Da Vilmer Blev Anholdt

By Michael Sørensen

Vilmer er en dreng på ni år, der bare hader at stå op om morgenen. En dag får Vilmers far nok - og snart er Vilmer i problemer med politiet ...

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 6, 2015
• ISBN: 9788776916992

Michael Sørensen

Michael Sørensen er en "ung" mand født i 70'erne, forelsket i 80'erne, uddannet i 90'erne. Han er en alsidig forfatter, som indtil videre har kastet sig ud i noveller, børnebøger, krimier og menneskelige skildringer. Michaels læsere elsker hans livlige sprog, underfundige personer og skæve vinkler, som i virkeligheden er den bedste skildring af forfatteren selv. Michael er født på Amager, men er bosat i Solrød Strand med sin kone og to børn.

Book preview

1.

Det var tidligt om morgenen. Solen var stået op. Fuglene var stået op. Vilmer var næsten stået op. Kun næsten. Han lå under dynen og drømte sig langt væk. Væk til steder hvor man ikke behøvede at stå op. Til steder hvor man aldrig behøvede, at gøre hvad de voksne sagde. Dejlige steder. Fredelige steder.

’Er du rar at stå op nu? Du skal være i skole om en time’

Vilmers mor lød lidt irriteret. Ikke lige så irriteret som hun kunne blive, men hun var godt på vej. Vilmer løftede armene over dynen.

Det var første skridt. Snart ville han åbne øjnene og ikke lang tid efter, ville han svinge benene ud af sengen. Han skulle bare lige sove to minutter mere.

’Vilmer! Det er sidste advarsel. Stå op! Nu!’ Nu var den ved at være der. Mor var ved at være irriteret sådan rigtigt. Så meget at Vilmers far ville høre om det, når han engang kom hjem. Hvis altså ikke Vilmer stod op. Lige nu! Vilmer kravlede forsigtigt ud af sengen. Han havde nær sat den ene fod ned på en sportsvogn, som han havde parkeret lidt for tæt på sengen. Han elskede ting der kunne køre stærkt. Han elskede fart, spænding og alle de ting der var en lille smule farlige. Han var lidt ligesom sin far på det punkt. Vilmers far var nemlig politimand.

Han var med sikkerhed en rigtig god politimand, for alle dem, der arbejdede sammen med hans far, klappede ham altid på skulderen og sagde ting som godt gået og den slags.

’Vilmer. Nu gider jeg ikke me…’

Mor stoppede midt i sin