Et Godt Menneske

By Nic Sorensen

Denne terapeutiske roman er som Schrödingers Kat. Et Godt Menneske puffer læseren igennem sine slør af uredigerede historiske dokumenter - antydende og pirrende, transgressive og massive af uvished.

En fobisk tangentflugt af en historie, som kaster rundt med et persongalleri af desperadoer, elskere, forfulgte, superpriviligerede, okkultister og freaks direkte fra drømmenes dimension.

• Language: Dansk
• Publisher: El Guapo Publishing
• Release date: May 16, 2011
• ISBN: 9781458147622

Nic Sorensen

Nic Sorensen (f. 1974) er opvokset i Himmerland. Han droppede ud af universitetet for at bruge det meste af sin tid på at læse og skrive vild prosa. Efter højskoleophold, skrivekurser og dannelsesrejser til USA og Kina blev en streng smedet, en kurs fornemmet. Nic Sorensen debuterede med den kronolistiske roman "Et Godt Menneske" (2011).

Book preview

Et Godt Menneske

by

Nic Sorensen

SMASHWORDS EDITION

PUBLISHED BY Nic Sorensen on Smashwords

Et Godt Menneske

Copyright © 2011 by Nic Sorensen

Alle rettigheder forbeholdes. Enhver mekanisk, elektronisk eller anden gengivelse af dele eller hele dette værk kræver skriftlig tilladelse fra forfatteren i henhold til dansk lov om ophavsret.

Version 2.0 (2015)

Cover art af forfatteren

Bogens skrifttype er Adobe Caslon Pro

El Guapo

Publishing

ISBN-13: 978-14-58147-62-2

*

Smashwords Edition License Notes

This ebook is licensed for your personal enjoyment only. This ebook may not be re-sold or given away to other people. If you would like to share this book with another person, please purchase an additional copy for each person you share it with. If you're reading this book and did not purchase it, or it was not purchased for your use only, then you should return to Smashwords.com and purchase your own copy. Thank you for respecting the author's work.

Adult reading material.

* * *

Et Godt Menneske

Du besynger friheden

Hånd i hånd

Med den blåfjedrede rødkælk

Desværre findes intet uden for dine suggestioner

Halvt tilslørede af fugten der vrider dig

Forårsblomsterne er en fattig klædedragt

Ved siden af et guddommeligt mirakel

Jadedøden

I en guldkop

- Francis Picabia

*

Kære mr. Brown

Jeg skriver til Dem, som De bad mig om. Tusmørket har fangearme herude. Havet er sort. Fuglene skriger deres hæslige sprog. Jeg ryster ofte af kulde hér ved skrivebordet i den lille hytte udenfor Fisherman's Cove. Dagene går med at rense nettene for mr. Ahlstrohm, samle brænde og sørge for at våbnene er i god stand. Det er nu tre måneder siden, jeg kom hertil i Deres tjeneste. Jeg ser de hærgede ansigter i kirken. Frederikson, præsten, prædiker hver aften om verden, og de store synder som han ser dem, om det næste liv. Verden er et stort laboratorium. Fyldt med udskud og deres 'gode' gerninger. Frederikson er meget teatralsk og har et stort sortiment af hjemmelavede masker, som han bruger i sine prædikener. Jeg mistænker ham for at lide af en mental sygdom, men tør ikke ytre disse tanker, for han er meget respekteret af mr. Ahstrohm. Byen er omgivet af dybe, fugtige og ufremkommelige skove mod øst og havet mod vest. I det fjerne kan man se bjergene og de gør at morgentusmørket varer lang tid. Det var da dette tusmørke var indtrådt at mr. Ahlstrohm kom til mig, mens jeg var i færd med at hugge brænde. Han stod længe og stirrede uden at sige noget. Carl! En kvinde er død! Med Deres viden om anatomi kan Rådet bruge Dem til andet og mere end at rense net. Kom med!

Nu skulle mit bluff stå sin prøve. En sen aften mens vi drak øl, havde jeg fortalt, at jeg førhen arbejdede på et felthospital som et led i min uddannelse som læge, en uddannelse som jeg aldrig færdiggjorde. Nu var det min opgave at fastslå en dødsårsag. Men hvor svært kunne det være? tænkte jeg. Jeg havde læst min del krimier og oplevet min del, som De véd mr. Brown.

Mr. Ahlstrohm førte mig med hen til kirken, hvor den døde lå foran døbefonten under et hvidt klæde. Frederikson var der og hans kone. Hun hulkede og gråden blev mere højlydt ved synet af mig.

Jeg forventer en skriftlig erklæring vedrørende dødsårsagen, sagde mr. Ahlstrohm og efterlod noget papir og en pen på kanten af døbefonten, hvorefter de forlod kirken, og jeg kunne høre ham trøste mrs. Frederikson med sine komiske rim.

Jeg havde en million spøgsmål. Hvem var denne kvinde? Jeg havde aldrig set hende før. Hvor havde de fundet hende? Havde hun en relation til Fisherman's Cove? Måske en slægtning til en indbygger?

Jeg fjernede klædet og så at kvinden var nøgen. Hun havde været smuk for ganske kort tid siden. Nu fyldte hun mig med en dyb gru der skar i leveren. Den døde kvinde var på min egen alder, hun var høj og havde brune øjne og krøllet rødt hår. Der var ingen tegn på, at hun måske var faldet fra de stejle klipper. Ingen sår eller mærker efter kvælning, øjnene var klare, pupillerne udvidede. Eneste underlige ting var røde streger på kryds og tværs på hænder og fødder. Fodsålerne var sorte og der var jord under neglene.

Jeg var lige på nippet til at finde Mr. Ahlstrohm og bede ham om lov til at foretage en egentlig obduktion af ren nysgerrighed, da denne selv kom ind i kirken for at forhøre sig.

Mr. Ahlstrohm, sagde jeg. Dette er højst besynderligt. Det lader til at døden er naturlig, så vidt jeg kan sige. Selvom det ikke er i den alder at den slags sker. Det er muligvis nødvendigt at undersøge organerne. Hun er muligvis druknet, har vand i lungerne. Hvor blev hun fundet?

Han svarede: I udkanten af skoven. Af en jæger. Af Nathaniel Damb. Han er helt ude af den. Præsten tager sig af ham på nuværende tidspunkt.

Så jeg kan udelukke druknedøden. Så bliver jeg med sikkerhed nødt til at obducere, sagde jeg.

Ærlig talt, Carl, så kender De vores holdning til menneskets indre. Det tilhører Guds Rige, og man bør ikke rode i Guds private sager. Det er helt udelukket at skære hende op. Så find på en eller anden årsag og underskriv den erklæring, så papirarbejdet er fuldbragt, så skal jeg sørge for at De får ekstrarationer i fjorten dage.

Jeg gjorde som han sagde. Kvinden tog sine hemmeligheder med sig ned i den frosne jord. På erklæringen skrev jeg at pigen var blevet forgiftet - formodentlig af arsenik - og underskrev med ulæselige kragetæer. Alt dette skete inden middag. Det var til alles bedste at begrave en sådan sag hurtigst muligt og glemme alt om den, forklarede Frederikson i sin prædiken samme aften. Med sin Lucifer-maske på vrængede og peb han sig vej igennem en brandtale om verden, hvordan mord og voldtægter var blevet dagens orden.

Ærbødigst,

Carl Obermann.

Kære moder

Det er mange måneder siden vi har set hinanden sidst, men jeg husker jeres ansigter, gemmer mindet og håber lykken vil bringe mig hjem til jer nok engang. Hvordan har lillesøster Maria det? Har hun giftet sig med Allan Crimp? Eller har hun gennemskuet ham for længst?

Jeg tænker på kære fader hver dag. I mine aftenbønner beder jeg for hans sjæl, for at himmeriget vil tage ham til trods for hans gerninger. Mine drømme handler ikke sjældent om den dag, jeg ser ham