Skæbnens Ruter

By Aldivan Torres

Livet er en bred vej til rådighed for mænd. Med fri vilje er det op til hver enkelt af jer at træffe jeres egne beslutninger. Skæbnen er vores søn. Tag livets tøjler og vælg din vej. Derfor bringer bogen vigtige refleksioner over vores valg. Det er en uundværlig tekst i søgen efter personlig udvikling. Alt dette indlejret i serien Seeren, den vigtigste serie i verdenslitteraturen. Det er anden del af bogen, jeg er.

• Language: Dansk
• Publisher: ALDIVAN Teixeira TORRES
• Release date: Mar 25, 2023
• ISBN: 9798215469682

Book preview

Pesqueira

––––––––

En ny dag bryder med stor intensitet. Solen står op og oversvømmer miljøet med sine kraftige stråler. I modsætning hertil blæser en blid og kølig brise, der hjælper med at vække og slappe af dem.

Der var dog ingen tid at spilde. Englene stod tidligt op og gik med indehaverens samtykke for at ringe til den anden for at spise morgenmad.

En efter en bliver de bortvist fra deres værelser, mødes og går til spisestuen. Den korte afstand dækkes hurtigt, og som i den foregående aften hjælper de sig selv. Når de er færdige, skal du spise fredeligt og sidde rundt om et nærliggende bord i den smukke lovende morgen.

Alt syntes at være i en atmosfære af fred og krig på samme tid. Lad mig forklare. Fred for trofast at have gennemført tidsplanen indtil nu, og intern krig for ikke at have konkrete definitioner om fremtiden for de næste begivenheder. Bortset fra at være ængstelige, havde de et voksende ønske om at kontrollere deres skæbne, hvad der i de fleste tilfælde ikke var muligt, hvilket forårsagede frustration hos dem. Intet blev dog taget som endeligt.

Den store dyd, de besad, var optimisme, og det hjalp med at møde enhver situation, herunder argumenter blandt dem. En af dem forekommer ved morgenmadstid, men Raphaelle med sin autoritet formår at kontrollere det. Det var et fjollet skænderi mellem kvinderne om vigtigheden af hver enkelt. Lige så godt, at de til sidst gjorde op.

Det var i spring og grænser, at de afslutter morgenmaden. I en hurtig briefing valgte de et sted at gå til, vende tilbage til deres værelser, pakke poserne, forlade igen, betale opholdet, sige farvel og forlade virksomheden. Jeg er af hver enkelt, inde i dem, råbte for at blive hørt og ekko i deres sind.

Fra centrum går de i østlig retning med destination til en af enderne af byen. Under krydset til fods møder de bekendte, fremmede og står over for den kaotiske trafik, når de krydser gaderne. Alligevel bliver de ikke modløse.

Efterhånden passerer de vigtige punkter, såsom avenuen, der går ned til busstationen, det franciskanske kloster og når Recife allé, drej til venstre mod Pesqueira føderale universitet.

Nu var hvert skridt afgørende, fordi de nærmede sig destinationen. Når de går i omkring to hundrede meter, stopper de foran et forladt hus. Ved et signal kommer de alle tæt på, passerer gennem indgangen, får adgang til det ydre område, og på dette tidspunkt taler Guds søn.

Mine brødre, jeg står foran et symbol på min fortid. I 2002 passerede jeg her, og jeg hørte en mørk historie fra mine venner om dette sted, der involverede mord, retfærdighed, spiritualitet og frygt. Tiden er gået, men alligevel har jeg ikke glemt historien. Mit mål er nu at få en forklaring på, hvad der er sket Afsluttede seeren. 

Så snart han sagde, at alt syntes at ændre sig. På mystisk vis lukker porten bag dem. Mørke skyer dækker delvist solen, og skrigene kan høres inde i huset, der skræmmer menneskerne. Raphael dem taler:

"Slap af, værge! Undskyld vores ven for hans nysgerrighed. Vi lover at gå væk med det samme og lade dig være i fred.

Raphael kaldte på Uriel, og sammen greb de menneskene og fløj over muren. På få sekunder var de udenfor. De går igen den modsatte vej, og så forklarer englen:

"Det er ikke tiden endnu, Guds søn! Du er ikke klar endnu. (Raphael)

"Jeg forstår det ikke. Hvorfor ikke? (Guds søn)

"Spørg os ikke. Det er det bedste at gøre nu – greb ind Uriel.

"Meget godt. (Guds søn)

"Hvad er det næste skridt, Raphael? (Renato)

"Lad os fortsætte rejsen – svarede han.

"Ok. (Renato)

"Lad os være heldige! (Raphaelle Ferreira)

"Jeg ønsker, kat! (Seeren)

"Jeg er klar, Aldivan. Kan du røre ved mig? (Bernadette Sousa)

"Jeg ventede på det, min tjener. (Seeren) 

Aldivan går nær sin apostel. Kærligt strækker armen og rører denne gang fingerspidsen. Glatheden af hendes hud får ham til at vibrere og have visionen om hendes fremtid:

"Bernadette sad og drak en kop te derhjemme, tilbagelænet på en stol i stuen. Ved halvtreds år minder om de vigtigste begivenheder i hendes travle liv: opdragelsen fra sine forældre, hendes opvækst sammen med venner i landsbyen Mimoso, passagen ungdomsårene, voldtægten, aborten og løftet fra en ung mand om, at alt kunne ændre sig. Opmuntret af hans ord havde han accepteret hans invitation til at rejse gennem verden og havde virkelig opdaget en far og en søn, der var parat til at gøre alt for hende. Han udviste megen kærlighed, og som belønning dedikerede hun sig til naboen på asyl i nærheden. Desuden