En barndom uden at være barn

By Jill Johannsen

Denne bog er første del af min fortælling om at vokse op i et hjem der var præget af en dagligdag fyldt med vold, alkohol, angst og mistillid. Det er en hudløs ærlig fortælling fra det virkelig liv, fra jeg bliver født om alle svigt, tvangsfjernelsen. med en mor der var ligeglad med sine børn. fortæller første gang nogensinde åbent om, mit liv og mine følelser, og de mange udfordringer jeg har været igennem inden jeg selv, har brudt den sociale arv der, handler om det, alkoholmisbrug som min mor og min mormors liv bestod af - hvor de begge to drak sig selv ihjel.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 6, 2020
• ISBN: 9788743081821

Jill Johannsen

Jeg er en kvinde på 38 år der havde en rigtig barsk barndom, med utallige svigt, nedværdigelser og et kæmpe ansvar for min egen mor og min lillesøster. Men i dag er jeg trods de mange fysiske og psykiske tæsk kommet ud på den anden side og er mor til to fantastiske piger og er sosu assistent med fast job i hjemmeplejen, hvor jeg har været siden 2013.

Book preview

Indholdsfortegnelse

Forord

Da jeg kom til verden & min tidlige barndom

Mine dage gik med.

Højtiderne og fødselsdagene var altid kaotiske.

Mor skjulte ikke altid hun drak.

Da mor blev rigtig syg og mistede jobbet.

Frygten for at miste min nærmeste og svigt der gav mig følelsen af, min mors misbrug tog hende fra mig.

En dame fra kommunen kom og det næste år var fyldt med tiltag fra kommunen.

Brev fra min mor.

På vej i samme retning.

Min højt elskede far

Han boede med min mors lig i måneder.

Kan man nogensinde tilgive sin mors svigt gennem hele ens barndom??

Efter min mors død begyndte mit liv for alvor at gå den rigtige vej, i høj fart.

Pludselig var det mig selv der skulle være mor.

Forord

I denne biografi ville jeg fortælle om min barndom som var præget af vold, alkohol og en masse angst og uro. Jeg har allerede tidligt i mit liv haft store tab og en masse svigt, fra de mennesker jeg skulle kunne have stolet allermest på.

Men alligevel er jeg kommet godt ud på den anden side i dag 38 år og mor til to dejlige piger på 2 og 3 år.

Jeg er uddannet sosu assistent og har arbejdet i hjemmeplejen siden jeg blev færdig i 2013. Men vejen her til har været lang. Grunden til jeg vælger at fortælle min historie er der er stadigvæk er stort tabu omkring at vokse op med forældre der drikker eller man af andre grunde kommer fra en belastet baggrund. Det har været en lang vej, med nogle store udfordringer inden jeg er kommet dertil. Jeg vil derfor her i min bog give jer del i min historie og fortælle om de udfordringer jeg har haft på min vej.

Da jeg kom til verden & min tidlige barndom.

Er som sagt født i Padborg hvor min mor og far boede sammen i min fars hus, til jeg var omkring et halvt år. Så gik de fra hinanden og jeg flyttede med mor om i blokkerne i byen. Mor arbejde dengang hos byens slagter og far var speditør, som størstedelen af byens borgere.

I byen boede også min bedstefar der var grænse tolder, sammen med min mormor. Men da jeg fyldte 3 år og bedstefar var gået på pension besluttede de at flytte til Fyn. De flyttede derfor til Munkebo på Fyn.

Efter mor og jeg var flyttet om i blokken i padborg kom min stedfar ind i vores liv, har nok været omkring et år dengang. Ved han helt sikkert har været i min mors liv langt tidligere også, da hans mor bar gift med min mors far altså min bedstefar og de i teorien var pap søskende, uden at have nogen biologisk forbindelse. Min stedfar var soldat og har været sendt ud flere steder, bla på Cypern. Han havde ingen børn selv, har altid været fantastisk til børn og vidste altid lige hvad der skulle til for at lege med os. Har fra andre i byen, senere hørt at han cyklede til Gråsten, med mig bare for jeg kunne komme i biografen. Har også fået fortalt, at min mors drak allerede da vi boede i blokken. Og at jeg havde det med at smutte ind til naboen og gemte mig ret ofte fordi jeg var allerede dengang utryg. Men alligevel husker jeg en god og glad tid af det hvad jeg nu kan huske fra mine tidlige år.

Da jeg så blev 4 år flyttede vi også til Munkebo, mor ville gerne være nær ved bedstefar og jeg kom derfor til at skulle hentes af min far hver 14 dag og kom på weekend, samt div ferie når det var ferie tid. Fik hurtigt en ny legekammerat på Fyn som var vores naboss dreng, vi var samme alder og skulle også gå i klasse sammen, når vi skulle starte i skolen. Efter vi var flyttet derover blev mor gravid igen med min lillesøster, der kom til verden da jeg var fyldt 5 år. Og kort efter hendes fødsel lærte jeg allerede at tage mig af min lillesøster, da min mor begyndte at drikke oftere og stærkere sager også. Hun bar derfor ikke altid selv i stand til at tage vare på min søster og jeg. Det blev en hurtig del af min rutine, om morgenen at sørge for vi kom op og fik morgenmad og taskerne blev pakket inden, vi skulle afsted i skole og børnehave. Jeg har aldrig spurgt min stedfar men tror faktisk ikke han var klar over hvad vej det gik med min mor eller hvordan morgenen gik for os hjemme. Hvilket også vat svært da ham jo stod op midt på natten for at tage på arbejde først på papir fabrikken og senere på Fyns værket.

På det tidspunkt arbejdede min mor også endnu, som rengøring inde i Odense, hvilket hun bestemt ikke var ret tilfreds med. Husker hvordan hun tit talte dårligt om jobbet og alle de ulækre kontor folk. Der bare sad på deres flade og svinede over alt. Senere fik hun job som rengøring på Lindøværftet. Hvilket hun var lidt mere begejstret for og det var jeg bestemt også. En af gangene vi med på arbejde, var der en af værftsmalerne der gav mig en kæmpe tusch, som de malede på skibene med.. mor sagde pas godt på den og husk kun at bruge den når du for lov, men da vi kom hjem gik der ikke længe før hun var fuld og væltede om på sofaen.. Så tænkte denne her tusch måtte jeg da have afprøvet og da jeg ikke kunne finde noget at tegne på, var der jo et kæmpe papir på væggen. Så som tænkt så gjort, anede bare intet om at det kunne gå af igen og var, gået igennem tapet og direkte på væggen bag. Kan godt huske der var de så uvenner om aftenen at nogle af naboerne ringede efter politiet og de kom og tog ham med. Men lod mor blive så hun kunne passe på os.. PASSE PÅ OS, det lyder komisk i mine øre i dag. Hun kunne knap stå oprejst selv og så vælger politiet at efterlade hende medansvaret to børn på 7 og 2 år. Allerede der oplevede vi at det