Roar: Tronhjem

By Dorthe Paulsen

Roar er bog nr. 5 efter Astrid bøgerne.

Følg Roar og de andre i bygden Tronhjem.
Følg hele Astrids familie gennem tykt og tyndt.
Om ægteskaber og samliv, kærlighed og had.
Nye ægteskaber og togter, flere børn og nye indbyggere i Tronhjem.
Nye områder og indlevelse i hvordan det går de nuværende områder som hører ind under Tronhjem i Norge.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Aug 30, 2023
• ISBN: 9788743040644

Dorthe Paulsen

Dette er femte bog af Dorthe Paulsens fiktionsroman om vikingerne Astrid, Ask og Roar fra Tronhjem i Norge. Dorthe er 54 år gammel, amatørkunstner, mor og familiemenneske. Naturelsker og vild med musik og kunst. Dorthe har en stor passion for vikinger, og derfor kom der meget naturligt inspirationen til at skrive bøgerne om Astrid, Ask & Roar, deres børn og familie, og livet i Tronhjem, Norge. Nordlandet og Fjordbygden i Danmark

Book preview

UDGIVELSER PÅ DANSK:

2022 Astrid

2022 Astrid 2

2022 Astrid 3 Gamle sjæle

2022 Ask Vilde hjerter

2023 Roar „Tronhjem"

Vi havde sagt farvel til Tronhjem og var nu på vej op til Nordlandet, nærmere Tromsø, de satans tøser i familien, de forstod at gøre mig rasende, og jeg var helt bange for hvad jeg ville gøre ved dem når jeg fandt dem. Jeg regnede med at de var heroppe og vist de ikke var det måtte vi tage til Fjordbygden i Danmark for at kigge der.

Jeg var slet ikke i tvivl om at der var mange der var bekymret for hvordan jeg ville reagere når jeg fandt dem. Det blev nok værst med Thorild for hun kunne have en knivskarp tunge oveni at være fri og gøre hvad der passede hende, bette Astrid var en kusine som slægtede os rigtig meget på og som måske gerne ville gøre sig fri af os og prøve noget på egen hånd. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle stille op med dem endnu, men jeg skulle forsøge at gøre det rigtige, for det var det bedste i det lange løb for familien og bygdens skyld.

Jeg udvekslede blikke med Trygve som jeg helt bevidst havde valgt at tage med på turen herop da han var roligere end jeg, og vi skulle på togt bagefter og hvis jeg ikke endte med at slå begge kvinder ihjel, skulle vi stadigvæk det.

Jeg ville vise især bette Astrid at der var andet end is og kold mørkt vand. Jeg vidste godt at Trygve og Thorild havde noget sammen når de var på togt med far, og jeg vidste også at det var Vida og Asger også klar over, og det virkede også til at de havde det fint med det og det var naturligvis godt, men jeg håbede ikke at det kom Estrid for øre, for hun var altså også min søster, og jeg ville sige til Trygve højt og tydeligt at han skulle huske at Thorild aldrig ville vælge ham til mere end bare sjov og spas. Han skulle tænke sig godt om.

Far Ask og Randi havde set bekymret ud da vi sejlede ud igennem fjorden og det forstod jeg også godt, men jeg var nødt til at finde de piger og få sat nogle rammer på dem, som de selv kunne lave, men jeg havde faktisk ikke tid til det her og jeg havde brug for at vide hvor de var og hvad jeg kunne bruge dem til og hvad Tronhjem kunne bruge dem til.

Efter mine beregninger ville vi sejle ind i Tromsø i morgen og jeg var spændt på om deres 32 skibe var der. Jeg var spændt på om Toke blev overrasket over vores besøg, det var ikke ligefrem varslet eller aftalt på forhånd.

Der blev blæst i hornene som vi kom sejlende ind imod deres broer, jeg kunne se deres skibe nu, jeg var faktisk lidt lettet, og på den anden side lidt harm over deres trods og egensindighed. Jeg var spændt på hvordan de reagerede når de fandt ud af at jeg var ankommet til Tromsø, for det troede jeg faktisk ikke at de havde regnet med i deres tankeverden.

Toke stod der og afventede os, han smilte og var glad for at se os, kunne jeg se.

Vær hilset, Roar.

Vær hilset, Toke.

Godt at se dig og Trygve igen, hvad skyldes æren, at få besøg af så mange fra Tronhjem denne sommer, Roar, problemer?

Ja, lidt jeg går ud fra at min søster og kusine er her eller hvad?

Jo, jeg har da også sendt 3 mand på hest for at give dig den besked for jeg tænkte nok at du ikke var klar over at de var her, har du ikke fået min besked?

Nej, det har jeg desværre ikke, men det ændre nu ikke noget, men hvorfor er de her hos jer?

Bette Astrid er vild med at være her, og hun elsker at sejle nordpå, måske er hun også lidt forelsket, jeg ved det ikke med sikkerhed. Din søster ved jeg ikke hvorfor hun er her, tror de var enige om at føle sig uretfærdigt behandlet, eller hvad der nu er sket for de har ikke sagt noget, men det er meningen at de skal med på togt her om 5 dage, Roar?

Hvem er bette Astrid forelsket i?

Hun hedder Enja, jeg går ud fra at i er klar over at hun ikke er til mænd?

Ja, det vidste vi godt, hvem er denne kvinde?

Hun er en datter af bygden, de har næsten samme alder, hendes forældre er herfra, de boede her da vi kom hertil, hendes far er smed og moderen er væverske, Roar.

Hvad med Thorild?

Det ved jeg ikke helt virker til at hun bare ville væk, eller det ved jeg ikke, Roar!

Kom med os op til huset og få noget mad og drikke, så finder vi en hytte til jer senere, ikke?

Nej, ikke lige nu, hvor finder jeg Thorild og bette Astrid?

Thorild er nok nede i et af mændenes fælleshuse, og bette Astrid er nok hos Enja oppe i bygden!

Tak, vi kommer op til dig senere jeg vil se om jeg kan finde Thorild først og lad være med at sige at jeg er her, ikk?

Jo, det er bare i orden, Roar.

Jeg kiggede på Trygve og han var klar som jeg var til at forsøge at finde min lillesøster. Hun var ikke i det første hus vi kom til, men inden vi gik ind i det næste hus, kunne jeg tydeligt høre at min søster var derinde, og jeg kunne mærke hvordan vreden steg i mig. Vi gik tæt på og jeg kunne høre hun var fuld, jeg sendte Trygve blikket og gik ind ad døren, Thorild var ikke mere fuld end at hun spottede os ret hurtigt og hendes øjne blev mørke som havet om natten.

Hun kom hen imod mig med raske skridt og så faktisk ikke venlig ud og der blev faktisk helt stille inde i huset nu, det var gået op for folk hvem jeg var.

Thorild skubbede let til mig. Hvad fanden laver du her?

Jeg kunne spørge dig om det samme?

Jeg ville væk fra dig og alle de andre. Du kommer ikke til at bestemme…

Jeg greb fat i hendes lange røde hår med et meget fast tag og begyndte at trække hende ud af huset, hun skreg af mig og forsøgte at sparke mig og bide mig, men jeg var kold lige nu, jeg slæbte og trak hende hele vejen ned til vandet, og det var noget der kunne høres for flere og flere folk kom til nu, men jeg var skide ligeglad.

Er du snart færdig med at skabe dig, Thorild?

Du skal fandeme ikke …

Jeg trak hendes hovedet ned i vandet et øjeblik, og tog det op igen.

Har du fuldstændig glemt både hvem du selv er og hvem jeg er og hvad vi står for, Thorild?

Thorild spyttede mig lige i ansigtet, jeg tog ved hende igen og trak hende under vandet i lidt længere tid denne gang og hun hev efter vejret som tosset da hun kom op, men hun sad bare der i ganske få sekunder og hun sprang direkte på mig og bed sig fast i min skulder, det gjorde virkelig ondt og jeg klappede hende sådan én på hovedet, men hun tog bare imod og sparkede ud efter mig igen og ramte mig, jeg blev gal nu, jeg sprang på hende og fik hende knoklet ned i jorden, Trygve gav mig rebet og jeg bandt hendes arme og hænder sammen bag på ryggen, og vi tog hende med op i huset til Toke og Alva. Jeg satte hende på en stol og Toke gav mig et krus med mjød, jeg blødte fra skulderen.

Hvorfor er du heroppe, Thorild?

Jeg var træt af det? Træt af dig og …

Jeg løftede en finger og satte den for hendes mund og kiggede på hende med lidt mere normale og venlige øjne, jeg var nok nødt til at være den kloge af os, for ellers endte det med at jeg slog hende ihjel, vi var for ens og lige stædige, desværre.

Vil du bo heroppe?

Jeg kunne se på min lillesøster at nu ramte jeg noget der gjorde ondt.

Vil du ikke se mig i Tronhjem mere, er jeg ikke velkommen hjem mere, hvad med far og alle de andre?

Jeg døjede med at se om hun mente hvad hun sagde eller om hun lavede numre med mig lige nu.

Hvad er det du gerne vil, Thorild?

Sejle, kneppe, tage på togt og elskes af min familie?

Hvorfor er du så heroppe?

Fordi jeg kan, Roar, slip mig nu fri?

Nej, ikke førend du har fundet ud af hvad du vil, søster?

Det mener du ikke seriøst, vel?

Jo.

Jeg kiggede på Trygve, og vi gik igen, nu ville jeg finde bette Astrid. Spændende om hun også ville bide og sparke mig, som Thorild.

Vi fandt huset ved siden af smedens, og ganske rigtig sad de der og drak urtete, de blev noget overrasket da vi bare gik ind ad døren og bette Astrid greb ud efter sit sværd med det samme hun fik øje på mig, og jeg lod hende vide med blikket at det fik hun ikke brug for lige nu. Det håbede jeg i hvert fald ikke.

Byder i på et krus te, bette Astrid?

Jeg kiggede på dem, og de fik fundet nogle krus og vi fik et par krus med te, og Enja pegede på et par stole og vi satte os ned på dem. Jeg kunne fornemme at bette Astrid var lidt usikker på mig lige nu. Jeg kiggede på Enja og kunne se at hun var en nydelig ung kvinde.

Ikke for at virke ubehøvlet, men jeg går ikke ud fra at vi behøver at præsentere os, Enja?

Nej, jeg ved godt at du er Roar, lederen af Tronhjem, og at os her i Nordlandet også høre ind under dig sammen med Fjordbygden i Danmark.

Vær hilset, Roar!

Vær hilset!

Enja, det er nogle lidt trælse omstændigheder jeg er herunder, som du nok er klar over?

Ja, det er jeg fint klar over.

Bette Astrid, hvad tænker du at vi kan blive enige om uden for meget dramatik og uden at vi gør skade på hinanden?

Det ved jeg ikke, jeg tror jeg gerne vil blive her i Nordlandet, Roar!

Får jeg en undskyldning for din opførsel?

Nej.

Er du sikker på det?

Ja.

Du bruger ikke hovedet sådan helt, jeg kunne i løbet af 2 minutter få 5 mænd til at tage Enja imod hendes vilje, og du ved at jeg ville være ligeglad med det?

Jeg kunne se at Enja blev lidt urolig på sin stol og kiggede lidt hen imod døren.

Jeg har intet imod dig Enja, og jeg ønsker dig intet dårlig og det er heller ikke et problem for mig at i har et forhold, det finder i bare ud af, men hvis du Astrid vil blive heroppe, så forventer jeg en undskyldning i dag, og jeg skal derefter nok sørge for at du kan blive her med Toke, og vi skal ikke være uvenner, bette Astrid.

Men jeg kan lige så godt være ærlig og fortælle dig hvad der sker hvis du ikke kommer med den undskyldning. Du vil aldrig komme til at sejle nord igen, du kommer slet ikke til Nordlandet igen, og jeg er ikke sikker på at du kommer til at sejle igen, måske skulle jeg gifte dig væk til Finland eller Rusland, altså til en mand?

Det gør du bare ikke, Roar?

Prøv mig, og du vil fortryde at du ikke bare gav mig én undskyldning!

Jeg kunne se at hun tænkte og hun kiggede på Enja, som gav hende et lille smil og så ud som om at hun håbede at bette Astrid traf den rigtige beslutning, men jeg kunne se at bette Astrid havde svært ved at tæmme det indre i hende selv lige nu.

Du vil snakke med Toke om at jeg kan blive heroppe, hvis det er?

Ja, men husk at du kommer til at stå til ansvar overfor ham og du skal gøre som han har brug for, dette er sidste chance, bette Astrid, jeg kommer ikke med tomme trusler, bare spørg Thorild?

Jeg kunne se at hun fik et lidt anstrengt blik og hun kiggede lidt på mig.

Du har ikke rørt Thorild?

Det finder du nok ud af, hvad der sker når man trodser mig!

Sig nu bare undskyld, vil du ikke godt Astrid?

For din skyld jo, Enja!

Undskyld, Roar!

Tak, og håber du mener det!

For ellers hvad?

Så gør jeg alvor af mine trusler, bette Astrid! Dem alle!

Tak for te, Enja, kan i have en god dag?

Velbekomme og tak, håber også jeres dag bliver god.

Tak.

Jeg kiggede på Trygve og vi gjorde klar til at gå og jeg kiggede tilbage på bette Astrid, jeg håber i bliver lykkelige og får et godt liv heroppe.

Vi gik igen og da vi kom tilbage til huset hvor Toke og Alva boede sad Thorild stadigvæk der hvor jeg havde efterladt hende, hun var lidt hævet og rød der hvor jeg havde slået hende, men det var jeg ligeglad med lige nu. De skulle ikke lyve og jeg krævede deres loyalitet fuldstændigt, så det blev spændende hvad min søster valgte.

Bette Astrid kom ind ad døren og fløj over til Thorild. Hun skreg mig op i hovedet hvad har du gjort?

Bland dig udenom, hvis du har dit liv kært, bette Astrid.

Lad være bette Astrid, jeg ordner det selv, tænk ikke mere på det!

Er du sikker, Thorild?

Ja, det er min egen skyld, gå hjem til Enja! Vi ses senere.

Bette Astrid gik over til Enja igen, og jeg satte mig ned og fik et krus mjød nu, og jeg sad bare og kiggede lidt på min lillesøster, uanset hvad så var vi familie, men spørgsmålet var bare hvad hun ville nu. Jeg huskede lidt på at min mor engang havde sagt at det var ikke at tabe ansigt bare fordi man brugte hovedet lidt, og lige nu gav det rigtig god mening. Jeg kunne sætte alle de grænser op som jeg ville og tvinge Thorild til både det ene og det andet, men det ville være bedre hvis jeg ikke skabte en fjende i min søster og fik hende til noget af det hvor jeg gerne ville have hende, hvis hun ville altså.

Jeg kunne mærke at hun kiggede på mig, men jeg lod som ingenting indtil videre, jeg vidste ikke rigtig hvor hun var i hendes tanker, jeg var klar over at hun sad på en stol og var bundet til den, så hun kunne mærke hvad der var pinligt.

Er du tørstig eller noget, Thorild?

Nej tak, brormand.

Vil du snakke med mig, er du klar til det?

Hvad vil du snakke om?

Jeg har brug for at vide om du er en del af mine ledere fremadrettet eller går du dine egne veje nu?

Spørger du mig efter om jeg vil undvære Tronhjem, er svaret nej.

Det er jeg glad for at høre, Thorild, hvad vil du så nu her?

Jeg håber da på at du snart er færdig med at udvise din magt og slipper mig fri?

Det bliver du så snart vi har en plan og en aftale, jeg har altså ikke lyst til at slås med dig eller være uvenner!

Hvordan synes du selv det går? Jeg koger lige nu og kunne slå dig ihjel for det her.

Hvis det er sådan du har det, får du bare lov til at blive lige der, du skal slet ikke starte noget med hvad der er magt og pinligt, for det i udsatte mig for og bygden for, kan i godt glemme det. Jeg ser ikke for mig at du vil være en god leder af bygden så tænk dig om, Thorild. Har jeg ikke altid været der og dækket over dig, hjulpet dig, elsket dig og beskyttet dig, selvom jeg godt ved du ikke beder om det selv, er jeg der altid for dig, det ved du, men du skal ikke lyve for mig og du skal opføre dig ordentligt og gøre som vi aftaler.

Rend mig, storebror.

Måske du skal have samme tilbud som din kusine Astrid lige har fået!

Og det er?

At blive giftet bort til Finland eller Rusland, de mangler godt nyt blod begge steder og har forhørt sig hos både mig og Frode?

Seriøst, jeg er da alt for gammel til det, og jeg vil ikke have børn!

Det er jeg faktisk ligeglad med, men du kan kalde når du har bestemt dig, Thorild.

Kom Trygve vi skal ned og bade lidt og finde os et hus og en god seng.

Gå i bare fra mig, Roar?

Ja.

Jeg kunne høre hun rasede da vi gik, men jeg lod det være, hun var ikke helt klar til at snakke endnu.

Vi fandt andet tøj og gik ned for at bade, Toke kom og gik i vandet sammen med os. Det var meget hyggeligt og vi fik snakket lidt, Toke viste os hvor Thorild boede og at vi kunne være der, der var senge og plads nok, vi ville ikke blive så længe, så det skulle nok gå for nogle dage. Vi gjorde os klar til at spise sammen med Toke og Alva, det var lidt tid siden jeg havde været her, så jeg kunne ligeså godt få styr på hvordan det helt præcist gik heroppe og om der var noget de manglede heroppe, vi skulle også lige finde ud af om alle Astrids mænd ville blive heroppe, og hvordan vi lige gjorde det praktisk for alle, hvis hun var velkommen til at blive her, hvilket jeg regnede med at hun var, for det var nok rigtig at hun var forelsket og det var godt for hende, men derfor skulle de stadigvæk opfører sig ordentligt.

Der var aftensmad og hygge, Thorild sad stadigvæk på en stol ude midt i det hele, hun lod som hun halvsov, måske sov hun, men det var ligegyldigt, for hun bestemte selv hvornår dette her det stoppede. Vi fik god mad og det var faktisk rart at se Toke og Alva igen, hun var en sød kvinde og en rigtig god kone og mor, det var der ingen tvivl om.

Toke fortalte om hvordan det stod til her og hvordan det gik med at få udvidet bygden og togter, dem snakkede vi meget om. De virkede til at have det rigtig godt og det virkede til at de var glade for at være her, trods alt. Toke bekræftede at bette Astrid var velkommen til at blive her og bo her fast, han vidste at hun havde nogle mænd der var gifte og som gerne ville til Tronhjem igen og han troede også at der var nogle flere. De var alle blevet lovet togtet nordpå så vi aftalte at når de var tilbage fra togtet, skulle de sejle tilbage til Tronhjem og vi aftalte at bette Astrid kunne sejle til Tronhjem når de var tilbage med det rov og de mænd der gerne ville tilbage, så kunne hun lige få sagt farvel til sin mor Randi og sine søskende også. Det syntes vi alle var en god idè.

Jeg lod ham forstå at jeg ikke vidste endnu hvad jeg ville gøre ved min lillesøster endnu, Toke småsmilte lidt til mig.

Jeg husker din mor, og din far, og hvordan hun kom op at slås med Ask, ja hun ligner sin mor ufattelig meget, Roar?

Ja, det er helt uhyggeligt nogle gange, Toke.

Jeg vidste at Toke var en tro mand, men ellers kunne jeg måske godt have den fornemmelse at Toke havde været sammen med Thorild, hun kunne sagtens finde på det. Jeg var lidt træt af at erfare at Alva nok også sad med samme tanke lige nu, desværre.

Vi havde en anden måde mig og Thorild, men jeg ville ikke så gerne at der blev problemer, og slet ikke i en relation til Nordlandet, hvor det var vigtigt at den person der stod under mig, var en jeg kunne stole på og hvor jeg vidste hvor loyaliteten lå, hvis min søster skabte ægteskabelige problemer for den person, kunne det give en masse uro som kunne smitte af på vores fremtidige samarbejde.

Jeg lagde tanken fra mig for at være i den situation som vi reelt stod i med min lillesøster, jeg kunne mærke på Trygve at han døjede med at hun sad der på stolen endnu, og det kunne jeg måske også godt forstå, jeg var klar over deres relation selvom det naturligvis var noget jeg havde frarådet, da Estrid også var min søster.

Jeg havde heller ikke rørt Liv som var sammen med Otis, ikke at hun ikke var dejlig, og ikke fordi jeg ikke havde haft muligheden for mange år siden, men fordi jeg følte at familien var lidt helligt. Så jeg havde ikke tilskyndet dem at de skulle ses, men jeg ville heller ikke skælde ud over det, for det var for sent, men jeg syntes de var åndsvage begge 2. Jeg kunne sagtens forstå at Trygve lod sig lokke af Thorild, for hun var det modsatte af Estrid, men Thorild gjorde det af flere grunde, det vidste jeg.

Vi var færdige med at spise og jeg var faktisk træt, jeg gad ikke engang at jagte en kvinde for natten. Jeg kiggede på Trygve for at finde ud af om han var klar til at komme i seng, og det så han faktisk også ud til at være.

Vil du med ned i huset?

Ja, men hvad med Thorild?

Hende tager vi med, Trygve!

Jeg bærer hende, Roar?

Nej, hun kan gå selv!

Jeg takkede for i aften og vi ville trække os. Jeg så at de gav Trygve noget mjød og fladbrød med og det var naturligvis fordi Thorild ikke spiste med.

Thorild fulgte med os ned til huset, hun virkede knap så hidsig lige nu.

Hvad ville du snakke om bror?

Jeg vil bare høre om vi kan nå til enighed om et eller andet, Thorild!

Hvad skal det være?

Hvad tænker du selv?

Jeg troede jeg skulle på togt heroppe og med nordpå?

Det kommer du ikke, jeg har brug for dig i Tronhjem, og jeg vil gerne have dig med på togt sammen med mig og Trygve nu her om nogle dage?

Og hvis jeg ikke vil det?

Så binder jeg dig fast til masten på skibet og du kommer med alligevel, når vi kommer hjem, bortgifter jeg dig til Finland eller Rusland!

Det mener du virkelig?

Ja, lad være med at prøv mig af, Thorild, for jeg mener det faktisk!

Ikke at jeg har lyst til det, men kan jeg ikke stole på dig og vil du ikke overholde de aftaler vi har i familien og som den familie vi er, så er det bedst for alle også dig selv, at du ikke er her. Husk hvem vi er.

Hvad mener du med det?

Vi er Astrids børn, vi leder et stort område i Norge, men også i Danmark, det er et stort område og et stort ansvar, jeg har brug for at du er der, Thorild!

Du er altid så alvorlig, Roar?

Nej, det er jeg ikke, men vi er ikke børn mere, jeg er selv far til en masse børn efterhånden så du er nødt til at blive lidt voksen, selvom jeg godt kan mærke at det falder dig lidt svært!

Jeg lod hende få lidt at spise og få lidt mjød, jeg tog hende ud for at tisse og jeg lagde hende op i sengen, Trygve kiggede på mig og jeg nikkede bare, for naturligvis måtte han putte der i nat, hvis det var det han gerne ville.

Jeg lagde mig på den anden seng, og der gik faktisk ikke lang tid førend jeg faldt lidt i søvn.

Jeg vågnede tidligt og jeg kunne se at Trygve sov sammen med Thorild, men godt nok med tøj på og oven på de skind der lå derover. Hvad jeg vidste af havde de aldrig sovet sammen før, det var lidt svært hvis alle ikke skulle finde ud af hvad de delte, det var ikke alle der ville forstå det, og det var ikke sikkert at de selv vidste det, men det var godt de levede det ud alligevel, bare de ikke sårede nogen.

Jeg lavede urtete og sad ved ildstedet og tænkte lidt over hvad jeg ville gøre og hvad vi manglede at gøre førend vi tog videre herfra om nogle dage. Jeg følte godt at jeg kunne bruge en kvinde snart, måske jeg kunne finde én førend vi skulle videre på togt, det kunne jeg godt bruge, lidt adspredelse ovenpå alle problemerne.

Trygve kom hen til mig og fik også et krus med urtete, vi sagde ikke så meget, men som altid var der andre der nok skulle få sagt en hel masse.

I skal fandeme ikke tænke på andre end jer selv? Åh mænd altså?

Rolig Thorild, jeg havde ikke set at du var vågen, kommer nu!

Jeg kan sgu da selv komme op, men det ville være rart med noget urtete og hvor lang tid skal jeg lige være bundet?

Rolig nu søster, kom og sæt dig og du kan da bare fortælle mig hvad dine planer er?

Tager du så rebet af, Roar?

Ja, medmindre du gerne vil beholde det på?

Hvad tror du selv?

Jeg smilte lidt til hende. Der er jo nogen der godt kan lide det, søster?

Ha ha, kom her og jeg skal binde dig i et par dage brormand?

Jeg kunne se at Trygve smilte lidt af os, men han sagde ikke noget. Han var også en meget rolig og stille mand, men jeg var utrolig glad for ham, og vi var en del sammen med ham og Estrid, Maja og Estrid var meget sammen, specielt når vi var på togt begge 2. Vores koner var ikke vilde med at vi tog på togt selvom det var af forskellige årsager. Estrid var altid bange for at Trygve ikke kom hjem igen og Maja var sikker på at jeg tog kvinder når jeg var på togt, de var ikke gode til at være alene i huset, selvom de tit og ofte rykkede sammen i et hus når vi var afsted, selvom Ask som regel var hjemme.

Det var de naturligvis meget trygge i, og det var jeg også, jeg vidste at han ville gøre alt for familien og bygden hvis det var at det blev nødvendigt.

Vi snakkede lidt og drak lidt af teen, jeg kiggede på hende. Hvad har du fundet ud af med dig selv, Thorild?

Du vinder, brormand, jeg kan ikke undvære dig, og jeg vil ikke væk fra Tronhjem, jeg har ikke min egen familie, så jeg har brug for jer alle, jeg bliver ensom engang og vil ikke bo i et fremmed land hvor jeg måske skal indordne mig på måder som ikke vil gå godt!

Tænker du på manden?

Nej, ham kan jeg da bare slå ihjel, nej, mere at der vil ligge et pres på mig med hensyn til børn, og det er ikke for noget, men jeg tror ikke at jeg bliver gravid mere, for det er ikke fordi jeg ikke dyrker sex, Roar!

Nej, så du har besluttet dig for hvad?

Jeg tager med jer på togt og vil gerne leve videre i Tronhjem, og undskyld, Roar.

Jeg er lidt stædig, desværre!

Jeg rejste mig og gik over til min søster, jeg kunne mærke at hun mente det og at hun havde tænkt over det, jeg løsnede rebet på hendes hænder, jeg vendte hende om og gav hende et kys på panden. Jeg trak hende ind til mig og gav hende et kram, jeg hviskede hvis du gør det igen kære søster, slår jeg dig ihjel, husk det?

Thorild trak sig lidt væk fra mig.

Jeg har undskyldt, Roar?

Ja, og når folk undskylder og man tilgiver dem for hvad de nu engang har gjort eller sagt, giver man dem også muligheden for at gøre det igen eller gøre noget lignende, og nu ved du at det skal du så ikke, hvis du har dit liv kært!

Mor sagde det altid du har hørt det hele dit liv, du er voksen og må tage dit ansvar nu, Thorild?

Ja, Roar. Men må jeg kneppe Trygve imens vi er her, hvis vi skjuler os?

Ja, det finder i bare ud af, jeg står jer ikke i vejen, måske finder jeg selv noget, i har hytten i nat!

Tak, brormand. Trygve skal du glemme livet lidt i nat?

Altid, med dig!

Jeg gik alene op til Toke og Alva, jeg ville snakke lidt med dem og få lidt at spise, de andre kom om lidt sagde de. Jeg fik orienteret Toke at Thorild rejste med os på togt når vi sejlede om 2 dage og det forstod han godt og havde han også forventet.

Det var faktisk dejligt lige at være her lidt igen, selvom omstændighederne var irriterende at bruge tid på, derfor fik Thorild også den advarsel fra mig, hun skulle ikke glemme det igen.

Efter aftensmaden gik vi alle over i nogle af fælleshusene, der var også nogle kvinder, der sendte mig blikke og nogle berøringer der gjorde til at jeg ikke var i tvivl om at de gerne ville plukkes for natten.

Jeg endte med at gå med hjem til dem, de boede sammen og ville gerne nyde mig for natten, det blev godt nok til 2 nætter, så jeg havde fået den værste sult stillet i forhold til kvinder, de var et par dejlige kvinder, og det nød jeg som altid. Jeg smed nogle sølvmønter og jeg gav Toke besked om hvor jeg havde været i tilfælde af at der blev graviditeter ud af det, jeg ville vide det hvis der var nogen der blev gravide med mig, ligesom dengang med Lif. Vi havde Karl hos os, og han blev opdraget sammen med de andre børn.

Jeg kunne se på Thorild og Trygve at de virkelig havde nyt de sidste par dage alene, og jeg ønskede dem det så godt, når bare det ikke gav problemer. Jeg kunne nemlig se på Trygve at for ham var det ikke kun sex, der var følelser, nok også flere end han turde give udtryk for, for Trygve vidste godt at han ikke skulle stille krav om noget og slet ikke mere end de havde haft sammen, for så mistede han hende, det var sikkert og der var også Vida og Asger selvom det var mest Vida.

Jeg var i tvivl om hun havde lagt ham lidt på is. Det fandt vi nok ud af når vi kom hjem fra togtet og vi var tilbage i Tronhjem. Lige nu kunne jeg sagtens se den seksuelle forbindelse de delte. Heldigvis gik Estrid aldrig i de tanker at Trygve kunne finde på at være sammen med en anden kvinde, hun var ikke den jaloux type og efter de aborterede i epidemien sidste år, havde hun haft meget at se til, hun ventede sig igen, så de lå da ikke på den lade side.

Estrid bad ikke om så meget på et personligt plan, hun var tilfreds med at få velskabte børn, have et godt og velfungerende liv med hendes Trygve, som hun altid sagde, hun var nok lidt naiv og troede at alle havde det som de havde sammen og at det var lykken, vi andre havde ikke specielt lyst til at tage hende ud af den drøm eller fantasi for hun virkede så lykkelig, det gjorde de begge 2, selvom jeg godt kendte den anden side af Trygve også, men jeg så ham aldrig sammen med andre kvinder, kun Thorild, men det var også rod nok, og farligt.

Vi fik sagt behørigt farvel til alle, jeg havde en aftale med bette Astrid om at hun kom forbi bygden når de var tilbage fra togtet nordpå, hun kunne få afleveret de mænd der ikke ønskede at blive i Tromsø og hun kunne få sagt ordentligt farvel til sin mor og sin familie generelt, det skyldte hun alle selvom hun måske ikke så det sådan, men når hun blev ældre, ville hun nok forstå det bedre, håbede jeg.

Vi sejlede nu ud fra Tromsø og var klar til at forlade Nordlandet for denne gang, vi havde Thorild og hendes 16 skibe + hendes mandskab med os. 48 skibe og godt vel 2800 mand tilsammen, vi skulle til Skotland, og jeg glædede mig til at komme på togt igen, mærke adrenalinen og jeg elskede at kæmpe og smage kvinderne i det land vi tog til og nedslagtede dem totalt, det var en god og dobbelt følelse på én gang.

Jeg fornemmede at Thorild og Trygve var lige så klar som jeg var, da vi sejlede ud af deres fjord nu her. Det skulle blive godt ovenpå at følelsen af at spilde en masse tid på at sejle efter de 2 kvindfolk og bruge dage i Tromsø som jeg ikke havde planlagt at bruge tid på lige nu. Men nu var vi på rette vej igen og jeg håbede at togtet vi var på vej på ville blive vellykket.

Vejret var nogenlunde endnu, men jeg forventede snart noget mere vind og måske regn. Vi rendte tit i de storme når vi sejlede Skotland og England, der var også de andre øer, men vi gik som regel efter fastlandet, hvor rovet var bedre, det var ikke uden betydning når vi nu sejlede den lange og til tider farlige vej.

Det var meningen at jeg ville have været i Frankrig, men fordi vi lige pludselig skulle bruge tid på at finde de par kvindfolk efter de var taget hjem fra familieturen til Sverige, var det bedst at korte af på min egen togt, da der også var andre der var afsted og flere der skulle afsted endnu, sæsonen var ikke slut endnu.

Der gik kun nogle dage og vi fik rigtig meget vind, det kom lidt fra siden af, så vi kunne ikke rigtig udnytte det med fordel. Roerne lagde alle deres kræfter i, og jeg kunne høre at de nynnede lidt, og det var for at holde takten, det var kun antallet af mænd på skibene som roede på skibene på én gang, jeg gjorde altid vagterne lidt kortere som min mor altid havde gjort når vejret var lidt hårdt i forhold til turen. Tempoet blev sat op og jeg skar cirka 1 time af i den anden ende og dernæst et nyt hold. Vi skiftede hold tit for det var hårdt med sidevinden og den lidt hårde tempo, så vi var nødt til at hvile lidt. Det var ikke til at vide om vi kom til at sejle i dette vejr hele vejen til Skotland, men denne gang var vi heldige og slap med 6 dage og det gik over i et mere normal vind og søgang.

Vi var nu tæt på og vi skulle lige finde en bygd der passede i størrelsen på vores antal af mænd, så vi var sikre på at kunne overtage bygden, for at sikre at vi kunne få nok rov med hjem til bygden. Jeg havde været her en del gange efterhånden, jeg vidste hvor der kunne være nogle bygder der passede i størrelsen til os og dette mandskab, vi var sultne efter at gå i land og derfor var det lidt vigtigt at jeg havde et godt overblik over hvad vi kunne klare eftersom de mente de kunne overkomme alt, og det kunne vi også, men jeg ville helst ikke sætte for mange mænds liv på spil, jeg havde brug for dem alle og ville gerne have alle med hjem, selvom der som regel var et lille tab, det vidste vi alle, det var ikke nogen hemmelighed, men vi ville også gerne overleve og det krævede altså at vi besøgte andre lande og tog for os af alt deres overflod af mad, rov, dyr og trælle.

Jeg vidste vi kom til nogle bygder nu her, måske den ene af dem var en vi kunne indtage i morgen, så vi lige kunne hvile lidt, inden vi gik til angreb i morgen meget tidligt, jeg elskede at blæse i det horn før der blev lyst så vi tog folk på sengen, det var en bestemt form for panik der blev skabt der. Taktikken blev som så mange gange før, Thorild til venstre flanke og Trygve til højre flanke, jeg ville selv gå i gang i midten af bygden. Denne bygd havde en facon som fik mig til at planlægge at sende 3 store grupper afsted, derefter afvente og se hvor der eventuelt opstod problemer.

Vi havde fundet et sted hvor vi kunne hvile lidt inden angrebet, Thorild var kommet over til mig på mit skib.

Jeg savnede dig, brormand!

Dejligt, sæt dig og få lidt tørt brød og vand!

Du savnede måske ikke mig?

Kom her dit tossede pigebarn!

Jeg krammede hende og kyssede hende på panden, hun var en sjov kvinde nogle gange. Hun havde hendes egen måde på at vise at hun elskede mig som bror. Hun sagde tit de der lidt sjove ting og med smil på læben så man var ikke i tvivl om at hun mente det og hun mente det også på den gode måde, ingen tvivl om det.

Hun lagde sig op af mig da vi havde spist og drukket lidt vand. Det gjorde mine andre søstre ikke, Saga havde gjort det, men efter hun var blevet gift og havde fået børn selv, var det sjældent, ikke at vi ikke var fortrolige for det var vi, det var jeg også med Estrid, men hun havde aldrig været så fysisk i hendes følelser, men hun var god til at snakke om hendes følelser og det var vi andre nok knap så meget.

Er der noget galt, Thorild?

Nej, hvorfor spørger du om det?

Du virkede bare som om du havde en masse tanker, du må sige til hvis det er noget vi skal snakke om, søster?

Nah, det ved jeg ikke, tænker bare hvad Vidar sige og gør, når vi kommer hjem igen!

Hvad tænker du på?

Han vil gerne at det bare skal være ham og jeg?

Der er du ikke?

Nej, så kunne jeg lige så godt have en mand og være gift!

Ja, det er rigtigt, men hvad tænker du så?

Jeg er tilfreds som tingene er, jeg har ikke et ønske om det andet, men han er naturligvis på alder med far, så jeg kan også godt se hvad han siger, vi er også sammen det meste af tiden, men så skal jeg bo sammen med ham og Asger!

Jeg bliver nødt til at opgive mit lille hus, det har jeg det lidt trælst med, Roar!

Ja, det forstår jeg, men du er der meget af tiden alligevel, og du skal vide at du altid kan komme ind i huset hvis der bliver problemer af en slags, Thorild!

Tak Roar, men hvad gør jeg hvis han vil have troskab også?

Aah tror du han kunne finde på det? Det tror jeg nu ikke, det ville da være at bede om problemer, ikke?

Jo, tror godt han kunne finde på det og ja det ville blive et problem, Roar!

I har da haft noget i så mange år at det ville da være rigtig dumt af ham!

Ja.

Måske du skulle overveje at droppe det, Thorild, husk at jeg også har brug for at kan sende jer på togter?

Åh det kan jeg nok ikke når det kommer til stykket, Roar!

Nå, så du har lidt følelser for ham?

Nah, altså jeg hader ham ikke, vi har bare noget specielt, vidste du han var min den første?

Første hvad?

Ja mand, naturligvis?

Nej, jeg troede det var Siggeir, i blev da gift?

Ja, ja, men han var ikke den første.

Det har du aldrig fortalt mig?

Nej måske ikke, men det gør jeg nu!

Ja, så er han speciel. Det må være en sex ting som får dig til at vende tilbage hele tiden, tænker jeg?

Måske, Roar, kan nok ikke forklare det.

Hvad så med Trygve?

Har du set på ham, han er sgu da indbegrebet af en rigtig viking, Roar?

Ja, det er han selvfølgelig, det kan jeg godt se.

Men han stiller ingen krav, han er gift med Estrid og det er fint, Roar?

Ja, det ser i ud til at i kan finde ud af, Thorild?

Det går fint, så længe han ikke tager mig som en selvfølge kan vi godt være sammen 2-5 gange om året!

Jeg var lidt træt og vi blev enige om at hvile lidt så vi var klar om nogle få timer.

Vi var nu i mørkedet kommet over til den anden side, vi gik i land og det var tydeligt at bygden her sov, alle havde indtaget deres positioner og jeg blæste nu i hornet for at vi alle vidste vi skulle angribe nu. Som altid blev der et virvar af folk der rendte rundt, skrigene og duftene kom ret hurtigt derefter. Den største duft var frygten og angsten hos disse mennesker der blev ramt af panik og hvad der nu ellers ramte dem, nogle gik måske mere i chok og blev meget stille og rystede og andre løb næsten skrigende igennem bygden. Vi kom naturligvis i kamp med det samme, og da jeg lige havde dannet mig et lidt større overblik over hvordan der var brug for flere mænd sendte jeg de sidste grupper afsted og tog selv med i den ene af de grupper. Der var mænd der passede på skibene, og som hurtigt gik i gang med at slæbe ned til skibene og tit gik de også i gang med at lave nogle bål så vi kunne få grillet noget kød, det tog trods alt lidt tid at få det tilberedt ordentligt.

Jeg kom i kamp med det samme, det var helt rart at mærke modstanden igen, mærke suset, og slå ihjel kunne noget, det gjorde noget ved mig, ingen tvivl om det, det tror jeg var en generel oplevelse, når jeg hørte på de andre, kunne jeg fornemme at vi oplevede noget af det samme.

Det var ikke kæmper vi mødte her, vi mødte en god modstand, men ikke noget vi ikke kunne bekæmpe med vores nordiske overlegenhed. Vi var voldsomme og havde mange våben på os som vi tit brugte som en extra mand.

Jeg kæmpede med en af deres krigere, og han tøvede et kort øjeblik, og jeg lod som om jeg ville forsøge at ramme ham med mit lange sværd, og for at undgå det trådte han lige lidt til venstre hvor jeg hakkede min kasteøkse i hans skulder, det gjorde ondt på ham så han slap alt hvad han havde i hænderne og nu tog jeg mit sværd og pressede igennem hans mave, jeg trak det hele ud og skyndte mig videre til den næste af hans slags. På den måde kom man hurtigt videre, og var der nogen som ikke døde helt af det, slog vi dem ihjel når vi gennemgik bygden senere. Vi kæmpede på den måde længe, men vi var overlegne i vores fysiske kunnen i forhold til denne bygd, så vi havde ikke nået aften førend vi havde et godt overtag over denne bygd, det var nu tid til at finde en kvinde, måske 2.

Det lykkedes mig også, og jeg kunne se på denne kvinde som havde gemt sig bagest i deres hus at hun beskyttede nogle børn. Jeg kunne se at hun var skræmt men samtidigt også lidt vild da hun virkelig beskyttede hendes børn. Jeg var en satan når det kom dertil, jeg elskede den leg, at hun ville opleve den afmagt jeg ville påføre hende om et øjeblik.

Jeg trak hendes børn væk fra hende én efter én og slog dem ihjel lige foran hende, og jeg kunne se hvordan vreden og galskaben bare lyste ud af hende nu, der var kun 1 søn tilbage nu og jeg kunne ikke forstå hvad hun sagde, men hun lignede én der sagde nej, og man kunne se i hendes øjne at hun virkelig bønfaldt mig at hun måtte beholde ham, men det kunne hun ikke, drengen døde da jeg skar halsen over på ham, og moderen sprang direkte på mig og slog mig, det gjorde noget ved mig at jeg var nødt til at blive hård ved hende nu.

Kvinden blev ramt af realiteterne da jeg tog hårdt ved hendes hals og fik hende til at ligge på sengen, jeg havde hendes opmærksomhed og da jeg tog hende spyttede hun mig i ansigtet og jeg tvang hende til et kys, hun spyttede mere, jeg vendte hende om og tog hende bagfra, men der var ikke meget lyd på hende, hun havde trukket sig ind i sig selv, det gjorde de nogle gange, jeg havde ellers håbet på at hende her ville vride sig som en orm og give mig en masse modstand, men det virkede til at hun havde givet op.

Hun lå som en klud og forsøgte ikke engang at dække sig til da jeg var færdig, jeg tænkte at de andre kunne få glæde af hende så jeg fløjtede efter dem og så hvordan de bare kastede sig over hende uden hun gjorde det helt vilde ved det.

Jeg gik ud af huset og ville finde ud af om Thorild og Trygve havde det godt og var sluppet uden de voldsomme skrammer. De havde indtaget en af de høje huse og deres kirke, hellig sted for dem, hvor der næsten altid var meget rigdom.

De var glade og tilfredse og det var faktisk så dejlig livsbekræftende at se dem have dette makkerskab, jeg kom til at tænke på min moder og Ask, det var naturligvis også fordi Thorild lignede vores moder fysisk rigtig meget, hendes holdninger og meget direkte måde at tale på.

Jeg kom ikke udenom at jeg savnede min moder meget, hun var svær at undvære, jeg havde tænkt meget på hende den seneste års tid, lidt mere end ellers, for jeg skulle til at begynde at tage mine egne børn med på togt, min ældste datter Astrid som var opkaldt efter min moder, var ved at være klar til at tage med på togt, hun lignede ikke så meget min moder af udseendet, men af sind er du da helt svimmel, hun var en Astrid. Min næste datter Hali blev nok ikke kriger, og så alligevel, måske hun blev gift med en kriger og så valgte senere at blive hjemme med børnene, det var ikke til at vide helt endnu, hende var jeg lidt usikker på, men Karl og Regnar var jeg sikker på at de ville gå i mine fodspor, de var allerede en stor pestilens for de andre på svær og kniv skolen.

Jeg kunne godt forstå at det var svært for Ask at finde en ny vej frem i livet efter min moder døde, han havde rodet rundt i alt muligt og var nu vidst ved at finde roen i Randi igen, det så ud til at det var nu vi kunne regne med at de havde deres fællesvej, hvilket jeg var rigtig godt tilfreds med for dem begge 2, jeg holdt af dem og var bare glad for at de kunne være noget for hinanden og give hinanden lidt kærlighed, ømhed og støtte i hverdagen, vi vidste aldrig hvornår dette liv sluttede, så det var med at få det bedste ud af det imens man var her.

Thorild kiggede på mig med de der sprælske øjne, og sagde til mig at nu trængte hun til en rigtig mand så hun ville bortføre svoger, og jeg vidste hvor jeg kunne finde dem, hvis der var noget. Jeg nikkede bare til dem begge 2 og tænkte mit, men det fandt de bare ud af. Jeg vidste at Trygve kun så Thorild foruden Estrid, han var faktisk slet ikke den type, han voldtog heller ikke andre kvinder på togt, hvordan det lige var lykkedes min søster at få ham i hus, var mig faktisk lidt en gåde, men Thorild var vild og det havde jeg hørt at nogle af mændene snakkede lidt om indtil de kom efter at jeg faktisk var hendes storebror og leder af denne bygd.

Jeg satte mig et øjeblik ved bålet, de havde allerede lavet urtete og det kunne jeg faktisk godt bruge lidt af lige nu. Jeg ville ned og bade og skifte tøj, men jeg ville lige se til skibene og rengøre mine våben, vi blev nok ikke klar til i morgen tidlig, og lige denne gang var det helt i orden med mig, jeg havde trængt til at komme afsted og det var jeg ret sikker på at mine mænd også gjorde, jeg vidste godt at Thorild og Trygve havde været på togt med Ask til Tyskland, men de var så også vant til at tage afsted flere gange i løbet af én sæson, det var ikke altid jeg havde den mulighed, specielt ikke de år hvor vi besøgte familierne, og der var også så mange andre ting jeg skulle som bygdens leder.

Jeg ville ikke skynde mig eller skynde på nogen, jeg ville nyde det og måske der dukkede noget kvinde op, jeg ikke kunne leve uden at humpe lidt. Jeg vidste at når jeg kom hjem at så var der en Maja der var sur i flere uger og der skændte og var sur på mig i lang tid, uanset hvad jeg gjorde og ikke gjorde, sådan var det hver gang jeg havde været på togt eller andre steder på besøg, som denne gang hvor vi havde været i Nordlandet førend vi tog på togt.

Jeg var glad for min kone Maja og vores liv i Tronhjem, vores børn og familie betød så meget for mig, jeg havde aldrig fortrudt at jeg valgte at blive gift med Maja, hun var en rigtig god kone. Hun blev altid god igen og når hun gjorde det, havde vi det godt sammen, vi havde fået så mange dejlige børn sammen, vi havde 8 børn med Karl, 5 drenge og 3 piger, hun havde aldrig haft en abort eller født nogle der ikke levede ved fødslen, så hun havde været en rigtig god kone, og hun var en utrolig sød kvinde og rigtig omsorgsfuld. Jeg elskede hende rigtig meget, men jeg kunne i mine sejre på togt ikke undvære at tage én kvinde eller 2, jeg havde andre kvinder der hvor hun ikke fik det at vide, som nu her hvor vi havde været i Nordlandet. Jeg ville aldrig ophæve mit samliv med hende for én anden kvinde det var sikkert, jeg havde dem kun til sex intet andet.

Maja var naturligvis ikke tilfreds med dette, og derfor fortalte jeg hende det simpelt hen ikke, men hun hørte ting og sager i bygden, men jeg benægtede bare, uanset hvad benægtede jeg altid, og til sidst blev hun træt og gav efter, for i hendes surhed betød det nul sex så længe hun var sur.

Jeg havde prøvet et par gange bare at tage hende alligevel, og tænk sig, så gik der endnu længere tid førend vi havde sex igen. Ikke at jeg havde voldtaget hende, men når vi lå i den samme seng kunne jeg ikke rigtig holde mine fingre for mig selv og afviste hun mig, holdt jeg bare lidt ved hende, kyssede på hende over det hele, og selvom hun ikke ville gav hendes krop mig lov. Hun hadede mig sagde hun og slog mig lidt, jeg trak hende bare ind til mig og kyssede hende blidt. Hun gav altid efter og så var isen brudt, altid.

Jeg kunne godt forstå hende, hun havde én gang truet med at gøre det samme imod mig som hun følte jeg bød hende, hun var taget væk i 4 dage ud til hendes søster, det vidste jeg ikke at det var der hun var, da jeg fandt hende sagde hun at nu kunne jeg mærke hvordan det var og hun fortalte også at jeg skulle forestille mig at hun havde været sammen med en anden mand, det havde jeg nok lidt svært ved at forestille mig, men jeg sagde til hende at jeg håbede at hvis hun gik den vej at hun nød det i fulde drag, for hun kunne være sikker på at manden døde efterfølgende og hun skulle ikke regne med at hun overlevede i længden.

Maja havde kigget helt alvorligt på mig og bare sagt at hun syntes jeg var egoistisk og selvfølgelig gik det ikke begge veje, men hun ville så lige orientere mig om at mødte hun en jeg havde været sammen med, slog hun også bare hende ihjel.

Som Maja så ud i hendes øjne i det øjeblik var jeg slet ikke i tvivl om at hun mente det, om hun så var i stand til at slå nogen ihjel, når det kom til stykket, vidste jeg ikke med sikkerhed, men hvorfor tage chancen i min egen bygd!

Det var rart med urteteen, jeg gik ned til skibene og forsøgte at danne mig et overblik over det hele, men det var alt for tidligt, så jeg tog mit tøj og gik ned for at blive vasket lidt og få noget andet tøj på. Det var rart med at bade i vandet nu her, jeg havde forstået min moders iver for at lærer os det, og det var da også godt og rart at få det værste blod af sig og andre ligdele når det var.

Jeg bestemte mig for at finde noget ferskvand at rengøre mine våben i, så de var klar til næste runde, eller hvis der skulle komme nogen forbi nu her. Det kunne man aldrig vide. Vi havde besøgt Skotland og England så meget efterhånden at enten flygtede de eller de valgte at tage kampen op med os, som de så næsten altid tabte.

Imens jeg gjorde mine våben rene lagde jeg mærke til nogle trælle de havde bundet op ad et træ. Der var én af dem der holdt meget øje med mig fornemmede jeg, først lod jeg som ingenting, men jeg havde en fornemmelse.

Da jeg var færdig, gik jeg hen til den lille gruppe, der var 8 unge drenge, men den ene virkede anderledes og jeg tog derfor min kniv og skar i blusen som den unge dreng havde på, jeg kunne mærke at de andre forsøgte at dække ham og skubbe til hinanden så der blev lidt kaos, men jeg kunne tydeligt ane at det var en pige, en ung pige.

Jeg trak hende hårdt ud og hun begyndte at skrige i vildskab, det var så irriterende når de gjorde det, for lysten steg bare ved det. Jeg holdt hende for munden og kiggede nærmere på hende, hun var meget lyshåret, halv langhåret, men klippet som de andre unge drenge, hun måtte høre til kirken på bakken. Jeg tog lidt hårdt ved og tog hende med opad i bygden. Jeg lod de andre se at det var en pige, jeg var sikker på at så ung en pige nok ikke havde gjort det før og hun var sikkert knyttet til kirken på en måde, så jeg ville prøve ung hellig fisse, og det skulle de andre også have lov til bagefter.

Hun bed mig i hånden som jeg havde holdt foran hendes mund, jeg klappede hende én på hovedet og tog hårdt ved hende, jeg trak hende det sidste stykke oppe i selve kirken hvor der var nogle bænke i sten.

Hun var ikke så samarbejdsvillig som jeg måske havde forventet, men det betød bare at hun lærte det på den hårde måde, jeg fik godt fat i hendes hals og fik hende lagt ned og jeg tog hende bagfra, hun skreg og sagde en hel masse total uforståeligt, men det tændte mig bare mere. Hun forsøgte med armene at få fat i mig, men det mislykkes for hende, jeg flåede blusen af hende da jeg vendte hende om, jeg ville se hendes unge krop. Hendes øjne lyste af had til mig, men det var jeg ret ligeglad med, jeg tog hårdt om hendes hals, også så meget at hun havde svært ved at få luft, men jeg ville have hende lige her hvor jeg kunne se hvilken smerte og ubehag jeg påførte hende. Jeg kunne høre at de andre mænd var på vej, jeg gjorde mig færdig og ligesom hun troede hun havde oplevet hendes det værste mareridt, kom de til syne smågrinede og slikkede sig om munden, pigen skreg og som sagt var det næsten det værste de kunne gøre for os vikinger for det tændte os mere end hvad godt var. Jeg gav hende et kys og ønskede hende en rigtig god nat!

Mændene overtog hende herfra, og der kom en masse nye lyde på hende og hun lød faktisk lige så utilfreds som da jeg tidligere tog hende, men det fik nu ikke mændene til at stoppe, overhovedet.

Der var ikke altid så mange kvinder vi kunne hygger os med, når vi var færdige med at nedslagte bygden, for der røg tit kvinder med når vi slog et helt hus ihjel, eller stak ild til huset, nogle steder var vi begyndt at se at nogle kvinder tog deres eget liv for at slippe for at være vores legetøj i nogle timer. Vi havde også fundet ud af at de nogle steder havde steder hvor kvinder og børn gemte sig under et angreb, det var tit i nærheden eller i deres hellige huse de havde gange, tunneler, eller kældre hvor de kunne gemme sig indtil vi var taget afsted igen, vi havde set de havde proviant der og at der var lavet forskellige tiltag så vi ikke fandt dem, men det gjorde vi nu som regel. Jeg var ikke interesseret i at have disse kvindelige trælle med os hjem, hvis vi havde taget dem, for den dag de lærte vores sprog, kunne de være en trussel for vores familieliv, så jeg vidste med sikkerhed at mændene ville slå hende ihjel bagefter, for en sikkerhedsmæssig skyld.

Jeg fandt bålstedet igen, og jeg satte mig ned, trætheden var ved at melde sig nu, og jeg ville glæde mig til noget kød og mjød. Der gik ikke så lang tid inden Thorild og Trygve kom ned til det samme bålsted som jeg også var ved, jeg kunne se at de havde dyrket hinanden godt, og var mætte af livet lige nu.

Vi spiste sammen, og vi skålede en del, der kom flere af mændene lige nu, og der blev en god stemning, der blev skålet en del og jeg nød det.

Thorild lagde sig ved siden af mig og havde Trygve på den anden side. Jeg opdagede næste morgen at Trygve lå med en arm omkring Thorild, og jeg tænkte at det måske var knap så smart, hvis de forkerte så det og sladrede til deres koner når de kom hjem, kunne det give problemer, specielt hvis Estrid hørte det.

Jeg sparkede til Trygves ene fod og gjorde tegn og Trygve forstod det med det samme og tog armen til sig. Thorild så det ikke og sov stadigvæk, men det var umuligt for mig at vide hvor