Spejlet: Melanie Fra Hyrdehøj - bog 1

By Michael Sørensen

Velkommen til Hyrdevang. En soveby midt på Sjælland, hvor der aldrig sker noget. I midten af Hyrdevang ligger Hyrdehøj Gods, hvor godsejerens datter, den 15-årige Melanie, får en særlig julegave. Et arvestykke, der snart skal vise sig at være en farlig gave. En gave fyldt med konsekvenser for Melanie, hendes venner og hendes familie.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jun 30, 2015
• ISBN: 9788771707144

Michael Sørensen

Michael Sørensen er en "ung" mand født i 70'erne, forelsket i 80'erne, uddannet i 90'erne. Han er en alsidig forfatter, som indtil videre har kastet sig ud i noveller, børnebøger, krimier og menneskelige skildringer. Michaels læsere elsker hans livlige sprog, underfundige personer og skæve vinkler, som i virkeligheden er den bedste skildring af forfatteren selv. Michael er født på Amager, men er bosat i Solrød Strand med sin kone og to børn.

Book preview

Søges

Introduktion - Hyrdevang

Året er 2015. Stedet er Danmark. Hvis du absolut vil vide, hvor vi befinder os, så er vi på Sjælland. Midtsjælland for at det ikke skal være løgn. Hvis du fortsat er interesseret i geografien for denne historie, så opholder vi os i byen Hyrdevang. Du tænker nok, at Hyrdevang er en by, som jeg har fundet på. Det er det bestemt ikke. Den er god nok!

Hyrdevang er en soveby. Den slags by der har et par supermarkeder, der lukker alt for tidligt. Den har også en bagerbutik, der stadig sælger studenterbrød til skolebørn. Den har en tankstation, der kun har åben tre timer om dagen og aldrig i weekenden. Der er også en grillbar, der startede som pølsevogn, hvor man nu kan købe alt fra cigaretter til skrabelodder. Det er sådan set det. Hvis man ser bort fra frisøren på hovedgaden og et solcenter med møntindkast, så er ovenstående alt hvad Hyrdevang har at tilbyde det moderne menneske anno 2015.

I Hyrdevang har man stadig to skoler. Der er en lilleskole kaldet Lilleren, der dækker alle klassetrin fra første til femte klasse. Udover Lilleren er der den normale skole, der hedder Hyrdevangskolen, men som folk i den lille soveby bare kalder for Hyrderen. Den dækker fra sjette til tiende klassetrin. På Hyrderen er der kun en klasse for hvert trin, for byen har ikke børn nok til flere klasser. Mange af de voksne i byen har gået på Hyrderen, for Hyrdevang er en af den slags byer man vender tilbage til, når man har oplevet livet i de store byer. Så slår man sig ned, som det så populært kaldes, med mand/kone og sine børn.

Sidstnævnte ender med at gå på Hyrderen, som man som den voksne kender ud og ind. Så fortæller man sine børn om dengang, hvor Hyrderen havde bordtennisborde i fællesrummet - og da kantinen bare var et brødudsalg og ikke den moderne kantine med varm mad i udvalg, som den er blevet i dag.

Hyrdevang er ikke tæt på nogen stor by. Den er nærmest placeret, sådan lidt i trods, med præcis samme afstand til to større byer.

Det vil sige, at folk i Hyrdevang altid har langt, hvis de skal have andre ting end hvad supermarkederne kan tilbyde. Unge mennesker bliver oftest rastløse, for de føler sig udenfor resten af Danmark, når de bevæger sig i Hyrdevang. Sådan har det altid været. Sådan vil det altid blive ved med at være.

Børnene har naturligvis internet, computere og mobiltelefoner, som alle unge mennesker har nu til dags, men de har ikke en kultur, hvor man kan gå en tur ud og shoppe med veninderne, spise en pizza efter fodboldtræning med drengene eller gå i ungdomsklub, på diskotek eller dyrke anden sport end fodbold, håndbold og badminton. Enkelte forældre kører deres unger i pendulfart, for at de skal opleve de ting, som de naturligt går glip af i Hyrdevang.

De femten kilometer, der er mellem den lille soveby og de to større midtsjællandske byer, er af mange i byen kaldet for dødsruten. Umiddelbart et grimt ord for en strækning af landevej, men har man været voksent menneske med arbejde uden for Hyrdevang, så forstår man hvor ordet kommer fra.

De mange krogede sving er trættende for enhver bilist og er man uheldig nok, så må man køre frem og tilbage af de snørklede veje hver eneste dag, hvilket hurtigt bliver en pine for de fleste. Det kan med den tanke i baghovedet derfor undre, at folk den dag i dag stadig flytter tilbage til Hyrdevang, når de nu ved, at de skal på dødsruten dagligt, for at komme til og fra arbejde i byerne omkring og tæt på København.

I halvfjerdserne blev der anlagt en motorvej, der bugter sig kun få kilometer fra hovedgaden i Hyrdevang. Af uvisse årsager blev der aldrig lavet en afkørsel til Hyrdevang, så dødsruten er og bliver den eneste vej ud af Hyrdevang - uanset hvilken by man vil til. Da motorvejen blev anlagt blev der foretaget målinger mellem de to større byer og Hyrdevang, hvor det viste sig at sovebyen kun var ti kilometer fra de to byer i fugleflugt. Det forklarer måske hvorfor der aldrig blev anlagt en tilkørsel til Hyrdevang, og det forklarer helt sikkert, hvorfor folk i Hyrdevang med glimt i øjet siger, at dødsruten er ti til femten kilometer lang i hver retning ud af den lille by.

Er man bare på gennemrejse gennem Hyrdevang vil man måske undre sig over, at folk griner af en margin på fem kilometer, men det er sådan folk er i den lille by. De er lune i tonen og i humøret, fordi de godt ved, at man skal være en lille smule tosset for at købe hus i Hyrdevang.

Når vi nu alligevel snakker folk og geografi, så er der en sjov lille omstændighed omkring den præcise måling af Hyrdevang til og fra de omkringliggende byer. De fleste byer i Danmark tager udgangspunkt i midtbyen. Derfor ville man måske formode, at femten kilometermærket, der delte Hyrdevang mellem de to større byer lå i hovedgaden. Der tager man fejl. For bag hovedgaden. Bag parcelhusene, der skød op i en hulens fart fra starten af halvtredserne til midten af halvfjerdserne. Bag dødsruten, der med sine krogede landeveje markerer en slags halvvejspunkt i det midtsjællandske. Bag alt dette ligger Hyrdeskoven. Den store skov breder sig et langt stykke ind i landet. Den er til tider tæt og andre steder er der åbne stykker med små søer, der minder om små oaser, for de få mennesker og dyr der betræder skovens frodige bund.

I midten af skoven hæver skovbunden sig voldsomt til en stejl bakke. Den stejle bakke, også kaldet Hyrdehøj, planer ud efter kort tid, og på det plateau der former sig på toppen af bakken, har vi Hyrdehøj Gods. Det gamle gods er den ældste bygning i Hyrdevang. Her holdt lensbaronen i gamle dage hus med udsigt til hele Hyrdevangen, der dengang ikke var andet end marker så langt øjet rakte. Der er stadig masser af marker at se fra Hyrdehøj Gods, men Hyrdevang By