Søren Zombie

By Michael Sørensen

Aya og Andrea er stukket af hjemmefra. De to søstre begiver sig mod storbyen, der tidligere blev udslettet af zombies. Nu er zombie-epidemien udryddet, men i det højeste hus i byen befinder sig en lille dreng - en lille grøn dreng ved navn Søren.

"Søren Zombie" er fra otte år og opefter. Det anbefales, at man læser bogen højt, for de mindste børn i målgruppen.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jul 17, 2017
• ISBN: 9788771880670

Michael Sørensen

Michael Sørensen er en "ung" mand født i 70'erne, forelsket i 80'erne, uddannet i 90'erne. Han er en alsidig forfatter, som indtil videre har kastet sig ud i noveller, børnebøger, krimier og menneskelige skildringer. Michaels læsere elsker hans livlige sprog, underfundige personer og skæve vinkler, som i virkeligheden er den bedste skildring af forfatteren selv. Michael er født på Amager, men er bosat i Solrød Strand med sin kone og to børn.

Book preview

Kapitel

1.

Jeg har noget, som jeg godt vil fortælle dig. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal sige det. Du bliver ikke glad. Jeg har på fornemmelsen, at du nok bliver ked af det. Det er nemlig sådan, at denne her historie foregår ude i fremtiden. Ikke så langt ude, hvor robotter styrer verden og alle mennesker har samme slags tøj på - men en lille smule ude i fremtiden.

Du er i øvrigt nok også død, når denne historie udspiller sig. Nu tænker du måske, at det er helt i orden, for så er du sikkert blevet rigtig gammel, før du stillede træskoene. Det skal du bare ikke være så sikker på. Denne her historie handler nemlig om, hvad der skete da du, og næsten alle dem du kender, gik hen og døde. Det hele startede med en mand. Han blev en dag forkølet, men han pudsede ikke næsen, for det var han for doven til. I stedet snøftede han, som man nu gør, når man er doven og forkølet. Her gik han så og snøftede og snøftede.

Det gjorde han også på sit arbejde og det var her problemet opstod. For vi kender dem jo godt. Dem der altid snøfter og aldrig pudser næsen. De snøfter og snøfter, indtil vi alle sammen er blevet smittet og er syge. Så bliver de raske igen - og så er det os andre, der snøfter, pudser næse og drikker varm te, der smager af sure tæer.

Nå, men ham manden, der tog på arbejde. Han var ikke bare doven og snøftede. Han var en farlig mand. Han var ikke farlig, fordi han kunne karate, skyde med seje pistoler eller styre en kampvogn. Han var farlig, fordi han arbejdede med kemikalier. Det var endda kemikalier af den farlige slags. Ikke den rigtig farlige slags, der eksploderer eller gør folk blå i hovederne. Det var i stedet den slags kemikalier, som mennesker helst ikke måtte spise. Han var nemlig i gang med at lave en ny slags brændstof til biler, så de kunne køre mange kilometer på en liter benzin.

Det var et vigtigt arbejde, for der var ikke så meget olie tilbage i denne verden. Man var nødt til at finde på noget nyt, så biler, busser