Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Gårdhistorier fra Arnborg
Gårdhistorier fra Arnborg
Gårdhistorier fra Arnborg
Ebook832 pages8 hours

Gårdhistorier fra Arnborg

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Beskrivelser fra Arnborgs gårde, deres historie, deres ejere.

Her er hvad jeg har fundet og skrevet om gårdene i Arnborg og omegn. En stor tak til alle, der har bidraget med oplysninger til gårdenes historier. Endvidere har jeg mine oplysninger fra kirkebøger, Hammerum Herreds folketællinger, skøder fra Rigsarkivets matrikelsider, DIS Danmark, Landsarkivet i Viborg og Lokalarkivet i Herning. Alle årstal ved overtagelse er fra tinglyste skøder.
LanguageDansk
Release dateJun 17, 2019
ISBN9788743099925
Gårdhistorier fra Arnborg
Author

Grethe Clausen

Grethe Clausen er født 1934 i Gregersen, på Green Enggård, Nørre Greenvej 8. Hun blev gift 1956 med Erik Verner Clausen. Vi flyttede til Lind i en ældrebolig i 2013 fra Arnborg.

Related to Gårdhistorier fra Arnborg

Related ebooks

Related articles

Reviews for Gårdhistorier fra Arnborg

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Gårdhistorier fra Arnborg - Grethe Clausen

    Forord

    Her er hvad jeg har fundet og skrevet om gårdene i Arnborg og omegn. En stor tak til alle, der er bidraget med oplysninger til gårdenes historier. Endvidere har jeg mine oplysninger fra kirkebøger, Hammerum Herreds folketællinger, skøder fra Rigsarkivets matrikelsider, DIS Danmark, Landsarkivet i Viborg og Lokalarkivet i Herning. Alle årstal ved overtagelse er fra tinglyste skøder.

    Nørre Greenvej og Sdr. Greenvej er afskrifter fra min Farbror Kjerstein Gregersens bog Slægter og Befolkning i Green, den findes på Hjemstavnshusets Lokalarkiv, i Arnborg, og fra slægtsbogen Fasterholtslægten skrevet af Kjerstien Gregersen, Koldby, tak til mine fætre fordi de gav mig lov til at bruge disse afskrifter.

    Jeg er født på Green Enggård, Nørre Greenvej 8. Vi flyttede til Lind i en ældrebolig i 2013 fra Arnborg.

    En stor tak til Kaj Mortensen for hans store arbejde med at redigere bogen for mig.

    Grethe Clausen

    Indhold:

    Arnborgvej

    Bygaden

    Fasterholtvej

    Gl. Skarrildvej

    Gottenborgvej

    Greenvej

    Hareskovvej

    Hjortdalvej

    Hjøllundvej

    Holtumvej

    Høgildgårdsvej

    Jens Provstvej

    Krogvejen

    Mindelundvej

    Nr. Greenvej

    Nr. Holtumvej

    Præstelunden

    Sdr. Greenvej

    Skjernvej

    Skovbjergvej

    Toksvigvej

    Tornvigvej

    Østre Toksvigvej

    Arnborgvej 46, Damholt matr. nr. 3 k.

    Toudal er hovedmatriklen - matr. nr. 55c og

    55b Skivildgård – 39d Tousvig er tilkøbte matrikler

    Arnborgvej 46, Damholt, mens alle bygninger var der.

    Peder Pallesen 1877-1918

    Anton Georg Hansen 1918-1951

    Peder Damholt Hansen 1951-31/12 2004

    Teodorus Johannes Marie Borst 2005

    Stuehuset som det så ud år 2004.

    Anna står i døren. Per sidder i stolen.

    24/1 1877. Peder Pallesen Damholt overtog gården med skøde tinglyst 6/11 1880 med et areal på ca. 85 tdr.lan. Det må antages, at Peder Pallesen har bygget et hus på grunden, da der 20 år senere er opført et nyt stuehus i 1897 og ombygget i 1971 til boligareal på 162 m². Første avlsbygning er opført i 1925 og tilbygget 1959. De næste to er opført 1946, den sidste i 1974. Til gården hører et areal jord på 230.662 m².

    Gdr. Peder Pallesen Damholt f. på Fasterholtgård 16/9 1849, d. 5/2 1918 i Damholt, viet 23/3 1877 i Brande kirke til Bodil Marie Larsen f. 25/6 1852 i Brandlund,d. 23/3 1931 i Damholt, datter af husmand og hjemmedyrlæge Lars Peder Pedersen og hustru Ane Margrethe Jeppesdatter, Brandlund, Brande sogn.

    Hans forældre: Palle Pedersen, f. i Rom i Ikast sogn 1803, d. på Fasterholtgård 25/6 1876, hustru Ane Pedersdatter fra St. Sandfeld, f. i Sandfeld 30/4 1815, d. på Fasterholtgård 26/2 1892.

    Peder Pallesen Damholt byggede og beboede gården Damholt, tilkøbte jord fra en matr. nr.3 k. fra Toudal, 2 fra Skivildgård og en fra Tousvig. Peder Jørgensen, tømrer og hjuler i Borup (se tidl.) tømrede stuehuset. Damholt skole blev senere bygget på gårdens grund. Peder Pallesen Damholt var én af de mørke fasterholtere. Han og Bodil Marie var dygtige og agtede folk. Ægteskabet var barnløst, og gården blev overdraget til Anton Georg Hansen.

    Bodil Marie var Peders fars faster. Anton Georg var hos dem i kraft af familieskabet, og fordi de var barnløse. Georg købte gården af Peder Pallesen enke for 22,000 kr. i 1918.

    1918 Anton Georg Hansen, Gdr. Damholt, Arnborg. Anton Georg Hansen f. 12/4 1894 Holtum, Sindbjerg sogn, d. 21/12 1973, søn af husmand Niels Møller Hansen og hustru Karen Larsen, Holtum Sindbjerg sogn, viet 14/11 1918 i Arnborg kirke til Ane Marie Madsen f.13/1 1899, d. 5/9 1961 i Arnborg, datter af Gdr. Mads Kristen Madsen og hustru Dorthea Johanne Jakobsen Hjøllund, Arnborg.

    Gårdens navn er Damholt; den er ca. 80 år gammel, da Anton Georg Hansen overtager den i 1918. Der var dengang opdyrket 74 tdr. ld. mod nu 58 Tdr. Ld., idet der er ca. 8 tdr. ld. hede og kær og frasolgt 24 tdr. ld. Besætningen var ved overtagelsen på 3 Heste, 8 Køer, 8 ungkvæg, 4 svin og tre får. Den er nu på 2 Heste, 14 køer, 14 ungkvæg og 20 svin. Hansen var på Ry Højskole 1917-18 og er ellers uddannet hjemme og på andre gårde. Hansen har været i bestyrelsen for Arnborg andelsmejeri 2 gange, hesteforsikringen og sygekassen og har været formand for Hedeselskabet.

    Børn:

    Karna Karoline Hansen 20/1 1920, gift med Søren Hansen f. 14/11 1918 i Green, gdr. i Green, Arnborg, d. 5/9 1961 i Arnborg, søn af Hans Peder Hansen, Green. Karna er uddannet husholdningslærerinde, har været formand for Arnborg husholdningsforening.

    Peder Damholt Hansen 6/8 1926 i Damholt, viet 2/10 1955 Tvilum Kirke v/ Gern til Anne Marie f. Sørensen 20/ 7 1927 i Gern, d. 28/10 2003 på Herning Sygehus.

    1/9 1951 overtog sønnen Peder Damholt Hansen gården efter sin far. Hans forældre flyttede i nybygget hus på Greenvej i Arnborg. Peder Damholt har drevet gården som sin far med alsidigt landbrug. Anna Marie har hjulpet til hos Dinér Transportable i køkkenet, været syerske på fabrik og syede også privat for folk.

    Børn:

    Bente Damholt Hansen 12/ 4 1956, gift med Poul Bærentsen i Arnborg kirke. Børn:

    Morten Damholt Bærentzen f. 12/12 1980.

    Lars Damholt Bærentsen f.3/2 1984.

    Karin Damholt Hansen, f. 26/6 1957, gift med Joachim Attache f. 24/3 1953 Børn:

    Jonathan Damholt Attache f. 13/8 1991

    Teresa Damholt Attache f. 24/1 1999

    Margit Damholt Hansen f. 11/9 1959, gift med Finn Svendbæk Jensen f. 3/8 1961 Børn:

    Stine Damholt Jensen f. 2/11 1984.

    Mads Damholt Svendbæk Jensen f. 13/12 1988.

    Anne Marie Damholt Hansen f. 30/6 1961, gift med Henning Lausen f. 13/9 1966 Børn:

    Emil Damholt Hansen f. 9/1 1997.

    Laura Damholt Hansen f. 22/7 2002.

    Per Damholt Hansen f. 12/7 1964, gift med Helle Pedersen f. 14/8 1968Michelle Damholt Hansen f. 1/1 1995 Mikkel Damholt Hansen f. 13/2 1999.

    2001 sælger Peder Damholt matr. nr.39d til Bue Mortensen.

    31/12 2004 sælger Peder Damholt gården til Teodorus Johannes Marie Borst, Mindelundvej 8. Bygningerne bliver i dag lejet ud.

    Arnborgvej 75. Matr nr. 1m. (førhen Fasterholtvej 18)

    Matriklerne 3k og 3s har også hørt ind under denne gård

    Gården er udstykket fra Øster Kirkegård, matr. nr. 1a. Gl. Skarrildvej 15, Arnborg

    Gården i 1954

    Jens Peder Vissing 1908-1911

    Diderik Vissing 1911-1921

    Lars Peder Larsen 1921-1952

    Ebbe Larsen 1952-1984

    Gunnar Jensen 1984-1989

    Jørgen Jensen ¼ del og ¾ til Knud Jensen 9/7 1989

    Jørgen Jensen købte al jord i 1994

    Ebbe Larsen køber bygninger tilbage i 1995

    Kjeld Fisker 2009

    1908 købte Jens Peder Vissing ejendommen. Gården var bygget var bygget på 25 tdr. ld. Jord. Der har været ældre bygninger på stedet, da ejendommen er oprettet i 1908 Stuehuset på billedet er opført 1935 ombygget i 1970 til 160 m², staldbygninger er opført 1948. Matriklen har i dag et areal på 3.976 m².

    1911 overtog sønnen Didrik Andersen Skov Vissing f. 22/3 1884, d. 26/10 1968 i Arnborg, viet 18/10 1911 i Arnborg Kirke til Oline Nielsine Olsen f. 18/11 1882, d. 21/4 1936 datter af tømrer Markus Olsen og hustru Nielsine Vilhelmine Nielsen Gl. Arnborg, gården. Didrik Vissing overtog ejendommen Arnborgvej 75, (førhen Fasterholtvej 18) efter sin far og havde den de første 10 år af deres ægteskab.

    1921 købte de ejendommen på Skovbjergvej 10.

    Børn:

    Sigvald William Emil Vissing f. 17/5 1912 i Arnborg, d. 19/4 1994, blev begravet 23/4 1994 ved Arnborg kirke, viet 7/10 1940 i Arnborg kirke til Rose Solveig Pedersen f. 10/11 1920, d. 1/7 2005 på plejehjemmet Højbo, Arnborg, datter af landmand Lund Rauff Pedersen og Marie Jensen

    Ingrid Vissing f. 27/9 1914 i Arnborg, d. 25/11 1983 på Kjellerup sygehus, begravet på Kollund kirkegård, viet 5/5 1940 til landmand Kristen Pedersen f. 24/4 1913 i Høgild, Rind sogn, søn af Ingvard Pedersen og hustru Anne. Ingrid arbejdede på tekstilfabrik.

    Markus Osvald Skov Vissing f. 17/4 1917 i Arnborg, viet 10/10 1944 i Skarrild kirke til Ellen Martine Knudsen f. 17/1 1926 i Ronnum, Skarrild Sogn, datter af Knud Ronnum Knudsen og hustru Karen Marie Nielsen.

    Jens Peter Vissing f. 20/2 1921 i Arnborg, d. 25/8 1997, ugift, landbrugs- og skovarbejder.

    Niels Lauridsen Vissing f.9/8 1923 i Arnborg, d. 22/4 1980 i Stakroge, viet 6/9 1949 i Arnborg Kirke til Sonja Pedersen f. 28/8 1926 i Green, datter af Lund Rauff Pedersen og hustru Marie Jensen.

    Bent Carl Vissing f. 1/10 1926 Bent og Viggo er født på Skovbjergvej 10.

    Viggo Skov Vissing f. 1/10 1926.

    Plejebarn Ejnar Christian Jensen f.2/5 1909 i Vind sogn, d. 28/11 1987 i Arnborg, søn af Anne Marie Pedersen f. Jensen og fader Peder Mathiasen, Nr. Omme, Ejnar Jensen har været barn hos Oline og Didrik Vissing på lige fod med deres egne børn (Læs Mindelundvej 10).

    1921 overtog Lars Peder Larsen ejendommen f. 7/1 1893 i Brandlund, Brande Sogn, søn af gdr. Jeppe Larsen, Lille Nedergård, Brande sogn og hustru Ane Marie Kirstine Nielsen, viet 12/7 1923 i Skarrild kirke til Maren Christensen f. 28/8 1894, datter af Christen Kragsig Christensen, hustru Karen, Assing.

    Ebbe fortæller:

    Matr. nr. 3 k. er udstykket fra Peder Damholts ejendom ca. 25 tdr. ld. blev købt i 1921. Der var en kromand Lauridsen, der ejede et stykke jord mellem Villiam Vissing og Niels Peder Troelsen. Peder Larsens købte disse ca. 28 tdr. ld., der blev lagt til gården i 1940, og som har tilhørt Præstmark.

    Børn:

    Ebbe Larsen f. 24/10 1925 i Damholt.

    Åse Marie Larsen f. 20/1 1929 i Damholt, viet i Arnborg kirke 14/4 1957 til mejerist Hans Peder Andersen Randbøl by og sogn, Vejle amt f. 2/10 1921 i Endelt, Voer sogn, Hjørring amt, søn af Afdøde Niels Christian Andersen og afdøde hustru Else Marie Rasmussen, Flauenskjold, Voer sogn.

    Der var dengang opdyrket 35 tdr. ld. mod nu 45 tdr. ld., idet der er opdyrket 10 tdr. ld. hede. Der var kun et langhus - stuehus i den ene ende og stald i den anden. Besætningen var 3 heste, 15 køer, 15 ungkvæg og 40 svin.

    Der er siden først købt 25 tdr. ld, hvoraf de 7 tdr. ld. var hede og senere igen 28 tdr. ld. uopdyrket hede og mose. Alt dette er nu opdyrket, og der er bygget både stuehus og lade samt andre huse.

    Peder Larsen var på Roskilde højskole 1915-16 og på Korinth landbrugsskole 1919-20, var formand for hesteforsikringen, i bestyrelsen for mergelselskabet, har været revisor i sygekassen og mejeriet, formand for Arnborg Andelsmejeri, har været i bestyrelsen for sygekassen og formand i gymnastikforeningen. Peder Larsen var kommunekasserer i Arnborg kommune o. 1945-1950, hvor Ricard Christensen blev ansat som kommunekæmner. Da Peder Larsen i 1951 solgte gården, købte han huset på Skjernvej 12 og havde posthus dér i mange år fra 1951 til 1971.

    Billedet er fra Maren og Peder Larsens sølvbryllup i 1948

    1952 overtog sønnen Ebbe Larsen gården efter sine forældre med et areal på 78 tdr. ld. Der var tidens maskiner og redskaber, og normal besætning var 18 køer, 20 ungkreaturer, ingen heste, men traktor, 13 søer samt svin og fjerkræ.

    Ebbe Larsen f. 24/10 1925, søn af Lars Peder Larsen gdr., Damholt, Arnborg og hustru Maren, viet 23/6 1951 i Smidstrup kirke til Inger Ravn Nielsen f. 31/1 1930 i Herslev.

    Forældre: Tømrer Ejnar Ravn Nielsen Hostrup, hustru Alma Margrethe.

    Bedsteforældre: Ff. Hans Ravn Nielsen, fm. Mette Karen, Herslev.

    Mf. Tækkemand og landmand Chr. Andersen. Mm. Jensine, Vrå.

    Børn:

    Erling Ravn Larsen f. 18/6 1952 i Damholt, d. 24/10 2009 i København, urne nedsat på Arnborg kirkegård.

    Bent Ravn Larsen f. 4/4 1954 i Damholt, g. m. Irene Bæk, tidl. Arnborg.

    Hans Jørgen Ravn Larsen f. 30/6 1957, d. 3/2 2000 i Tjørring, urne nedsat på Arnborg kirkegård.

    Eva Ravn Larsen f. 25/5 1960 i Damholt, døbt i Fasterholt kirke 10/7 1960 af Pastor Niels Lund.

    Jesper Ravn Larsen f. 21/10 1963 i Damholt.

    1983 købte Gunnar Jensen, Greenvej 34, gården af Ebbe Larsen.

    1989 købte Jørgen Jensen og hans søn Knud jorden af Gunnar Jensen. Denne gård kom i vejen for motorvejen og er i dag ude af billedet.

    1995 købte Ebbe Larsen stuehuset tilbage uden jord, udbygningerne var revet ned.

    2009 ejes ejendommen af Kjeld Fisker Holtumvej 9, og Ebbe Larsen er flyttet i lejlighed i Herning. Stuehuset er revet ned.

    Arnborgvej 77, matr. nr. er nu 3x.

    Før 1990 var matr nr. 3ac. 3am. 3as og 3at.

    Ændringsdato 10. maj 1990

    Gården blev bygget 1929-1930 og kaldes Ungkarlebjerget

    Mary Hansen 1930-1974

    Gunnar Hansen 1974-1988

    Ricard Hansen 1974-1989

    Jørgen Kvist 1990

    Mary og Peder Hansen

    Ricard og Gunnar

    Stuehuset er opført i 1930 og ombygget i 2005 til et samlet bolig på 243 m². Første avlsbygning er opført 1939, næste i 1950 og ombygget i 1965, den sidste i 1954. Matriklens jordareal var før 1990 på 26.978 m².

    1930 Mary Troelsen f. 7/7 1902 på Nørlund, Holtum, Arnborg, d. 16/11 1979 på Herning sygehus, viet 7/9 1923 i Arnborg kirke til lærer Peder Hansen, Damholt skole f. 26/1 1887 i Krymlinge, Everdrup sogn, d. 15/5 1928 i Damholt, søn af gmd. Lars Hansen og hustru Karen Marie Hansen, lærer på Damholt skole fra 1917-1928.

    Børn:

    Gunnar Hansen f. 10/7 1924 Damholt skole, d. 17/3 1988 på Herning sygehus, ugift, ejede ved sin død gården på Arnborgvej 77 sammen med sin bror.

    Richard Hansen f. 18/8 1925 Damholt skole, d. 12/2 1989 på Herning sygehus. Ugift, overtog gården.

    Efter Peder Hansens død købte Mary Hansen i 1929 en udstykning fra Peterslyst Greenvej 30, og byggede et hjem til sig og sine to drenge. Hertil flyttede hendes forældre fra Nørlund Holtumvej, da de solgte gården Nørlund til sønnen Niels Peder Troelsen, og nød deres otium.

    Erik Pallesen Fasterholt f. 25/5 1857 på Fasterholtgård, d. 19/5 1942 i Damholt, søn af Palle Fasterholt og hustru Ane Pedersdatter,Fasterholtgård. Han var ugift og i slutningen af 1880'erne bestyrer i Pedersborg Brande Sogn for søsteren, Kirsten.

    Derfra rejste han Sjælland og boede der ca.40 år i Helsingør, først som vognmand og senere, da hestekøretøjerne var slået ud af bilerne, som medhjælper ved et gartneri. Som gammel længtes han hjem og rejste tilbage til Fasterholt, hvor han fandt et tilholdssted hos sine slægtninge, Mary Hansen og hendes forældre Christen Troelsen og hustru Ane Marie. Her døde han 1½ år efter sin hjemkomst. Han ligger begravet på Arnborg kirkegård.

    Mary Hansen har bl. a. haft Karen og Richard Christensen boende i aftægtslejligheden, mens kæmnerkontoret med tilhørende beboelse på Skjernvej 5 blev bygget.

    Mary Hansen fik under krigen plejetilladelse til tre børn, Minna, Knud og Grethe Lund. Jeg husker, de var ikke ret store, og de manglede kærlighed og omsorg og en fast hånd, hvilket de fik hos Mary, Gunnar og Richard. Det var et meget stort ansvar, men børnene havde det godt og betragtede hjemmet som deres og Mary som deres mor.

    Gunnar var meget udadvendt, var formand i bestyrelsen for ungdomsforeningen, hvor han gjorde et meget stort stykke arbejde. Det var ikke altid lige let at få det til at hænge sammen, hvorimod Richard mere var den hjemmegående, der passede marken og deslige.

    Mary Hansens tre plejebørn:

    Deres Forældre: Fodermester Johannes Lund f. 10/12 1902 og Alma Natalia Nielsen f. ,20/2 1910. Bopæl: Haraldsmark, viet i Asferg kirke 16/12 1929

    Søren Vilhelm Lund f. 3/9 1932 i Astrup, Ødum sogn, døbt 25/9 1932 i Hadbjerg kirke

    Knud Erik Lund f. 3/6 1935 i Røved, Ødum sogn, døbt i kirken 25/8 1935 afsognepræsten, d. 14/5 1936 på Skt. Josef Hospital, begravet på Ødum kirkegård 21/5 1936.

    Minna Marie Lund f. 3/9 1938 i Sankt Johannes sogn på Jydsk Fødselsanstalt, Århus, hjemmedøbt 4/10 1938 af provst Andersen, fremstillet i Ødum kirke 2/6 1940.

    Knud Morten Lund f. 1/4 1942 i Selling, Ødum sogn, hjemmedøbt 10/4 1942, konfirmeret 18/3 1956 i Fasterholt kirke af pastor Niels Lund, Arnborg.

    Grethe Connie Lund f. 28/7 1943 i Voulund, Rind Sogn, døbt i Kølkær kirke10/10 1943, konfirmeret i Fasterholt kirke 23/3 1958 af Pastor Niels Lund, Arnborg.

    1974 solgte Mary Hansen gården til sine sønner, Gunnar og Richard Hansen.

    Mary Hansen døde 1979, Gunnar døde 1988 og Richard 1989, alle af kræft.

    Testamentet var skrevet, og alt skulle skænkes til Kræftens Bekæmpelse. Der blev holdt Auktion over indboet, hvor familien kunne byde på indboet, der var i huset.

    Jens Christian Jensen (dengang Fasterholtvej 9) købte hele ejendommen i 1989. Derefter solgte han bygninger og 2,1 ha. jord til Jørgen Kvist fra Høgild.

    1988 Jørgen Kvist f. 7/4 1964 i Høgild, søn af Elly og Harald Kvist, Høgild, viet 27/5 1995 i Arnborg Kirke til Britta Såby Nielsen f. 26/5 1961 på Nyminde Hjortdalvej, Arnborg, datter af Villy Såby Nielsen og hustru Karna, Hjortdalvej.

    Børn:

    Mette Såby Kvist f. 16/1 1996 i Damholt.

    Helle Såby Kvist f. 19/12 1997 i Damholt.

    Bygaden 2a, Gammelgård, Arnborg matr. nr. 9a.

    Til venstre tilbygningen, som er købmandsbutik, i 1895.

    Gården tilhører da købmand Troels Marinus Troelsen, Realregister Timring-Arnborg X.R.I (H.L.A.) Ejendommen matr. nr. 9.a. m. fl. Arnborg sogn, Gammel Arnborg.

    Laurids Andersen (1795) 1809

    Niels Andersen 1809-1835

    Laurids Nielsen 1835-1876

    Niels Lauridsen 1876-1891

    Niels Christian Thomsen 1891 1894

    Troels Marinus Troelsen 1894-1924

    Niels Peder Troelsen 1924-1961

    Troels Troelsen 1961-1998

    Åse Troelsen 1998

    1795:-- 4 mænd i Gl. Arnborg udskifter deres eng imellem sig. Laurids Andersen, Niels Madsen Skouberg, Peder Christensen og Henrik Christensen.

    Laurids Andersen f. ca. 1739, d. 5/11 1817 i Gl. Arnborg og hustru Kirsten Pedersdatter f. ca. 1741, d. 23/9 1816 i Gl. Arnborg. Begge blev begravet på Arnborg kirkegård.

    Johanne Michelsdatter f. ca. 1708, mandens moder.

    Børn:

    Inger Lauridsdatter f. ca. 1770 gift med Niels Andersen

    Johanne Lauridsdatter døbt 4 søndag efter påske 1776, viet 21/10 1815 i Arnborg kirke til enkemand. Peder Andersen f. 1761, Fjelstervang.

    I Arnborg Sogns Historie af Johan C. Sulkjær side 87: en i 1791 nævnte Nørgårdsmand Laurids Andersen døde som aftægtsmand 1854, 84 år gl. efter i 1809 at have afstået gården til søn.

    Adkomster:

    At intet kan nævnes lovstridigt i Ægteskabs Fuldbyrdelse imellem Velagtede Ungkarl Niels Andersen af Moesgaard i Assing Sogn og Pigen Inger Lauridsdatter af Gammel Arnborg, det bevidnes af os som Forlovere.

    Scharild Præstegård d. 19. September. 1802

    Laurids Andersen Henning Christensen

    1809

    Niels Andersen, skøde, tinglæst, 8 Juli 1809 og hustru Inger Lauridsdatter overtog hendes fødehjem

    1809 Inger Lauridsdatter f. ca. 1770, d. 2/4 1854 på Gammelgård Arnborg sogn, viet 16/10 1802 i Arnborg kirke til Niels Andersen f. 15/4 1767 i Pårup, Assing sogn, d. 8/1 1854 som aftægtsmand i Gl. Arnborg.

    Børn:

    Laurids Nielsen døbt 17/7 1803 i præstegården, fremstillet i kirken 4 september overtog Gammelgård.

    Ane Nielsdatter døbt 5/3 1805 i præstegården, fremstillet i kirken 2. påskedag, viet 16/4 1838 i Arnborg kirke til enkemand Peder Gydesen Sdr. Felding, Gl. Mark

    Kirsten Nielsdatter døbt 27/12 1808 i Anneksgården, fremstillet i kirken 14/2 1809, d. 26/9 1828 i Gl. Arnborg.

    Edel Marie Nielsdatter f. 24/7 1812, konfirmeret hjemme hos forældrene 1827

    1835

    Skøde af 19. april 1835 fra Niels Andersen Gammel Arnborg by i Arnborg sogn til hans søn Laurids Nielsen på gaarden i Arnborg by for købesum 200 rbd. samt aftægt til forældrene.

    1835 Laurids Nielsen døbt 17/7 1803, d. 12/10 1884 i Gl. Arnborg som aftægtsmand, viet 26/12 1835 i Arnborg kirke til Maren Nielsdatter f. 8/10 1809 Brande sogn, d. 31/8 1882 i Gl Arnborg. De overtager fødegården.

    Jørgen Jørgensen Borup fortæller, at Laurids Nielsens og Marens aftægtshus lå ved vejen mellem Fasterholt og Arnborg (i dag Fasterholtvej 6). Her sad Laurids Nielsen ofte og bandt koste af revlingris, hvis skarpe lugt fyldte huset.

    Børn:

    Niels Lauridsen f. 2/6 1839 i Gl Arnborg, d. 3/2 1927, begravet på Arnborg kirkegård 8/2 1927, overtog fødegården. Faddere: Kone Ane Nielsdatter, Peder Gudesen, Sdr. Felding.

    Maren Lauridsen f. 22/5 1841 på Gammelgård, Arnborg sogn, konfirmeret i hjemmet 1856, ugift. d. 7/6 1916 på Gammelgård Arnborg sogn.

    Jens Peder Lauridsen f. 24/11 1843 på Gammelgård, Arnborg sogn, d. 1/7 1854 ved drukneulykke i åen ved Døvling.

    Marie Lauridsen f.25/1 1847 på Gammelgård, konfirmeret i hjemmet 1861, ugift, d. 14/2 1925 på Gammelgård Arnborg sogn.

    Inger Lauridsen f. 18/2 1849 på Gammelgård, konfirmeret i Arnborg kirke 1869, viet 24/9 1880 i Arnborg kirke til husmand af Frifeldt Jens Peder Vissing 9/6 1851, læs mere på Holtumvej 9.

    Niels Andersen og Inger Lauridsdatter er aftægtsforældre og forsørges af sønnen. Deres datter Edel Marie passer sine gamle forældre.

    1876 Dmb. Niels Lauridsen f. 2/6 1839 Gl. Arnborg, d. 3/2 1927 samme sted, viet 30/1 1881 til Ane Christensen Skovbjerg f. 11/5 1836, d. 4/7 1887 i Arnborg, datter af Chr. Pedersen Skovbjerg og hustru Johanne Pedersdatter, Skovbjerggård, Arnborg sogn.

    Niels Lauridsen overtog sin fødegård i Gl. Arnborg (Nørgård) Gammelgård. Senere solgte han til sin svigersøn politibetjent Niels Christian Thomsen og byggede selv en ny gård øst for Arnborg kro af mursten, som de selv brændte, Nygård Arnborgvej 9, hvor der var et hedeareal, som Niels Lauridsen med stor flid opdyrkede over 100 tdr. ld. af. Niels Lauridsens 2 søstre flyttede med ud på den nye gård som husbestyrerinder, da hans hustru Ane var død 1887. Omkring 1920 solgte han dog denne gård og flyttede sammen med sine søstre tilbage til sin fødegård, hvor de sad til leje, først hos Troels Marinus Troelsen, senere hos sønnen Niels Peder Troelsen og levede her til deres død. Niels Lauridsen døde1927.

    Niels Laursen var veteran fra 1864. Han var en ypperlig fortæller og har fortalt mange træk fra krigen. Her gengives nogle:

    Engang var han sammen med en kammerat sat på en farlig post. Kammeraten rakte ham feltflasken: Nej tak, sagde Niels, ska a dø, vil a i det mindst go ædru ud a verden.

    Under flugten fra Dybbøl måtte soldaterne over en bakke, hvor de var stærkt udsatte for tyskernes kugler, og hvor mange af dem faldt. Omsider kom de til et dige, hvor de sprang op og lod sig rulle ned på den anden side:

    Og så var vi i grunden reddet, sagde Niels.

    Niels Laursen fortæller videre: "Vi var i en patrullie, der var ud o rekognosering, kommen ind i en goer, huer vi nød en forfriskning, da bløw der såe: Æ Tyskere er her.

    A so ud å æ vinni, o ud i æ goer, ku a sie djer bajonetter stik op øver æ møddingskant.

    Der sprang o jen gång en klynge a vos øver æ gorsled, o hæer fåel trej mand.

    A vint ledt, o da a sprang, war æ skydning savnet, o mens a ku høer æ kuller, de fløjt, rænd a nier øver æ mark o slow en kolbøtt øwer en digg. A vest knap, om a war ramt eller uskaj".

    Laust Frandsen, den gamle spillemand, der har kendt ham i et langt liv, siger om Niels Laursen, at han var en herlig mand. en mand, en ku stuel o.

    Han blev hædret med Dannebrogskorset 1864.

    Han døde på sin fødegård 3. feb. 1927 og blev begravet på Arnborg kirkegård.

    I ægteskabet et barn:

    Laurits Lauritsen f. 19/5 1882 i Arnborg var blind. Da han var 10 år, blev han sendt til København til Blindeinstituttet, senere musikuddannelsen i København 1892-1905, bestod organisteksamen ved Det kgl. danske Musikkonservatorium 1904. Vikar ved Nathanaels Kirken i København til 1910. Samme år ansat som organist ved Skive Købstadskirke og virkede der til sin død 1946.

    Har udgivet adskillige musikværker for sang, klaver og orgel.

    Laurits Lauridsen er viet 7/7 1916 i Skive Kirke til Ane Marie Jensen f. 1/1 1886.

    Deres børn:

    Gunna Lauritsen, f. 1/11 1917. uddannet sygeplejerske, gift med prokorist Georg Steen Pedersen, f. 9/11 1917.

    11 august 1891 overtog gendarm og svigersøn Niels Christian Thomsen ejendommen, f. 17/5 1864 i Rind sogn, d. 1/8 1935, begravet på Arnborg kirkegård, viet 9/7 1889 i Arnborg kirke til Kirsten Kathrine Troelsen f 27/7 1862, d. 2/1 1940, begravet på Arnborg kirkegård, datter af Niels Peder Troelsen og Maren Christensen Skovbjerg, Pederslyst, Arnborg sogn.

    17 august 1894 sælges den igen til Troels Marinus Troelsen. Den er stadig år 2006 i familiens eje.

    Gårdens navn er Nørgård indtil 1920. Navnet blev da Gammelgård.

    Gammelgård med købmands butikken i forgrunden 1895

    Skarrild Kirkebog 1892-1904. C. 521 A-1

    Ægteviede 1897:

    Ungkarl købmand af gl. Arnborg Troels Marinus Troelsen, f. 3/2 1870 på Tovdal Mark i Arnborg, d. 13/12 1954 i Arnborg. Forældre: Husmand af Tovdal Mark Niels Peter Troelsen og hustru Maren Christensen Skovbjerg og pigen Ellen Kirstine Olesen af Silstrup i Skarrild, født samme 22/3 1875, d. 26/7 1964 i Arnborg. Forældre: Gdr. af Silstrup Niels Olesen Pilgård og hustru Ane Olesen.

    Folovere: Husmand af Tovdal Mark Niels Peter Troelsen og gdr. af Silstrup Niels Olesen Pilgård. Vielsen fandt sted i Skarrild Kirke 16/11 1897 i Skarrild Sogn.

    Tillysning var bestilt 7/10 1897 og fandt sted 17., 19. og 20. søndag efter trinitatis.

    Viedes af sognepræsten af Arnborg J. A. Nikolaisen efter brudeparrets ønske og med tilladelse af sognepræsten i Skarrild.

    Troels Marinus Troelsen og Ellen Kirstine Olsen.

    T. M. Troelsen købte 1890 Niels Laursens gård af svogeren N. C. Thomsen. Der var da med undtagelse af nogle få træer på bakken intet plantet på ejendommen. I 1890'erne anlagdes plantagerne på bakken (østskråningen af Gottenborg banke) og ved landevejen (den nuværende præstegårdsplantage). I alt plantedes i disse år 40.000 graner. For dette arbejde hædredes Troelsen med Hedeselskabets sølvbæger og diplom.

    Også på andre områder indenfor landbruget havde hans interesse og høstede gavn af hans initiativ. Dette gælder særligt engenes kultivering gennem vandingsanlæg, hvor han udviste en indstilling, der rakte langt ud over egne økonomiske interesser, og som blev til gavn for såvel kolleger som egn langt ud i fremtiden.

    Hans første anlæg til engvanding var et hjul, der drevet af strømmen, trak vand op af åen, og gennem grøfter ledtes det ud over engen. Af sådanne vandhjul var der i åens løb mange, og man kunne i 1947 stadig se pælene, hvor anlæggene havde været. Troelsen var klar over, hvor dårlig virkningen af disse anlæg var og tog så initiativet til anlæg af en vandkanal fra åen ved Skovbjerggård. Den skulle føre overrislingsvand til engene på begge sider af åen fra Skovbjerggård til Arnborg Kirkegårde.

    Da beboerne ikke kunne blive enige, og det så ud til, at planen skulle slås i stykker, påtog Troelsen sig at lade arbejdet udføre mod, at lodsejerne betalte ham 300 kr. for hver fod vand. 1907 påbegyndtes arbejdet, og 1909 kunne kanalen afleveres. Den havde kostet 7000 kr., afløste 12 vandhjul og fordoblede eller tredoblede høhøsten.

    3.december 1895 løste Troelsen bevilling som købmand i Arnborg med lokaler i gårdens storstue. 1913 byggedes forretningen på Præstelunden 24.

    1935 kunne Troelsen fejre 40 års jubilæum som købmand, og museumsforstander H. P. Hansen, skrev da den 27. november i Herning folkeblad en artikel om hans liv og udstrakte virksomhed. Også 50 års jubilæum fik Troelsen lov at fejre som leder af den gamle forretning. Såvel han som hans hustru var da genstand for megen opmærksomhed fra de mange venner, som de ved mange års virksomhed og venlighed havde fået.

    Børn i ægteskabet:

    Niels Peder Troelsen f. 27/4 1899, d. 11/3 1984 på plejehjemmet Højbo i Arnborg, viet 21/11 1926 i Jelling Kirke til Katrine Villumsen f. 22/5 1898, d. 28/7 1986 på plejehjemmet Højbo i Arnborg, datter af gdr. Mathias Willumsen, Langkjær, Brande Sogn. Overtog fødehjemmet.

    Anne Troelsen f. 14/7 1900, d. 13/2 1980, ugift, forretningsfører, begravet på Arnborg kirkegård.

    Maren Johanne Troelsen f. 9/3 1902, viet 24/10 1924 i Arnborg Kirke til Jens Bækgård f. 1/7 1896 i Rind, overtog Øster Kirkegård Gl. Skarrildvej.

    Niels Pilgård Troelsen f. 15/4 1904, d. 22/8 1972, viet 11/11 1928 i Arnborg Kirke til Asta Katrine Haugård f. 27/5 1908 på Galten mark, Galten sogn, d. 18/1 1979, datter af hotelejer Knud Peter Emil Andersen Haugård og hustru Anna Hjortshøj, Arnborg, overtog købmandsforretningen. Ligger begravet på Arnborg kirkegård.

    Ane Elkjær Troelsen f. 3/2 1906, viet 17/12 1932 i Holsted til Jeppe Larsen Remmebo f. 19/11 1892, postbud Esbjerg.

    Klara Eleonora Kristine Troelsen f. 21/4 1910, sygeplejeuddannet og diakon på Diakonissestiftelsen i København, ugift.

    Gerda Marie Troelsen f. 27/11 1917, viet 1/6-1941 i Arnborg Kirke til Niels Østergård f. 2076 1914, vognmand, Kibæk. Bopæl: Gjellerup

    8.nov. 1924 overtog T. M. Troelsens søn Niels Peder Troelsen Gammelgård. (Se tinglysningskopi 1924-L 2497 15. nov. 1924).

    Niels Peder Troelsen og Katrine Willumsen

    Gårdens navn er Gammelgård; den er en gammel hovedgård og er flyttet hertil 1862. Peder Troelsen overtog den 1/11-1924. Der var dengang opdyrket 38 tdr. land, hvilket er det samme som nu. Besætningen var ved overtagelsen 2 heste, 4 køer og 2 ungkvæg.

    Den er nu på 3 heste, 6 køer, 4 ungkvæg og 40 svin.

    Peder Troelsen var på Ryslinge Højskole 1918-19. Han var medlem af menighedsrådet, formand for forsamlingshuset i mange år, i kvægavlsforeningen, venstrevælgerforeningen og kontrolforeningen, har været i bestyrelsen for mejeriet, mergelselskabet, kanalselskabet, landboforeningen og hesteforsikringen.

    Børn:

    Købmand Tage Henneberg Troelsen f. 27/7 1928, på Gammelgård, Arnborg, d. i Helsinge, viet 11/9 1955 til Inger f. Larsen 28/10 1928, Grædsted, datter af bødker Ejner Larsen Grædsted, Sjælland.

    Søn: Peter Henneberg Troelsen f. 14/2 1960.

    Martha Kirstine Henneberg Troelsen f. 17/10 1931 på Gammelgård, Arnborg. Bopæl: Aulum i ca. 35 år.

    Søn: Niels Christian Troelsen f. 4/7 1967 i Bonnet, viet i Ryde Kirke v/ Vinderup til Kirsten Kristensen. Bopæl: Ljørring, Aulum.

    Troels Mathias Troelsen Gl. Gård, Arnborg, f. 9/11 1933, d. 24/11 1998 på Herning sygehus, viet 27/12 1961 til Åse Commerou f.30/1 1939, datter af gdr. Ludvig Commerou, Rørbæk, Vesterlund, Thyregod.

    Birthe Henneberg Troelsen, f. 29/3 1935 Gammelgård, viet 16/4 1960 til Prokorist Vagn Engholm Hansen f. 1/2 1927, søn af Anton Engholm Hansen, Nørre Jernløse, Sjælland. Bopæl: Svendborg.

    (se i øvrigt Søndergård Gl Skarrildvej 7, Arnborg)

    Billedet er taget på Ane Elkjærs 50 års fødselsdag

    1) Gerda Marie Troelsen 2) Maren Johanne Troelsen 3) Anne Troelsen

    4) Klara Eleonora Kirstine Troelsen 5) Ane Elkjær Troelsen

    6) Svend er Ane Elkjær og Jeppes søn 7) Niels Peder Troelsen

    8) Ellen Kirstine Troelsen mor 9) Niels Pilgård Troelsen

    1961 overtog sønnen Troels M. Troelsen gården. Peder og Katrine byggede et nyt stuehus til Søndergård og flyttede derned, Gl. Skarrildvej 7. De blev bestyrer af campingpladsen FDM på Skjernvej v/ St. Toudahl, Arnborg, hvor de var i mange år om sommeren, Der havde de mange gode timer sammen med faste campinggæster.

    Troels M. Troelsen har drevet gården videre med planteavl og kvægdrift og drev bl. a ornecentral fra gården. Han har været i bestyrelsen for Arnborg Idrætsforening og Borgerforeningen. Efter Troels’s død ejer hustruen Åse stadig gården, men forpagter jorden ud.

    Børn i Ægteskabet:

    Tina Troelsen f. 15/5 1963 på Gammelgård ugift.

    Tait Troelsen f. 15/2 1967 på Gammelgård ugift.

    Bygaden 14, matr. nr. 10a, Arnborg.

    1/10 2012 hører matr. nr. 10a, 10bg og 22m til gården, et grundareal på 128.282 m²

    Det gamle stuehus som Vilhelm Hoff måske har bygget omkring 1900.

    Her ses det gamle og det det nye stuehus i 2010

    Det gamle blev fjernet i 2011

    Morten Jepsen 1817-1857

    Lars Nielsen ca. 1857-1874

    Rasmus Flescher Hoff 1874-1890

    fælles med bror F.C. Hoff

    Lars Peder Magnussen 1890-1891

    Rasmus Flescher Hoff 1891 1895

    Johannes Hoff 1895 1897

    Carl Frederik Vilhelm Hoff 1897-1951

    Villy Jørgensen 1951-2010

    Johnny Jørgensen 2010

    1840

    14) Nota med navnet Morten Jepsen Stakkrog, som tidligere har ejet et sted i Gottenborg i Arnborg sogn. (Er Bygaden 14).

    15) Skøde af 21. juni 1840 fra Ole Mortensen, førhen Arnborg, til Mads Christian Pedersen ibidem, på hans gaard Nørgaard i Gammel Arnborg by, Arnborg sogn, for købesum 285 rbd,. plus aftægt til gaardens tidligere ejer Morten Jepsen Stakkrog og hustru. - Angående nota ved tinglæsningen. Sammenlign med nr. 14.

    1874 købte brødrene Rasmus Flecher Hoff og F.C. Hoff Lars Nielsens landejendom, som de drev sammen, og Rasmus Flecher Hoff kunne forsætte med sit håndværk som sadelmager. Det må antages, at Lars Nielsen har ejet gården og boet på den ( i dag Bygaden 14), da denne matrikel har bogstav nr 10a. som er hovedmatriklen. Herfra har Lars Nielsen så udstykket jorden fra til det, der i dag 2011 er Kærgården, Fasterholtvej 7 og bygget sig en ny gård. Der er opført stuehus og avlsbygning i 1894.

    Rasmus Flescher Hoff blev uddannet som sadelmager og rejste derefter en tid som håndværkssvend i Tyskland. Ved sit giftermål købte han et lille hus i Jybæk i Slesvig, men senere måtte han på grund af krigen rejse til Danmark med sin familie, og han deltog så i krigen på dansk side og hjemsendtes som korporal.

    Efter at være kommet til Danmark fortsatte Rasmus Flescher Hoff som vandresadelmager. Han boede først ca. fire år i Vonsild, derpå et par år i Hoed ved Grenå og kom så til Arnborg.

    Rasmus Fleischer Hoff f. 1/4 1838 i Grenå, døbt 24/6 1938 i Grenå Kirke, d. 31/10 1924 i Gl.

    Arnborg, begravet 5/11 1924 på Arnborg kirkegård, søn af Johannes Jensen Basballe Hoff og hustru Mariane Jensdatter, Grenå. Faddere ved dåben var madam Offermann, jomfru Hjersing, skolelærer Olsen, skolelærer Johannsen samt toldbetjent Bøtkjer, alle Grenå, viet 26/12 1863 i Slesvig til Maria Catharina Moltzen f. 23/7 1843 i Slesvig, d. 27/4 1928 i Arnborg, begravet 2/5 1928 på Arnborg kirkegård, datter af Hans Heinrich Moltzen og hustru Agnetha Christina, Slesvig.

    Rasmus Flescher Hoff og hustru opnåede at holde diamantbryllup, og på denne dag fik han af politimesteren i Herning overrakt en orden for deltagelse i krigen 1864.

    Børn:

    Margaretha Marie Christine Hoff f. 14/10 1864 i Slesvig, Tyskland, d. 9/12 1950 i Arnborg, viet 1. g. 30/6 1885 til gdr. Niels Mikkelsen f. 10/7 1853 i Gl. Arnborg, d. 26/8 1900 samme sted, søn af husmand Mikkel Larsen og hustru Ane KjerstineNielsen, viet 2. g. til 18/9 1901 i Arnborg kirke til gdr. Christen Pedersen Skovbjerg f. 16/5 1866 i Isenvad, Ikast, d. 31/3 1931 i Ø. Skovbjerg, Arnborg, søn af Peder Christensen Skovbjerg og hustru Ane Mikkelsen

    Johannes Hans Heinreich Hoff, gdr. f. 24/6 1867 i Slesvig Tyskland, d. 13/11 1943 på Næskroggård i Sdr. Green, Arnborg, viet 8/11 1895 i Arnborg kirke til Else Kirstine Ibsen f. 6/3 1868 i Heesgård Skarrild, d. 25/5 1939 på Næskroggård i Sdr. Green, datter af gdr. Christen Ibsen og hustru Maren Kjerstine Nielsen. Johannes Hoff var beskæftiget ved landbruget hjemme til sit 20. år, havde derpå plads som forkarl i Rind, aftjente sin værnepligt i Viborg.

    Andrea Mariane Frederikke Hoff f. 19/1 1870 i Vonsild, d. 14/4 1950 i Esbjerg, viet 17/7 1890 i Arnborg kirke til Lars Peder Magnussen, lokomotivfører f. 18/6 1866 i Tågerup, Ramløse, d. 16/2 1938 i Esbjerg, søn af smedemester Ole Magnussen og hustru Karen Hansdatter.

    Caroline Rosine Christiane Hoff f. 2/6 1873 i Hoed, d. 6/2 1885 i Arnborg.

    Dødfødt pige f. 30/6 1875 i Arnborg.

    Carl Frederik Vilhelm Hoff husmand f. 1/6 1878 i Arnborg, d. 17/10 1959 samme sted, døbt i Arnborg kirke 30/6 1878. Faddere var: Gårdmandskone Ane Johanne Kjær, pigen Karen Larsen, gårdmand Niels Laursen, gårdmand Lars Nielsen samt skomager Hoff, alle fra Arnborg, viet 20/12 1953 i Give kirke til Anna Kirstine Jensen Klink (navneændring 1905 fra Anna Kirstine Jensen), f. 6/5 1897 på Farre mark, Give, d. 16/9 1978 i Arnborg, datter af husmand Iver Jensen Klink og hustru Ane Margrethe Olesen. Hendes forældre er viet i Rind kirke 21/5 1884. Bopæl var: Farre mark, Give sogn. Vilhelm Hoff har gået i skole i Arnborg.

    Amalie Juliane Sofie Hoff f. 18/2 1881 i Gl. Arnborg, d. 24/7 1908 i Arnborg, viet 8/4 1902 i Arnborg kirke til Harald Ludvig Christensen gdr., f. 25/9 1874 i Arnborg, søn af plantør senere husmand Engelbrecht Christensen og hustru Nielsine Kathrine Jensen. Overtog faderens gård Jens Provstvej 10, Arnborg.

    1890 afhændede brødrene ejendommen til svigersønnen Lars Peder Magnussen, men efter 1½ års forløb måtte Rasmus Flecher Hoff atter overtage ejendommen.

    1895 drev sønnen Johannes Hoff ejendommen i et par år, indtil han købte ejendomme i Sdr. Green, Arnborg sogn.

    1897 overtog sønnen Carl Frederik Vilhelm Hoff denne ejendom. Han blev uddannet ved landbruget hjemme.

    Anna Kirstine Jensen Klink, f. 6/5 1897 blev døbt 20/6 1897 af sognepræst Hagerup, Ringgive. Faddere var: Forældrene og husmand Jens Peter Olesen og hustru Kirsten Kristiansen samt husmand Andreas Troelsen, alle af Farre. Anna har gået i skole i Dørken.

    Anna Kirstine Jensen Klink lærte husgerning. I 1915 kom hun til Arnborg som husbestyrerinde for sin senere mand, og hun passede også dennes forældre, indtil de døde.

    1951 Vilhelm Hoff solgte gården til Villy Jørgensen, købte og flyttede i hus på Skjernvej 24, Arnborg, hvor de nød deres otium til deres død. Villy Jørgensen opførte et nyt stuehus i 1980 på 152 m2, og det gamle stuehus blev lavet om til staldbygning. Tre nye avlsbygninger er opført 1965, 1968 og 1969, og noget af det gamle blev revet ned.

    Bygaden 14 April 2009

    Det nye stuehus.

    Bygaden 14 set fra en anden side april 2009. Her ses det gamle stuehus og stald. Bygningen til venstre er af nyere dato.

    De gamle stalde og det gamle stuehus i forgrunden

    Nora og Villy Jørgensen

    Villy Jørgensen f. 8/6 1918 på Falster, d.6/10 2006 på Herning Sygehus, søn af Georg Oskar Jørgensen og hustru, viet 27/12 1948 i Lyngå Kirke til Nora Bachman f. 2/6 1924 i Lyngå, datter af statshusmand Anders Nielsen og hustru Bodil Margrethe, Lyngå. Nora døde 25/1 2009 på Herning Sygehus.

    Børn:

    Margit Jørgensen f. 30/6 1950 i Århus.

    Erling Jørgensen f. 27/3 1954 i Arnborg, gift med Else. Bopæl: Bygaden, Arnborg.

    Tage Jørgensen f. 24/10 1959 i Arnborg. Hanne Jørgensen f. 27/6 1961 i Arnborg.

    1951. Villy og Nora købte gården for en pris af 42.000 kr. med 13,21 ha. tilhørende jord. De sidste år , hvor Villy og Nora ejede gården, var jorden forpagtet ud til Henning Thybo, Greenvej. Efter Villy Jørgensen død blev Nora boende på gården, indtil hun døde i 2009.

    2010 købte barnebarnet Johnny Jørgensen ejendommen. Det gamle stuehus er nu revet ned. Johnny er søn af Else og Erling Jørgensen, Bygaden 12, Arnborg og er gift med Pia Jensen, datter af Else og Bjarne Jensen, Skovbjergengen 2, Arnborg.

    Fasterholtvej 6, matr. nr. 11i og 11by.

    Jakob Skærlund Frandsen 1907 1921

    Andreas Jeppesen Frandsen 1921 1924

    Martin Nielsen 1924 1987

    Torben Palle Nielsen 1987

    Claus Combak Hansen 1987 1996

    Knud Bjerre 1996

    Ejendommen er bygget som aftægtsgård for Jakob Skærlund Frandsen gift med Ane Jeppesen, som boede der fra ca. 1907-1921. Deres børn er alle født på det, der dengang var Fasterholtvej 9, som i dag fjernet på grund af motorvejen).

    Olga Jensen, Hareskovvej 8 fortæller, at hun når kom på besøg som 4-5 årig lille pige, sad Jakob og Ane og pillede kartofler direkte på bordet. Hun tænkte på, hvor mange af dem havde Jakob og Ane havde suttet på. Hun blev også tit tilbudt kandis, men havde i grunden ikke lyst til at smage. Hun vidste jo ikke, om det også havde været i munden på Ane eller Andreas.

    1921-24 ejede Ane og Andreas Pedersen Skovbjerg stedet. De havde da solgt gården Nygård på Fasterholtvej til sønnen Andreas Jeppesen Frandsen, men boede i det til 1924. Læs mere familien på gården Nygård, dengang Fasterholtvej 9.

    Emilie og Martin Nielsen

    Martin Nielsen f. 24/8 1894 på Talund Mark, Ørre sogn, d. 5/2 1987, søn af Niels Kristian Nielsen og hustru Barbara Pedersen, Ørre sogn, viet 16/12 1924 i Karstoft kirke til Emilie Nielsen f. 26/2 1903 i Døvling, Karstoft, Skarrild sogn, d. 22/3 1979, datter af Jens Peter Nielsen og hustru Marie Kirstine Andersen af Døvling Mark. Begge ligger begravet på Arnborg kirkegård.

    Martin Nielsen stammer fra Ørre, og efter endt skolegang tjente han på forskellige gårde på egnen. Senere slog han sig ned i Herning og arbejdede ligeledes på en række gårde, indtil han i 1916 blev indkaldt til militæret. Efter endt militærtjeneste i 1918 bosatte han sig i Døvling området. Emilie Nielsen er født i Døvling, og allerede som 10-årig kom hun ud at tjene.

    1924. Efter deres giftermål overtog Emilie og Martin Nielsen ejendommen på Fasterholtvej 6. Ved siden af at drive den lille gård med et alsidig landbrug, havde Martin Nielsen mælkerute til Arnborg mejeri, et hverv han havde i 26 år.

    Gården på Fasterholtvej solgte Emilie og Martin Nielsen i 1986.

    Børn:

    Peter Nielsen f. 19/12 1925, g. 1954 med Jytta Kjærsgård. Bopæl: Herning.

    Kirstine Marie Nielsen f. 9/10 1928, g. 1952 med Anker Overvad fra Suldrup. Bopæl: Herning.

    Kristian Elvang Nielsen f. 10/7 1931, g. 1962 med Lilly Nielsen, Øster Snede. Bopæl: Øster Snede.

    Holger Villy Nielsen f. 14/2 1934, ugift. Bopæl: Norge.

    Tove Nielsen f. 4/3 1936, g. med Egon Lund fra Give. Bopæl: Herning.

    Egon Bjarne Nielsen f. 16/11 1944, g. med Margrete Nielsen fra Odense. Bopæl: Herning.

    1986 købte Torben Nielsen gården, søn af Erna og Åge Nielsen, dengang Skjernvej, Arnborg. Torben Nielsen rev det gamle stuehus ned, og et nyt stuehus blev opført i 1991 med et bolig areal på 166m², udhuset er ombygget i 1998 til 121m². Matriklens samlede grundareal er i dag er på 59.850 m².

    1996 solgte Torben Nielsen ejendommen til Knud Bjerre.

    Fasterholtvej 7 Arne Skov matr. nr. 10 e.

    Fasterholtvej 7, den gamle gård

    Lars Nielsen 1863 1881

    Hans Larsen 1881 1893

    Andreas Eriksen 1893 1911

    Mikkel Svendsen 1911 1932

    Thomas Svendsen 1932 1958

    Kristian Svendsen 1958 1968

    Arne Skov 1968

    Bygaden 14 Kærgården herfra ca. 1863 med 113 tdr. land hede, byggede en ny gård og flyttede derud i 1874 efter at have solgt gården i Arnborg. Lars Nielsen kom fra Håstrup på Fyn, kaldet æ Fynbo, deraf navnet, som også fulgte sønnerne Niels og Hans.

    Hans søn, Hans Larsen 9/2 1868 var Jens Larsens, Sdr. Green, bedstefar. Han var en tid ejer af Green Østergård Sdr. Greenvej.

    1863 Lars Nielsen f. 1/11 1820 i Håstrup sogn, Fyn, d. 1/11 1887 i Gl. Arnborg, 67 år gl., søn af indsidder Niels Christensen og hustru Karen Larsdatter, Hastrup sogn, Fyn, viet 28/3 1855 i Søndersø kirke til Karen Marie Hansen f. 19/1 1825 i Søndersø sogn, Odense amt, d. 30/3 1879 i Gl. Arnborg, 54 år gl., datter af gmd. Hans Pedersen og hustru Anna Kirstine Madsen.

    Børn:

    Maren Larsen f. 1856 i Thyregod sogn, d. 5/8 1860 4 år gl.

    Niels Larsen f. 17/9 1858 i gl. Arnborg, viet 22/6 1881 i Arnborg kirke til Maren Sofie Knudsen f. 26/4 1856 i Green, datter af Knud Peder Jensen, Green, overtog Østergård i Sdr. Green, solgte den videre til broderen Hans Larsen i1893.

    Dødfødt drengebarn 11/9 1861 i Gl. Arnborg.

    Karen Christine Larsen f. 8/4 1863 på Kærgården, Arnborg sogn

    Ane Kjerstine Larsen f. 29/10 1865 på Kærgården, Arnborg sogn, d. 26/1 1869, 3 år gl.

    Hans Larsen f. 9/2 1868 på Kærgården Arnborg sogn, d. 16/8 1920, viet 14/11 1893 i Arnborg kirke til Jensine Jensine f. 19/2 1864 i Sdr. Felding, d. 9/11 1957 i Give sogn, datter af gmd. Jens Larsen og hustru Ane Marie Madsen (se Kjerstein Gregersens bog om Green på Lokalarkivet i Hjemstavnshuset).

    1881 overtog sønnen Hans Larsen gården og drev den videre i samme ånd som sin far, indtil til sit giftermål i 1893 med Jensine, hvor han overtog broderens gård Østergård i Sdr.Green 15, Arnborg sogn.

    1893 solgte Hans Larsen Kærgården, i dag Fasterholtvej 7, til Niels Andreas Eriksen f. 30/8 1863 i Skibbild, søn af Erik Troelsen og hustru Ane Pedersdatter, Skibbild, viet 29/5 1888 i Kirken til Ane Marie Troelsen f. 8/4 1866 i, datter af Niels Peder Troelsen og hustru Maren Christensen Pederslyst, Arnborg sogn.

    Børn:

    Jørgine Eriksen f. 3/3 1889 på Kærgård Arnborg sogn.

    Erik Georg Andreas Eriksen f. 28/12 1891 på Kærgård Arnborg sogn

    Kristian Andreas Julius Eriksen f. 1/12 1904 på Kærgård Arnborg sogn.

    Ane Marie Andrea Eriksen

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1