Historier fra Brønderslev - Bind 2: En lokalhistorisk samling med fortællinger skrevet og fortalt af personer fra Brønderslev - 1921 til 2021

By Books on Demand

Der er skrevet og fortalt meget om byen Brønderslev, men ingen by uden borgere, iværksættere, handlende og os kunder. Det er den lille mand, der har gjort fabrikken eller forretningen stor, derfor har vi bestræbt os på at blande historierne så godt vi formåede ud af det der var tilgængeligt.

Historierne er fra efter vuggen kommet løbende i løbet af en hundrede års periode.

Vores bøger er fyldt med anekdoter og historier. Vi har ikke uden besvær måtte plukke en del historier fra, ellers ville bogen fylde hele bogreolen.

Vi fik idéen til bøgerne, efter at have læst nogle interessante historier på, Brønderslev Fortiden i billeder og tekst og straks efter vi havde læst disse historier, fik vi lyst til at lave en fed bog med nogle af disse anekdoter og hvorfor ville vi bruge vort otium på det. På Facebook, kan man kun med møje og besvær finde en gammel historie igen, efter lang tids søgen. Har man ikke titlen er historien pist væk, om føje år er historien måske forsvundet, hvem ved. Hvis disse historier går tabt, ville det være synd, for de er og har været en del af det Brønderslev vi kender i dag og som bør fortælles igen og igen, ikke kun til vores børnebørn, men også for din egen skyld.

Alle de første 600 sæt af 5 bind er udsolgt, hvorfor vi nu vil give mulighed for at kunne købe bøgerne i boghandlen og som E-bog.
Det er vort håb, at bøgerne må blive til stor glæde og hjælp, når du i familiens skød eller i vennekredsen drøfter, om det var Willy K. Madsen og Tage Buus der en overgang var borgmester og om den og den havde forretning i Algade eller Bredgade eller måske Østergade. Hvem var det den almindelige borger mødte, når hun og han handlede dagligvarer I Brønderslev.

En pæn skare af dedikerede personer har flittigt bidraget med stof og kommentarer til bogen, hvilket vi er dybt taknemmelig for, ingen nævnt, ingen glemt. Vil du vide, hvem der har skrevet de enkelte historier må du læse bøgerne.

Brønderslev Historierne et blevet til igennem en lang periode måske over 100 år, men vores projekt tog 3 måneder.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 30, 2022
• ISBN: 9788743085454

Book preview

Indholdsfortegnelse

0. Forord

1. Brønderslev Trælasthandel

2. Brønderslev Udviklingspark og Iværksætterne

3. Brønderslev Vandtårn – Byens vartegn

4. Brønderslev var Mølleby fra 1866

5. Brønderslevs historie i tekst og billeder

6. Buurholt eller Gl. Buurholt – Herregården i Ø. Brønderslev

7. Børnehjemmet på Tolstrupvej, Brønderslev

8. Carl Lauritzen – manufakturforretning

9. Carstensens Klædefabrik

10. Cementstøberiernes Redskabsforsyning-CR

11. Chris Ole alias Ole Christensen, post, købmand m.m.

12. Cubic Modulsystem – historien om 2 iværksættere

13. Dengang der var fodbold i Brønderslev

14. Der skal smøres – S.Møller autoforhandler

15. Johan Kardel , dommer i Brønderslev, en spøjs person

16. Hvordan begyndte det, Peder Nielsen og Pedershaab

17. Emil Jensen – Brønderslev kunstmaleren

18. En blandet landhandel

19. En drengedrøm gik i opfyldelse – Tage Enevoldsen

20. Engelsk Herremagasin

21. Erindringer - præst i Brønderslev – Henning Christensen

22. Et stort brød – Kaj Sanvig, biografdirektør og bilsælger

23. Etablering af Brønderslev Kommuneskole

24. Farvel til mælk og kunder i 1965

25. Farver Peter

26. Fiske Christians hus

27. Fiskehuset i Nygade

28. Ford forhandler Simon Krog Jensen

29. Forretningsdrivende og virksomheder i Brønderslev midtby

30. Fra borgmester til Folketinget og tilbage igen

31. Fredensbofesterne

32. Frits Halvorsen-entreprenørforretning

33. Gravens Planteskole

34. Guldsmed Hansen – firmahistorien

35. Hagbart N. Simonsen – købmand

36. Harald C.R.Thomsen – lædervarer

37. Hedelund, Rhododendronparken og den Runde Pavillon

38. Historien om Store Brønderslev Marked

39. Hotel Phønix

40. Hvad havde Brønderslev været uden cement og beton

41. Hvordan blev Brønderslev min by? -Arne Bak Andersen

42. Højbjerg - Hægtelukkere

43. Pedershaab gennem 60 år

44. Industri og virksomheder i Brønderslev

45. Jane Jensen – lærer også kaldet Cykel Jane

46. Jens Chr. Dalgaard – dekoratør og kunstner

47. 35 år som bankmand i Brønderslev

48. Jens Stagsted – isenkræmmer

49. Jensen og Christensen, møbelhandler og ligkistemagasin

50. Jernbanebommene i Brønderslev

51. Johannes Pedersens småkagebageri på Smalbyvej 31

52. John Laursen – kunstmaler – Mit Liv

0 - Forord til Historier fra Brønderslev

Hvorfor ebber min nysgerrighed ikke ud? Jeg brænder for min barndomsby Brønderslev og føler en dyb trang til, at få det hele med, så min historie bliver færdig og værd at læse. Mine drengeøjne og -ører fik ikke det hele med, så derfor har jeg brugt lidt af min visnealder på, at få sat de sidste hegnspæle på plads, så alt ser pænt og ordentligt ud.

Pludselig, da jeg i 1965 var udlært, gik det op for mig, at jeg nærmest over stok og sten måtte forlade min hjemstavn, præcis som det var for så mange andre, blev jeg indkaldt til militæret for at aftjene værnepligt, jeg skulle tjene Kongen og fædrelandet – 2 år blev det til for mit vedkommende. Jeg kom aldrig tilbage til min barndomsby. Mit voksenliv blev forlagt til egne, jeg ikke vidste noget om. Værløse, Vedbæk, Gedhuslejren osv. Jeg fandt nye venner og etablerede familie. Nu, her i visnealderen, sidder jeg i Taastrup og læser om min dejlige fødeby, Brønderslev. En by, der er fattig på historiske minder, men rig på så meget andet, bl.a. gode hverdagshistorier og fortællinger af enhver art, som f.eks om fodboldhøjdepunkter, fester og meget mere. Anekdoter som Jens Otto og jeg synes fortjener at blive fortalt. Et liv uden gode minder og oplevelser må være et træls liv. Jens Otto Madsen, som er udgiver og tovholder på dette trebindsværk, har bedt mig skrive et forord til hans bog, hvilket jeg gør med glæde, men hvordan gør man det, når man ikke er litterat og ikke har gået på RUC, men uafbrudt har været aktiv i erhvervslivet. I gang fra tidlig morgen til sen aften, for derefter at gå direkte på Købmandsskolen i Kbh. for at lære alt det, man ikke fik med mens musikken spillede, meget blev forsømt – men det gick jo enddå, som den folkekære skåning, Edward Persson synger? Jeg synes bogen, som Jens Otto har sat sig for at bringe ud til jer, er værd at læse, fordi den indeholder så mange gode historier, som fortjener at blive læst og debatteret i din familie og blandt Brønderslevs borgere og hos dem, der på den ene eller anden måde har relation til byen eller vil flytte til Brønderslev. Historierne er mangfoldige og nogle har så meget krudt i sig, så de har givet anledning til nogle sjove kommentarer – det kan man vel kalde samarbejde? At skabe liv på en god måde, ved at dele med hinanden, det er vi mange, der synes om. Det er læserens og borgernes syn på byen, på handelslivet og på de mennesker vi omgav os med, du skal læse om og måske ikke helt så meget om, hvad Ruder Konge lavede før vores tid. Uden byens borgere, fabrikker, investorer og butikker ville Brønderslev ikke have været den vi kender i dag. Jeg blev født lige efter Danmarks befrielse og fik lov at opleve en by, som voksede sig større, kønnere og bedre end så mange andre byer, jeg har besøgt. Det gode ved Brønderslev er for mig, at jeg fik lov at finde mig selv i en by med knapt 10 tusinde indbyggere. Jeg så byen, fra begge sider af jernbanebommen, fra trappeopgangene i Søndergade, da jeg var avisdreng og fra frk. Helga Olsens udstillingsvindue i Nygade, hvor udsynet dog var ret begrænset på grund af tilduggede ruder. Jeg så en by, der var bundet til nogle regler og normer, som alle skulle overholde. Ganske vist havde man en medfødt evne til at give alle tilnavne, fordi der var så mange med samme fornavn, så for at vide hvem man talte om, blev der oprettet mange øgenavne. I Fredensbo hvor jeg levede i mine drengeår, havde vi en dame som fik tilnavnet flinke fru Jensen – fordi hun gav os sodavand i stedet for skæld ud, når vi ramte hendes køkkenvindue med bolden - det var vel ikke så dumt, eller hvad? Det samfund og sammenhold jeg fandt i Brønderslev, har jeg ikke sidenhen mødt. Pas på det, for det er nok værd at holde fast i. Jens Otto har knoklet for at få dette bogprojekt på benene, derfor fortjener han at få denne bog udgivet. Det er ikke venstrehåndsarbejde at lave en bog af dette omfang, man skal holde tungen lige i munden. Tænk at han kan gøre det og så til denne særdeles attraktive pris. Jens Otto er en ildsjæl, en ægte rigtig Vendelbo og det er jeg også. God læselyst!

Dbh. Ove S. Johansen Taastrup

Saltum, juni 2021

TAK

Til alle, der har bidraget med indlæg, historier, levnedsbeskrivelser, billeder m.m. til dette bogværk, som vi har navngivet Historier fra Brønderslev, skylder jeg en stor tak.

Jeg er vel ophavsmanden til projekt ’bogudgivelse’, og jeg havde allerede skrevet en del historier om Brønderslev-virksomheder, som har været offentliggjort på Facebook. Min ide fødtes, fordi en for mig ukendt person Ove S. Johansen, Taastrup, var begyndt at lægge ting op på FB om virksomheder og forretninger m.m., hvilket jeg fandt ret interessant. Jeg begyndte at samle hans indlæg og få dem lavet til reelle historier pænt opstillet tekst og med billeder, og forelagde Ove ideen, som blev accepteret med svaret: Du må bruge alt, hvad jeg lægger på Facebook.

Siden kom jeg også i kontakt med Tonny Bistrup, Brønderslev, som har hjulpet med korrekturlæsning og også lavet forskellige indlæg efterfølgende. Det er blevet til mere end 130 indlæg med små og store spændende fortællinger m.m.

En stor tak skal lyde til Inger, Ove og Tonny for jeres stor hjælp i hele processen.

Det glæder mig også, at du har købt bøgerne med Historier fra Brønderslev. Jeg håber, de vil leve op til dine forventninger.

Tak til alle jer, der har købt bøgerne i alt 600 sæt. Det er en stor glæde for mig, at bøgerne er kommet ud til så mange.

De bedste hilsner- Jens Otto

1 - BRØNDERSLEV TRÆLASTHANDEL - Aktieselskab

den 25. maj 1925

Aktieselskabet Brønderslev Trælasthandel er oprettet i juli 1919 og trådte som virksomhed 1. november samme år, men kan dog ikke betragtes som noget nyt firma, idet 3 af byens købmænd som har drevet trælasthandel på hver sin plads, overdrog deres lager af trælast- og bygningsartikler til det nye aktieselskab.

Selskabets bestyrelse består af følgende herrer:

Købmand S. Larsen, Brønderslev.

Købmand Andreas M. Tolstrup, Brønderslev (som en overgang var sognerådsformand og fmd. for handelsstandsforeningen).

Jens Andreas Madsen Tolstrup født i Tolstrup den 30.8.1869. Død i 1957, 88-år gammel.

Direktør Woidemann, Aalborg.

Aktieselskabets adm. direktør er hr. Johannes Larsen Selskabets aktiekapital, som er fuldt indbetalt er på kroner 150.000,00.

Lager og kontorbygninger samt tømmerpladserne er beliggende i jernbaneliniens umiddelbare nærhed og er altid godt forsynet med 1ste klasses varer, såvel i trælast som i øvrige bygningsmaterialer – blandt andet anerkendte mærker i skifer og tagpap.

Noter:

Jens Andreas Madsen Tolstrup født den 30. august 1869 i Tømmerby ved Tolstrup.

Forældre: Gårdmand Anders Madsen og hustru Gertrud Gregersen (35 år) af Tømmerby. Opslag 24. Fik ved Kgl. bevilling den 11.3.1895 som gav ham lov til at bruge navnet: Jens Andreas Madsen Tolstrup.

Andreas M. Tolstrup som han valgte at blive tiltalt, var købmand i Nørrehus og sognerådsformand samt primusmotor ved oprettelse af byens handelsstandsforening. Han blev konfirmeret den 30.9.1883 i Tolstrup kirke.

Andreas M. Tolstrup døde i 1957, cirka 88 år gammel, men hvor blev han begravet?

Cordes blev senere direktør på trælasten.

Kilde: Illustreret Tidende 1920, nr. 16.

Kontor og Byggemarked ud til Torvegade

Torvegade

Tømmerlager Torvegade

Virksomheden lever stadig, men er flyttet ud i nye lokaler i Østergade.

Cordes familien har afhændet virksomheden til Det Danske Trælastkompagni som viderefører virksomheden med Byggecenter og stor Trælasthandel under navnet STARK.

2 - Brønderslev Udviklingspark – rugekassen for iværksætteri

Af Marianne Gade

Erhvervsparkens historie

Erhvervsliv og iværksætteri hører heldigvis ikke kun forrige århundrede af Brønderslevs historie til, og der er de sidste snart tyve år blevet arbejdet benhårdt for at sikre, at iværksætteriet stadig har de bedst mulige kår til at vækste og hermed skabe arbejdspladser i Brønderslev kommune.

Derfor blev der i 2004 - på initiativ fra Brønderslev Industrihus A/S med Benny Balle Jensen som formand - etableret den første udviklingspark, der indeholder fire haller med tilhørende kontorfaciliteter samt 610 m2 kontorarealer hovedsageligt indrettet til mindre virksomheder.

Brønderslev Udviklingspark set fra oven.

Initiativet viste sig at være en rigtig god idé. Tilbuddet udfyldte et behov for Brønderslevs iværksættere, og der opstod ventelister. Derfor blev det klart, at der var et yderligere behov for faciliteter til at huse endnu flere iværksætteres gode ideer. Erhvervspark nummer to blev derfor opført i marts 2007 med tilskud fra EU, samt sponsorater fra det lokale erhvervsliv. Det nye byggeri indeholder yderligere to mindre haller og i alt tolv kontorer af varierende størrelse.

Dette er en succeshistorie vi i Brønderslev Erhverv & Turisme er stolte af at medvirke til og skrive os ind i. Og i 2016 flyttede vi lokaler til erhvervsparken og blev en del af det dynamiske iværksætterfællesskab.

Her kan vi fortsat være med til at sikre, at virksomhederne har det godt og give dem de bedste rammer for at udvikle sig og vokse sig større.

Min historie i Brønderslev Udviklingspark

Mit eget engagement i Brønderslev Udviklingspark startede for 13 år siden, hvor jeg indtrådte som erhvervschef i Brønderslev Erhverv & Turisme og få år efter blev direktør for udviklingsparken. Det er meningsfuldt hver dag at medvirke til at give de bedste muligheder for nyopstartede virksomheder. Det tætte samarbejde giver det bedste potentiale for virksomhedernes succes. Det medvirker til, at der er noget personligt på spil, hvilket skaber et stort ønske om at se virksomhederne og menneskene bag lykkedes. Lige så glad jeg bliver, når en virksomhed går fra en indledende samtale til at skabe overskud og arbejdspladser, lige så ked af det bliver jeg, når det går dem dårligt. Det tætte samarbejde giver et værdimæssigt medejerskab af virksomhederne, de bliver ens børn. Jeg tror på, at det personlige engagement er nødvendigt for at lykkedes i rollen som erhvervschef og direktør i udviklingsparken.

Udover virksomhederne er det tætte samarbejde om udviklingen af nye initiativer med bestyrelsen og bestyrelsesformand Kent Lindberg en af mange grunde til, projektet er så fedt. Så mange ildsjæle, der brænder for Brønderslev, iværksætteri og byens erhvervsliv, gør jobbet både meningsfuldt og givende.

Erhvervschef Marianne Gade foran Brønderslev Udviklingspark.

Virksomheder med vokseværk

Der har alene siden 2011 været ikke mindre end 104 virksomheder, som har lejet sig ind i erhvervsparkens faciliter, og vi er ikke i tvivl om, at Brønderslevs rugekasse for iværksætteri og gode ideer fungerer.

Dette kan vi blandt andet se ved, at flere af virksomhederne, der har haft deres opstart her, er lykkedes med at vokse sig så store, at der simpelthen ikke er plads til dem i Erhvervsparkens lokaler. Selvom vi selvfølgelig er kede af ikke længere at dele lokaler med dem, glæder vi os over virksomhedernes vækst og i lige så høj grad at langt størstedelen af dem vælger at fortsætte deres eventyr i Brønderslev Kommune.

Erhvervsparken er hermed til gavn for både virksomheder, private udlejere, kommunen og dennes borgere.

Søren Larsen(tv.) og Line Sørensen(th.) fra Backyard Livin

g – her i selskab med Jesper Koch.

Blandt succeshistorierne kan nævnes Richard Thomsen Erhvervsbyg, der i dag har adresse på Håndværkervej 16 med syvogtyve ansatte samt Backyard Living. Firmaet har med sine ni ansatte adresse i Erhvervsparken med både showroom og kontorer, og er sammen med utallige andre virksomheder med til at skabe arbejdspladser og vækst i Brønderslev.

Det er glædeligt at se, at Brønderslev kan skabe rammerne for så mange forskelligartede gode ideer drevet frem af iværksætternes initiativ og hårde arbejde.

I 2021 huser udviklingsparken virksomheder inden for alt fra grilludstyr og fitnesscenter til psykologer, softwareudvikling og en bred vifte af andre områder, der alle er med til at tegne det moderne erhvervsliv i Brønderslev. Der er selvfølgelig spændende projekter i støbeskeen med henblik på at tiltrække endnu flere. Vi glæder os derfor til at være med på rejsen og skrive de næste 100 års erhvervshistorie i Brønderslev.

3 - Brønderslev Vandtårn

Brønderslev Vandtårn er Byens Vartegn ved den gamle Hovedvej mellem Brønderslev og Hjørring og beliggende høj på en bakketop, er et 15 meter højt vandtårn beliggende i den nordlige ende af Brønderslev. Tårnet var det første af sin art, da det blev opført i 1955, men siden da er mange lignende kommet til i andre byer

Opført: 1955

Kapacitet: 1000 m³

Data fra: Wikipedia

Det er dekoreret både indvendigt og udvendigt af maleren Otto Møller.

Tårnet fungerer også som udsigtstårn.

Inden udgangen af 2014 blev det 57 år gamle vandtårn i Brønderslev taget helt ud af drift hos Brønderslev Vand A/S, Flere nye idéer til tårnets fremtidsmuligheder er blev luftet.

Tidligere var der et grønt neonlys rundt om tårnet, og det kunne man se på lang afstand. Sådan et ville pynte igen og gøre mange trafikanten på hovedvejen mellem Aalborg og Hjørring opmærksomme på Brønderslevs vartegn.

Tre vandværker i byen tager over med vandforsyningen til Brønderslevs brugere.

Af Jens Otto Madsen

4 - BRØNDERSLEV var Mølleby fra 1866-1960.

KAN VI FORVENTE, AT MØLLERNE I EN ELLER ANDEN FORM, KOMMER TILBAGE TIL BRØNDERSLEV, NÅR VINDEN FOR ALVOR FÅR FAT I DEN GRØNNE OMSTILLING?

Helt fra stenalderen kendes malesten, hvorigennem kornet knuses, før dets anvendelse som fødemiddel. Efterhånden er der taget mekaniske hjælpemidler i brug, idet kværnen blev drevet af vand eller vindkraft.

Brønderslev by havde tre store vindmøller, der nu alle er borte.

Den gamle Mølle

Foto 1902. Her Chr. Nielsens Cementstøberi og Den gamle Mølle på pladsen hvor slagteriet blev bygget i 1910. Det er her hvor der er bygget lejlighedskompleks og forretninger ved hjørnet Slagterigade/Algade (Løvbjerg / Kop og kande m.fl.)

Møllen blev flyttet til Agdrup og fik navnet Agdrup Mølle

Den gamle Mølle der senere blev flyttet og blev til Agdrup Mølle. Gavlen på det høje hus til højre for møllen er Realskolen, der blev opført i 1891. Billedet er fra omkring århundredeskiftet.

Den ældste var "Byens Mølle" der var bygget i 1866 og lå på det område, vi nu kalder Ladefogedvej/Kingosgade.

Møllen brændte tre gange, først i 1896, i 1929 og i 1931, men den blev hver gang bygget op igen. Med en række skiftende ejere virkede møllen til 1960. Byens anden mølle, der blev kaldt Den Gamle Mølle var bygget i 1891, og lå på arealet mellem Algade/Slagterigade. Ved siden af møllen havde murermester Chr. Nielsen et cementstøberi og møllen blev flyttet, da andelsslagteriet i 1910 blev bygget på grunden. Møllen blev flyttet til Agdrup, hvor den fik navnet Agdrup Mølle. Den gennemgik senere en omfattende restaurering og fik valse og sigteværk samt skallesten til grynmølleri.

Byens tredje mølle hed Ny Mølle og var bygget i 1881 på en grund ved Korsvejen, på hjørnet af Jerslevvej og Hjørringvejen. Møllen var i drift indtil 1936, hvor den nedbrændte. I møllens sidste år blev den kaldt

"Korsvejens Mølle".

Alle tre møller var bygget efter den hollandske model med fire vindfang, der drives rundt af vindtrykket, og bæres af en vandret aksel, der er anbragt aksel overføres til kværnen. De fire vindfang med sejlbeklædte bagved at oprulle (svikke) noget af sejlfladen, så påvirkningen ikke bliver større end vingen kan tåle. Møllernes vindfang var på mellem 28 og 32 alen (18-20 m) -1 alen = 2 fod = 62,81 cm).

Vanskeligheden ved en rationel udnyttelse af vindkraften ligger i dels i, at man kan udføre noget arbejde ved små vindhastigheder (Brise) og heller ikke ved de store vindhastigheder (hård kuling). Det vil her i landet sige, at man kun kan udnytte vindmøllerne cirka halvdelen af året, og derfor må have en hjælpemotor til trækkraft, når vindkraften ikke kan benyttes.

Senere, med udnyttelsen af damp og elektricitet, går det nemmere. De moderne møller består af en lang række anlæg: silobeholdere med transportanlæg og tørreblandings- og rensningsanlæg, hvor kornet ved hjælp af luftstrømme, magneter og børster befries for urenheder, såkaldte konditionsrør, hvor den før formalingen bibringes kornet en passende fugtighedsgrad. Selve formalingen sker i valsestole med riflede eller glatte stålvalser, hvorefter melet sigtes i plansigter, der er bespændt med sigteflor. Ved flademølleri går man mere gradvis frem, idet skaldelene efterhånden frasigtes, og der opnås et lysere og mere bageegnet mel. Her i landet er det påbudt ved lov at tilsætte vitaminer, jern og kalk til hvedemelet.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv, Brønderslev. Avisudklip. Afskrift fra PEAs artikel.

Agdrup Mølle 1948-1952

5 - Brønderslevs Historie i tekst og billeder

Det nuværende Brønderslev bestod i middelalderen af nogle spredtliggende gårde og en sognekirke, som kan dateres til ca. 1150.

Bebyggelsen hed oprindelig Vester Brønderslev; dette navn nævnes første gang i 1305 i forbindelse med omtale af gods i sognet. I midten af 1400-tallet var Østergård den største gård i byen.

Frem til begyndelsen af 1800-tallet var Vester Brønderslev stadig en landsby og menes at have ligget nord for den nuværende Østergade og Algade. I en præsteindberetning fra 1553 angives der at være 21 gårde og 6 bol (mindre gårdbrug), hvorimod der ikke nævnes nogen huse. I 1844 var byen vokset til at omfatte 56 gårde og 91 huse. Vester Brønderslev led hårdt under krigene i 1600-tallet. De større gårde blev udplyndret, og den svenske overkrigskommissær i Aalborg udskrev brandskatter i Vendsyssel, hvilket også ramte Vester Brønderslev.

Indtil midten af 1800-tallet lå Vester Brønderslev så langt fra hovedfærdselsåren gennem Vendsyssel, at vejen gennem sognet ikke havde nogen betydning for byens erhvervsmæssige udvikling. Fra 1600-tallet har byen dog haft en vis pottemagerindustri. Denne industri nævnes første gang i 1653, og i 1828 kunne ti familier i området ernære sig ved pottemageri).

En ny hovedvej mellem Aalborg og Hjørring blev planlagt i 1827. Den åbnede i 1832 og omfattede bl.a. strækningen mellem Øster Brønderslev og Vester Brønderslev. I tilknytning til den endnu ikke brolagte hovedvej blev der anlagt købmandsgård, bryggeri, uldspinderi, klædefabrik og teglværk. Brønderslev Kro fik en ny bygning i 1860, og indtil 1921 blev de store markeder i Brønderslev netop afholdt i tilknytning til kroen.

Herefter flyttede markederne ind til byen.

Byens markeder, kroen og den tiltagende landevejstrafik medførte, at der i 1850’erne opstod bebyggelse ved landevejen. Den liberalisering, der fulgte af Næringsloven i 1857, fik købmænd til at oprette forretninger, og i 1875 blev der desuden etableret en tømmerhandel og et bryggeri.

Østbyen opnåede en vis størrelse, indtil anlæggelsen af jernbanen mellem Aalborg og Hjørring i 1871 satte en stopper for udvikling i denne del af byen.

Jernbanen med stationen blev anlagt 1,5 km fra landevejen, og i de efterfølgende år voksede Vester Brønderslev i området mellem landevejen og stationen. Ved stationen blev der opført en gæstgivergård, som blev efterfulgt af flere andre hoteller, købmandsgårde, håndværksvirksomheder osv. I de sidste årtier af 1800-tallet voksede byen med så stor hast, at den blev kaldt Vendsyssels Esbjerg. I 1850 havde Vester Brønderslev 981 indbyggere, og i 1901 var befolkningstallet steget til hele 3.176. Kloakeringen af byen blev påbegyndt i 1890’erne, mens byens gader først blev brolagte omkring år 1900.

Byens vækst var i første omgang koncentreret omkring stationen og langs Vestergade og den gamle hovedvej Algade. Allerede fra 1880’erne spillede jern- og maskinindustrien en betydelig rolle for Vester Brønderslevs udvikling.

I 1886 flyttede smed Peder Nielsen sin beslagfabrik fra Tylstrup til stationsområdet i Vester Brønderslev. Virksomheden fik navnet Pedershaab og udviklede sig til en af byens største virksomheder.

Datterselskabet A/S Pedershaab Cementindustri, Maskinfabrik blev stiftet i 1915 og påbegyndte fabrikationen af entreprenørmaskiner, forme til cementvarer, kartoffeloptagere m.m. Vester Brønderslev fortsatte sin vækst, og i begyndelsen af 1900-tallet blev der i selve bycenteret opført en række fleretagers huse i sammenhængende husrækker. Uden for byens centrum omkring stationen voksede byen primært med enfamilieshuse.

I 1919 nedsatte sognerådsformand Andreas M. Tolstrup et udvalg, som skulle arbejde for at gøre Vester Brønderslev til købstad. Det lykkedes, og d. 1. april 1921 fik byen som den næstsidste by i landet status som købstad, alene efterfulgt af Skjern i 1958. Byen kom herefter til blot at hedde Brønderslev. Samtidig fik den status af bitingsted, og i 1940 blev Brønderslev sæde for sin egen retskreds.

En blomstrende industri medvirkede til, at byen fortsatte sin befolkningstilvækst. Beslagfabrikken A/S Peder Nielsen Pedershaab(navneforandring 1919) og søstervirksomheden Pedershaab Maskinfabrik (navneforandring i 1933) beskæftigede i 1955 ca. 1.000 mennesker i Brønderslev, som på det tidspunkt havde 8.646 indbyggere.

Også andre industrivirksomheder som Uggerby Maskinfabrik A/S, konfektionsvirksomheden H.C. Andersen (senere Realit) og trikotagefabrikken Tricodan A/S bidrog til den store beskæftigelse i byen.

I takt med byens vækst blev der også etableret nye institutioner. Blandt de mest bemærkelsesværdige var statshospitalet øst for hovedvejen mellem Aalborg og Hjørring. Det blev indviet i 1957 og havde 307 sengepladser. Det gamle sygehus fra 1894 blev desuden udvidet flere gange, senest i 1965.

Også byens rekreative liv udviklede sig. I 1919 blev et nyt stadion indviet, i 1936 et friluftsbad og i 1967 en idrætshal. I 1946 købte Brønderslev Kommune parkanlægget Hedelund med henblik på at bevare parken som et lystanlæg.

Fra 1970 til 2007 steg befolkningstallet i Brønderslev fra 10.247 til 11.774, og nye boligkvarterer, der voksede frem i perioden op til årtusindskiftet, skabte sammenhæng mellem de forskellige bydele. Omfartsvejen, som blev indviet i år 2000, og Hirtshalsmotorvejen, som åbnede i