kendsgerningerne i øjnene og anerkende, at det vil være ansvarsløst at flytte opgaverne med rehabilitering fra Brønderslev til en anden lokation i regionen.

Alle, som har prøvet at flytte en virksomhedskultur til andre omgivelser, ved, at det stort set er umuligt.

Tonny Bistrup

august 2021

7

BI-Bordtennisklub

Starten i 1944 og frem til 1972

I 1944 blev det på BI’s generalforsamling foreslået at oprette en afdeling med bordtennis på forlystelsesplan, og straks efter blev der bestilt et bordtennisbord, og så kunne der spilles bordtennis på Hotel Brønderslev.

Det kan man læse om i bogen 100 år med vokseværk i Brønderslev Idrætsforening.

Bordtennisspillerne trænede flittigt, og allerede i 1947 anmeldtes to hold af seks mand til Jysk Bordtennis Unions nordjyske kreds, og det første år blev begge hold vindere af deres kreds.

Ved en mesterskabsturnering i Aarhus opdagede spillerne fra Brønderslev, at nogle af de fremmede spillere havde limet nogle gummiplader med små dippedutter på deres bats, og det kunne få bolden til at skrue gevaldigt til stor irritation for brønderslevholdet.

På grund af indkvartering af flygtninge på Hotel Brønderslev blev træningen flyttet til kælderen i omklædningsrummet under Sinnes og Ankers lejlighed på stadion.

I 1953 var afdelingen rykket op i A-rækken og blev bevilliget et bordtennisbord mere til et beløb på 200 kr.

Langt om længe blev bordtennisafdelingen flyttet fra underholdningsafdelingen til Brønderslev Idrætsforening som en rigtig sportsafdeling.

De begyndte at træne i gymnastiksalen på den Lille Skole i Thygelsgade, og der var der mulighed for at bade efter træningen. Det var der dog ikke mange, der benyttede sig af i begyndelsen.

I 1958 blev der oprettet en bordtennisafdeling for piger, som blev vendsysselmestre det første år. Tilslutning til pige-bordtennis blev mindre og mindre, og derefter blev afdelingen nedlagt.

Til gengæld havde indsatte fra statsfængslet Kragskovshede og beboere på drengehjemmet Kettrupgaard vist interesse i at spille bordtennis i Brønderslev, hvilket var en lidt ejendommelig oplevelse, som dog forløb uden problemer.

Klubbens første jyske mester i single i A-rækken var Søren Krog Jensen i 1959, og han vandt adskillige mesterskaber i sin karriere indenfor bordtennis.

Klubben havde stor fremgang med flere end 70 medlemmer i 1970’erne og var dermed Jyllands største bordtennisklub.

Der blev trænet flere steder gennem årene, indtil klubben flyttede i egne lokaler i det nyanlagte BI-center i 1972.

Stor fremgang for klubben

I 1970’erne og 80’erne udviklede BI-bordtennis sig kolossalt på det sportslige og på det ledelsesmæssige plan, og klubben blev for alvor sat på det danske landkort.

Klubben havde topspillere som Søren Krog Jensen, Ove Christensen, Peter Holmsberg, Jan Lynge Jensen, Thomas Schmidt, Christian Nørgaard, Søren Poulsen, Jan Agerbæk og Ole Kjeldsen.

I begyndelsen af 1980’erne blev BI-bordtennis en af Danmarks mest kendte bordtennisklubber med to hold i divisionsbordtennis.

Den mangedobbelte danske mester i bordtennis Claus Pedersen blev i 1982 ansat som spillende træner for klubben.

Det blev en helt ny epoke indenfor dansk bordtennis, og det blev virkeligt bemærket i hele landet.

Claus Pedersen

Dengang var der i dansk bordtennis et stortalent ved navn Jan Harkamp, som flyttede til BI-Bordtennis for fortsat at kunne træne under sin læremester, Claus Pedersen.

Jan Harkamp

Med stortalenterne Jan Harkamp, Claus Pedersen, Ove Christensen, Jan Lynge Jensen, Hugo Sørensen og Ole Vims Kjeldsen vandt BI-bordtennis den ene sejr efter den anden, og hele klubben nød godt af denne berømmelse.

Ikke blot på det sportslige gjorde BI-bordtennis sig bemærket. Klubben var også særdeles dygtig til at arrangere stævner af internationalt format med Hugo Sørensen i spidsen og har afholdt flere store stævner i Brønderslev. Der blev efterhånden TV-dækning af kampene eller sendt uddrag derfra, og tilskuerne strømmede til.

I 1996 havde BI-bordtennis tre divisionshold, og topspillerne var nu Jan Harkamp, Morten Adolphsen, Søren Jensen, Kim Høgsberg og Mads Sørensen.

BI-Bordtennis har vundet et hav af medaljer gennem årene både Nordisk Mesterskab og Dansk Mesterskab.

De unge bordtennisspillere blev selvfølgelig ældre, men Rasmus Jespersen, Mads Sørensen, Kaj Ove Bendixen, Søren Jensen, Kim Høgsberg og Jan Harkamp havde bidt sig fast i toppen af dansk bordtennis som seniorspillere.

Efter mange mesterskaber gennem årene vandt BI-Bordtennis i 2006 sit foreløbige sidste DM-guld for hold.

Parasport

Indenfor parasporten (sport for handicappede) har klubben også gjort sig bemærket. Jes Jacob vandt tre sølvmedaljer ved DM i 1991 og samme år en bronzemedalje ved EM i Barcelona. I Barcelona havde Jes den store ære at være fanebærer med Dannebrog.

Disse medaljer gav Jes adgang til de Paraolympiske Lege i 1992 i Barcelona, og her vandt han bronze sammen med holdkammeraterne.

Jes Jacob Christensen

Hugo Sørensen

Hugo Sørensen begyndte at spille bordtennis som dreng sammen med sine brødre i kælderen i hjemmeti Knudsgade i Brønderslev.

I 2008 havde han været med i ledelsen af BI-Bordtennis i 40 år og havde bestridt samtlige bestyrelsesposter og har spillet på klubbens bedste hold.

Som leder måtte han være med til at træffe den tunge beslutning at trække klubben ud af elitebordtennis. Økonomien i klubben var slet ikke i stand til at bære de udgifter, der var i forbindelse med bordtennis på så højt plan.

Nogle elitehold fik støtte af deres kommuner, og der blev givet betragtelige tilskud. Det skete bare ikke i Brønderslev. Hugo Sørensen ville dog ikke afvise, at klubben engang ville være i stand til igen at spille bordtennis på eliteplan. Det var desværre også vanskeligt at skaffe frivillige hjælpere til BI-Bordtennis.

Hugo var i sin tid med til at få Claus Pedersen og Jan Harkamp til Brønderslev. Hugo Sørensen har været med til at arrangere store mesterskabsturneringer, og for alle sine anstrengelser i mere end 40 år blev han æresmedlem i BI-bordtennis.

Den største æresbevisning fik Hugo Sørensen i juni 2020, da han modtog Guldnålen af Dansk Bordtennisunion for gennem årtier at have været et fyrtårn for bordtennis i hele landet.

Hugo Sørensen døde ca. en måned efter at have modtaget Guldnålen.

Større alsidighed og klubliv

I 2009 konstaterede klubbens formand, Jan Lynge Nielsen, at det var en god ide at droppe eliteafdelingen som det primære i klubben til fordel for den alsidighed, der var kommet. Ændringen var gradvis lykkedes godt både sportsligt og økonomisk, og der havde været et overskud i 2008 på 37.000 kr.

Der var også kommet mere klubliv på seniorsiden takket være Hugo Sørensens og Kaj Ove Bendixens utrættelige bestræbelser for at få flere ud i BI-Centeret.

Ungdomsafdeling

Der var også en glædelig udvikling i ungdomsafdelingen med 50 medlemmer, og der var kommet mange nye til takket være en stor indsats fra trænerteamet under ledelse af Christian Andersen.

Der var også blevet etableret en forældrebestyrelse til at hjælpe med at udvikle klubben og være behjælpelig med praktiske opgaver.

Bjarke Krog trænede med verdenseliten En af bordtennisklubben unge talenter, Bjarke Krog, fik i 2017 en stor oplevelse. I ti dage trænede han i Kina på ITTF Zhending Elite Training Center, hvor godt 80 unge talentfulde kinesere bor, går i skole og træner i en enorm stor hal.

Turen var gjort mulig ved hjælp af støtte fra Risagerfonden.

Der var stegende hedt, da Bjarke lagde ud med at træne i 6,5 time den første dag. Det var hårdt de første dage med vabler og ømhed i kroppen, når han spillede med unge fra Kina, England, Panama Sverige, Egypten og Saudi Arabien. Bjarke blev vant til udfordringen og lærte meget, der kunne udvikle hans spil under træningen hjemme. Bjarke kvalificerede sig til den næstbedste gruppe.

Startskud til en ny storhedstid

Sæsonen 2011 - 2012 blev startskuddet til en ny storhedstid for BI-Bordtennis. Det var ungdommen, som førte an i den nye udvikling.

I 2011 vandt et puslingehold det Jyske Mesterskab i E-rækken. Det var de meget unde bordtennisspillere Thomas Larsen, Jonatan Dolberg og Bjarke Krog, der tog pokalen hjem.

Yngre drenge vandt landsmesterskabet samme år.

Kulminationen kom i 2012, da en flok drenge for første gang i 20 år kvalificerede BI-Bordtennis til deltagelse i ungdomsdivisionen, der var den bedste række for spillere op til 14 år, og de slog hæderkronede SISU fra Aarhus. Holdet bestod af Philip Lundsgaard Møller, Steffen Hwiid, Frederik Jarl Nielsen, Kevin Nielsen og Bjarke Krog.

Nu var fødekæden i ungdomsafdelingen klar til at rykke ind, når de ældste blev for gamle til drengedivisionen.

På BI-centret blev der arrangeret træningslejre under ledelse af den tidligere elitespiller Carsten Egeholt, hvilket også tiltrak nogle af de bedste fra andre jyske klubber.

Bordtennisklubben lavede en del generelle arrangementer for hele familier, skolebordtennis på skolerne for skolefritidsordningerne og meget andet.

Klubben havde så stor en succes, at de bedste ungdomsspillere fra Aalborg foretrak at træne og