Spilleklubben De Fire Brødre: Borgerskabets adspredelser i Frederiksværk anno 1909

By Palle Hyldenbrandt

Den 23. september 1909 mødes 4 herrer fra det bedre borgerskab i Frederiksværk for at spille 66. Vi følger dem og deres ægtefæller i en 18 måneders periode via referaterne fra de ugentlige møder i "Spille-Klubben de fire Brødre", hvor herrerne spiller kort og damerne konverserer og underholder.

Der er passager i referaterne med stor humor, der umiskendeligt minder om en Gustav Wied roman!

Bogen er en direkte og uredigeret afskrift af referaterne, som findes i 2 notesbøger, som forfatteren har arvet efter sin farfar. Han var bogholder på Hærens Krudtværk og den ene af deltagerne i spilleklubben.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jan 8, 2021
• ISBN: 9788743083023

Palle Hyldenbrandt

Palle Hyldenbrandt er født i 1948 på Frederiksberg og er uddannet socialrådgiver. Han bor i dag i Vejle. Han har 2 børn og 6 børnebørn og har skrevet på en serie bøger om og til sin afdøde hustru, Bodil, og sin families historie. Dette er den 4. bog, han har udgivet.

Book preview

Det gamle Frederiksværk

Indholdsfortegnelse

Forord

Forhandlings – Protokol over Spille – Klubben de fire Brødre

30/9

8 de Møde 11/11 09

9 ende Møde 18/11

Mødet den 26 – 11

11 te Møde den 2/12

12 te Møde 9/12

13 de Møde 16/12

6/1 – 1910

Mødet 13/1 10

Anden Del af de fire Brødres Jammersminde

16 de Møde 19/1 10

17 de Møde

18 Møde den 3/2 1910

19 de Møde 10-2 – 10

20 de Møde, den 17/2 – 10

21 de Møde

22 Møde den 3/3 1910

23 Møde 10-3-10

24 de Møde, den 17/3 – 1910

25. Møde den 21/3 1910

26 de Møde 30/3. 10

27 de Møde, den 10/4 – 1910

Saisonen 1910/11

2 det Møde den 20/10 – 10

3 die Møde 27/10 -10

4: Møde d: 3/11 1910

5 te Møde, d. 10/11-1910

6 te Møde 17/11 – 10

7’ Møde den 24/11 1910

8 de Møde 1/12 – 10

9 Møde den 8/12 – 10

12 Møde, den 12/1 – 1911

13 de Møde 19/1

14. Møde den 26/1 1911

15 de Møde 2 – 2

16’ Møde den 9/2 – 11

17’ Møde 16/2 1911

18 de Møde 23-2-11

19 de Møde 2-3-11

Forord

Det er sjældent, man falder over gammelt materiale, som ikke er kendt af andre. Og selv om materialet er i beskedent format, er det alligevel en oplevelse.

Når det så tillige hidrører fra ens egen familie, bliver det lidt spændende.

Jeg har i mine gemmer i nogle år haft et par små notesbøger liggende i et tinskrin, som stammer fra min farfar, som levede sit voksne liv i Frederiksværk.

Hvordan bøgerne er endt hos mig, husker jeg ikke. Jeg har formentlig fået dem af min mor, eller de er dukket op efter hendes død i 2009.

Notesbøgerne er håndskrevne referater fra møder i en kortklub og omfatter en periode på ca. 1 ½ år – fra 23. september 1909!

De er altså taget i brug for hele 111 år siden!

Min farfar hed Carl Pedersen, og han var bogholder på Hærens Krudtværk i Frederiksværk. Jeg husker ham kun svagt, fordi jeg mener at have set ham sidste gang, da jeg var 10-12 år gammel – altså for godt 60 år siden.

Jeg kan stadig svagt huske lejligheden i Nørregade med datidens tunge stuemøbler, gulvtæpperne, hans skrivebord og gardinerne, der ikke tillod særlig meget lysindfald fra vinduerne.

Da jeg var barn, tog det rigtig lang tid at bevæge sig omkring, så en tur til Frederiksværk fra Frederiksberg var næsten en dagsrejse. Den omfattede S-tog eller bus til Hovedbanegården, tog til Hillerød og skinnebus til Frederiksværk.

Så besøg i Frederiksværk var mest i forbindelse med skoleferier på vej til vores sommerhus i St. Karlsminde ved Lynæs/Hundested.

Jeg besluttede mig for at gengive bøgerne uden nogen form for redigering. Så mit arbejde har bestået i at lave en direkte og minutiøs afskrift af teksten med de fejl og mangler, der er i tegnsætning og stavemåde. Der mangler mange punktummer undervejs, og det giver nogle steder meget lange sætninger, men jeg synes, man vænner sig til det, når man først er i gang med læsningen.

Uddrag fra notesbog 1 (øverst) og 2

Jeg har med lidt ærefrygt og et smil på læben møjsommeligt stavet mig gennem bøgerne. Der er et par tegn, der ikke kan gengives via et nymodens pc-tastatur, men det går nok endda.

Undervejs er jeg stødt på afsnit, vendinger, sætninger og enkeltstående ord, jeg ikke forstår betydningen af, og heldigvis er der kun få steder ord, jeg simpelthen ikke kan læse.

Jeg har lavet nogle få forklarende noter, bare for at illustrere, at jeg har fattet lidt af det!

Bortset fra det har jeg som nævnt valgt at lade den originale tekst tale for sig selv.

Jeg bemærkede hurtigt, at bog nr. 2 er en notesbog med logo og teksten THE LION notes på forsiden. Det fik mig i første omgang til at tro, at de var loge brødre i Lions Club, og at det er derfor de omtaler sig selv som brødre og omtaler kvinderne/konerne som søstre.

Den teori holder bare ikke, fordi Lions Club først blev oprettet i 1917 – i USA og først kom til Danmark i 1950.

Måske er de loge brødre i Odd Fellow logen, der kom til Danmark i 1878. De kyndige lokale historikere ved helt sikkert, om der er tale om loge brødre eller ej.

Når jeg selv læser i bøgerne, så toner Carl Ottosen frem for mit indre blik i sin glansrolle som toldkontrollør Knagsted i Gustav Wieds Livsens Ondskab. Men ak, det er jo en DR-TV-serie i 5 afsnit fra 1972, så det er nok kun folk på min overskredne alder, der kender den!

Men det er næsten, som om man bliver trukket ind i en sær tidslomme, når man læser notesbøgerne, og jeg synes der undervejs er en tydelig snert af Gustav Wieds humor.

Det er