Dråby og omegn: Bind 3: Håndværk, handel, politik, skoler, fritid, socialforhold, udvandring, forbrydelser, krige m.m.

By Mogens Møller

Bind 3 handler især om de forskellige slags håndværk samt handelen i byen i tidens løb. Der er desuden kapitler om ejendele/indbo, husflid, turisme, pengeinstitutter, politik, beskatning, skolevæsen, folkekarakter, personnavne, kulturliv, fritid, personligheder, sundhedsvæsen, fattigvæsen, udvandringer, forbrydelser samt oprør og krig.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Aug 9, 2019
• ISBN: 9788743007593

Mogens Møller

Forfatteren er uddannet som jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag og derefter som advokat - og har siden arbejdet indenfor faget. Sideløbende har han gennem årtier dyrket historie på amatørbasis og siden 2014 fået udgivet i alt 11 bøger med historie-emner.

Book preview

INDHOLD

Indbo og personlige ejendele ved skifter og synsforretninger

Husflid – spinding, strikning, vævning og lysestøbning m.v

Husflid som selvforsørgelse

Husflid mest som fritidsinteresse – Draaby Husflidsforening fra 1887

Pottemageri

Håndværkere

Tilladte landhåndværk før næringsfrihedsloven 1857

Bysmeden

Hjulmænd og karetmagere

Møllebyggere

Tømrere og snedkere

Tækkemænd

Brøndgravere (brøndborere)

Stenhuggere og stenslagere

Murere

Cementstøbere

Malere

Vævere

Skræddere og syersker

Træskomænd

Skomagere

Barberer

Håndværkere i Dråby Sogn 1891 ifølge Vejviser for Randers Amt

Dråbys handlende med butik eller salgsvogn

Købmænd

Dråby Brugsforening

Bagerier

Mælkeudsalg – mælkehandler

Slagterbutik og -salgsvogn

Fiskehandlere

Gartnere

Omrejsende håndværkere, sælgere og genbrugssamlere

Skærslibere og andre farende svende

Klinkere

Ostehandler

Uldkræmmere

Bog- og støvsugersælgere, pottemagere samt omrejsende fotografer

Kludesamlere og skrotsamlere

Turisterhvervet

Pensionater

Turismens indtog på Dråby-egnen

Dansk Folkeferie

Feriebørn

Mols Camping grundlagt 1962 – med Molshytten, Molsbadet og Molsgalleriet

Dråby Strand Camping fra 1968

Strandret

Sommerhuse

Pengeinstitutter – spareforeninger

Draaby Sogns Sparekasse

J.A.K. – Fælleskassen Dråby Sogn – Andelskassen J.A.K. Ebeltoft

Julens Glæde

Landspolitik

Den rådgivende stænderforsamling i Viborg i 1830-erne

Landstinget – Folketinget – rigsdagsvalg fra 1849

De politiske partier Højre og Venstre

Politisk krise 1885-94 – gendarmeri – våbenkontrol – Demokratisk Forening

Sønderjyllands-sagen

Lokalpolitik

Standsfølelse og klasseforskelle

Fagforeninger – understøttelse og arbejdsformidling

Draaby Socialdemokratiske Forening

Dråby Kommune 1842-1970

Sognekommuner – ledet af sogneforstanderskab 1842-1867 og sogneråd 1867-1970

Kommunalvalg – avisomtale 1891-1954

Sognerådsformænd 1842-1970

Sognerådsformand Marinus Hansen 1908-1925 – en sognekonge

Kommunekasserer/kæmner 1944-1970

Det kommunale selvstyre begrænset af det folkevalgte amtsråd og statsamtmanden

Kommunestyret fra 1970

Skærsø-politikeren Lauritz Ulrik la Cour

Politikerfamilien Hansen fra gården Højvang

Beskatning

Privatskoler

Ebeltoft-skoler fra 1500-tallet – latinskole – skriveskole – kristendomsskole

Skærsø-herskabets børn med huslærere hjemme og på privatskole i Ebeltoft

Privatskole hos Elise og Mine Hansen i Ebeltoft omkring 1870

Pogeskole i Dråby 1878-98 hos Mette Marie Inger Rudkjöbing og Maren Thøger

Dråby skole med degne indtil 1814 og skolelærere til 1967

Degnens opgave med påtrykning af kristentro frem til 1814

Skoleordningen på landet efter almueskoleloven af 1814

Skolepligt – landbrugsarbejde – forsømmelser

Den gamle skole i Dråby 1722-1967 – bygning, lærere og undervisning

Skolebygningen fra 1722

Udendørs gymnastikplads efter almueskoleloven af 1814

Skolejorden til landbrugsdrift til degnens/lærerens husholdning

Enelærere og førstelærere i Dråby – oversigt

Vilhelm Kaas Berg 1788-1828

Jens Peter Petersen 1828-36

Jørgen Grønbech Kastrup 1836-1842

Peder Bentzon 1842-1863

Ole Karl Kristensen 1863-1911

Anders Nielsen 1911-1920

Anders Ole Hans Christen Hammershøj 1920-1963

Forskolen Dråby Bygade 17 i brug 1883-1955 – bygning og lærere

Forskolebygningen Dråby Bygade 17 anvendt 1883-1955

Andenlærerne (forskolelærerne) i Dråby – oversigt

Jens Christensen 1883-1885

Johannes Henrik Emil Larsen 1916-1920

Pauline Mikkelsen 1924-1934

Helga Schlosser, gift Hansen 1934(-36)

Margrethe Johansen, gift Pedersen 1934-1955

Skolegangen i Dråby i 1900-tallet

Klasseopdeling

Timeplan (skoleskema) for Dråby skoles 4. klasse i vinteren 1902-03

Ind- og udskrivning

Undervisningsplan for skolerne i Dråby 1931

Klassebilleder

Erindringer fra dråbygenseres skolegang i 1800- og 1900-tallet

Skoleforbund mellem Dråby Kommune og Ebeltoft Kommune fra 1955

Nedlæggelsen af Dråby skole 1967

Folkekarakter, sprog og personnavne

Folkekarakterer

Gammeldags skikke og viden på den afsidesliggende egn frem til omkring år 1900

Molboerne – Mols-begrebet tilstræbt udstrakt af smarte erhvervsfolk

Nationalpark Mols Bjerge fra 2009 – et helt andet område end Mols Bjerge

Sproget i lokalområdet

Fornavne – ved navneopkald

Efternavn afledt af faders fornavn

Tilnavne/øgenavne i Dråby og omegn

Kulturliv

Ebeltoft Folkehøjskole

Dråby Sogns Folkebogsamling

Forfatteren Lis Elkjær

Forfatter og skolelærer Søren Nielsen-Hovge i Handrup

Kunstmaler Svend Elkjær

Kunstmaler Ejnar Larsen

Kunstmaler Frands Frandsen

Kunstmaler Willy Dannerfjord

Dansk Folkekunstskole – med Svend Elkjær som underviser

Molsgalleriet – nu Galleri Smag & Kunst

Fritid – festligheder – begivenheder

Dråby Idrætsforening

Festarrangementer – skafferen

Dansetilladelser

Dråby Borgerforening

Festpladsen ved Skovfogedhuset i Storskoven under Skærsø

Sports- og festpladsen Dråby Bygade 22A ved søen neden for skovbørnehaven

Fest- og mødesal – eventuelt i Sahlhuset i 1860-erne

Fest- og mødesal hos familien Windelin i 1890-erne og fremover

Møllegårdens fest- og mødesal fra 1920-erne og frem til 1935

Dråby Forsamlingshus 1935-2018

Bålhytte Dråby Bygade 22A på sports- og festpladsen ved Dråby Sø fra 2014

Festpladsen på Lykkes Eng – med tivoli og siden Sankt Hans bål

Markeder i Ebeltoft

Dråby-dilettanter med forestillinger i forsamlingshuset og udenbys

Krigsveteranforeninger – skytteforeninger

Fastelavn med optog, tøndeslagning, ringridning og fest i bl.a. forsamlingshuset

Påskeæg

Valgborgaften med bål og sammensætning af par med gadebasser og gadelam

Pinsegilde

Grundlovs- og folkefester i Ebeltoft Skov

Sankt Hans aften med bål 23. juni

Sommerfest i Ebeltoft

Dyrskuer i Ebeltoft

Børnedyrskuer i Dråby og Ebeltoft

Høstgilder i Dråby Forsamlingshus og Skovpavillonen i Ebeltoft

Julegilder

Nytårsaften

Skøjteløb på søen

Dråby Folkedanserforening

Danseskole

Huslig ungdomsskole

Dråby Foredragsforening og Dråby Sangforening

Ældreudflugter med kommunen

Druk og smugkroer – glædespige – kaffe – tobak-skrå-snus

Alkohol – druk – gadeuorden

Smugkro hos husmand Niels Pedersen i Dråby 1842-1843

Lund-Bedste (Luun-Bedste) – husholderske for graver m.m. Hans Andreasen Lund

Kuk Ane (Ane Jensen Ladefoged) og Jens Christian Sørensen Kukkebæk

Afholdsfolk i Dråby

Kaffe – røgtobak-skrå-snus

Særlige personligheder

Øllerøret – døbt Niels Peter (Rasmussen) Øllegaard (1861-)

Peter Baltzer i Brunmose (1910-1997) –i Nøset på Strandgården som Peter Molbo

Hans Peter Andersen født i Dråby 1892 og død 2000 i Odense – 107 år gammel

Jørgen Peter Hansen (1902-1958)

Familieliv

Kønsroller

Uægte børn

Plejebørns udlicitering til den for kommunen billigste plejefamilie

Aftægtskontrakter – generationsskifter på gårde

Aldersrente

Sundhedsvæsen

Pestepidemier 1602, 1619-20 og 1714 hærgede på egnen

Kopper

Koleraepidemier 1831, 1853 og 1857 – med kystvagter på Dråby-egnen

Tuberkulose

Selvmord

Kloge koner og kloge mænd

Læger

Hjemmesygeplejerske

Jordemødre

Draaby Sogns Sygehjælpeforening – Draaby Sygekasse

Fattigvæsen

Fattighjælp

Fattigforsørgelse fra det offentlige

Stodderfogeden (Stodderkongen) og senere sognefogeden

Fattiglemmers tab af borgerlige rettigheder – tilladelse til ægteskab

Fattiglegater

Fattigblokken i kirken

Almisser fra gårdejere

Fattighuse og fattiggård

Kommunernes fattighuse og fattiggårde

Fattiglemmers huse og andre ejendele inddraget af kommunen

Fattighuse i Dråby opstået ved overtagelse af fattiges huse eller oprettet ved lejemål

Fattighus i Dråby planlagt opført af kommunen 1852 – opgivet efter protester

Fattighuset i Lyngsbæk 1852-1881

Fattighuset i Egsmark 1879-1881

Fattighuse i Boeslum 1846-1881

Fattighuset i Holme 1865-1881

Fattiggården Holme Asyl 1881-1937

Plejeforsorg

Privat plejehjem på Dråby Bygade 6 i 1930-erne – ved Anna Jensen

Anstalten Dråby Bygade 28 – ved Kathrine Sørensen og Minika Bak Pedersen 1925-75

Privatejet plejehjem 1925-1954 – ved Hans Peter Andersen i flere huse

Offentlige alderdoms- og plejehjem i Ebeltoft

Handicappede

Pleje- og Arbejdsanstalten ved Mariager

Udvandringer – fra problemer og/eller til nemme penge

Flugt eller drøm om rigdom og arbejdsfrihed ved andres arbejde – Amerikasyge

Deportering af forbrydere og politiske modstandere

Rederier med skrupelløse agenter udnyttede folks uvidenhed

Indvandrerkontrol i USA fra sidst i 1800-tallet

Udvandrerdatabasen – lægdsruller

Julius Vægter (Georg Julius Jensen) – til Amerika for skatteborgeres regning 1872

Jens Rasmussen Vægter – tyvagtig og betalt for udvandring til Canada 1878

Anders Peter Andersen – doven og drikfældig slagsbror på enkeltbillet til USA 1879

Niels Andersen og Herman Andersen – til USA og retur

Laura Kirstine Jensen – til USA og tilbage til Dråby

Seks børn af Jens Jensen Kannegaard og Dorthe Marie Sørensdatter

De udstødtes hævn – USA påtrykker nu hele verden den primitive amerikanske livsstil

Sognefogeder 1791-1973

Forbrydelse og straf

Straffemidler

Afskrækkelsen

Arresten i Ebeltoft Rådhus

Kag og gabestok ved tinghuset på byens torv

Bygalgen på Galgebakken i Ebeltoft også kaldet Spendserbakken

Galgen ved Egsmark Strand – måske til forebyggelse af overgreb på skibbrudne

Bøddelen (skarpretteren)

Nogle lokale straffesager fra ældre tid

Søren Jensen i Dråby pålagt bøde for vold 1605-1606

Jens Volborg i Dråby pålagt bøde for ulovlig skovhugst 1605-1606

Tyveri fra fattigblok og alterskab i Dråby Kirke 1732

Tøger Nielsen og Maren Sørensdatter i Holme forgav hendes første mand i 1740

Lærer/kirkesanger Jens Peter Petersen gav Jens Rasmussens kone hug og slag 1829

Brødrene Spends henrettet for drab 1830

Tyveribeskyldning mod stenhugger Niels Peter Jensen Sakker i Dråby afvist 1870

Datter af fisker Hans Lund beskyldt for fødsel i dølgsmål og drab på barn 1870

Rasmus Nielsen Bonde, Dråby i Viborg Tugthus 1869-73 m.fl. for tyveri og tiggeri

Tyveri fra Søgårds spisekammer omkring ved 1920

Oversigt med udvalg af lokale straffesager i slutningen af 1800-tallet

Voldssamfundet

Økser som daglig bevæbning og ofte brugt

Husbonds revselsesret overfor børn, hustru og tyende

Oprør og borgerkrige i stort antal gennem 500 år

Oprørenes baggrund

Adelsborge som værn mod oprør og som magtfaktor mod kongen/folket

Oversigt over middelalderens oprør og borgerkrige

Oprør og borgerkrige på Djursland og omegn eller med forbindelse hertil

Kong Harald Blåtand skudt ca. 986 – på Helgenæs ifølge en beretning

Kong Svend Grathe landet 1157 med sin hær i Djurså ved Grenaa

Kong Erik Klipping udsat for bondeoprør 1262-63 og myrdet 1286

Borgerkrig med de for kongedrabet fredlyste 1286-95 og herunder Marsk Stig

Oprør med skattenægtelse på Djursland 1313 førte til opførelsen af Kalø slot

Oprør af bønder og herremænd 1340 med drab på den tyske långiver Grev Gert

Oprør 1357-60 – drab på Offe Stigsen 1358 og ødelæggelse af Essendrup (Gl. Estrup) 1359

Oprør 1368 under ledelse af Stig Andersen (Hvide) på Bjørnholm

Oprør 1441 mod bl.a. Eske Brock til Essendrup (Gl. Estrup)

Nordjysk oprør 1534-36 mod bl.a. Mogens Gøye på Clausholm

Hr. Tidemand dræbt – evt. 1534 – af bønder på Djurs Sønder Herreds ting

Ridefoged på Skærsø hængt i et træ efter lokal overlevering

Krigsberedskab og krige

Krigsberedskabet

Forsvars- og angrebskrige med forskellige forpligtelser i 1200-tallet

Strandvagter og vagtbåde ved Djurslands kyster

Vagtbakker og vagttårne

Budstikke til varsling af fjendeangreb og oprør

Bauner til alarmering med båltænding ved fjendeindfald

Alarm med stormklokker og kirkeklokker

Adelens rustningspligt og rostjeneste

Rytterbønder, ryttergods og ryttere på Dråby-egnen 1670-1712

Soldaterudskrivning 1742

Lægdsrullen for Dråby og Ebeltoft sogne 1792 – med vedtegninger om højde m.m.

Stillepladser – eksercerpladser

Borgerbevæbningen i Ebeltoft

Almindelig værnepligt

Sognets dragonhest til landmilitsen

Minedepot Dråby i Skærsø Skov nordvest for Dråby fra 1970

Fjendeindfald i middelalderen

Kampe mod nordmænd ved Helgenæs, Gudenå, Hornslet og Aarhus 1045-48

Søslag i Djurså ved Grenaa 1060 mod den norske konge Harald Hårderåde

Søslag ved Djurså 1165 eller 1167 mod den norske konge Erling Skakke

Vendernes angreb ved Djursland-området op til 1100-tallet

Krige i 1600-tallet med besættelse af Hasnæs

Den Store Nordiske Krig 1700-21

Englandskrigene 1801 og 1807-14

Treårskrigen mod Tyskland 1848-50

Tysklandskrigen 1864

1. Verdenskrig 1914-18 med dansk mobilisering

2. Verdenskrig 1940-45 – med Djursland besat af tyskere og modstandsfolk

Nazistpartiet DNSAP

Tyske soldater indkvarteret i forsamlingshuset

Tysk flyver nødlandet i Gungerne

Allierede bombetogter – staniolstrimler – ukendt engelsk flyver begravet i Dråby

Tyske skibe bombet ved Hjelm

Krav om aflevering af private våben til politiet

Afmægtige mænd førte sig frem som om de var befriere og frihedskæmpere

Danskere dræbt af modstandsfolk under krigen og henrettet efter disses krav derefter

Skamfulde modstandsfolk med mod til at overfalde deres landsmænd

Pigeklipning

Maskinsmed Vagn og Louise Petrine Johanne Gyes fra København tog livet af sig

Befrielsesfest i Dråby Forsamlingshus på grundlovsdagen 5. juni 1945

Tyskvenlighed og englænder-skepsis vendt til det modsatte gennem besættelsen

Varemangel og rationeringer

De fem gode besættelsesår i Dråby

Møntskatte og andre værdier nedgravet i urolige tider

Nedgravning af værdier i krisetider

Ebeltoft-skatten som dråbygensere var med til at finde i 1792

Billedliste

Indbo og personlige ejendele ved skifter og synsforretninger

Når en beboer på en fæsteejendom døde, blev ejendelene skiftet af godsejeren og d.v.s. i praksis af hans fuldmægtig. Skærsøs skifteprotokol findes 1748-1817 og uddrag af protokollen 1717-1754 er tinglyst i herredets justitsprotokol for 1754. (Nu på Landsarkivet i Viborg.)

Før i tiden havde folk ikke mange ejendele sammenlignet med vore dages overflod. Op i 1950-erne stod de forholdsvis få ting i et almindeligt hjem ofte og råbte til hinanden.

Nogle fik dog bjærget rigtig meget jordegods. Man får indblik i forholdene gennem synsforretninger ved fæsteres til- eller fratrædelse af faste ejendomme samt ved bodeling.

Da Skærsøs ejer Christian Benzon i 1730 var død, fyldte skifteforretningen med fordelingen af hans ejendele en protokol på 909 sider (nu på Rigsarkivet.) Møllere var ofte velbjærgede, men også gårdmænd sad som regel godt i det, allerede medens de var fæstebønder.

Nedenfor bringes en liste over ejendele i et landbohjem i Dråby ved et dødsboskifte i 1812. Det valgte ægtepar var ved deres død i deres bedste alder og ejede usædvanlig meget. Dette skifte viser derfor et stort udvalg af typiske ejendele på den tid.

Søren Pedersen Kjeldsen blev født i 1767 i Boeslum. I 1794 blev han gift med Birthe Nielsdatter fra Holme med tilnavnet Skrædder. I 1794 afstod Birthes farbror Rasmus Rasmussen det halve af fæstet til gård nr. 11 i Dråby til det unge par. Søren overtog siden hele fæstet og købte i 1807 gården til selveje fra Skærsø. Gården lå på Dråby Bygade 6 skråt overfor forsamlingshuset. Den lå ind I Bakken, så man burde vel snarere sige i hullet. Folk i denne gård gik under tilnavnene I Bakken, Bakmand eller noget tilsvarende. Der er nu opført et nyt bindingsværkshus på stedet.

Birthe afgik ved døden i februar 1807 og blev begravet den 11. Allerede 17 dage efter begravelsen blev Søren trolovet med den 23-årige Kirstine Nielsdatter fra gård nr. 13 lidt længere henne ad gaden. De holdt deres bryllup 2. maj. Folk blev for det meste ikke ret gamle dengang, så det gjaldt om at udnytte tiden.

Parret døde allerede 1812 – Søren døde 23. april og Kirstine blev begravet den 30. september. Boet skulle gøres op og da de afdøde var selvejere, hørte skiftet under herredsfogeden. Fra skifteprotokollen citeres nedenfor et uddrag, hvor prisansættelserne (i mark og skilling) for ejendelene er udeladt:

"Aar 1812, d. 2. Oct. mødte Herredsfoged Hornemann i Sterbboet efter afg. Kierstine Nielsdatter, Enke efter forhen afdøde Selvejer Gaardmand Søren Pedersen i Draabye, for at tage Boet under Behandling, til Skifte og Deeling ---. ---.

Det blev paalagt Formynderen nøjagtigt at opgive alt, hvad der kan beregnes Boets til Indtægt og Udgift, og der blev registreret og vurderet som følger:

I den første Stue:

1 Fur Bord

1 Fur Kiste

1 Eege Kiste

1 do

Deri

1 hvid Vadmelstrøje

1 do

1 do

1 kort Trøje, grøn og rødstribet

1 hvid Vadmelstrøje

1 blaa Trøje

1 blaa do

1 do Kjole

1 blaa Vadmels Trøje

1 rødstribet Trøje

1 par blaa Bukser

1 par do

1 Hat

l gl. do

1 gl. hvid Trøje

1 par Støvler

1 Fur Dragkiste med 4 Skuffer

I den øverste Skuffe

1 grøn borkens Kjole

1 rød og gulstribet Trøje og Skørt

1 grøn og rødstribet hiemgjort do do

1 stoffes Skiørt

1 blaa Uld Damaskes Kjole

1 rød og grønstribet Trøje

1 sort Fløjels Kyse

1 do

I den anden Skuffe

1 blaa, rød og gulstribet Trøje

1 Grøn og rødstribet Skørt

I den tredie Skuffe

6 Snipper med Kniplinger

3 stk do uden Kniplinger

4 stk Hughatte

1 blaa og hvidstribet hiemgiort Forklæde

1 hvid Kammerdugs Forklæde

1 mørk Kartuns Forklæde

1 rød og gul sirtses Tørklæde

2 blaa Huer med Stafering

1 do uden Baand

1 do

1 par linnets Handsker

I fjerde Skuffe

Intet uden Ragelse

___________

1 lidet Skrin lakeret

1 Jern Bilægger Kakkelovn

1 Eege Skrin gammel

1 Træe Stoel

1 do

1 do

1 do

1 do

1 do

1 Stoel Hønde

1 do

1 Sengested med graae Omhæng

1 blaastribet Olmerdugs Overdyne

1 par Blaargarns Lagener

1 blaastribet Underdyne

1 guulstribet Hovedpude

1 lang Hovedpude

1 kort do

1 gl. Vaar

1 Stolpe Sengested med graae Omhæng

1 graastribet Olmerdugs Overdyne

1 par blaargarnslagener

1 blaa og rødstribet Olmerdugs Hovedpude

1 do blaatavlet

1 do guul stribet

1 blaastribet Underdyne

2 Hylder

I den anden Stue

1 Eege Kiste deri intet

1 Eege Hængeskab deri intet

1 Eege Hængeskab deri intet

3 Psalmebøger

1 Fur Bord med Skuffe

2 do Benke

1 lidet Speil

1 Stolpeseng med grøn Omhæng

1 blaastribet Olmerdugs Overdyne

1 guulstribet do

1 do

1 guulstribet lang Hovedpude

1 gl. blaa og rødstribet do

1 do blaastribet

1 par Blaargarns Lagener

1 lang Hovedpudeblaatavlet Overtræk

1 Stolpeseng med grøn Omhæng

1 blaastribet Overdyne

1 par Blaargarns Lagener

1 Hovedpude blaatavlet

1 gl. hvid Underdyne

1 Eege Dragkiste med 4 Skuffer

I den første Skuffe: intet

I den anden Skuffe

1 Blaargarns Skiorte

1 do

1 do

2 Halsklæder

1 Blaargarns Skiorte

I den tredie Skuffe

1 Serk

1 do

1 gl Lagen

I den fjerde Skuffe: intet

1 Eege Kiste, deri intet

1 Klok Wærk

1 Mæssing Lysestage

1 Pyramide

1 Jern Bilægger Kakkelovn

1 Fur Hylde

1 liden Syekasse

1 Ølkande

I Kiøkkenet

1 Mæssing Kiedel

1 Kaaber Kiedel

1 liden Kaaber Kiedel

1 Jern Gryde

1 do

1 Jern Pande

1 Kaaber Gryde

1 Jern Riste

1 Ildtang

1 Jern Fyrfad

1 …………..

1 Fur Bord med 2 hylder

1 Kaaber Sie

1 Hylde og 1 Bord

1 Flød Bøtte

Skaaler af Træe

1 Eege Stavkar

2 røde Leer Potter

10 Leer Fade

1 Strip af Eeg

I et Kammer

1 Fur Benk

1 …………

1 Rond Stang

1 Karhylde m. 5 Hylder

4 Leer Fade

4 Potter

1 Flød Kruk

1 Smør Balle

1 lidet rund Fur Bord med Skab

1 liden Træe Skuffe med Jern Ralpte

1 gl Fur Luge blaa

1 Lys Klou

I Brygerset

1 Kaaber Kidel i Grue

1 Eege Kar

1 do med Jerngjord

1 Ballie

1 Øltønde

1 do

2 smaae Ballier

1 Haandqværn

1 Baggetrug

2 Sække

2 do

1 do

1 Kornsold

1 Løb

1 Trug

1 Bænk

1 Øsekop

1 Maalfiel

1 Sæde Løb

2 Stav Kar

2 Kierner med Behør

Paa Loftet

1 Timse

Nogle gl. Staver

6 Seeke Blaargarn

1 par Blaargarns Lagener

1 par do

1 par do

1 Fur Kiste

1 Løb

1 Theekande

1 gl Træebord

2 gl. Vinder

3 Høeleer

2 Draue

1 gl. Skriin

1 ……………

noget uarbejdet Hamp og Blaar

1 gl Selde

1 gl Gangvogn

1 Ølltønde med 5 Jerngiorde

1 Hakkebræt

1 Eege Anker og 3 Kar

1 Rok med Behør

1 Garn Vinde og en Hasp

1 Ørk af Eeg

1 Kasse

1 do

1 do

1 do

1 Kniv

1 gl. Halvtønde

I Stalden

1 graae Hest 5 Aar

1 sort Hoppe 8 Aar

1 sort Hest 15 Aar

1 hvid Hoppe 18 Aar hermed et Føl

1 Aarings Plag sort,

1 do brun

1 rød Kalv

1 sort grimet do

1 sort Koe

1 do

1 do 12 Aar

1 do 9 Aar

1 blakket do

1 sortbroget do

1 rød Koe

1 hvid Aarings Kald

1 blakket do

17 Faar

4 Lam

1 hvid Soe

1 Griis

I Gaarden

1 beslagen Vogn

1 halvbeslagen Vogn

Seeletøy til 2 Heste

do

Træeplov med Tilbehør

1 gl. Træe Harve

1 do

1 Tække Stoel

1 Hugstoel

Træe til to Hiul

2 Plouge Hoveder

2 Maalfiel

1 Øxe

1 Sauge

1 Baandkniv

1 Nauer

1 Hugjern

1 Spigerbord

1 par Lejere med Behør

1 par do

1 Fork

1 do

1 Hakkelse Kiste med Kniv

1 Sengested opslagen

1 Dyne

1 do

1 par Blaargarns Lagener

1 gl. Pude

1 gl. Slæde

1 Hiul Boar

2 Plejler og en Rive

4 Bistader hvoraf Stervboet ejer det halve

3 Slibesteene

4 Spade

1 Bærbaar

1 gl. Undervogn

3 Grebe

1 spand med Jerngiord

8 Stk Giæs

3 Høns og en rød Kok

1 jern Hakke

10 Tøyrer

Faartøyer

1 liden Stige

1 Svin Ballie

Ingen vidste mere at beregne Boet til Indtægt, undtagen Stervboegaarden, som staar for Hartkorn 3 Tdr og 3 Fjdk. og som ejes efter Skiøde af Major Bentzon til Schiersøe, dat. 23. juni 1808, tinglæst d. 31. Oct. samme Aar.

Ingen af de tilstedeværende vidste at forklare Gaardens Udsæd forrige Aars Efteraar og dette Aars Foraar, men den i Gaarden tienende Karl, som har været i den siden 1. Mai d.A., Rasmus Sørensen forklarede, at saa vit han veed, er der indavlet 5 Læs Høe, 25 Tdr. Rug, 56 Tdr. Byg, 40 Tdr. Havre, 5 smaa Læs Boghvede, 20 Læs Ærter, 2 Skp. Hørfrø skal være saaet, men det er endnu ej avlet, og Hamp l½ Fk.

I Gaarden findes Indavlet 2½ Stang Gulv Høe, 2 Gulv Rug, 2 Gulv Byg, og desuden paa Loen ialt 3½ Gulv, 2 Gulv Havre og 3 Gulv Erter, Tørv, store Læs 20. Gaarden tilligemed denne Indavl til Stedet blev ansat til 2500 Rdl.

Husflid – spinding, strikning, vævning og lysestøbning m.v.

Husflid som selvforsørgelse

Førhen var økonomien indstillet på, at man selv lavede næsten alt både inde og ude. Man skulle gerne samtidig kunne være bager, ølbrygger, slagter, snedker, rebslager, væver, lysestøber m.m. Der var heller ikke så meget andet at udfylde tiden med – ingen dårlige TV-programmer forstyrret af reklameforurening eller fotografering af hjemmebagværk til Facebook.

Arbejdet med fremstilling af klæder/stoffer fyldte tidligere meget. Fårenes uld blev spundet til garn og strikket eller vævet til klæder. Der blev spundet hør og blår til linned, lagner, dyner viskestykker og til fiskegarn. Hør- og blårgarn til finere brug hængtes udenfor til blegning. I nogle hjem havde man en væv, idet husmoderen vævede tvist, hør og blårlærred til linned, lagner og dyner. Der blev også spundet hamp til sække.

Ved folketællingen 1901 registreredes på matr.nr. 33b i Dråby Maren Sørensen, født 1830 og enke som: Husmoder. Husflidsarbejde. Lever hovedsagelig af Aldersunderstöttelse.

Husflid mest som fritidsinteresse – Draaby Husflidsforening fra 1887

Bønder havde førhen tradition for selv at fremstille og vedligeholde inventar og redskaber. Man havde et huggehus til træarbejde på lange vinterdage. De lige så lange vinteraftener tilbragtes også med husflid.

Fra 1870-erne opstod der en bredere social og undervisningspræget husflidsbevægelse. Frederik Andersen (1860-1938) fra Søgård havde f.eks. som ung et ophold på Askov Husflids- og Sløjdskole. Han var derefter i nogen tid husflidslærer for hjemegnens unge på aftenskole. Broderen Iver Andersen fik datteren Kjerstine, som ca. 1918 blev gift med Emil Larsen, der var lærer i Dråby 1916-1920. Han blev førstelærer på skolen i Revninge ved Kerteminde og tilsynsførende med egnens husflidsundervisning. På Søgårds gamle loft var der indtil branden 1961 bl.a. store kunstfærdigt udsavede lysestager af krydsfiner, som i sin tid var lavet ved husflidsarbejde.

Avisindeks på Grenaa Egnsarkiv refererer Grenaa Folketidende 25. april 1888 som følger:

Bestyrelsen for Dråby Husflidsforening afholder tombola søndag 4/5 kl. 16 hos gårdejer J. Andersen. I GF 3/5 omtale af udstillingen.

Arrangementet afholdtes altså hos gårdejer Jens Andersen på Søgård.

Referat i avisindeks på Grenaa Egnsarkiv af omtale i Grenaa Folketidende 23. maj 1888:

Dråby Husflidsforening oprettet marts 1887. Husflidsskole fra november 1887 til marts 1888. 3 ugentlige aftener á 3 timer undervistes i kurvemagerarbejde, børstenbinderi, udskæring i almuestil og udsavnings-snedkeri. 20 elever. 6/5 udstilling med 16 udstillere. Præmierede: ungkarl Fr. Andersen, mejeribestyrer A. Jensen, husmand Mads Andersen, husmand Laurs Andersen, Tombola med salg af de fremstillede genstande.

Ungkarl Fr. Andersen var den ovenfor omtalte Frederik Andersen fra Søgård.

Avisindeks på Grenaa Egnsarkiv med referat af omtale i Grenaa Folketidende 27. april 1889:

"På Dråby Husflidsforenings vegne indbyder R. L. Hvidkjær til husflidsudstilling med tombola og dans 5/5 fra klokken 15 hos gårdejer J. Andersen i Dråby. I GF 13/5 referat fra udstillingen. Ca. 300 forfærdigede genstande.

Følgende af foreningens medlemmer præmieredes: bagersvend P. Pedersen, Iver Andersen, Joh. P. Rasmussen, Iver Hansen, Hans P. Jensen, Ras Bentsen, Karl Jensen, Jens P. Hansen, Jens Jensen, Antonius Mikkelsen, Niels Mogensen, Rasmus Sørensen Bak, Rasmus Sørensen Konge, Anton Nielsen, Rasmus Sørensen."

Det foregik altså hos Jens Andersen på Søgård, hvor Iver var søn i huset.

Referat af omtale i Grenaa Folketidende 27. maj 1890 i avisindeks på Grenaa Egnsarkiv:

Dråby kommune tildeler husflidsskolen i Holme (også de to i Dråby og Boeslum) 25 kroner.

Avisindeks på Grenaa Egnsarkiv refererer omtale i Grenaa Folketidende 27. maj 1892:

Dråby sogneråd yder tilskud til husflidsforeningerne i Dråby, Holme og Boeslum.

Referat i avisindeks på Grenaa Egnsarkiv af omtale i Grenaa Folketidende 4. december 1895:

Dråby sogneråd har på møde vedtaget at yde tilskud til sygekassen, Holme afholdsforening, Boeslum afholdsforening, og husflidsforeningerne i Handrup, Holme og Boeslum.

Pottemageri

Indtil op i 1800-tallet havde folk i almindelighed meget husgeråd af lertøj. Det var billigt – materialer kunne hentes i en lergrav og mange kunne lave noget uden ret megen uddannelse. Der er ikke bevaret mange lerting, da de var skrøbelige og ikke regnedes for noget.

På hjemmesiden http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Folkekunst/jydepotter berettes om de såkaldte jydepotter og andet simpelt lertøj:

"jydepotter, sorte potter, sortbrændt, uglaseret lertøj fremstillet i jyske landsogne ca. 1500-1900. Jydepotter blev solgt til brug i husholdninger over hele Danmark og i nabolandene.

Den klassiske jydepotte er rundbuget og forsynet med to ører og tre tæer; andre produkter var lysestager, pander, kakler til kakkelovne m.m. ---. Fremstilling af jydepotter var oftest sideerhverv til landbruget. Kvinderne stod for produktionen, som foregik uden brug af drejeskive; potterne blev banket ud af en klump ler på et bræt, der hvilede i skødet. Den sorte farve fremkom ved den iltfattige brænding, der som regel foregik i mile."

Ved brænding i mile byggede man en stabel med lag skiftevis af træ, halm og lerpotter afdækket med græstørv. Halmen antændtes og ilden blev lukket godt inde sammen med de ting, der skulle brændes. Pottemagere skulle førhen ligesom smede arbejde udenfor byen af hensyn til brandrisikoen.

Sydvest for gården Højvang (Storkhøjevej 3) ses på udskiftningskortet fra 1796 vest for Storkhøjevej et firkantet gravet hul påskrevet Luepöt Klepper. Klepper betyder mark. En luepøt må være det samme som det, man tidligere kaldte en ildpøt og hvori man brændte lerpotter. Det passer med, at også lergraven efter udskiftningskortet lå ved Storkhøjevej – lidt nordligere.

Den 4. januar 1818 døde i Dråby Sogn en Maren Rasmus Datter eller Potte Maren på 63 år, der boede udensogns som almisselem, men som havde været på besøg i Egsmark. Hun må efter sit tilnavn at dømme have lavet og/eller solgt lerpotter.

I bogen fra 1877 af Frederik Barfod Lavrits Ulrik la Cour og Ellen Kirstine Poulsen. En lille Pennetegning fremgår, at der i begyndelsen af 1800-tallet fandtes et teglværk med pottemageri på den vestre spids af Frederikkesminde jord.

Håndværkere

Tilladte landhåndværk før næringsfrihedsloven 1857

Indtil midt i 1800-tallet støttede kongen købstæders erhvervsfolk ved forbud mod håndværk på landet. I kong Christian V’s Danske Lov fra 1683 hed det i kapitel 3-13-23, at

ingen Haandværksmand maa bo paa Landsbyen undtagen Grovsmede, Tømmermænd, Bødkere, Teglbrændere, Pottemagere som gøre sorte Potter, Hjulmænd, Murermestre, Skindere, Vævere, Skrædere som sy Vadmel og de Skomagere, som sy Bøndersko.

Erhvervene blev først givet helt fri med næringsfrihedsloven af 1857. Før måtte der på landet kun være håndværkere af få slags – smed, tømrer, skrædder, pottemager, væver, hjulmand og træskomand. Landsbyhåndværkerne var ofte også husmænd. Folk tjente til føden ved det, de havde håndelag for og som der var brug for.

Bysmeden

Som undtagelse fra købstadens eneret måtte der være en grovsmed i enhver landsby. Dengang folk ellers lavede næsten alting selv, kunne smeden dog noget, som ingen andre kunne. Man var afhængig af ham til fremstilling og reparation af vogne og redskaber. Smeden havde i kraft af sit erhverv kontakt med mange. Hvis han var socialt anlagt, kunne smedjen udvikle sig til et mødested for beboerne. En smed kunne udvikle sit talent til lidt af hvert. Han kunne opnå en særlig status og fik ofte ry for klogskab og snilde.

Op til omkring ved 1900 ansatte Dråbys bymænd en bysmed, som fik stillet smedje, smedebolig og lidt agerjord til rådighed. Fhv. gårdejer og sognefoged Frede Pedersen (1889-1975) fortalte i sine erindringer: Bymændene havde Smedehuset, den gamle smedje og engen.

Bysmeden havde til sin rådighed smedjen Bysvinget 6, boligen i Smedehuset Dråby Bygade 12 og Smedeengen i lavningen mellem de to huse. Han havde måske også marken Smedebakken ved byens sydvestlige side. På udskiftningskortet fra 1796 er påskrevet Smede Bak lige vest for gård nr. 12. Derudover var det sædvanligt, at en bysmed fik korn, hø, halm, brændsel samt penge.

Ved herredsfogedens syn og taksation 16. april 1844 ses Hyrde og Smede Haugen i Dråby. Branddirektoratet for Landbygninger beskrev i Forsikringsprotokol 1858-74 i vistnok 1858:

"Fors.No. 42 48

Draabÿe

Smedebolig

Bÿemændene

Stuehuus"

(Smedjen nævnes ikke.)

Smedjer skulle førhen af hensyn til brandfaren ligge for sig selv i god afstand fra byens stråtage og det gjorde den også i Dråby. Den gamle bysmedje lå omkring ved Bysvinget 6 – nogenlunde der, hvor der endnu er smede- og VVS-værksted.

Fig. 1. Matrikelkort 1902 med Smedehuset som bysmedebolig ved Dråby Bygade på matr. nr. 48, bysmedje på matr.nr. 6c og sti herimellem over Smedeengen på matr.nr. 48.

Smed er som andre stillingsbetegnelser brugt som tilnavn. Så det kan være svært at vide, om det var mandens erhverv eller tilnavn. En smed ses i mange forskellige sammenhænge i Dråby:

I 1678 blev der foretaget indførsel for gæld i ejendomme ejet af Skærsøs ejer, Jørgen Høeg. Herunder i et gadehus i Dråby, som var beboet af en Jens Smid. Denne Jens Smed må være identisk med Jens Madsen Smed, som blev begravet i Dråby i januar 1679. Ebeltoft Kirkes regnskabsbog har under 27. januar 1679 en indtægt for Leje aff det eldste Liig Klede, som brugtis til grauffen over Jens Smed af Droebÿe. Han efterlod sig tre sønner med samme tilnavn, som havde andre erhverv. Den ene af de tre var Rasmus Smed, der fæstede gård nr. 13 i Dråby i 1717, 1719 og 1722 og som begravedes i Dråby i 1724.

I 1685-86 pågik trolddomssagen mod Mette Nielsdatter for at have forgjort Boeslum-bøndernes heste. Det forklaredes af vidner, at hun i 1684 gik rundt og tiggede i Dråby. Inde hos smedens kone havde hun med skadefryd sagt: De Boeslum Mænd skal ej blive bedre körende end jeg er gaaende, for de ville ikke före Stakler af Bÿ.

Da smeden Søren Rasmussen i Dråby døde 1748, stod Jens Poulsen på spring som efterfølger i både ægteskab og erhverv. Han nåede at blive nævnt i skiftet ved Skærsø gods:

"Skifte Forrætning efter forrige Grovsmed afgangne Sören Rasmusen udi Draabÿe.

Anno 1748 den 6te Maÿ indfandt sig --- Vurderingsmænd Jens Hansen Smid af Holme og Peter Elstrup af Draabÿ udi Stervboen efter afgangne Sören Rasmusen Smid ---. ---. Original – Skifte-Brevet --- tillige med gienpart afholdte auctionsforretning den 13de Juni 1748 er mig --- som sal: Sören Rasmusens Eftermand i Ægteskab, rigtig leveret ---.

Jens J.P.S. Pouelsen Smed i Draabÿ"

3. Februar 1795 var der skifte under Skærsø gods efter bysmeden Jens Christian Poulsen i Dråby, som da i sit andet ægteskab var gift med Anne Obsdatter.

Branddirektoratet for Landbygninger. Mols herred har i Taksationsprotokol 1801-40 under Draabÿe Bÿe følgende indførsel af 20. september 1803:

"Bygninger tilhørende Stamhuset Schiersøe.

---.

32. Et hus bygget af bymændene og beboet af smeden Anders Jensen."

Og i selskabets Forsikringsprotokol 1800-1858 fremgår under Draabÿe Bÿe:

"Bÿmændene tilhörende ---.

Et Stuehuus

Julÿ --- 1803

Beboer Smeden Anders Jensen u: M: No."

Efter Søgårds brand på Korsbakken 9. juli 1808 afholdtes der to dage efter brandforhør ved herredsfogeden, som i protokollen Brandforhør skrev:

VI. Deponent. Smeden Anders Jensen fremstod og blev forelæst hans forklaring i forhöret af 11te Juli ---. ---. Ildebrandens Aarsag kjender deponenten intet til.

Smedjen må også dengang have ligget ved Bysvinget 6 ca. 200 m øst for Korsbakken med godt udsyn over til brandstedet.

Anders Jensen og Dorthe Marie Jensdatter i Dråby fik børn døbt 1816, 1822, 1824, 1827 samt 1829 og et barn begravet 1821 – han omtaltes hver gang som husmand og smed.

11. Januar 1840 døde Dorthe Marie Jensdatter, gift med husmand og smed Anders Jensen. 29. Juni 1841 døde bysmeden i Dråby Anders Jensen 68 år gammel.

Realregister ca. 1860 - 1905 til skøde- og panteprotokollen har under Umatrikulerede Huse med flere Eiendomme i Draaby By som litra J:

"Smedehuus med tilliggende Haugeplads.

Adkomster

1. Skjöde til samtlige 13 Selveiergaardmænd i Draabÿe af 11 Junii 1813. M169."

Dråby Kommunes Forhandlingsprotokol 1842-68 har under 1. april 1857 protokollatet:

"Sognets Veie maalte og taxerede for at en Omfordeling blandt Sognets Hartkornsbrugere til deres Istandsættelse kan finde Sted ---. ---.

Fra 6 til 7 Jens Sakkers Enkes 300 alen.

Fra 7 til 7 ved Theil Annes Mark 450 alen.

Fra 8 til 9 vej til Smedehuuset 450 alen."

I 1862 var der i Dråby en smed Jens Christian Andersen kaldet Vinther, som var gift med Christiane Vilhelmine Jensen. De fik dette år sønnen Rasmus Andreas Andersen, som fik navnebevilling til at føre slægtsnavnet Vinther. Rasmus Vinther boede gennem årtier som fisker ved Dråby Strand.

Niels Peter Pedersen (1849-1906) var bysmed i Dråby 1873 - ca. 1898. Han var født i Dråby 4. juli 1849 som søn af husmand Thorvald Kjeld Pedersen og hustru Marie Kirstine Nielsdatter. Ved folketællingen 1890 var Niels Peter Pedersen smed og gift med Dorthe Marie Sørensen. Ved folketællingen 1901 nævnes han stadig som smed i Dråby og som tilflyttet 1873.

Niels Peter Pedersen tegnede 9. november 1903 brandforsikring for en smedje i gård nr. 11. Med næringsfrihedsloven 1857 stod det nu enhver frit for at slå sig ned som smedemester.

Ved skatteligningen 1898 var der også en Smed Sören Jörgensen, der må have været bysmed. I årene ca. 1898-1906 var der altså i Dråby to smedemestre, selv om der kun var brug for én. Niels Peter Pedersen var ved konkurrentens ankomst i 1904/05 kun ca. 55 år.

Pedersen var da ophørt som bysmed og havde åbnet egen forretning. Bymændene havde i stedet ansat Søren Jørgensen som bysmed.

Niels Peter Pedersen boede med sin kone i den delvist nedlagte gård Dråby Bygade 6. Huset var ifølge brandforsikringsprotokol 1866-1956 beboet af Smed P. Petersen eller Smed N. Peter Petersen.

En indførsel 9. november 1903 i forsikringsprotokollen viser, at her også var Smedie og den 2. februar 1914 står der: Smedien nedlagt.

Ifølge Realregister nr. III 1927-1951 til skøde- og panteprotokollen var matr.nr. 11c en parcel af matr.nr. 11a med ejer 1. Smed P. Petersen. Fogedudlægssköde af 27 November 1901.

Også folketællingen pr. 1. februar 1906 viser, at Niels Peter Pedersen og hans kone da boede på matr.nr. 11c (i gård nr. 11), hvor han var Smedemester og Landbruger. Niels Peter Pedersen døde 25. oktober 1906 som Smed i Draaby.

Protokollen for Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger. Ebeltoft Branddirektorat 1866-1956. Protokol nr. 2. Mols Herred. Dråby Sogn 1-582 (på landsarkivet) har indførslerne:

Matrikelnummer 11a var i 1914 efter frasalg af jord den resterende del af gård nr. 11 med de oprindelige bygninger beliggende på Dråby Bygade 6. Den omdøbtes til matr.nr. 11c efter yderligere frasalg.

Fig. 2. Foto 1910-16 af Dråbys gamle bysmedje m.v. fra SV med kirke og skole i baggrunden. Den i 1902 tinglyste sti fra smedehuset til smedjen kan ikke ses her. Den offentlige vej er ved telefonpælene mellem kirken og smedjen.

Aarhus Amtstidende havde 28. maj 1904 annoncen:

"En Smedeforretning

ønskes til Leje til Efteraaret.

P. A. Pedersen,

Exam. Beslagsmed,

5924 Draaby pr. Ebeltoft."

Anders Peter Pedersen var smedemester i Dråby fra 1905 og frem til omkring 1940. Han var søn af husmand og murer i Fuglslev Mathias Pedersen. Først var han af bymændene ansat som bysmed. Sidenhen købte han den gamle smedje og byggede en ny smedje med beboelseshus på Bysvinget 6 (matr.nr. 13d), hvor begge dele stadig ligger. De nye bygninger opførtes ifølge BBR-registeret 1922.

Ved folketællingen 1. februar 1906 boede smed Anders Peter Pedersen (født 1879) på matr.nr. 4d med sin familie. Ifølge tællingen 1. februar 1911 var de tilflyttet fra Ebeltoft Sogn i 1905 og boede på matr.nr. 48a. De boede i Smedehuset, som han købte af bymændene i sommeren 1906. Byens tidligere smed Niels Peter Pedersen døde 25. oktober 1906 som Smed i Draaby.

Der synes ikke at have været noget slægtskab mellem smedemestrene Niels Peter Pedersen og Anders Peter Pedersen. Sidstnævnte må være tiltrådt efter aftale med bymændene og har derved fået rådighed over huset med smedjen, Smedehuset med boligen samt smedejorden.

Fig. 3. Foto fra NØ ca. 1910-20 af den første kendte smedje Bysvinget 6. Der foretages hesteskoning og der er markredskaber til reparation. I baggrunden t.h. ses Smedehuset med smedeboligen. Det var her, at der engang var en genvej i form af en sti tværs over engen mellem smedjen og Smedehuset, som sikredes ved tinglysning 1902.

Fig. 4. Foto fra ca. 1910 af Smedehuset tilhørende bymændene på Dråby Bygade 12.

Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger har noteret i Protokol nr. 2 1866-1956. Mols Herred. Dråby Sogn 1-582 (nu på landsarkivet):

Af denne skematiske indførsel kan aflæses:

At bysmedjen, stuehuset og et udhus på matr.nr. 48c i 1885 ejedes af bymændene, som lod det forsikre.

At smedemester A. P. Petersen pr. 11. juni 1906 overtog brandforsikringen.

At forsikringen ændredes 31. maj 1920, da der nu var elektricitet med motorblæser.

At motorblæseren 1. april 1922 registreredes som fjernet fra den gamle smedje. Det passer med, at motorblæseren vel nu var blevet flyttet over i den nybyggede smedje.

At Alfred Hansen pr. 1. oktober 1923 overtog forsikringen af stuehuset. Det passer med, at Alfred og Marie (Midde) 1923 købte Smedehuset med smedebolig, som de nedrev.

Fig. 5. Foto af Dråby ca. 1922 taget fra Boeslum-bakken. Den gamle smedje Bysvinget 6 er der stadig. Bag den er nu opført det nye hus med smedebolig. Midt i billedet ligger foran kirken en bygning fra gård nr. 9, som var blevet udflyttet til Dråby Strandvej 3 og kaldt Lillelyst.

T.h. er Sakkerhuset. Møllen bagest t.v. har mistet toppen – vel p.gr.a. en skade på billedet.

Til realisering af Anders Peter Pedersens byggeplaner var der ikke plads på den gamle smedjes grund. Han købte 1914 matr.nr. 13d ved købekontrakt, der blev tinglyst som følger:

"Kjøbekontrakt

Imellem underskrevne Huseier Jörgen Sörensen af Draaby og underskrevne Smed A. P. Petersen sammesteds er afsluttet fölgende

Handel

1. Jeg Jörgen Sörensen sælger til Smed P. Petersen den mig ifölge Thinglæst Adkomst tilhörende Eiendom Matr. Nr. 13d af Draaby ---. ---.

Ebeltoft d. 4. April 1914."

Agnes Kannegaard Andersen, som er datterdatter af gartner Jens Olsen (1860-1949), fortæller:

I 1894 kom gartner Jens Olsen til Dråby, det bød sig at der var en lille ejendom til salg, et ældre bindingsværkshus og ½ Td. land til 1400 kr. Omkring år 1900 købte han en lod, som blev kaldt Smedeengen, idet den daværende bysmed benyttede engen til græsning af en ko. Skødet blev underskrevet af ikke mindre end 13 lodsejere.

Agnes’ mormor, Marie Rasmussen g. Olsen (1861-1936), skrev i et brev fra januar 1920:

"Smeden og tømrer Nielsen