En hverdag i klummer: og andet fra skufferne

By Søren Skov

I "En hverdag i klummer" har Søren Skov samlet, hvad han gennem årene har skrevet af klummer til lokalavisen, åndrigheder, erindringer og forsøg på skønlitteratur.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 26, 2024
• ISBN: 9788743022275

Søren Skov

Søren Skov fra Skibby toppede udseendemæssigt i omkring 3-årsaldren og har siden skulle klare sig med sproget - i tale og på skrift - som virkemiddel.

Book preview

Indholdsfortegnelse

FORORD

I KORSBÆK OG I SKIBBY – HVOR KØBER DU STOFFER?

PÅ GRUND PÅ GRUND AF PRAL

LOKALPOLITIK OG FLÅEDE FASANER

GODT GEMT PAKKE FRA FORTIDEN

NYTÅR SLØJER SOM I GAMLE DAGE

MILITÆR OG KØER PÅ HOVEDGADEN

HØJ OG LAV I LOKALSAMFUNDET

NY TIDER I DEN GAMLE SKOLE

PÅ TVÆRS AF MARKERNE I UGE 42

EN TUR PÅ STRØGET I SKIBBY

DE TOMME OG DE TÆTPAKKEDE BUSSER

80 ÅR PÅ DET LOKALE LÆRRED

DET LOKALE CHRISTIANIA I MØLLEKROGEN

NOGLE AF DE TING VI GJORDE DENGANG

FRA HYGGELIG HØSTFEST TIL TURIST-HELVEDE

PUDSIGHEDER I ET KEDELIGT STAMTRÆ

FIF OG FINURLIGHEDER FRA SLÆGTSFORSKNINGEN

DOBBELTBRYLLUP LØSER SLÆGTSFORSKER-GÅDE

MIT BARNDOMSHJEM VAR EN SODAVANDSFABRIK

FREDAGSSLIK OG KAMPEN OM ANDERS AND

DE DYRKEDE OG DE VILDE HAVER

MEGET DET SAMME BARE PÅ ANDEN MÅDE

SKIBBY OG OMEGN PÅ BOGHYLDERNE

GAMLE VITTIGHEDER FRA SOGNET

LOKAL KULTURHISTORIE I FAMILIENS FOTOALBUM

DE MANGE NYE TING, DER FORSVINDER

DEN LILLE, GAMLE SKIBBY OG PARCELHUSENE

FORKERT NUMMER I LANDSBYEN SKIBBY

ET HUNDELIV I SKIBBY

ÅL, REJER OG STEGTE FASANER

LE MOT JUSTE – GODT ORD IGEN

STORE ORD GENNEM SMÅ, TEGNEDE MUNDE

NÅR SMÅT ER GODT

ET LIV UDEN FACITLISTE

ENDNU EN AF DE GAMLE SJOFERTER

DA VI KRÆNKEDE DE HETEROSEKSUELLE

SLÆGTSFORSKNING I PRIDE-PARADEN

SYNLIGHED OG DET HELE MENNESKE…

DU SKAL IKKE TRO, DU BLIVER DISKRIMINERET

DANS PÅ MIN ANMELDELSE

JA, JA OG NEJ, NEJ – ELLER FRI MIG FRA POLITIKERSPROG

TROLL ANMELDER TROLD

DE BARSKE SYNGER

LAV FERTILITET I KORSBÆK

SEKS SMÅ ORD ÅBNER ALLE TÅREKANALER

S.K.P.

KLIMAFORANDRING I FAMILIEANEKDOTERNE

NÅR MAN IKKE TROR PÅ STORKEN

SLADDER, OFFICIELT

TID AT FORARGES

FRA AFORISMESMEDENS HYLDER

HVOR FOLK ØNSKER KONFLIKTEN DÉR KOMMER KONFLIKT

HOLDBARHED I EFTERLIVET

JESU ATOMER

ULVE- OG AGURKETID

LILLE KLUMP

DET ER UKLÆDELIGT AT PRALE, MEN...

DEN BLÅ CYKELTUR

MENING MED ARBEJDSLIVET

ALLE OPFINDELSERS MODER

GULDLOKS BUSINESS-EVENTYR

DET VAR DEN FØRSTE EFTERÅRSDAG

KLODEN DREJER

EN KRIMI PÅ CHARTERREJSEN

OVER BROEN

TRE BRØDRE (TV -DRAMA I 4 AKTER)

JEG KAN SE GLORIER

JEG VAR MED I DEN STORE KAGEDYST

OG MIN TAK GÅR TIL…

FORORD

Det siges, at vi alle kan skrive en bog – eller én bog, som det vist skal skrives, da vi om ikke andet har vores egen historie at fortælle.

Jeg mener nu, at det langt fra os alle, der kan skrive en god bog. Eller en læseværdig bog. Men i dette konkrete tilfælde vil jeg lade andre dømme.

Fra efteråret 2020 har jeg haft fornøjelse af at skrive klummer til den lokale Hornsherred Lokalavis. Der har jeg sat fokus på forskellige aspekter af lokalområdet i min opvækst 1962-84 – med det let nostalgiske anstrøg, som folk i Skibby og omegn har været så venlige at fortælle mig, at de sætter pris på. Det er blevet til 24 offentliggjorte klummer i foråret 2024, og flere er på vej. Så læser man dette i 2024-25, vil der være tale om sneak preview for nogle klummers vedkommende.

De nævnte plus de forhåbentlig kommende

Klummer (side 5-91) er grundstammen i denne bog, der ellers er resultat af oprydning i de litterære skuffer under disse overskrifter:

Et kapitel fra erindringerne (side 92-107)

Lidt kulturskribent er man vel altid (side 108-136)

Fra familiens anekdotelager (side 137-141)

Fra aforismesmedens hylder (side 142-148)

Forfatterspiren øver sig (side 149-196)

Bragt i Hornsherred Lokalavis 22. september 2020

I KORSBÆK OG I SKIBBY – HVOR KØBER DU STOFFER?

Vores danmarkshistorie er efterhånden blevet knæsat i TV-serien Matador, som vi (næsten) alle kan udenad. Serien er så præcis, at der er gået sport i at finde de få unøjagtigheder, der trods alt har sneget sig ind, og på matadoronline.dk har jeg selv med stolthed påpeget en fejl i afsnit 12, hvor Ulrik Varnæs i 1935 sidder i baggrunden med en drengebog, der først blev udgivet i 1945. Store sager!

Lise Nørgaards historie om, at en tilflytter udkonkurrerer Korsbæks eneste manufakturhandel, Damernes Magasin, virker overbevisende, men den er vist trukket lige lovlig hårdt op. For skulle en sjællandsk provinsby virkelig kun have én stof-butik i en tid, hvor det meste tøj blev syet manuelt?

Hvor stor eller lille den fiktive Korsbæk end er, må den være større, end Skibby var på samme tid, og allerede i 1930’erne var der hele to manufakturhandler på Hovedgaden i Skibby.

Den ene var Lemming, der havde købt den gamle Christensens Efterfølger i krobygningen, som meget passende lå i Krosvinget, indtil kroen blev revet ned i 1990’erne. Den anden var Leopold Jacobsen i bygningen, hvor Skibby Cykler nu har været i mange år.

Jeg har spurgt min mor, Anni Skov, om det så var som i Matador, at de fine handlede i den ene butik og almindelige mennesker i den anden:

- Ja, Jacobsen var en gammel Skibby-familie, og måske derfor var det lidt finere at handle dér. På et tidspunkt efter krigen skulle vi piger have noget bomuldsstof med i skole til at sy forklæder af i håndarbejde. Mine forældre var kunder hos Lemming, der ikke havde noget. Men min faster Dagny (Højrup) var håndværksmester-frue og kunde hos Jacobsen, så hun kunne købe stoffet dér. Desværre havde vores håndarbejdslærer(inde) ikke begreb skabt om at klippe og sy, så forklædet blev ubrugeligt, og min mor, der var dameskrædder, var rasende over, at godt bomuldsstof blev ødelagt på den måde.

Stof var en mangelvare, og i Matador bliver plaids til nederdele og cottoncoats lavet af gamle lagner. Så også efter besættelsen passede man godt på det tøj, man havde. Anni fortæller:

- Omkring 1951-52 skulle hele familien en sommer-søndag til Dalby Strand, hvor man som bekendt vader 500 meter ud, før man har vand til livet efter tredje revle - 10, 20, 30... og så under. Da mor dukkede op igen, viste det sig, at hendes gamle, uldne badedragt var mølædt og ikke kunne holde til det tunge vand. Efterhånden som hun bevægede sig, gik den mere og mere i stykker. Der var langt ind til stranden, og min far var ved fuldstændig at kvæles af grin, mens mor prøvede at holde på en badedragt, der faldt helt fra hinanden. Så hjælp mig dog, Egon! - men han kunne ikke hjælpe noget, og vi børn var flove. Meget flove. Tænk at vores forældre opførte sig sådan!

Med tiden blev standsforskellene visket stadig mere ud både i Korsbæk og i Skibby, og fra 1960’erne og frem var der ingen snob-effekt i at handle i den ene butik frem for i den anden.

- Min mor kom en dag til formiddagskaffe med en pose fra Leopold Jacobsen, hvor hun havde købt stof til en ny kjole, og hun havde valgt det næst-pæneste. Jeg spurgte, hvorfor hun dog ikke havde købt det pæneste? Nej, da jeg havde fundet det pæneste, sagde ekspedienten Mona: Ja, det er pænt, det købte din datter, Anni, også i går!

Dén ekstra service får man kun i et lokalsamfund.

Bragt i Hornsherred Lokalavis 29. december 2020

PÅ GRUND PÅ GRUND AF PRAL

En vellykket tur sidste sommer [altså i 2019] med Historisk Forening, NATURekspressen og turbåden Hjortholm viste, at Roskilde Fjord er lang og smal, og at det gennem historien har været højere sømandskunst at navigere skibe ned til Roskilde i bunden af fjorden. Flere af sejlrenderne er kun få meter brede.

I dag er der ingen kommerciel sejlads på Roskilde Fjord, men også almindelige lystbåde stikker for dybt til, at man bare kan sejle rundt uden at kende søkortet.

Inderst i fjorden er der en stor bredning med et utal af vige, og i min barndom var fjorden fyldt med lystbåde. På vandet er der ingen myg, og folk som mine forældre dyrkede på hverdagsaftener at sejle ud på må og få for at finde et smukt sted med læ at drikke aftenkaffe, nyde landskabet og møde bekendte i andre både.

Der var dog et element af drama forbundet med disse små lystsejladser.

Fra Skrivernæbbet ved Møllekrogen og næsten helt over til Gershøj ligger lige under overfladen et rev, Nørre Rev, der ved ekstremt lavvande bliver synligt, så man kan gå kilometer ud i fjorden. Dette rev skærer bredningen tværsover – næsten – for dem, der sejler øst-vest (eller vest-øst) som for eksempel nutidens turbåde.

Ved normal vandstand er revet usynligt, og sejlbåde med køl kunne derfor let støde på grund, hvis føreren ikke kendte forholdene. Det skete jævnligt, selv om alle de lokale bådejere i Selsø Møllekrog vidste, at man skulle holde næsten helt over til Gershøj, inden man styrede mod nord mod Selsø. For revet har faktisk få meters ophold, hvor vanddybden er stor nok til gennemsejling, og det var en sport at skyde genvej gennem dette hul. Det handlede om - at kunne prale med - at kende de landkendinger, der skulle stå på linje, når man satte kursen. Jeg husker en sommeraften omkring 1970, hvor vi var på fjorden og havde været ovre på den vestre side af fjorden i båden Anito 2. Min onkel var også ude denne aften i sin båd Spray, og måske er der blevet aftalt en kapsejlads tilbage mellem min far og onkel – det var næsten vindstille, så stor fart var der ikke på, og derfor valgte min far at gå efter genvejen gennem revet.

Det gik godt, indtil det ikke gik godt længere. Et karakteristisk gonk fortalte, at båden havde ramt revet og nu stod på grund. Meget rigtigt kunne vi se den lave vanddybde under båden, og at det ret nær ved på styrbords side var dybere.

Nå, der var ikke nogen grund til panik. For det første var onkel jo på vej samme vej, og for det andet kunne motoren vel trække Anito 2 fri? Til det sidste var svaret nej. Anito 2 stod fast på grund, så vi ventede på Spray, der da også snart nærmede sig. Men han kunne åbenbart ikke se, at vi stod på grund – med næsten ingen vind var hastigheden meget lav – og inden vi havde fået signaleret problemet, var Spray også på grund 20-30 meter væk.

Jeg husker ikke detaljerne på dette tidspunkt i den konkrete situation, men der kan ikke være tvivl om, at det på én gang må have været hylende morsomt og skide irriterende.

Inden alt for længe dukkede en hjælpende motorbåd op fra Gershøj og trak først Anito 2 af grunden. Min far startede bådens motor og cirklede rundt, mens Spray blev trukket fri. Med det resultat, at han gik på grund igen. Pinligt. Men motorbåd-føreren gentog øvelsen, og derefter gik turen for motor mod Møllekrogen. En anekdote rigere om hullet i Nørre Rev.

På udflugten sidste år ramte Hjortholm gennemsejlingen uden problemer, for nu er hullet tydeligt markeret med sømærker. Det er naturligvis sikrere, men også lidt kedeligere. Og det flotte syn af Gershøj Kro fra søsiden, fik vi kun på lang afstand.

Bragt i Hornsherred Lokalavis 20. oktober 2020

LOKALPOLITIK OG FLÅEDE FASANER

Lokalpolitik var virkelig lokal politik, dengang Danmark var delt op i 1.245 sognekommuner og 88 bykommuner.

Syd for Skibby i Voldborg Herred lå Sæby-Gershøj, Hyllinge-Lyndby, Rye-Sonnerup kommuner, der senere blev til Bramsnæs og nu er en del af Lejre Kommune. Nævnt nordfra var der fem kommuner i selve Hornsherred, der nu alle er en del af Frederikssund Kommune, vest for betalingsbroen:

• Gerlev-Draaby (der før 1965 tog navnet Jægerspris)

• Kyndby-Krogstrup

• Skuldelev-Selsø

• Ferslev-Vellerup

• Skibby

I november 1962 fortalte en avisnotits om en helt særlig situation: To kolleger fra Kyndbyværket, endda to arbejdsmænd, var nu sognerådsformænd i nabokommunerne Skibby og Kyndby-Krogstrup. I Skibby var det min morfar Egon Hansen (1908-1980) og i Kyndby-Krogstrup Sigfred Christiansen.

Andre fra familien blev senere aktive i lokalpolitik, da to af Egon Hansens børn, Orla Hansen og min mor Anni Skov, senere blev valgt ind i Skibby Byråd, der 1966-2007 dækkede de gamle Ferslev-Vellerup, Skibby og Skuldelev-Selsø kommuner. Fra byrådet i 1980’erne fortæller min mor flere hyggelige anekdoter:

I den socialdemokratiske byrådsgruppe havde de en intern bødekasse, hvor pengene vist gik til kager ved gruppemøderne. Bøderne pålagde de hinanden, når de efter mørkets frembrud blev set cykle på veje og gader uden de lovpligtige cykellygter. Hvor mange kager disse lovbrud kunne udløse, melder historien ikke noget om.

Så var der maden: Møderne i Skibby Byråd begyndte kl. 19, men medlemmerne ankom til rådhuset allerede i løbet af eftermiddagen til gruppemøder og lignende, og da der efter det åbne byrådsmøde var et lukket møde, var de tit først færdige omkring midnat. Men