Nye Læringsdestinationer

By Aldivan Torres

Veje af vores skæbne. Besøg byer i Pernambuco, lærte vi kultur, tradition, folklore og usædvanlige begivenheder. Det er et historisk og vigtigt værk. En del af bogen Jeg er, er en invitation til refleksion og forbedring af visdom. Lad os forkæle os med fantastiske historier.

• Language: Dansk
• Publisher: ALDIVAN Teixeira TORRES
• Release date: Dec 3, 2023
• ISBN: 9798223797265

Book preview

Kalve

Fra det sted, hvor de steg af, er der kun få meter til busstationens store venteværelse. To gik til billetkontoret for at købe billetterne til alle. Bagefter vender de tilbage til hovedområdet og slutter sig til de andre, der sidder på betonbænke. Bussen forventedes om præcis tredive minutter.

De udnytter denne korte tid til at lære andre passagerer at kende. At tale er en sund aktivitet, der reducerer stress og lindrer organismen fra pres og naturligt ansvar. De deltager alle og roses for deres høflighed. Holdet i serien Seeren skulle lykønskes for det stod ud, uanset hvor det var.

Når bussen ankommer, dannes en kø i overensstemmelse med det tidspunkt, de ankom og begynder at gå ombord på køretøjet. I det øjeblik alle er afgjort, genstartes rejsen. Mod Kalve, næste stop.

Med en anslået befolkning på 60.301 indbyggere i en mellemhøjde på 470 meter over havets overflade. Det har et areal på 492.556 km og HDI 0.606. Det er den ottende vigtigste by i ørkenen.

Kalve er en typisk mellemstor by i det indre, der kombinerer modernisme med mennesker kulturelt berømt. Det var præcis, hvad de ledte efter: nye horisonter og endnu et medlem til holdet. Lad dem have held!

Afstanden på tredive kilometer, der adskiller dem, ville være meget udtømmende, men ingen klager. Hver enkelt udnytter rejsetiden på den bedste måde: Nogle sover, andre ser fjernsyn på en skærm fastgjort til loftet, andre holder travlt med at tale, nogle reflekterer i stilhed og andre lytter til musik. Det vigtigste var den permanente tro, de har. Deres problemer, karma, ambition, frygt, tvivl ville langsomt blive løst takket være det oplyste væsen, der befalede dem alle.

Ved femten kilometer mærket har Aldivan lige fået en ven. Det er passageren, der sidder ved siden af ham, Raquele Leite, en studerende, der laver litteratur på universitetet, der vender hjem fra klassen. Ifølge hende tager hun denne tur hver dag. Efter de formelle introduktioner begynder de en interessant chat:

"Mener du at sige, at du er forfatter af serien seeren? Jeg tror, jeg har hørt om det. (Raquele)

"Det er muligt. Så du det nogen annonce på internettet? På min professionelle side? (Seeren)

"Ja, nu husker jeg det. Din fan side blev delt med nogle af mine venner, og så så jeg det. Tillykke! For at tilfredsstille min nysgerrighed, hvor kom ideen om seeren fra? (Raquele)

Fra min gave, min personlighed. Seeren er mit inderste jeg er". Med det kan jeg gøre det umulige til virkelighed. (Seeren)

"Fedt! Tillykke! Jeg er en ivrig læser, og jeg lover, at du er på min liste. Hvad handler dine bøger om?

"Hver bog dækker et forprogrammeret tema. Jeg har allerede talt om drømme, rejser i tiden, hellige steder, eksperter og guider, nutidige flashbacks, læring, viden, Gud, skæbne og om mig selv. Hovedformålet er at ændre mentaliteten, hjælpe folk med at finde sig selv, sprede det gode og elske din nabo. På en eller anden måde er min mission at bringe folk til min far. 

"Fedt! Og hvem er din far?

"Min far er den, der skabte og hele tiden skaber universer, og i menneskeligt sprog kaldes Jahve. Han har sendt mig hertil for at kalde mange til sig, fordi dommedag nærmer sig.

"Interessant. Jeg tror på det. Vi er alle børn af Jahve, men vi må gøre os fortjent til det. Hvad der ikke mangler i verden, er ondskab og løgn.

"Jeg er enig i det. Jeg er et særligt væsen, som ikke kender til synd. Simpelthen eksisterer had, bitterhed, ligegyldighed, egoisme, ondskab ikke i mig, fordi Jahve har ændret mig. Han fik mig op af mudderet og gav mig en have i troen på min forandring. Jeg har ikke svigtet ham. Jeg er loyal og medskyldig ved enhver lejlighed.

"Hvor godt. Jeg vil gerne kende nogen som dig, specielt i dette øjeblik. De ringer til fakultetet og informerer om, at min mor er død, og som følge heraf går jeg tidligt hjem. Har du noget at sige til mig?

Seeren reflekterer. Den fortryllende unge kvinde havde lige lidt et hårdt slag og så alligevel godt ud, i det mindste i udseende. I hans tankeskærm vises de tab, han også har haft i livet: Hans bedsteforældre, far, fætre, kusiner, slægtninge, en niece og mange venner. Alle efterlod ham med et hul i brystet, som han ikke kunne forklare. Hvordan kunne han så trøste den unge pige? Han var nødt til at tænke på noget presserende og valgte rettighedsordene.

"Raquele, jeg forstår dig. Men der er stadig håb. Mennesket er et sæt af krop og ånd, og når vores materie dør, bliver sjælen løsrevet. I overensstemmelse med vores adfærd på jorden når de åndelige stadier på steder med væsener med samme udviklingsgrad. Så rolig. Din mor har kun ændret sig, og jeg er sikker på, at englene vil passe på hende for dig, indtil du mødes igen.

"Er det muligt? Jeg er grundløs, må jeg indrømme.

"Jeg garanterer dig. Der ville ikke være mening i livet, hvis der ikke var kontinuitet. Derfor må vi bruge tiden her som vores katapult til et lykkeligt åndeligt liv.

"Ok. Mange tak. Da du er Guds søn, beder jeg dig om at give hende et budskab fra mig: Fortæl hende, at jeg har tilgivet hende, og at jeg føler, at jeg elskede hende nok. Jeg vil aldrig glemme hende.

"Bare rolig. Uanset hvor hun er, er hun stolt af dig, en smuk og fortryllende ung kvinde.

"Jeg ønsker det. Kan du give mig din kontakt?

"Kontakt mig på min primære fan side.  Der kan vi udveksle beskeder, og jeg kan hjælpe dig med alt, hvad du har brug for.

"Tak skal du have. Du er en gentleman.

"Intet overhovedet.

Samtalen bliver pludselig kold, og hver af dem respekterer den andens tavshed. Øjeblikke senere er rejsen slut, og begge stiger ud af køretøjet. Raquele siger det sidste farvel, og Guds søn ønsker hende held og lykke. Holdet i serien seeren mødes, udveksler information med lokalbefolkningen og informeres om en beskeden kro i nærheden. Så tager de alle derhen.

Få øjeblikke senere er gruppen allerede i den enkle butiksbygning, 15×6 meter, indgangsdør med glassider. Det første værelse er en lille lounge, hvor der er en tæller og en ledsager. De nærmer sig det, foretager værelsesreservationer, modtager værelsesnøglerne og leder derhen. Når de kommer derhen, slog de sig ned og forsøgte at beskæftige sig med at gøre noget, fordi middagstid stadig var to timer væk.

Blandt de afslappende aktiviteter, de gør, er at tage et bad, sove og se gaden ved siden. Specielt ligger vores idolseer på en kasseseng, tilbagelænet på en pude fyldt med gåsefjer. Han føler sig godt tilpas og udnytter stillingen og fritiden til at læse en dejlig bog. Blandt dem, han havde medbragt rygsækken, vælger han en af sine egne med titlen: Guds kode, hans seneste bestseller. Han åbner den tilfældigt og afventer resultatet. Her får han teksten: "Der er en tid til alt, til enhver beskæftigelse under himlen, der er tid: En tid til at blive født og en tid til at dø; en tid til at høste, hvad der er blevet sået; Tid til at græde og tid til at grine; Tid til at kaste sten og tid til at samle dem; Tid til at omfavne og tid til