Venten på Sneboldjord: Sneboldjord 10

By Kai Kean

I en fjern fremtid er jordens kontinenter blevet dækket af enorme gletsjere, så alle er, som Antarktis er nu. Havene er blevet tømt for vand, der nu har lagt sig som is, så dybhavssletterne nu er blotlagte for de kolde vinde, der blæser ned fra det gigantiske isdække. I denne golde frosne verden lever menneskene nu langs de vulkanske dybhavsbjergkæder, hvor den geotermiske energi giver lidt varme og kraft til at modstå den omklamrende kulde. Følg historien udfolde sig i denne sneboldjord, hvor den bitre kulde hele tiden er lige udenfor murene og kun jordens indre varme holder os gående. Men selv under disse forhold har mennesker forskellige målsætninger og tanker, så de endnu kæmper en utrættelig kamp for, at deres opfattelse skal være den rette. Læs med i denne første del af fortællingerne fra Sneboldjord.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Feb 24, 2021
• ISBN: 9788743031239

Kai Kean

Kai Kean has found some of the writings of Vito de la Vera and has started to translate these that the findings of his voyages are not lost to the world.

Book preview

Venten på Sneboldjord

Venten på Sneboldjord

Kolofon

Venten på Sneboldjord

Flavius traskede igennem sneen. Det var længe siden han havde været i Telleria, men der var ikke meget, der havde ændret sig udadtil. Ingen havde ryddet op i de ødelagte sektioner. Der holdt stadig køretøjer, hvor de var blevet efterladt pga. manglende drivmidler eller simpel ødelæggelse i kampene. Han var lige kommet igennem passet, der forbandt den nordlige ende af Telleria med den sydlige. Der var flere pas, men dette var den korteste vej mellem den telleriske og tesanske sektion af bebyggelsen. Ved siden af dem stod et af de krystaliske spir, som tellerierne havde bygget i midten af bjergryggen, så de kunne ses fra begge sider. I Tellerias velmagtsdage havde der været lys i spirene, således at de kunne ses på lang afstand. Telleria havde været smuk engang, fyldt med aktivitet og liv, nu var der kun de skeletale rester tilbage. Et plukket lig.

Han så på ligene, der lå her og der i sneen og isen. Der havde ikke engang været nogen, der havde taget sig tiden til at fjerne de døde. Langt de fleste, der lå i sneen som dødninge fra en svunden verden, var ikke engang faldet for fjendtlige hænder, de var frosset ihjel, da nogle sektioner blev lukket af. Både udgangene og varmetilførslen var blevet lukket. Staklerne havde så prøvet at komme fra deres iskolde hjem over til stadig opvarmede sektioner, men var blevet efterladt udenfor. Der var nogle af de forladte sektioner, der havde hele deres befolkning siddende endnu. De havde blot klumpet sig sammen i midten i et desperat forsøg på at holde varmen sammen. De havde måske nok overlevet længere end de, der forsøgte sig udenfor, men skæbnen havde også indhentet dem. De var nu sammen i døden som de havde været ved deres livs ende. De var nu sammen for evigt i groteske frosne klumper af menneskekroppe. Det var et vulgært syn at se dem som de sad der. Flavius havde ikke lyst til at gå ind i de døde sektioner. Han havde set det syn nok gange. Det værste var de som var frosset ihjel med åbne øjne. Nu sad de blot der og stirrede ud i luften gennem kolde døde øjne. Deres sidste øjeblik for