Mere end os

By Forfatterlinjen Bjerget Efterskole

"Mere end os" er lige det, mere end os. Det personlige, det gemte og det spændende. Dette er en samling af en anden side af os; det, vi ikke viser frem som det første. I denne bog ses vi fra en anden vinkel, vi viser det, verden ikke rigtigt kender.

"Mere end os" er en afspejling af vores inderste, der fremvises gennem vores tekster. Denne bog er en sammensmeltning af det hele. Vores tanker, refleksioner og idéer. Alt sammen, koblet sammen i én stor kronisk sammenhæng.

"Mere end os" har været godt for os. I skabelsen af denne bog er vi kommet tættere på os selv, og det håber vi også, at andre vil komme, når de læser den.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jun 2, 2017
• ISBN: 9788771880441

Forfatterlinjen Bjerget Efterskole

Bjerget Efterskoles Forfatterlinje har hvert eneste år som hovedmål at udkomme med en udgivelse ved årets slutning. Målet med forfatterlinjen på Bjerget Efterskole er at give unge forfatterspirer rum og mulighed for at udvikle deres sprog og drømme.

Book preview

Elektrisk

Ensomhedens vægge

Bjarke H.U.P.

Prolog

Han stod og så ud over skolen, den stod dunkel og sort, men stadig blød, som en sort kat. Udyrets skrig sad stadig i hovedet på ham, det var som om han lige havde hørt det. Han havde hørt noget i skriget, var det vrede? Nej, frygt måske? Nej heller ikke. Fortrydelse måske mere, ja fortrydelse og tilgivelse. Hvor ironisk at jeg lige skulle tænke på det i aften. Han vendte sig om, satte stokken foran sig, tog et skridt, stokken, skridt, stokken, skridt. Indtil han til sidst var henne ved bordet, han tog blyanten i hånden og begyndte at skrive. Imens han skrev, kiggede han slet ikke på det han skrev, han vidste jo allerede, hvad der skulle stå. Han kiggede på lykken, der hang i hans lysekrone. Det var som om hans hånd talte sit helt eget sprog. Det havde den vist altid gjort. Den så også godt træt ud efter mange, mange timers hårdt arbejde. Efter lidt tid var han færdig med at skrive brevet. Da han så på det begyndte hans øjne at løbe i vand, jeg vil ikke sige farvel, jeg vil så gerne se dem alle sammen igen. Men, Martin vidste, hvad han blev nødt til at gøre. Han rev det i stykker og postede det.

Da Martin havde postet brevet gik han hen for at sætte en stol op. Skridt, stok, skridt, stok. Han satte stolen under lysekronen. Skridt, stok, skridt, stok han gik op på stolen, skridt, skridt tog rebet rundt om halsen, spark.

Kapitel 1

Det bankede på døren. Hvem der? råbte David. Det er bare mig sagde en lys stemme. Stemmen kunne kun tilhøre det mest uhyggelige og grimme væsen nogensinde, en 11-årig. David åbnede døren. Ja han kiggede ned. Han så en lille krop eller rettere sagt et hoved. David Satte sig ned på hug hvem er du? Spurgte David. Jeg Er Jesper sagde han og stak hånden frem. Ja okay, men hvad laver du her? spurgte David. Altså det var fordi, at min rektor sagde, at jeg skulle opsøge dig, her i sommerferien han smilede over hele ansigtet. Og ved du, hvorfor du skulle opsøge mig? spurgte David. Øhh nej, ikke rigtigt, altså han sagde jeg bare skulle sige, at min rektor hedder Martin og så var der også nået andet han så eftertænksom ud. David sukkede. Kan du ikke huske det? nej, ikke lige nu. Undskyld sagde Jesper skuffet. Nåh tag det ikk’ så tungt svarede han overbærende. Kom med inden for. Han gjorde tegn til at Jesper skulle følge med. The? ja tak. David gik ud i køkkenet. Nåh men, hvordan går det så på Egegårdsskolen? lød det ude fra køkkenet. Der gik lidt tid. det går egentlig meget godt, ohmen folk har været lidt mærkelige her for tiden svarede han til sidst. Mærkelige? sagde David. Ja de har været mere sure på en måde, det svært at forklare. David kom ind i stuen igen. Hans ene øjenbryn løftede sig et øjeblik. Nåh men det kan være det bare er fordi de er trætte, det er jo også juli. Han gav koppen til drengen. De sad lidt stille lidt tid. Så sagde Jesper, Jeg synes altså the smager meget bedre end kaffe. har du overhovedet smagt kaffe? Nej men jeg har hørt at det skulle smage forfærdeligt, nåh jo det minder mig om. Han hev et brev op af lommen og gav det til David.

Kapitel 2

Han havde ladet drengen sove hos ham, drengens eneste rigtige hjem var på skolen. David vidste, heldigvis ikke, hvor drengen før hen havde boet, men da David spurgte om han ikke snart skulle til at hjem begyndte hans øjne at blive blanke.

David havde sagt et eller andet i retning med det er sent og det er for mørkt til at du kan gå hjem, men da han sagde det, var klokken 16 og det var midt i juli.

Han synes det var mærkeligt at høre, at Martin var blevet så stille og underlig, det lignede ham overhovedet ikke. David kunne huske sin ven, som glad, frisk og energisk. Han havde aldrig ville tro, at Martin ville blive sådan, helt indelukket.

Men igen hvorfor skulle drengen lyve, han havde ikke nogen grund til at lyve, i hvert fald ikke så vidt David vidste. David lukkede vinduet og gik derefter i seng.

Klokken var 00: et eller andet, da David vågnede for tredje gang. Han havde en lille pøl af savl på siden af puden. Han rejste sig op i sengen, gik ned af gangen til sit lille kontor, han fandt brevet frem. Han blev stadig chokeret ved ordene thi du er eet med det ganske menneske.

Han gik ned af trappen, og hen til telefonen. Han ringede først til Erik, intet svar. Oskar, optaget, Bertram, telefonsvarer.

Da han gik ned af gangen kunne han høre, en lyd, en dyb slurkelyd. Skridt slurk. Skridt, skridt, slurk, slurk. Han gik åbnede døren til værelset hvor Jesper sov, alt fint, slurk, slurk slurk slurk slurk. Han gik ind på sit værelse. Han lukkede døren.

Kapitel 3

Vi tager op til din skole sagde David ved morgenbordet. Men det jo sommerferie? sagde Jesper undrende. Ja, men er der ikke nogle lærere, der arbejder i sommerferien på din skole? spurgte David. Jo det er der vel, men er det lovligt at tage derop, når skolen er lukket? spurgte ungen skræmt. Det ved jeg ikke, og det vil jeg også skide på sagde David. Jespers øjne lyste op. Ej, hvor fedt mand! sagde han højt. Han var ellevild. Lad os tage af sted nu!" sagde han.

David havde aldrig været så meget sammen med et menneske under de 18 år, men han kunne på en eller anden måde godt lide det Wow, tag det nu roligt, lad os nu få noget morgenmad, ved du, hvad? Det her skal fejres, jeg laver røræg! sagde David. Ej jeg elsker, røræg! jublede han. Og det er med min hemmelige ingrediens sagde David. Vil du gerne have kaffe nu? spørger han. Nope, stadigvæk ikke siger han. ‘Vil du i det mindste ikke smage det? spurgte David igen. Jo, jo, fint nok" svarede han tilsidst.

Han gik ud i køkkenet, åbnede køleskabet, der var alle de ting han havde brug for, det var da heller ikke så mærkeligt siden de fleste har baked beans, æg og mælk derhjemme. Her er hvad man skal bruge for at lave Davids morgenmad.

4-5 æg

7,913 dl mælk

1½ dåse baked beans

Ild

Han hælder de bagte bønner ned i en lille gryde og imens han varmer bønnerne, blander han æggene og mælken, når bønnerne er færdig med at varme skal de blandes sammen med æggene og mælken. Det bliver til sidst stegt over en pande. Serveres evt, med rugbrød og en smule purløg. Der var slurpelyden igen, og igen, slurp, slurp, slurp.

Han kiggede sig rundt om i køkkenet, ingenting overhovedet, han havde kigget over det hele ingenting var der at finde. Efter lidt tids leden, gik han ud med panden og kaffekanden til knægten. Han så skeptisk på den sorte væske, David havde hældt op. Han tog en slurk og prøvede så hårdt han kunne på ikke at, skære ansigt, det gik ikke så godt. Det kunne måske blive godt med mælk og sukker sagde han med et smil, der sagde lad være med at torturere mig længere. Ungen spiste næsten det hele som et vildt rovdyr. Efter de var færdige og David havde fået sin kaffe, gik de ud til Davids bil.

Kapitel 4

Det var en lang tur til Abeltofte. De havde spist frokost på en Burger King, så vidt Jesper kunne huske, men at huske detaljer havde aldrig været, en af Jespers stærke sider, han var en af de der mennesker der kunne glemme han havde noget i hænderne, så derefter et kvarter senere blive helt paf over hvor han havde lagt tingen. Fx havde han en gang givet nogle penge til nogle af hans venner og så havde han tabt dem lige efter at have haft dem i hænderne.

Men nu var de ved hans skole. Den tårnede sig op over dem, ohmen stort så det faktisk ret hjemligt ud i hvert fald for Jesper. De gik ind af hovedindgangen, de kunne se en skikkelse komme gående i den retning de stod, Han vinkede. Hey! sagde han. De gik hen til manden. Jo tættere de kom på skikkelsen desto mere kunne de se af ham, de kunne snart se han havde en blå t-shirt, sorte joggingbukser og rødt-hår. Snart kom det så tæt på de kunne se hvem det var eller Jesper kunne.

Hej, Elias sagde han. Elias så glad ud. Hva’ så, Jesper. Hvad laver du her, har du ikke ferie? spurgte han. Jo, men vi leder efter Martin, du skulle såmænd ikke have set ham vel? sagde Jesper. Nej, men jeg overhørte en telefonsamtale mellem Dennis og Martin tidligere svarede han. Måske kunne hans telefon være løbet tør for batteri efter strømafbrydelsen fortsatte Elias. Har der været strømafbrydelse? spurgte Jesper undrende. Ja det har der, da sjovt nok, når jeg siger det, fjumrehoved! grinede Elias. Nåååh, ja okay, det kan jeg selvfølgelig godt se sagde Jesper. Hvor kommer du fra... øhh? Elias kiggede på David. David hedder jeg, og jeg kommer fra Hjørring, hvis du skulle vide det sagde David. Elias udstødte en lidt forskrækket lyd. "Undskyld, mit sprogbrug, eller fuck mit sprogbrug, men hold da kæft det er