Ludvigsgave - en Arbejdsplads: Billeder og beretninger fra tidligere ansatte og deres familier

By Gitte Ahrenkiel

Beretningerne og billederne fra tidligere ansatte, Gedser Lokalhistoriske Arkiv m.fl. har – som tilfældet var med Friisenfeldtbogen – ført os vidt omkring på Sydfalster og åbnet døre for temaer om den røde malkeko, Marshall-hjælpen, Jagtloven, polsk arbejdskraft, ansættelsesforhold, et stort udvalg af traktormærker m.m.

Ydermere benytter bogen anledningen "Skole for alle i 200 år – jubilæum 1814-2014" – til en skildring af de sydfalsterske skoler og i forbindelse hermed fremtidsudsigterne for Gedserodde Skole. En hvidbog projekterer anlæg af fire 150 meter høje vindmøller på Danmarks sydspids, hvor Gedserodde Skole ligger. Gedserodde Skole blev opført i 1869 på initiativ af Edvard Tesdorpf.

Anden revideret udgave, der bl.a. har fået indføjet et billede af Jappes Mølle, er udgivet med støtte fra SN's Kultur- og Erhvervsfond.

Første udgave blev udgivet med støtte fra Nordea-fonden.


Pressen skriver:

Vindmøller og skoler
(...) Bogen har en række spændende temaer - et stykke historie med udgangspunkt i de to gårde under Gjedsergaard og Edvard Tesdorpf. Blandt andet om Tesdorpfs store arbejde inden for forædlingsarbejdet med dansk malkekvæg. (...)

FOLKETIDENDE, april 2014

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: May 15, 2014
• ISBN: 9788776916688

Gitte Ahrenkiel

Journalist og forfatter, der udgiver trykte samt elektroniske bøger hhv. på bod.dk, amazon.com og createspace.com. Dette sker via eget forlag "gahrgalleri.dk".

Book preview

Ahrenkiel

Ludvigsgave - Friisenfeldt

Gård-samarbejde

Foto fra 1966. Fyraften fejres med pilsner. Fra højre: Overforvalter Mouritsen (hat og spidsbukser), traktorfører Niels Henriksen (brækket arm), underforvalter (med hat), traktorfører Niels Pedersen, ukendt, traktorfører Peder Andersen, de øvrige ukendte. Privatfoto: Bjarne Bøgelund-Andersen

Gårdene under Tesdorpf-familien samarbejdede specielt i høsten. Ludvigsgave og Friisenfeldt har ydermere – jf. kort fra 1952 side 9 – en tæt geografisk lokalitet, hvor folkeholdene og forvaltere så at sige har boet dør om dør med hinanden, haft deres børn gående i samme skole (Gedserodde Skole, senere skolerne i Gedser) og for enkelte ansatte i perioder haft arbejde på begge gårde.

Vilhelm Rasmussen (født 1923) er et eksempel på en medarbejder, der har haft arbejde på begge gårde. Han og familien startede med at bo i et nu nedrevet hus ved Friisenfeldt, hvor han arbejdede i stalden, passede prydhaven m.m. Senere flyttede han og familien ind i Tagpaphuset på Birkemosevej for at være tættere på hans nye arbejdsplads: Det store hønseri på Ludvigsgave, der havde leverancer til diverse æggepakkerier inkl. Godsets egne husholdninger. Senere igen skiftede familien bopæl til det ene af Alléhusene, altså en midtvejs-lokalisering, som indebar, at Vilhelm kunne varetage opgaver på skift mellem Ludvigsgave og Friisenfeldt.

Tagpaphuset på Birkemosevej var et af de fem beboelseshuse, som oprindeligt hørte under Ludvigsgave. Foto: Gitte Ahrenkiel, 29.09.2013

Alléhusene /Fløjhusene for enden af Gedser Oddevej ud til Birkemosevej. Husene blev opført i 1922 foranlediget af, at kvægavlsleder Carl J. Larsen blev tilbudt en livsstilling samt et hus bygget efter hans ønsker. Larsen og familie boede i huset (tv) frem til hans pensionering 1964, hvor han købte hus i Ønslev. Vilhelm og familie boede i huset til højre. Foto: Gitte Ahrenkiel, 06.12.13

Friisenfeldt 29.09.2013. Vilhelm Rasmussen passede på skift kvægbesætningerne på Friisenfeldt og Ludvigsgave. Her genser han arbejdspladsen på Friisenfeldt, hvor han for år tilbage fodrede 80 malkekøer og deres kalve, assisterede malkepigerne og senere i 1950erne, da maskiner overtog malkningen, administrerede han fordringsanlæg og påsætning af malkemaskiner til køernes yver.

Vilhelm og kvægavlsleder Larsen har fået en nærmere præsentation i seriens første bind Friisenfeldt - en Arbejdsplads. Men som det vil fremgå, har Vilhelm og datteren Jette under deres besøg på Ludvigsgave 9. februar 2014 bidraget med yderligere oplysninger samt formidlet kontakter til gavn for denne bog. Foto: Gitte Ahrenkiel

Kort, 1952, viser det tætte geografiske naboskab mellem gårdene Ludvigsgave og Friisenfeldt med Gedserodde Skole placeret midtvejs på vejen Gedserodde.

For enden af Gedserodde vejen op mod Ludvigsgave ligger de to Alléhuse, der vender ud til Birkemosevej. Fortsætter man til højre ad Birkemosevej, passerer indkørslen til Ludvigsgave, ligger hhv. Slottet og Tagpaphuset på hver side af vejen – begge tidligere landarbejderhuse tilknyttet Gjedsergaard.

Forud for nedlæggelsen af et 400 kV Kabel mellem Sudersminde og kysten foretog Museum Lolland-Falster i 2010 en arkæologisk forundersøgelse. Der er bl.a. registreret flere dysser fra bondestenalderen og området omkring Trehøje er udnævnt til kulturarvsareal.

(Kilde: MLF00222 Sudersminde, Museum Lolland-Falster, juni 2010)

Kort opbevares på Gedser Lokalhistoriske Arkiv

Det gode naboskab kom til udtryk ved høst, men også når roerne skulle trækkes op, hugges og luges.

Uddrag af Arbejdsdagbog for Ludvigsgave, december 1923:

Arbejdsdagbog, Ugeberetning for den 25. til den 2. December 1923

I Begyndelsen af denne Uge har det været Graavejr og Tøvejr, men i Onsdags slog Vinden om i Nord og saa begyndte det at fryse. Hovedarbejdet har været Roekørsel og Roeoptagning. Vi blev dog færdige med at tage Roerne op inden Frosten kom. Friisenfeldts Piger og Roekarle var hernede og trække op en halv Dag, saa huggede vore egne Piger dem af Dagen efter. Der er hentet to Læs Tang ved Stranden - som er kørt over paa Roebatteriet paa Dilet. Underskrevet Otto Clausen

Arbejdsdagbog udlånt af Gedser Lokalhistoriske Arkiv

Kildehenvisninger:

MLF00222 Sudersminde, Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kabeltracé ved Sudersminde, udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for Museum Lolland-Falster, juni 2010

LUDVIGSGAVE - FRIISENFELDT

Skabte grundlaget for rød dansk malkerace

Dyrebesætningen på Thorshøjgaard ved Dronningmølle er køer af gammel rød dansk malkerace med egne tyre og opdræt. En sund og robust race, som af Statens Genressourceudvalg er udnævnt til bevaringsbesætning. Foto med tilladelse af Thorshøjgaard - landbruget-thorshoejgaard.dk/

I midten af 1800-tallet indledte dansk landbrug et større forædlingsarbejde af dansk kvæg. Jylland var længst fremme med krydsninger af Ballumkvæg – en stor og kødfuld race, importeret fra marsk-egnene i det nuværende Sønderjylland. (Kilde: Rød Dansk Malkeraces historie)

På Falster var Edvard Tesdorpf, Gjedsergaard, mere interesseret i mælkeydelsen. Hans blik var rettet mod halvøen Angel mellem Flensborg Fjord og Slien, hvorfra han i 1837 importerede "Anglerkvæg" – en race, der er lille og spinkel af krop men til gengæld producerer mælk med et efter datidens forhold højt fedtindhold.

Edvard Tesdorpfs avlsarbejde først på Ourupgaard, senere også på Gjedsergaard og øvrige gårde på Sydfalster, bl.a. Ludvigsgave, vakte stor opmærksomhed.

Folk fra ind- og udland frekventerede ofte hans mønsterlandbrug, der ud over kvægavl indbefattede nye gødskningsmetoder, planteforædling, dræn m.m.

I 1865 var Edvard Tesdorpf i egenskab af præsident for Landhusholdningsselskabet medvirkende til oprettelsen af en dampskibsforbindelse til England og heraf eksport af levende kreaturer.

Regnskabsbog for Ludvigsgave, 1874–75 – opbevares på Gedser Lokalhistoriske Arkiv.

I ovenstående uddrag fra Ludvigsgaves Regnskab for 1874–75 er følgende noteret, bl.a. om gårdens leverancer til England:

Indtægt af Kvægbesætningen:

Foto med tilladelse af Thorshøjgaard - http://www.landbruget-thorshoejgaard.dk/

Tesdorpf indførte en stærkere fodring af malkekvæget end hidtil almindelig anvendt, bl.a. med korn, og i en årrække kunne udviklingen på Ourupgård og Tesdorpfs øvrige ejendomme opstilles som retningsgivende for det intensive landbrug i Danmark med den stærkere vægt på den animalske produktion. Også selve mejeriet blev styrket, først på basis af de holstenske traditioner, siden i takt med de teknologiske landvindinger herhjemme.

(Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, Edvard Tesdorpf)

THORSHØJGAARD: Vi er helt bekendt med Edvard Tesdorpfs arbejde

Det har ikke været muligt at finde billeder af Edvard Tesdorpfs berømmede Ourupgård Stammen af rød malkerace. Heldigvis har Rita Hansen og Niels Stokholm fra Thorshøjgaard været behjælpelige med fotos af deres egen besætning, som i statur har større lighed med Anglerkvæget i det Tesdorpfske avlsmateriale end den jyske Ballum.

Ved forespørgsel om accept til brug af Thorshøjgaards billeder i bogen, svarede Rita og Niels i en mail 24. februar 2014 bekræftende, at deres besætning er anglerkvæg-baseret, Anglerrind.

"Vi er helt bekendt med Edvard Tesdorpfs arbejde med at udbrede Anglerkvæget til øerne, allerede dengang, hvor Angelhalvøen endnu var dansk.

Vi arbejder sammen med den tyske Anglerrind Verein og er lige kommet hjem fra et 2-dages stævne i Angeln-Halle, hvor der i sin tid blev holdt auktion, inden Anglerkvæget blev skibet til Danmark.

Hvert år deltager vi i et 2-dages vinterkursus i den tyske forening: http://www.anglerrind-az.de/

I juni dette år skal vi besøge en biodynamisk gård i Harzen, der også arbejder med Anglerrind og muligvis vil turen føre videre til Polen, hvor der findes enkelte små populationer af racen," oplyser Rita og Niels fra Thorshøjgaard.

Angeln-Halle, hvor der i sin tid blev holdt auktion, inden Anglerkvæget blev skibet til Danmark. I dag rammen om 2-dages stævner, arrangeret af Anglerrind Verein.

Foto: Rita Hansen og Niels Stokholm, Thorshøjgaard.

ANGLERKVÆGET LEVERER FORTSAT MÆLK I TOPKLASSE

Inspireret af mailen fra Thorshøjgaard og oplysningerne om