Mit liv: På trods af hvad de sagde

By Nina Gosvig

"På trods af hvad de sagde" er Nina personlige beretning om et liv præget af sygdom, et anstrengt forhold til sine 4 år ældre søster, manglende forståelse fra lægernes side, en kamp mod den sociale sektor for at få den fornødne hjælp og en evig søgen efter en mening med livet på trods af diverse handicaps. Bogen giver et indblik i et menneskes liv, der på overfladen ikke giver andre anledning til at tro, at hendes liv stort set har været, og er, en lang rutsjetur - op og ned, det meste af tiden: ned - indtil 2003, hvor Nina liv langsomt, meget langsomt, ændres til at få mere indhold. Hvad skete der i 2003, og hvordan klarer Nina sig idag? Læs "På trods af hvad de sagde" og få svaret!

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Feb 6, 2020
• ISBN: 9788743063810

Nina Gosvig

Nina Gosvig er født i 1955, og blev født med en hjernesvulst, som først blev fjernet , da hun var 17 år. Hun måtte gå ud af skolen efter 9. klasse pga. kraftig hovedpine, men lægen tog det ikke alvorligt. Efter operationen fandt øjenlægerne på hospitalet ud af, at en stor del af synsfeltet var ødelagt, men heller ikke det tog de praktiserende læger alvorligt. Efter 2 uddannelsesforløb (Skolen for Brugskunst og universitetet) hvor Nina ikke var i stand til at færdiggøre nogen af dem, kom hun på førtidspension i 1995 og først 1 2012 fik hun anerkendt sit synstab, da hun ansøgte kommunen om en ledsager.

Book preview

Livet er som en barneskjorte – kort og beskidt

Storm P. (1882 – 1949), dansk forfatter, maler, m.m.

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD

OPVÆKST MED SYG SØSTER

MIN HOVEDPINE STARTER I 12-13 ÅRS ALDEREN

OPERATION – FJERNELSE AF MEDFØDT HJERNESVULST

EFTER OPERATIONEN – INGEN GAD AT HØRE PÅ MIG

FLYTTE HJEMMEFRA UDEN LYST

ØJENLÆGERESULTATER AFVISES IGEN

AT KUNNE SE IGEN

9. OG 10. KLASSE FOR VOKSNE OG EN MEGET UNDERLIG STUDIEVEJLEDER

UDRENSNING

FØDEMIDDELALLERGI ELLER PSYKISK SYG

KRIG STARTEDE MELLEM MIG OG LÆGERNE

ANOREKSI – NEJ

GRAVID – HVAD NU?

KLAGE TIL SUNDHEDSSTYRELSEN OVER LÆGERNES MANGLENDE HJÆLP

LÆGERNE FRIFINDES – MINE KLAGEPUNKTER KAN IKKE BEVISES

FLYTTE TIL KØBENHAVN – HF, UNIVERSITET, LARM OG BALLADE

SOL OG VARME GENERER MIG VOLDSOMT

ALENE RUNDT I NATTELIVET

HENVISES IGEN TIL PSYKIATER – BLIVER FEJLMEDICINERET

EN DRØM BRISTER – FREMTIDEN SYNES UDEN MENING OG HÅB

TILKENDES FØRTIDSPENSION – ER NU UBRUGELIG, NYTTELØS OG EN…. UDGIFT FOR SAMFUNDET

DJÆVLEN FORKLÆDT SOM RIDDEREN PÅ DEN HVIDE HEST

SAMLEVER – EN LUDDOVEN OG ONDSKABSFULD IDIOT

HELVEDE PÅ JORD MED FORTIELSER OG LØGNE

NY BOSTØTTE – HVAD DUR HUN MON TIL?

MIN VERDEN GÅR UNDER – MIN MOR BLIVER ALVORLIGT SYG

DIÆTIST

PSYKOLOG – SIKKE DOG EN IDIOT

HVAD NU?

DEPRESSIONENS MØRKE SÆNKER SIG – JEG ORKER IKKE LIVET MERE

MIN SØSTER KOMMER PÅ BESØG – BERUSET

KVINDEHYGGE I ELMEHUSET

FAR TAKKER AF – SØSTER FLIPPER UD OG VENDER MIG RYGGEN

MOR FØLGER EFTER FAR OP I STJERNERNE – HER STÅR JEG ALENE TILBAGE

MISTET MIN FAMILIE, MIT BARNDOMSHJEM OG NU OGSÅ MIT EGET HJEM

ELMEHUSET OG DE TO KLOGE-ÅGER

OVERSÆTTE BREV TIL ENGELSK – EN DUM OPLEVELSE

ENDELIG – ENDELIG FÅR JEG ANERKENDT MIT NEDSATTE SYN EFTER 40 ÅRS ÆVL OG KÆVL

DANSK BLINDESAMFUND STØTTER MIG I ANSØGNING OM LEDSAGER – IGEN AFSLAG

NETVÆRKSFAMILIE MED EN DEJLIG KAT

IGEN GÅ PÅ OPDAGELSE I EN COMPUTER

ENGELSK-KURSUS I LYNGBY

PÅ SPORET AF MIN TABTE TID

FOLKEUNIVERSITETET I EMDRUP

ET SPILDT LIV ELLER LYS FOR ENDEN AF TUNNELEN

EFTERSKRIFT

FORORD

For et par år siden blev jeg i Elmehuset spurgt af en fra redaktionsgruppen af Elmenyt, om jeg havde lyst til at skrive min livshistorie i bladet. Elmehuset var et værested for psykisk sårbare borgere i Rudersdal kommune indtil december 2016, hvor et nyt og større aktivitets- og kompetencecenter blev åbnet på Rønnebærvej 19 i Holte. Jeg prøvede at skrive noget ned om mit liv, men det ville overhovedet ikke, som jeg ville have det. Jeg opgav skriveriet og tænkte ikke mere på det. Da det nye center åbnede, blev jeg korrekturlæser på Rønnebærbladet, som det nye blad skrevet af brugerne og personalet nu kom til at hedde. Her stødte jeg på flere Recovery -/livshistorier, som gav mig inspiration til atter at prøve og skrive min livshistorie. Jeg kunne pludselig få de forskellige afsnit til at hænge sammen, men teksten blev meget mere omfattende end de fortællinger, der stod i bladet. Jeg læste de forskellige afsnit højt for min bostøtte, Michelle, for at have en sparringspartner, der kunne fortælle mig om det jeg havde skrevet lød godt eller var noget indforstået vrøvl. Jeg talte med Michelle om, hvad jeg skulle stille op med det store materiale, og vi snakkede frem og tilbage om forskellige løsninger. Hun nævnte muligheden for at det kunne blive til en bog udgivet på et forlag, der har specialiseret sig i at udgive folks egne værker. Det kan være alt fra romaner, dagbøger, rejseskildringer, livsfortællinger og hvad man ellers kunne have lyst til at dele med andre.

Jeg syntes, det lød spændende og fik peer-medarbejder Simon med på mit projekt, så han kunne hjælpe mig med at få samlet materialet til en rigtig bog. Med hans viden om medier og formidling, er det lykkedes at få en bog, der ser professionel ud, synes vi selv. Jeg har lært en masse om brugen af Word, og især dens begrænsninger, når det kommer til billedredigering. Simon og jeg har sammen fundet et forlag med en absolut overkommelig pris pr. bog, men de stiller særlige krav til billedkvaliteten på coveret for at trykke bogen, så her har det været nødvendigt, at få forlaget til at sætte mit forlæg til coveret ind i et billedredigeringsprogram, da hverken Simon eller jeg mestrer brugen af et sådan program.

Bogen er skrevet med stor skrift (pkt.14) fordi jeg gerne selv vil være i stand til at læse den uden, at det er alt for besværligt. Jeg har efter operationen for en medfødt hjernesvulst som