Fri af voldens greb: En rejse fra smerte til styrke

By Charlotte Andersen

Selvom kalenderen sagde sommer, var dagen mørk, kold og regnfuld. Jeg havde brugt formiddagen på at pakke vores mest nødvendige ting, og da jeg endelig var færdig, pakkede jeg Alberte i klapvognen, gik ud ad døren og lukkede den bagved os for sidste gang.

Jeg havde ringet efter min far, som ville komme og hente os.

Nu var det slut med alkohol, vold, ydmygelser og hvad jeg ellers havde levet med de sidste mange år.

Et nyt liv ventede, og i det sekund jeg fik øje på min far, som kom os i møde, brød solen frem, regnen stoppede og dagen blev lys og varm.

Jeg mærkede, hvordan mine skuldre slappede af for første gang i lang tid.

Nu var vi i sikkerhed.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Apr 8, 2024
• ISBN: 9788743022411

Charlotte Andersen

Charlotte Andersen er uddannet pædagog, coach og under uddannelse til psykoterapeut. I 7 år levede Charlotte selv i et voldeligt forhold, hvor hun gentagne gange fik tærsk, blev systematisk nedbrudt og var udsat for flere drabsforsøg undervejs fra sin eks-samlever. Charlotte fandt styrken og modet til at bryde ud af det voldelige forhold, og i da hjælper Charlotte andre kvinder som har levet i voldelige forhold, med at finde fodfæste på ny i deres nye, frie tilværelse.

Book preview

Indholdsfortegnelse

Et nyt liv

VINTER

7 år tidligere: Det første møde

En lille lyserød julesky

Et juleeventyr

En dejlig aften

Sandhedens time

Fint skal det være

Barnepige for far og søn

Det første slag

Andre prioriteter

Alkohol fremfor alt

EFTERÅR

Nyt hus, nyt helvede

EFTERÅR

Den dag volden for alvor flyttede ind

Er det mon normalt at slå?

VINTER

Løgn versus virkelighed

Endelig færdig

Nyt arbejde

Et nyt liv på vej

Et andet liv slutter

Svigermors nedsmeltning

Pinocchio uden Gepetto

Når nok er nok

Stærkt

Medafhængig

Intet nyt alligevel

Den lørdag jeg troede jeg skulle dø

VINTER

Løgn med løgn på

Ny start?

Tør jeg?

Nat i børnehaven

Dig og mig, Alberte

EFTERÅR

Ulykken som ændrede intet

Hokus pokus, Jesper i fokus

Jesper - the hero

The point of no return

Den endegyldige og bedste beslutning

Efterord

Om forfatteren

Hjælp

Et nyt liv

Selvom kalenderen sagde sommer, var dagen mørk, kold og regnfuld. Jeg havde brugt formiddagen på at pakke vores mest nødvendige ting, og da jeg endelig var færdig, pakkede jeg Alberte i klapvognen, gik ud ad døren og lukkede den bagved os for sidste gang.

Jeg havde ringet efter min far, som ville komme og hente os.

Nu var det slut med alkohol, vold, ydmygelser og hvad jeg ellers havde levet med de sidste mange år.

Et nyt liv ventede, og i det sekund jeg fik øje på min far, som kom os i møde, brød solen frem, regnen stoppede og dagen blev lys og varm.

Jeg mærkede, hvordan mine skuldre slappede af for første gang i lang tid.

Nu var vi i sikkerhed.

VINTER

7 år tidligere

Det første møde

Efter en lang uge på pædagogseminariet som havde stået på opgaveskrivning, var det endelig weekend, og den skulle tilbringes med fødselsdagsfejring hos min seminarieveninde Louise, som boede inde i midtbyen. Jeg skulle følges med vores anden veninde Helle. Vi havde alle tre lært hinanden at kende på seminariet. Vores liv var vidt forskellige. Helle og jeg var begge singler uden børn, og stadig det sted i livet, hvor vi gik i byen hver gang muligheden bød sig – Louise var fraskilt og havde tre små børn, og levede et stressende liv som enlig mor.

Louise havde det stramt med at overholde tidsfrister. Hun kom konsekvent for sent til vores undervisningstimer, og havde vi en aftale med hende om at mødes på et bestemt tidspunkt, kunne vi være hundrede procent sikre på, at den ikke blev overholdt. Hun virkede aldrig særlig brødebetynget, når hun kom for sent, men sejlede blot ind i lokalet, som om alting var i orden. Vi var i studiegruppe sammen, og det var Helle og mig, der tog slæbet i forhold til arbejdet med vores opgaver i gruppen, og nu havde vi ganske enkelt fået nok.

Derfor havde vi besluttet os for at komme en time for sent til Louises fest. Vi var ærlig talt fyldt rigtig godt op af hendes laissez – faire tilgang til aftaler.

Vi trak tiden med en strøgtur i den iskolde december aften, hvor snefnug på størrelse med golfbolde dalede fra den mørke himmel. Byen var pyntet op til jul, og der var en masse glade mennesker alle vegne.

Desværre – for os – havde vores plan ikke den ønskede effekt. Louise opdagede ikke at vi kom for sent. Faktisk så vi hende slet ikke hele aftenen. Hun havde nemlig travlt med at stryge tøj. Vi så hende kun da vi skulle spise. Derefter kastede hun sig over strygebunken igen. Hvorfor den lige skulle ordnes den aften, fandt vi aldrig ud af, men Helle og jeg havde en god fest, vi hyggede og hørte god musik.

Da Louise endelig havde kæmpet sig igennem strygebunken, var det tid til at tage i byen. Vi tog ned på vores stamdiskotek i den indre by, og havde en sjov aften, hvor vi snakkede med en masse festlige mennesker.

Jeg var lige kommet ud af et forhold. Vores brud havde gjort temmelig ondt, og jeg slikkede stadig sårene, så jeg var bestemt ikke ude for at finde mig en ny mand, men udelukkende for at have det sjovt med mine to gode veninder og en masse andre mennesker.

Jeg så Jesper flere gange i løbet af den aften. Vi krydsede hinandens veje over dansegulvet, og til at starte med, var han bestemt ikke en, der faldt i min smag eller på nogen måde fangede min opmærksomhed. Men på et tidspunkt tog han kontakt, og vi snakkede sammen de næste mange timer.

Han fortalte blandt andet, at han havde en søn Christoffer fra et tidligere forhold, og han arbejdede i sin fars tømrerforretning. Jeg fortalte om mig selv og min uddannelse, og snakken gik rigtig fint mellem os. Måske havde alkoholen også en del af æren for det, men jeg syntes at han virkede sød og måtte med skam bide mit førstehåndsindtryk af ham i mig.

Vi snakkede længe. Klokken var efterhånden blevet mange, og på et tidspunkt syntes han, at vi skulle tage videre ud i byen sammen, så det gjorde vi.

Vi endte på en snusket, men hyggelig bar, hvor vi mødte nogle mænd, som åbenbart kendte Jesper. Ud af det blå hev den ene mig til side og fortalte mig, at jeg skulle holde mig langt væk fra Jesper, for han var kendt og berygtet for at slå sine kærester.

Jeg kiggede vantro på ham, da han sagde Hold dig langt væk fra ham, min pige. Han er kendt for at slå sine kærester…

Jeg ignorerede det, da Jesper ikke lige slog mig som typen der var voldelig over for kvinder, så jeg fortsatte med at feste til den lyse morgen sammen med Jesper. Jeg var glad men træt, da jeg endelig tog hjem fra byen. Det var koldt og mørkt, men jeg havde en rigtig glad følelse i kroppen. Det var første bytur efter jeg var gået fra min eks, og det var fedt igen at være i stand til at grine og more mig, og det var dejligt at mærke, at jeg stadig havde evnen til at tiltrække det modsatte køn.

En lille lyserød julesky

Mandag var kold, men smuk og frostklar. Himlen var blå og solen skinnede, det samme gjorde solen inde i mig. Jeg kunne mærke en lille udefinerbar varme indeni, når jeg tænkte på Jesper, og det føltes som om jeg havde små baskende sommerfugle i maven, og et konstant lille smil på læben. Dog havde jeg ikke modet til at skrive eller ringe til ham, men gik forventningsfuld og ventede på, at han tog initiativ, og efter hvad der havde føltes som evigheder, gav han endelig lyd fra sig.

Jeg lod telefonen ringe et par gange inden jeg svarede – han skulle jo nødig tro, at jeg bare havde siddet og ventet på hans opkald, men jeg var dog ikke sen til at svare ja, da han foreslog, at jeg kom ind til ham. Jeg kunne næsten ikke tro mit held, og til trods for at dagen faktisk var afsat til indkøb af de sidste julegaver, smed jeg alt hvad jeg havde i hænderne, pakkede en taske og tog den første bus ind til byen.

Han ventede på mig, da bussen trillede ind på rutebilstationen. Det var begyndt at regne og det var mørkt og koldt, så jeg var meget taknemmelig for, at Jesper havde taget bilen ind for at hente mig.

Turen fra rutebilstationen og hjem til Jesper tog omkring syv minutter. Det var syv lange minutter. Alkoholrusen fra dagen før var drevet over, og snakken gik ikke helt så let og ubesværet. Situationen var en anelse pinlig og akavet, men hjem kom vi. og det første Jesper gjorde var, at sætte sig i sin stol og tænde for fjernsynet. Kort tid efter faldt han i søvn. Byturen, manglende søvn og de sidste rester af tømmermænd sad stadig i ham. Hvor længe jeg sad der alene i mit eget selskab vidste jeg ikke, men på et tidspunkt vågnede han da op – for at gå i seng.

Mens jeg lå der i det kolde mørke ved siden af ham, prøvede jeg at lure mig frem til, hvad Jesper egentlig var for en mand. Det var jo begrænset hvor meget jeg havde nået at snakke med ham inden han faldt i søvn, og jeg blev overladt til mit eget og fjernsynets selskab. Jeg reflekterede over, hvad jeg havde observeret, mens jeg sad i al min ensomhed i stuen.

Hans lejlighed fremstod meget klinisk og kold. Ikke et støvfnug eller nullermænd i sigte. Der var ikke spor af julepynt. Inden han faldt i søvn i sin stol, nåede jeg hurtigt at spørge ham, hvorfor han ikke havde et juletræ, og svaret var, at sådan et sviner. Det svar kom en anelse bag på mig, da jeg jo nok mente, at julehygge var vigtigere end et par grannåle på gulvet, men jeg holdt mine tanker for mig selv.

Da vi skulle i seng, lagde han sit tøj på en stol i et fuldstændigt kvadrat. Jeg havde godt lagt mærke til, at han fik et mærkeligt udtryk i ansigtet, da jeg smed mit tøj i en rodet bunke på gulvet, men havde ikke tænkt videre over det.

Hans sko stod ude i entreen på en snorlige række, dog ikke mine, som jeg havde kastet af fødderne i farten på vej ind i stuen.

Jeg tænkte ved mig selv, at hvis det her udviklede sig, ville det virkelig være modsætninger som mødtes. Ham den ordentlige, pertentlige og ryddelige mand, og mig som trivedes bedst i et organiseret rod og i omgivelser, som afspejlede at der