Ask: Vilde hjerter

By Dorthe Paulsen

Ask er bog nr. 4 efter Astrid bøgerne.

Følg Ask og de andre i bygden Tronhjem.
Følg hele Astrids familie gennem tykt og tyndt.
Om ægteskaber og samliv, kærlighed og had.
Nye ægteskaber og togter, flere børn og nye indbyggere i Tronhjem.
Nye områder og indlevelse i hvordan det går de nuværende områder som hører ind under Tronhjem i Norge.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Nov 23, 2022
• ISBN: 9788743067344

Dorthe Paulsen

Dette er femte bog af Dorthe Paulsens fiktionsroman om vikingerne Astrid, Ask og Roar fra Tronhjem i Norge. Dorthe er 54 år gammel, amatørkunstner, mor og familiemenneske. Naturelsker og vild med musik og kunst. Dorthe har en stor passion for vikinger, og derfor kom der meget naturligt inspirationen til at skrive bøgerne om Astrid, Ask & Roar, deres børn og familie, og livet i Tronhjem, Norge. Nordlandet og Fjordbygden i Danmark

Book preview

UDGIVELSER:

2022 Astrid

2022 Astrid 2

2022 Astrid 3 Gamle sjæle

2022 Ask Vilde hjerter

Vi stod her alle ved Astrids side og vores seng, min elskede kone var væk nu, det ville blive et stort tab for alle, bygden, norden og naturligvis alle der var i familie med hende. Jeg var helt ødelagt over tabet af Astrid, men jeg havde lovet hende at jeg ville tage mig af vores børn og hjælpe Roar med at falde ind i rollen som den nye leder af Tronhjem og Nordlandet.

Jeg skulle ikke ud på nogen hævntogt da Rolf havde slagtet det meste af Gunnars bygd ned, og jeg havde selv slået Helga ihjel. Der var sendt bud til Nordlandet og jeg regnede med at Toke og Alva snart ankom, jeg håbede at de nåede at komme inden den store begravelse, der var sendt bud til Sverige så Sigrid og Arne havde muligheden for at komme.

Selvom min jalousi til Rolf havde været enorm stor og ustyrlig søgte vi hinanden lige nu, og han var en stor del af det her, det var ligesom ham og mig der havde været til stede under angrebet på Astrid personligt, det hele havde været en fælde, Helga havde inviteret andre end os, hun havde også slået lederne ihjel fra de andre steder, heldigvis var Frode ikke nået frem og Sverige ville slet ikke deltage, men Island, Grønland, Færøerne og nogle store områder af Nordtyskland var gået i fælden, og Rolf havde hørt fra nogle at den ene af de 3 leder af Finland også var død, dog havde hans mandskab formået at flygtet ud på havet. Det havde været Helgas plan at overtage alle de steder selv bagefter og sætte sig selv som leder, det blev der heldigvis ikke noget af, og da alle var døde, blev der heller ikke mere hævn at udrede for de andre lande og områder, dem der var flygtet før vi kom, var reddet og Rolf havde slået alle krigerne ihjel, der var intet tilbage af Gunnars efterkommere. Rolf havde efterladt nogle mænd dernede til vi vidste hvad der skulle ske, måske Frode og Otis gerne ville være medbestemmende på det, de var trods alt de tætteste til det, alt dette ville vi få styr på senere, der var ingen hast, alle landene havde haft tab og var ikke i stand til noget nu, der var også forskellige fredsaftaler der nu skulle revurderes eller stabiliseres, alt efter hvem det var med. Roar ville få travlt med at snakke med alle sammen, måske sorgen til hans mor blev skubbet lidt, men jeg var faktisk ikke så bekymret for Roar, han havde hendes temperament og var en dygtig viking og kriger, han ville få raset ud, ved det første og bedste togt han tog på, det var jeg sikker på.

Jeg havde taget en lille lok af Astrids hår, jeg ville bære det resten af min tid, jeg kunne ikke se mig selv med andre kvinder, det var jeg klar over allerede nu. Det ville blive som før jeg blev Astrids elsker og senere hendes mand, jeg ville måske voldtage nogle kvinder når vi var på togt, jeg ville ikke finde noget i bygden, det kunne jeg ikke se for mig lige nu, der var ingen der kunne overtage hendes rolle i mit og børnenes liv, og jeg ønskede det slet ikke.

Jeg ville være stolt og beæret over at hun valgte mig dengang, vores kærlighed til hinanden, vores børn og generelt det samliv vi havde haft, selvom jeg ikke altid havde forstået hendes valg, måske heller ikke altid været god ved hende, men vi var ild begge 2, det var svært at være os, men vi kunne heller ikke undvære hinanden, det følte jeg i hvert fald ikke, selvom jeg blev jaloux, voldelig og enorm mistroisk overfor hende.

Jeg kunne lige pludselig ikke huske om jeg nogensinde havde fået fortalt hende at jeg altid havde elsket hende og drømt om hende, jeg var blevet så forelsket i Astrid da vi var børn og vi var på vej ind i den svære alder, det var nok mest mig, for jeg var de par år ældre og hun virkede faktisk ikke interesseret i os drenge generelt, senere var det som om hun var vred på os, og da det gik væk kunne jeg tydeligt mærke og se hendes blikke for Bjørn, som var min kammerat, så jeg valgte at trække mig, og da jeg senere fik muligheden for tage til Sverige gjorde jeg det, selvom jeg valgte at blive gift glemte jeg aldrig Astrid, hun var der hele tiden, jeg kunne heller ikke få mig selv til at sige til min daværende kone at jeg elskede hende, for det vidste jeg inderst inde godt at jeg ikke gjorde, da min daværende kone og barn døde, vidste jeg at jeg skulle tilbage til Tronhjem, selvom Astrid ikke så mig, var jeg nødt til at være der hvor hun var.

Jeg havde på det tidspunkt ikke gjort mig nogle højere tanker eller forhåbninger om at hun ville kigge til min side, jeg vidste at Bjørn var der. Det at kunne tage med dem på togt og se hende var fantastisk, jeg fik lidt mere ro på mine følelser for hende, men jeg ville også gerne have mere af Astrid end at få en ordre, at tage på togt, træne sammen, se hvordan hun elskede Bjørn, at stå og se på at Bjørn ikke altid var god ved hende og tit gjorde hende ulykkelig, det var svært og det fik mig til at passe extra på hende, være tættere på end normalt, lure lidt på hende gjorde jeg også, bare for at være sikker på at hun havde det fint, jeg ville have slået enhver ihjel der ville gøre hende noget ondt, men heldigvis var hun faktisk meget vellidt, selvom hun var meget temperamentsfuld. Tror ikke at jeg nogensinde før har mødt en kvinde der var så frygtløs, hård og vild, og hendes andre sider som kone, mor og søster var også rigtig gode, hun var meget retfærdig og havde et stort hjerte, men man skulle kende hende, hun var helt sikkert også det mest stædige og trodsige menneske jeg nogensinde havde mødt, men jeg elskede hende så meget at det virkelig gjorde ondt. Lige nu kunne jeg slet ikke forestille mig livet uden hende, men det blev jeg desværre nødt til.

Jeg ville foreslå Roar om vi skulle tage i hytterne i et par dage sammen for at få lidt ro på og samles og mindes hende der, det var et sted der betød meget for hende. Jeg aftalte med Roar at vi lige skulle snakke sammen efter aftensmaden, vi var nødt til at handle nu, imens Otis også var her og Frode.

Vi mødtes ude i gårdhaven efter børnene var puttet, både deres og mine, det lød helt mærkeligt i mine øre, det skulle jeg lige vænne mig til kunne jeg godt mærke. Vi var enige om at vi skulle i hytten efter vores farvel til Astrid, det skulle bare være mig og de 7 børn uden påhæng, bare i et par dage, jeg vidste at det ville Astrid have ønsket, og jeg var glad for at Roar stolede på mig og var klar over at jeg var der for ham, ikke imod ham.

Roar overraskede mig lidt, han var virkelig meget som hans mor, han havde allerede taget beslutninger om flere ting, hvor jeg bare havde tænkt at det kunne vi tage lidt senere, men det var allerede i hans tanker, han ville høre hvad jeg syntes om hans idéer.

Så snart Astrid var sendt til Valhalla skulle der være en afstemning hvor Roar skulle vælges som ny leder af Tronhjem og Nordlandet, der ville blive holdt en fest, og dernæst ville vi tage i hytten, men Roar overvejede at Rolf skulle overtage Gunnars bygd i Danmark, for at opretholde freden og have en betroet leder der, han ville at Frida og Frodes 2. ældste datter og hendes mand skulle overtage området hvor Vagn havde holdt til da han levede, han ville foreslå nogle flere ægteskaber på kryds af landene for at bevare freden, specielt der hvor der var familie. Roar vidste at Sigrid og Arne havde en søn der ikke var gift, måske kunne Frida og Frodes 3. ældste datter komme ind der, det var en tanke naturligvis. Roar var lige så stort et familiemenneske som sin mor. Roar havde også bestemt at når Astrid var ude af vores sovekammer skulle der rengøres, ham og Maja ville rykke derind, jeg ville få deres 2 værelser, så jeg havde et sted at sove og min egen lille opholdsrum, hvis jeg havde brug for lidt privatliv, det var så fint med mig, Roar kunne have valgt at jeg skulle forlade huset, men det ønskede han ikke, for han så mig som far, og han havde brug for mig sagde han, og jeg kunne se at han mente det. Vi skålede på vores aftaler og drak en masse mjød, Troels, Randi og Otis kom også ud til os, jeg gik ind efter mere mjød og kunne høre at der var en der græd stille inde hos Astrid.

Jeg kiggede efter og det var Rolf der lå på knæ foran hendes seng, han var ked af det også mere end jeg lige havde regnet med. Jeg vidste ikke rigtigt om jeg skulle give mig til kende eller om jeg skulle lade ham få ro til at bearbejde sin sorg, for sorg havde han, jeg bestemte mig for at gå derind. Jeg kunne se på ham at han havde fornemmet mig, jeg lagde en hånd på hans skulder, han samlede sig lidt og jeg tilbød mjød og hygge i gårdhaven, som han takkede ja til.

Jeg gik med kanderne og Rolf tog krusene og vi gav os til at drikke mjøden, der blev fundet vin og kaldt på Frida og Frode, senere kom Estrid og Thorild også, det endte med at alt familie var der. Det var virkelig i Astrids ånd at drikke hjernen ud på sådanne en skøn dag, selvom det havde vi vidst alle glemt mit i vores sorg og tab af Astrid.

Jeg sov på et af gæsterummene da Astrid var inde i vores seng i sovekammeret, vores hjem var åben lige nu, alle kunne få lov til at komme og se hende og sige farvel, jeg havde nok heller ikke det vilde lyst til at sove ved siden af hende, men jeg var inde hver dag for at se til hende og for at fortælle hende hvordan det gik med det hele.

Tit fik lederen af en bygd en anderledes begravelse, det kunne være en gravhøj hvor de fik alle deres ting med, men det havde Astrid frabedt sig, i hendes familie fik de et stort skib, deres vigtigste våben og deres skjold med ud på fjorden inden der blev sat ild til den. Astrid havde kigget på mig og Roar da hun sagde til os, husk mig i jeres hjerter og i minderne, alt andet er fjollet og det skal i lade være med, vi ses jo i Valhalla på et tidspunkt, så ikke så triste, husk at leve og feste.

Hun havde ret den skøre kvinde, det var svært ikke at smile lidt, når man tænkte på hende. Jeg havde ikke brug for en gravhøj for at mindes hende, jeg havde alle minderne og mit hjerte var fyldt med min kærlighed til hende og alt det jeg havde fået igen fra hende, det kunne en gravhøj ikke lave om på, så Roar og jeg var enige om at ære hendes ønske.

Roar havde indikeret at han gerne så at vi kunne hjælpes ad med togterne fremover, vi skulle ikke afsted sammen, det var for at være sikker på at familien var sikret og det kunne jeg godt følge ham i, vi kunne så skiftes til at have Thorild med for hun var meget svært at holde i land, selvom hun var blevet gift. Hun var den af Astrids døtre der helt sikker kom til at gå i sin mors fodspor, måske var hun ikke så stort et familiemenneske, men hun elskede sine søskende og jeg tror også at hun så mig som far, hvor lang tid Siggeir holdt i det samliv ville tiden kun vise, Thorild var lige så mandeglad som Roar var kvindeglad, Otis og Estrid lignende mere Bjørn og Astrid, jeg var spændt på hvordan det blev med Stig, Saga og Rune, men der var heldigvis nogle år til endnu.

Næste dag lød hornene ude i indsejlingen, det var Toke og Alva der var ankommet. Toke havde lige så svært ved at skjule sin sorg som Rolf, og det gik naturligvis ikke ubemærket forbi Alva, men jeg tror hun havde affundet sig med det på en måde, da hun godt vidste at det aldrig ville blive virkelighed for Toke. Alva var en klog kvinde ingen tvivl om det, og jeg var da også sikker på at Toke holdt af hende, men måske bare ikke helt lige så meget som hans kærlighed til Astrid, for det kendte jeg selv fra da jeg var gift første gang. Sidst på dagen kom de fra Sverige på hesteryg, og vi var nu alle samlet af dem fra familien.

Køkkenet fik travlt og Maja kom nu til at føle lidt mere hvordan det var at være i deres nye position i bygden, men også i familien, Maja så ud til at klare det rigtig godt, trods alt.

Saga var lige i nærheden af mig det meste af tiden, hvilket var meget naturligt, Rune var den yngste og kunne ikke rigtig forstå hvorfor mor lå derinde og hvorfor vi skulle tage afsked. Jeg havde set at Stig nærmede sig Rolf og det overraskede mig lidt, da han normalt var lidt reserveret og til tider virkede bange for Rolf. Måske var det fordi han kunne mærke hans sorg, for det var der vist ikke mange der ikke kunne, måske var det en god beslutning af Roar at sende ham til Danmark, og der var ingen tvivl om at han ville være god til det, uanset om hans ældste sønner tog med eller ej. Jeg var spændt på hvad fremtiden ville vise med Stig, han var nu 10 år, Saga 9 år, men hun blev snart 10 år også, Rune var 8 år, jeg håbede at Stig blev her, men jeg kunne ikke bestemme det, eftersom han kun var et plejebarn, uanset hvor meget vi elskede ham og hvor lys og dejlig han nu engang var.

Dagene var ved at gå nu og vi var nu tæt på afskedsdagen, alt var klar, det var vi nok ikke, men det kunne ikke vente længere i denne varme, Astrid skulle sendes ud på hendes sidste rejse fra Tronhjem. Hele bygden stod stille og jeg tror alle var der, alle ville gerne sige farvel til Astrid.

Mændene ville bære deres leder ned på skibet, mig og Rolf lod de andre bære for så mange var der ikke brug for, vi havde haft meget tid til at sige farvel og være der for hende, det havde hendes mænd ikke på samme måde, så det blev deres opgave og vi fulgte som familie lige bagefter dem, hele bygden var samlet og alle kiggede på da Astrid blev lagt ombord på hendes det første langskib og skubbet ud på fjorden, der var en svag lyd af en tromme der slog den samme takt under hele forløbet, det var lidt dyster, men det var også en sorgens dag for hele familien og hele bygden og omegn. Roar valgte sammen med Otis og de andre søskende at sende deres moder afsted selv, da skibet var kommet et stykke ud på fjorden, gik de ud på hendes yndlings sted ude på pynten og skød ildpile imod skibet hvor Astrid lå. Jeg tror ikke Rune og Saga ramte skibet, men de var med og gjorde forsøget og det var en smuk tanke og deres fælles afsked til deres moder.

De var nu alle 7 på vej herned igen, og jeg vidste at Roar ville sige et par ord, det havde han nemlig sagt.

Kære familie og indbyggere i Tronhjem!

Tak for at i her midt i vores store sorg, og har været med til at mindes vores moder, at i respektere hendes de sidste ønsker, vi ved at i alle har været i kontakt med vores moder på enten den ene eller den anden måde, vi håber i henvender jer hvis der er noget vi skal snakke om eller ordne, da der kan være ting vi her i sorgens stund vi ikke har tænkt på. Vi håber i vil give os lidt tid her i starten til at falde ind i vores nye roller.

Vi har arrangeret suppe og mjød til alle i de telte der er blevet sat op ved den store hal, alle er velkomne til at komme. I vil om 3 dage blive bedt om at stemme på min moders afløser som leder af Tronhjem, Nordlandet og som noget nyt, lidt af Danmark også.

Jeg stiller mig til rådighed som jeres nye leder da Otis skal overtage Frodes del af Danmark, men der vil blive brug for alle mine søskende, da vi alle har noget at byde ind med, at vi i fællesskab kan skabe det Tronhjem som min moder ønskede og søgte for os alle. I vil ikke opleve de helt store ændringer da jeg var tilfreds med min moders løsninger på rigtig mange ting.

Tak for at i er med til at gøre denne dag til et godt minde for vores moder og leder.

Farvel Astrid.

Jeg var imponeret af at Roar ikke brød sammen, men jeg kunne også se hvorfor det var ham der stod frem og talte til bygden, de var sønderknuste alle sammen, jeg valgte sammen med Frida, Randi og Sigrid at gå over til dem og trøste dem, selvom vi også selv var meget berørte af hele situationen. Vi stod alle og kiggede på at skibet brændte, og bygden stod der også.

Et par timer senere var der ikke mere at se eller høre, der var kun lugten og alle de lidt sødlige dufte. Astrids søstre tog mine de yngste børn med op til huset, jeg ville ud til pynten for at tage min egen afsked med Astrid, uden de andre, det var nok først nu at det var ved at gå op for mig at hun var væk, at jeg ikke ville se hende igen, at jeg var alene uden hende, desværre. Jeg satte mig der hvor hun så tit havde siddet og kigget ud over fjorden af mange forskellige årsager, jeg kunne mærke at det var hendes sted, og jeg følte mig lidt tættere på hende lige her, det havde jeg brug for, jeg kunne næsten mærke hendes energi bare ved at sidde her, kigge ud over fjorden og indsejlingen, se bygden fra denne side, at se et af de projekter hun havde haft med at få plantet buske og småtræer helt ude på pynten, så tilkomne skibe ikke bare kunne kigge ind og se hvor mange skibe der lå ved broerne, det var lykkedes så godt og tjente sit formål, at se tårnene, broer og hytterne som var noget af det bedste hun havde gjort for bygden.

Jeg mindes også alle de gange jeg havde fundet hende herude hvor hun havde være ked af det, måske nogle gange ligefrem gal og rasende, hun brugte også stedet når hun ville være alene sammen med mjøden af forskellige årsager, vi havde elsket sammen herude, og der havde været alle mulige samtaler herude med mange forskellige folk, af forskellige grunde, Rolf, Bjørn, Toke, Frode og mig selv, der havde sikkert været mange andre, men det var så tydeligt hendes sted det her, hun havde også sovet her en del gange, vi havde også sovet her sammen.

Jeg kunne mærke at tårerne pressede sig på nu, jeg kunne ikke holde dem tilbage, jeg lod dem komme og kunne mærke at det var godt at lade dem få frit løb ned ad mine kinder, jeg sad med hovedet nedad og havde slet ikke fornemmet at Stig var der. Jeg fik et chok da han lagde en hånd på min skulder.

Rolig far, det skal nok gå, mor er et godt sted, Odin passer på hende!

Ja selvfølgelig er hun det, men derfor kan jeg godt savne hende helt umenneskeligt, Stig!

Jeg gav ham en knuser og spurgte om han ville med mig ned og bade lidt, og det ville han naturligvis gerne, jeg fik tørt mine øjne og tog Stig i hånden, vi var på vej ned til det sted hvor vi normalt plejede at bade. Vandet var skønt og vi pjattede, Stig var ved at være en lang dreng, men skulle han nå hans fars højde skulle han også til at gro nu, for Rolf var meget høj, jeg var selv høj, men ikke som Rolf.

Det havde være godt at få en dukkert, og vi var nu på vej op til huset, der var fællesspisning i gårdhaven for familien, og denne gang havde de ikke inviteret Rolf, hvilket jeg var glad for, selvom manden ikke kunne gøre for hans følelser for Astrid, og led lige så meget som vi andre lige nu, Toke og Sune var der heller ikke, det var kun os.

Roars plan var gået i gang, han ville tale med familien efter aftensmaden, han ville sikre nogle ting og planer inden der skulle være afstemning, for blev det ikke ham der blev den nye leder, ville han være sikker på nogle ting og få dem sat i værk inden det var for sent. Der var lavet god mad, med masser af vin og mjød, da vi var færdige med at spise forklarede Roar planerne for os.

Jeg havde en snak med mor imens hun lå i sovekammeret, og jeg har snakket med nogle af mændene, og derfor vil jeg gerne hvis vi kan blive enige om nogle ting før afstemningen om 5 dage er afsluttet!

Ingvar vil gerne med dig Toke til Tromsø, da han i en del år har haft et ønske om at sejle nordpå, tror nok at Dagfrid tager med og jeg har kigget på skibene, der er 5 skibe de kan få med hvis det er! Jeg vil gerne Frode hvis jeres den anden ældste datter og mand overtager området i Danmark hvor Vagn boede. Dernæst synes jeg at det kunne være en god idé at sætte Rolf og hans sønner ind i det område hvor Gunnar boede i Danmark, dels har han fortjent det, men Rolf er også loyal overfor begge lande, han har norske sønner der kan overtage efter ham, så der er sikret en fremtid der også. Jeg vil gerne at vi kan bevare så meget fred som muligt, da krig og ufred er for dyrt, ikke bare i menneskeliv, men også på alt andet. Jeg tænker lidt på om der kunne være et ægteskab mellem Sverige og Danmark måske, Sigrid, tænk over det, det kunne sikre rigtig meget for os alle sammen.

Roar var ikke uden evner og der blev snakket godt igennem om det hele og der var ikke de store indvendinger på det område.

Jeg har desuden besluttet at fortsætte min mors plan for resten af sommeren med hensyn til togter, Bjørns hytte som mor arvede da han døde, er nu vores og det gælder os alle 7, og Ask du må naturligvis også gerne benytte den eller den anden hytte, lige så tosset du vil! Jeg regner med at vi kan være enige om at vores arv bliver i bygden, der er ingen af os der mangler noget, mor har sørget godt for os, og jeg ved at der er skibe på vej til jeres børn Randi og Troels, der er også flere skibe på vej som lederen skal overtage, alt i alt vil der være 72 skibe når Ingvar har fået hans med, jeg forventer at når jeg har talt med mændene at der ikke er nogen af dem der vil forlader os, udover Ingvar og det er af andre grunde. Jeg vil finde nogle flere da der er mange skibe hvilket vi lige så godt kan udnytte, men jeg venter til det er sikkert at jeg er den nye leder af Tronhjem.

Når vi har holdt festen, tager Ask, Otis, Estrid, Thorild, Stig, Saga, Rune og mig selv et par dage op i hytten, det trænger vi til og vil gerne udnytte at vi er her alle sammen, er det en aftale?

Alle var enige med Roar i de beslutninger, og der var ingen tvivl om at denne bygd ville være i de bedste hænder med Roar som leder, det var et godt valg Astrid havde taget der.

Åh ja, jeg glemte at sige at Ask får vores 2 soverum og så rykker vi ind i det store sovekammer, Ask er vores far og dette er hans hjem. Jeg håber vi kan bibeholde nogle af de samme traditioner som altid med at besøge hinanden hvert andet år.

Personlig vil jeg gerne bibeholde de gode relationer til mine onkler og tanter, fætre og kusiner.

Det var alle enige med Roar i, men jeg tænkte nu også at de ville være dumme ikke at bibeholde det, for der var ingen tvivl om at han ville blive meget magtfuld, også mere end hans mor havde været, men skønt at se at han gjorde som hende med at dele arbejdsopgaverne ud til andre end sig selv. Ham kunne Astrid helt sikkert godt være stolt af, så jeg håbede at han overtog efter Astrid, men hvorfor skulle han ikke det, jeg havde ikke hørt til at der var kandidater, og der var heller ingen af de andre søskende der kom til at stå ham i vejen.

Roar stod lidt og kiggede på hans søskende. Jeg er stolt over dig og Trygve, Estrid, i er oppe på 10 skibe høre jeg, det er flot og Trygve du ved hvor glad jeg er for dig, fremadrettet skal i sejle alt det i vil, men fra 1 af togterne skal i give dens indhold til bygden som alle andre, for i benytter byggepladsen og dens mænd og smedene, så må i også give til bygden, og det samme kommer til at gælde for min andre søskende, ellers kommer vores familie til at udhule alt det vi har bygget op her, det håber jeg i forstår?

Det kunne de godt og det var heller ikke mere end rimeligt, godt han havde regnet den ud inden det var gået galt. Jeg vidste fra Knud der sejlede med Thorilds skibe at hun også fik 2 nye skibe til næste sæson, så der var gang i den, og de andre havde også skibe, men de små var ikke begyndt at få lavet flere skibe endnu, men det var nok også et ansvar der hvilede lidt på mig at hjælpe dem med fremadrettet, for der var ingen tvivl om at de var meget velhavende alle 3 allerede nu, så noget skulle der ske.

Det var for tidligt at sige endnu om alle blev her i oplandet, men som det så ud nu, kunne det måske godt være at de blev alle sammen på nær Otis, det kunne være godt hvis de kunne det, men der skulle nok være 1 eller 2 der ønskede noget andet.

Thorild, jeg ved du gerne vil sejle som vores mor, hvilket er forståeligt nok, jeg ved du kan, og har bestået alt på lejrskolen, så jeg ser gerne at dig og din mand sejler ud sammen med Knud fra næste sæson af, så kan vi snakke om detaljerne senere, ikk?

Naturligvis brormand, hvilke detaljer regner du lige med at det er?

Ja, det ved jeg ikke helt endnu, men det kunne være at du blev gravid eller bare mistede lysten til det?

Hvad tror du lige selv, Roar?

Der blev grinet lidt, det var Thorild, helt sikkert den af Astrids børn man aldrig ville være i tvivl om hvem var og hun kom også til at ligne hende mere og mere.

Roar kiggede på Thorild og hun satte sig ned og drak noget mjød, det kendte vi slet ikke til i den her familie, der måtte blive lidt af en lager af mjød når Astrid nu var væk, for det var hun godt glad for, i rigtig store mængder endda.

Jeg havde faktisk aldrig kendte en kvinde der kunne drikke så meget mjød som Astrid, men generelt havde jeg aldrig mødt en kvinde som Astrid, hun var virkelig en ener, jeg kunne mærke hvor meget jeg savnede hende lige nu, hun ville have været så stolt af de unger, det var der ingen tvivl om.

Alt gik som det skulle, Roar blev efter afstemningen indsat som leder som vi forventede. Der blev holdt en stor fest for den nye leder hvor jeg også deltog, men kun under spisningen, for jeg fornemmede hvordan kvinderne i bygden nu pludselig mente at jeg var til for dem, og det havde jeg bestemt ikke lyst til, og det endte faktisk med at Rolf gik med mig hjem og vi tog børnene med ned for at bade inden de skulle i seng, så ville vi drikke lidt mjød i gårdhaven sammen. Det var rigtig hyggeligt og børnene nød det, Stig var knap så skræmt som han ellers havde været tidligere nu hvor Rolf stod der.

Rolf tog Stigs hånd og kiggede på ham. Du skal vide at når jeg tager herfra denne gang at så tager jeg til et land der hedder Danmark, jeg ved ikke hvornår jeg kommer tilbage, eller om jeg kommer tilbage, men du skal vide at du altid er velkommen til at komme og besøge mig, eller bo hvis du skulle få lyst til det, jeg har ikke glemt dig, du er i mit hjerte, Stig!

Tak, ligesom min mor er i dit hjerte?

Ja, det er rigtigt, hvis du vil vide noget kan du altid spørge, selvom der er ting jeg ikke kan svare på, kan jeg forsøge, min dreng.

Jeg har ikke så mange spørgsmål, jeg kendte godt min mor, Rolf, og det jeg ikke ved kan jeg spørge far om!

Ja, selvfølgelig, nu troede jeg du mente Trude, men selvfølgelig mente du Astrid, det er klart, det burde jeg have vidst, nu er jeg med, men jeg mente hvad jeg sagde, Stig!

Naturligvis, Rolf. Hvorfor var du så vild med min mor, når hun havde far?

Det er svært at sige Stig, din mor var bare en kvinde man blev glad for, men det var ikke gengældt fra din mors side af, så din far havde ingen grund til at være urolig.

Jeg så dig tit Rolf, du kiggede på min mor når hun badede og også andre gange uden at de andre så dig, er det ikke noget underligt noget at gøre hvis man holder af nogen?

Rolf trak lidt på skulderen. Når du stiller det så smukt op som du gør lige der, Stig, og taget i betragtningen af din alder kan jeg måske godt se hvorfor du undre dig, men jeg tror vi lige skal vente nogle år endnu med at diskutere det, jeg er ikke sikker på at du ville forstå det endnu, desværre for jeg ville rigtig gerne have denne snak med dig, min dreng.

Jeg kunne i det øjeblik godt regne ud at noget af Stigs utryghed nok stammede fra de vibrationer han modtog fra Astrid når de mødte Rolf og jeg ikke havde været der, han havde set at Rolf lurede på Astrid på afstand og det havde gjort ham usikker på hvad Rolf ville Astrid, og det var nok først den aften i sovekammeret hvor han fandt en grædende Rolf ved Astrids dødsleje, at han forstod at Rolf elskede hende og ikke vil noget ondt som sådan. Stakkels knægt, hvis han havde gået og været urolig for det, men jeg havde nu aldrig forestillet mig at Astrid var bange for Rolf eller at hun frygtede ham som sådan, men hun udtrykte godt nok på et tidspunkt at hun vidste at ham kunne hun ikke klare, han var for stærk og for stor, han havde alle fordelene havde hun sagt, og det gik op for mig nu, at hun måske havde sendt nogle vibrationer ud ubevidst, som Stig så havde opfanget for jeg kendte ikke til at de andre børn havde det sådan, heldigvis.

Stig sagde ikke så meget mere, han kiggede bare på ham med et undrende blik, det var sengetid og de blev puttet og vi satte os ud i gårdhaven og drak lidt mjød og vin sammen, det var hyggeligt nok, og en del af de samtaler vi havde handlede jo naturligt nok om Astrid, det var det der bandt os lidt sammen lige nu, for bedste kammerater havde vi aldrig været, men jeg respekterede ham for at være en enorm dygtig kriger og viking, det kunne man ikke tage fra ham. Nu hvor Astrid var død kunne vi godt snakke sammen, men ikke så meget mere end det.

Der blev festet i nogle dage, og et par dage senere var vi på vej op til hytterne, imens Otis stadigvæk var her, vi havde 1 træl med til at tage de små og til at lave lidt mad, vi skulle snart tilbage, Roar var nødt til at få styr på togterne, men han havde sendt nogle skibe afsted i går så jeg.

Det var hyggeligt og vi trængte til roen og til at være sammen, bare os uden alle de andre, jeg kunne mærke på Otis at han nød det rigtig meget, han havde savnet alle, men speciel Roar, men som situationen var lige nu virkede det til at det var Roar der var den ældste af dem, lidt underligt at observere det.

Trællen sov med de 3 små over i den anden hytte, vi sad og drak lidt mjød.

Pludselig sagde Roar pludselig til Thorild, hvad så med det barn du venter, havde du tænkt dig at tage det med dig på togt eller bliver du på land næste sæson?

Thorild var meget overrasket over Roars viden. Det ved jeg ikke endnu, hvor ved du det fra, jeg har ikke sagt det til nogen, Roar!

Jeg ved du venter dig, Thorild, jeg kan se det på dig, og det gør Estrid også, ligesom min egen kone og Liv også venter sig.

Det bliver da godt nok en stor familie må jeg sige, Roar.

Ja, er det ikke rart, Ask?

Jo, det er dejligt, jeg nyder det, så må vi se hvor mange de små kommer med til den tid.

Ja, der bliver rigtig mange fætre og kusiner heroppe, Ask.

Han havde naturligvis ret og det var kun godt, der var chancer for at familien ville overleve.

Jeg sad og tænkte på hvad Astrid havde sagt med hendes børn, det var noget med at Otis og Liv ville få 9 børn. Roar og Maja 7 børn. Estrid og Trygve 8 børn.

Thorild og Siggeir havde hun været i tvivl om, for hun så 3 aborter, men alligevel 1 barn som kom til at vokse op hos Roar og Maja. Hun havde set 7 børn hos Stig, 6 børn hos Saga og 3 børn hos Rune, men ikke hvem de blev gift med, eller navne. Jeg kunne ikke huske alle de navne som Astrid havde fortalt mig om, men det kunne de sikkert selv.

Vi blev enige om efter vi var kommet ned fra fjeldene af, at der skulle holdes en stor fest for Ingvar, Dagfrid og Rolf, der var flere der gerne ville tilbage til deres bygder nu, hverdagen var i gang igen.

Nogle dage senere holdt vi en stor fest i den store hal, det var rigtig hyggeligt og jeg kunne godt mærke hvor meget jeg savnede Astrid, det var vildt og det gjorde mig faktisk lidt trist, og det blev ikke bedre af at jeg skulle døje med en masse lokale kvinder fra bygden, så jeg fandt noget mjød og satte mig med Rolf og Ingvar, de var også omsværmet og jeg kunne fornemme på Rolf at han heller ikke var videre interesseret, men med hans gamle ry blev det svært at undgå deres opmærksomhed, og jeg havde da også min sag for. Langt ud på natten blev det mig for meget og jeg gik hjem, festen var godt i gang, men jeg havde ikke lyst, jeg havde taget en kande med mjød og sad nu ude på pynten, det var et godt sted det havde hun haft så evig ret i, jeg drak kanden med mjød og fik grædt lidt inden jeg gik hjem til huset, hvad børnene ikke så havde de ikke ondt af.

Jeg gik ikke tilbage til festen selvom den varede i 3 dage. Frode, Frida, Liv og Otis kom og sagde farvel efter morgenmaden, de ville nu sejle hjemad og ordne det nødvendige, og finde en løsning på forslaget om at få en datter mere gift med Sigrid og Arnes søn. De skulle også have deres anden datter og svigersøn til at flytter over til Vagns område inden vinteren, så de havde nok at se til. Rolf og hans sønner ville også sejle lidt senere i dag. Sigrid og Arne var også snart på vej tilbage til Sverige. I morgen tog Toke, Alva, Ingvar og Dagfrid videre til Nordlandet, så ville vores bygd vende tilbage til dens hverdag og gøremål, dog uden Astrid, jeg måtte finde en måde, jeg kunne mærke at det åd mig op, for det var den trælse måde hvor det var trist og sørgeligt, det var ikke på den gode måde hvor man mindes de gode ting og var i stand til at smile af de oplevelser der havde været på godt og ondt.

Det var tidligt hun døde, hun var kun 36 år trods alt, jeg kunne sagtens se at med det liv vi levede, var det mere held end forstand at hun var blevet så gammel, jeg vidste da også godt selv at hver gang man tog på togt var der en risiko for at man ikke kom tilbage igen, sådan var vores liv som vikinger og kriger.

Mine tanker faldt tilbage på togtet til Spanien, hvor Astrid var blevet taget til fange, jeg ville aldrig glemme det, det var det værste vi havde gennemgået udover hendes dødsfald nu her. Jeg troede ikke vi ville finde hende i live, og da jeg så hende, tænkte jeg at der aldrig blev en Astrid ud af hende igen, men det gjorde der heldigvis, men hun var ødelagt på nogle områder, det var der slet ingen tvivl om, hun blev aldrig helt den samme igen. Det havde forstærket hendes mistro, hævn, trodsighed, rebelskhed og frihed var enorm vigtig for hende, jeg var også ret overbevist om at hendes seksualitet havde ændret sig, for hun var vild og hård, og det var ikke sådan Bjørn havde omtalt deres sexliv, men Astrid havde aldrig sagt noget, heller ikke om hvordan hun havde haft det sammen med Bjørn, hvilket jeg heller ikke havde forventet. Jeg kunne bare nogle gange have svært ved at følge med hende, og jeg var ret sikker på at sådan var det ikke før. Hun tilgav mig også ret hurtigt dengang jeg voldtog hende i min afmagt, og det tror jeg ikke den anden Astrid ville have gjort. Det virkede som om at det var ingenting hun reagerede mere på magtkampen i det, end det fysiske og hvilke skader hun eventuelt havde fået.

Der ville altid være nogle ting jeg ikke fik at vide, der ville altid være en snak vi ikke fik, men det ville ikke ændre på at jeg elskede hende, og jeg tror jeg ville have tilgivet alt bare for at have hende. Jeg havde faktisk troet at hun havde været sammen med Rolf, jeg havde også haft en fornemmelse med Frode, og det kunne hun havde gjort med andre også, men jeg troede på hende når hun sagde at det havde hun ikke, det var nok også det jeg helst ville høre, men jeg havde tilgivet hende, min kærlighed til hende var så stor, uden tvivl. Selvfølgelig ville jeg være blevet såret, sur og trist, det ville være frygteligt hvis det var, men jeg ville aldrig have forladt hende, opløst vores samliv eller lignende, jeg havde nok også slået den anden mand ihjel hvis det var. Jeg er ikke sikker på at hun havde det på samme måde, ikke at hun ikke elskede mig, men tror ikke at hun ville have fundet sig i det omvendt. Jeg var sikkert på at hun havde været meget tæt med Rolf, også mere end hun ville være ved, men af en eller anden grund aldrig gået helt over stregen selvom hun kunne, og jeg var slet ikke i tvivl om at hun havde givet efter på et tidspunkt, hvis vi ikke havde været gift, for Rolf var virkelig indbegrebet af alt det hun gerne ville have.

Jeg sad lidt i min egne tanker og tænkte på hvordan jeg selv havde gået over stregen og kysset hende på et togt engang, imens hun stadigvæk var gift med Bjørn, jeg kunne fornemme fyrigheden i hende, hendes øjne lynede næsten og på den anden side havde de leget med mig og sagt giv mig lidt mere også var hun gået væk, det havde pirret mig og tændt mig helt vildt, og var jeg ikke interesseret i hende, blev jeg det endnu mere, selvom hun var gift med min kammerat. Jeg var ikke stolt af det, men hun dragede mig i hendes retning, jeg begyndte at lurer endnu mere på hende når hun badede, med eller uden børn, nogle gange havde jeg set når de havde sex, jeg havde været vild med det, og på et tidspunkt gik det op for mig, at hun var klar over at jeg så på, tænk at være så fri og ligeglad.

Derfor vidste jeg også med Rolf at hun havde vidst det, han havde sagt at han kiggede på nogle gange og det ved jeg at hun godt var klar over, derfor kunne jeg også sige med sikkerhed at de 2 ville have fundet sammen, hvis hun ikke havde haft et samliv med mig, det er helt sikkert, den form for spontanitet var hende, det hårde sex som hun elskede ud over vores begges grænser. Jeg savnede hende helt forfærdeligt, det vilde og utæmmede, temperamentet, moderen, søsteren, lederen og konen i hende, alle de dejlige følelser hun gav mig og hendes kærlighed.

Jeg ville aldrig finde en som Astrid, så jeg gad slet ikke engang at forsøge, jeg måtte finde en måde at leve et liv på uden en kvinde i min hverdag.

Jeg kunne mærke at jeg trængte til lidt tid for mig selv, jeg ville snakke med Roar og finde ud af det med togterne, for hvis de kunne tage børnene lidt, ville jeg tage i hytten nogle dage helt for mig selv, hvis det kunne lade sig gøre.

Bygden var ved at være tilbage til det normale igen og fri af gæster. Jeg havde haft en god snak med Roar og han havde valgt at blive hjemme fra togterne af og det ville han også gerne at jeg gjorde, så han synes det var fint, jeg gerne ville op i hytten i nogle dage imens der var godt vejr, det kunne han godt forstå, han havde tænkt på at han ville gøre det samme, men først efter jeg var kommet ned igen.

Han vidste ikke hvor meget uro det ville give rundt omkring, så det var vigtigt at bygden ikke var helt ubeskyttet for ledelse, det var ikke et ansvar han syntes at Troels skulle stå med alene.

Jeg ville ride om 2 dage tidligt om morgen, jeg ville derfor forberede børnene og bruge lidt tid sammen med dem, inden jeg tog derop. Trællen skulle også pakke mad og drikkevarer til mig til 4-5 dage, jeg glædede mig til at slå tankerne fri, drikke mjød, sove og ikke skulle være på bare i et par dage, mærke Astrid på et af hendes yndlingssteder, og bare koble af, måske hvis jeg kunne lave en plan for resten af mit liv i grove træk, hvad havde jeg nu lyst til og hvad kunne lade sig gøre. Det var måske lidt for tidligt at tænke i de baner, men måske det kunne få mig videre for ellers var jeg bange for at sorgen til Astrid ville få mig ned med nakken, også selvom jeg havde børnene, desværre.

Det var tidligt om morgen og solen var kun lige netop på vej op, jeg sad på hesten og var klar til at ride op i fjeldene og tage nogle dage for mig selv, forsøge at finde mig selv.

Der var et pragtfuld vejr på vej op, fuglene og insekterne havde travlt allerede nu, jeg havde ikke gjort turen herop så tit alene, men forstod godt hvorfor Astrid havde nydt det så meget, bare roen i sig selv og det meget simple liv der var her, kunne et eller andet, i hvert fald for nogle dage, jeg havde aldrig været heroppe alene i nogle dage, så det glædede jeg mig faktisk til at prøve, jeg var slet ikke i tvivl om at det ville være mig, for det var jo det jeg havde nydt ved mit gamle hus som shamanen og Thorun havde overtaget efter jeg flyttede ind hos Astrid. Jeg havde tilbragt mange timer på den anden side af huset, hvor jeg havde en stol så jeg kunne sidde der om aftenen og kigge ud over indsejlingen og fjorden, det gav mig en ro uden lige, skulle vi blive angrebet kunne jeg derfra se et langt stykke ud i fjorden og danne mig et overblik. Det var også derfra jeg havde holdt øje med Astrid mange gange, men bygden blev lavet om og vi fik andre huse, i dag lå der boliger til mændene.

Jeg var ved at nå hytterne, jeg ville være i den gamle hytte, det var den med de fleste minder, den Astrid fortrak, og den jeg kendte bedst. Jeg glædede mig til at sætte hesten og få pakket ud, jeg havde nogle ting med fra Roar der skulle gemmes heroppe, jeg havde også lidt træ med og mit proviant til de dage jeg havde planlagt jeg ville være her.

Jeg havde fået alt ind i hytten, sørget for hesten, jeg var sulten og ville derfor tænde op i ildstedet, jeg kunne grave guldet ned for Roar i morgen, jeg ville slappe af nu med noget varme, mad og mjød.

Jeg var træt og faldt i søvn på sengen, jeg vågnede med alt mit tøj på, ikke at jeg frøs, men der var lidt råt her så jeg fik tændt op igen og da jeg havde hentet noget vand, lavede jeg noget urtete i bedste Astrid stil, jeg lod døren står åbent ud til, jeg fik gravet guldet ned over ved skuret med træ, jeg hentede mere vand, lagde mig i græsset og kiggede op på himlen og de skyer der var der.

Der var sgu fantastisk og sikke en ro der var her, jo det var et godt og dejlig sted.

Jeg fandt mjøden og vinen frem, jeg var ikke sulten, men havde lysten til at drikke mig så fuld at jeg måske kunne glemme mine smerter bare lidt, det kunne være så dejligt. Jeg vågnede ved at jeg følte at Astrid var der, men jeg kunne ikke se hende, jeg lukkede mine øjne igen, og nu så jeg hende tydeligt, hun kiggede på mig og smilede.

Du må finde en ny vej uden mig, elskede. Jeg ser dig og mærker dig tydeligt, men kom videre, husk at leve, vi ses. Jeg ville give alt for et kys eller et kærtegn, men hun var væk igen. Jeg åbnede mine øjne og der var helt mørkt i hytten, jeg smed lidt træ på gløderne og der kom lidt ild igen, jeg havde ikke tømt vinflasken endnu, så det måtte jeg hellere gøre, og måske noget mere mjød også, men det var ufatteligt så træt jeg var. Tårerne trillede ned ad mine kinder men jeg var ligeglad, hun havde vist sig for at fortælle mig at jeg skulle komme videre, men hvordan skulle jeg dog kunne det uden hende.

Jeg ved ikke rigtig hvor lang tid der var gået, jeg var faldet i søvn efter jeg havde set Astrid, jeg havde drukket det meste af vinen og mjøden, så jeg havde da fået en hel del, ingen tvivl om det, og jeg kunne mærke både det ene og det andet sted at jeg havde drukket alt for meget på en gang, men jeg havde fået en del søvn, men selv i min søvn kom hun til mig, vi var tætte gamle sjæle ingen tvivl om det og vi ville mødes igen, det trøstede mig en del at vide og tro på det, specielt lige nu.

Selvom det havde været rart at vide hvor lang tid man skulle vente på at mødes med Astrid, kunne jeg mærke at tanken gav mig lidt til at leve videre med og børnene ikke at glemme, de var lidt min livsnerve lige nu. Jeg havde bare lige brug for at få lidt ro på og få styr på mine tanker, bare lidt.

Jeg fandt lidt mad for jeg var sulten nu, jeg lavede urtete og kunne mærke at det var godt for hele kroppen at få noget at spise og noget urtete. Jeg ville nyde lidt af den skønne rene luft der var heroppe og være udenfor indtil det blev aften og måske nat, jeg havde altid været vild med aftnerne udenfor, og for den sag skyld også natten. Det kom an på hvor meget trætheden meldte sig.

Det var rigtig godt for mig at være heroppe, jeg nød det virkelig langt ind i sjælen, jeg følte mig nok også tættere på Astrid her end derhjemme i huset, jeg havde kun næste dag med, jeg skulle derefter ride ned imod bygden tidligt næste dag.

Der var så skønt her og jeg kunne godt bruge nogle flere dage, men det havde jeg ikke proviant med til, og jeg havde intet med til at jage med hverken fælder til harer eller slynge til at fange nogle fugle med, jeg havde kun mine knive og sværd med, så jeg var nødt til at skulle nedad snart.

Jeg følte jeg havde haft gavn af dette lille frirum i hverdagen, jeg kunne mærke at jeg skulle holde mig beskæftiget når jeg kom ned til bygden igen, jeg havde lavet en aftale med mig selv, om at jeg ville tage mig rigtig meget af børnene og børnebørnene, jeg ville på togt når Roar ville have mig til det, jeg ville bruge mine dagtimer på lejrskolen som jeg plejede hvis det ikke gav problemer. Det var hvad mine tanker havde gjort for mig i denne omgang, og det var for mig nok jeg havde noget at få tiden til at gå med og børnene, måske jeg også kunne bruge lidt mere afslapning end tidligere, nu var jeg ikke længere manden til lederen af bygden.

Roar var glad for at se mig da jeg kom til bygden, de små børn kom løbene imod mig lige bagefter Roar. Jeg fik hilst på og fortalt Roar i grove træk om mine tanker for fremtiden, og det så ud til at passe ham rigtig godt, han virkede lidt gladere end før.

Jeg ved godt det er tidligt endnu, men der er ikke nogen af os her i familien der ville se skævt til dig, hvis du én dag skulle finde dig en dejlig kvinde, Ask?

Det har jeg ingen planer om, i mit hjerte er der og har der altid kun været plads til din mor!

Det er jeg slet ikke i tvivl om, Ask, men nu ved du det, ikk?

Jo tak, Roar.

Det var naturligvis dejligt at han nævnte det, men der var jeg slet ikke, måske sex på et togt, men mere kunne jeg slet ikke forestille mig lige nu, eller havde lyst til.

Jeg savnede Astrid så sindssyg meget at det var svært for mig at se hvordan der skulle være plads til en ny kvinde i mit hjerte, Astrid fyldte det så godt ud og resten fik vores børn. Det var naturligvis derfor jeg undgik steder hvor der var enker og andre alene kvinder, for jeg havde ikke lyst og magtede faktisk ikke at skulle være i det. Jeg ville bare havde mine gode og dejlige minder med Astrid, nyde dem og smile lidt indad, græde lidt udad, savne Astrid og være taknemmelig for alle de år vi trods alt fik sammen, vores samliv og alle børnene.

Roar havde gjort klar til at han ville tage i hytten i et par dage, så jeg skulle sammen med Troels sørge for at tage imod dem der kom hjem fra togt og sende nye afsted. Vi skulle i dagtimerne være på lejrskolen og de andre skoler alt efter hvem af mændene der var hjemme i bygden.

Roar og Maja havde inviteret på aftensmad, hvor Randi og Troels også var der, vi fik vores instrukser og Roar kunne nu tage af sted i nogle dage uden at frygte noget. Jeg kunne godt forstå hvis han lige trængte til at tømme hovedet og lade lidt op igen, det havde været nogle hårde uger, måske Maja ikke var lige så forstående, men hun var ikke sur. Lige i hendes situation kunne jeg måske godt forstå hvorfor, det var efterhånden ret tydeligt at Maja kendte til at Roar var glad for andre kvinder, om hun kendte til dem alle, var naturligvis ikke til at sige og det ville jeg heller ikke blande mig i, jeg havde et indtryk af at det var mest når han var på togt, men det vidste jeg ikke med sikkerhed. Der havde været noget snak ind imellem mændene og på lejrskolen, men nogle gange kunne der også gå så meget fnidder i den.

Roar var klar til at tage af sted til hytten, da jeg stod der og kiggede på ham kunne jeg se den helt klare lighed imellem ham og Astrid, han stod der i bedste Astrid stil, han havde notater og planer med sig under armen, masser af mjød og måske knap så meget mad, han vinkede farvel og red hurtigt afsted. Jeg var ret sikker på hvilken følelse Maja stod med, for jeg havde været der så mange gange selv, man vågner op til en tom seng, ingen farvel eller kys, selvom det kunne være planlagt at de tog afsted kunne man godt sige farvel, men det var sjældent at Astrid havde gjort det, og jeg kunne fornemme at Maja levede et tilsvarende liv som jeg havde haft, bare at rollerne var byttet.

Mine tanker gik tilbage til et skænderi jeg engang havde haft med Astrid, hvor jeg havde bebrejdet hende at hun ikke sagde farvel inden hun tog afsted, jeg huskede stadigvæk hendes ansigtsudtryk da hun svarede mig at jeg var klar over at hun tog afsted, så hvis det var så vigtigt for mig, kunne jeg vælge at stå op og komme og sige farvel. Hun mente at hun havde kigget ind til mig, og i nogle tilfælde givet mig et let kys på kinden og smuttet, og det havde hun sikkert, men det kunne være rart at føle at man var 2, men sådan var det ikke. Jeg havde en klar fornemmelse af at Roar lignede sin mor rigtig meget, og jeg kunne mærke at jeg følte at jeg skulle hjælpe Maja lidt når Roar ikke var hjemme, for hun var bare en helt almindelig pige, hun var ikke kriger eller viking, hun ville få brug for lidt tryghed, efterhånden som der kom flere børn ville det knibe med overskuddet i hverdagen. Måske jeg kunne hjælpe lidt med de små, måske det blev mig der skulle tage dem med ud for at bade, lejrskolen og hvad der nu kunne være af ting de faktisk snart kunne være med til. De kunne også tage en tur i hytten sammen, uden børn, jeg skulle nok se efter de kære små.

Da resten af familien stod op, kunne jeg se på Maja at hun havde grædt og hun ville ikke holde øjenkontakt med mig, alle børnene var der så jeg sagde ikke noget før mine egne børn var taget afsted til det de skulle.

Jeg kan se på dig at du har været ked af det, du siger til hvis der er noget jeg kan gøre eller hjælpe dig med, ikke?

Tak, jeg har selv valgt ham, Ask!

Ja, det ved jeg godt, jeg var jo sammen med Astrid i mange år, men derfor kan man godt havde brug for lidt luft eller noget hjælp til at forstå og komme igennem hverdagen, Maja!

Ja, Roar ligner sin mor, ingen tvivl om det.

Ja, rigtig meget.

Var Astrid også meget utro?

Ikke til jeg ved af, jeg har haft min mistanke til 2 men det er altid blevet benægtet fra alle sider af.

Vidste du godt at Roar havde en anden imens han var sammen med mig, Ask?

Nej, ved du hvem?

Ja, det fandt jeg ud af oppe i kvindernes hus!

Det lyder som en træls oplevelse for dig, en jeg kender, Maja?

Ja, det er næsten det værste, det var Dagfrid, men jeg måtte ikke sige noget for da var hun gift med Ingvar!

Nå, det har jeg godt nok ikke hørt, men hun kunne da være mor til ham?

Ja, det sagde jeg også til ham, og jeg tror faktisk at det var Astrid der stoppede det, men Dagfrid havde fortalt det til kvinderne oppe i huset, og så en dag var der en der glemte at jeg sad og strikkede i hjørnet.

Fortalte hun aldrig noget, Ask?

Nej, lidt fortalte hun, men det der har jeg ikke hørt om, og der er sikkert mange ting jeg ikke ved, for der var også noget omkring Thorild jeg ikke kunne få til at give helt mening, men da det ikke er mine børn, kunne jeg ikke tillade mig at brokke mig, og det ansigt jeg mødte, fortalte mig også at jeg skulle blande mig udenom, hvis jeg vidste hvad der var godt for mig.

Jeg elsker Roar mere end livet, men det er ikke altid nemt at være i, desværre!

Nej, det kender jeg alt for godt, men et godt råd til dig Maja, hold fast i at du elsker ham og han elsker dig, så når i længst, brug mig til at hjælpe med børn, eller en snak som nu, Maja, jeg ved du både bliver såret, ked af det, frustreret og pinlig berørt, jeg kender det alt for godt, desværre.

Ja, du har så ikke døjet med utroskab oveni!

Nej, men jeg var meget jaloux anlagt og til tider meget kontrollerende, holdt øje med hende, jeg har ikke altid været sød ved Astrid, desværre.

Du virker ellers så rolig, Ask?

Jeg er rolig nu, men vi lignede ret meget hinanden, meget temperament, dominerende og jeg er faktisk meget mand, derfor havde vi nok også til tider et stormfuldt samliv, genkender du det fra jer af?

Nah, jeg er rolig, men jeg har svært ved at han er sammen med andre, det bliver ikke bedre af at jeg føler at folk snakker om det bag min ryg, jeg syntes ikke at det er fedt at børnene måske en dag hører eller ser noget, Astrid satte mig på plads engang, hvor