Jens Peter på kanten: - en fortælling om en Bovbjergdreng

By Karl Bencke and Majken Ørnbøl

Den forældreløse Jens Peter bor hos sin moster i en fattig hytte nær ved Bovbjerg Fyr på Jyllands vestkyst. Skæbnens uretfærdigheder har gjort ham bitter og trodsig, og han er godt på vej til for alvor at komme på kant med samfundet.
Jens Peter og hans moster nærer ikke varme følelser for hinanden, men hans udvikling får en ny og heldigere retning da høfdebyggeriet bringer en ingeniør og ikke mindst hans unge kone til Bovbjerg.
Tiden er omkring 1920, og vi følger Jens Peter fra han er syv til han er ti år - tre år som får afgørende betydning.

"Jens Peter på kanten" - udgivet af Kulturhus Bovbjerg Fyr - bygger på A. Chr. Westergaards "Et skumpelskud" (1926) samt virkelige og tænkte hændelser. Den er nyfortalt af forfatterdebutanterne Majken Ørnbøll og Karl Bencke for at gøre historien tilgængelig for børn og unge i det 21. århundrede.

Blandt illustrationerne er en række samtidige fotografier som skyldes Martin Ingemann Johansen, fortællingens - og virkelighedens - ingeniør på Bovbjerg.

Fortællingen egner sig for børn fra 8-9 år samt voksne der ikke har glemt hvordan det var at være barn.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 4, 2014
• ISBN: 9788771454352

Karl Bencke

Karl Bencke Geboren 1943 in Ordrup bei Kopenhagen, studierte Politologie mit dem akademischen Grad cand.polit. und war früher, u. a. als Redakteur, in der Staatsverwaltung beschäftigt. Wohnt seit 2008 in Fjaltring. Ehrenamtlicher beim Leuchtturm Bovbjerg. Debüt als Autor.

Book preview

kapitel

1. kapitel

Farvel, Jens Peter! Gå nu den lige vej til skolen!

Ja, ja, moster!. Jens Peter ærgrede sig over at han skulle gå alene derhen, her den allerførste skoledag. Men under alle omstændigheder, tænkte han, ville han skille sig ud fra de andre der sikkert blev fulgt af deres rigtige mor.

Jens Peter gik rigtignok den lige vej til skolen nede i Ferring by. Han var gået til byen ad grusvejen hundredvis af gange før, og det var ikke mere end halvanden kilometer fra det lille hus - eller snarere hytte - som lå ud til vejen omkring hundrede meter fra skrænten og nogle få hundrede meter fra Fyret. Dér havde han sit lille værelse på loftet af moster Simones hus. Dér boede han med mosteren, hendes ged, ti høns og en hane.

Køerne og fårene på marken havde han ikke øje for i dag. Han ænsede intet andet end skolen og hvordan det ville gå i dag, den allerførste skoledag. Han var på ingen måde tryg ved situationen.

Inde i Ferring by undrede det ham at han ikke så andre drenge og piger på vej til skolen sammen med deres mødre. Men da han trådte ind i den lille skolestue, så han at den allerede var fuld af børn og koner. Læreren var netop færdig med at byde velkommen. De andre børn sad pænt bag små borde, og deres mødre stod tavse, med spændte miner længst tilbage i lokalet mens læreren råbte børnenes navne op.

Så nu kom han altså ikke bare alene, men også for sent. Det var også moster Simones skyld!

Kommer du alene, Jens Peter?, spurgte læreren. Alle kiggede på ham. Jens Peter havde nær sagt: Vel gør jeg så! I stedet sagde han - ikke helt sandfærdigt: Jeg skulle hilse fra min moster, hun sagde hun havde det dårligt i dag.

Jamen, så må vi håbe på god bedring til Simone. Du kan sætte dig nede ved siden af Kristian!

Jens Peter kendte godt Kristian. Han var ikke den værste at få som sidekammerat. Også han var fattig, men havde dog både en far og en mor.

Hvad er hele dit navn, Jens Peter, spurgte læreren nu. Jens Peter Alexander Nevskij Knak! Nogle af pigerne i vinduesrækken fnisede så det kunne høres.

Kan vi få ro! Læreren så streng ud. Til Jens Peter sagde han:

Det er et fint navn. Hvor har du alle de navne fra?

Jens er min morfar, Peter er efter den gamle præst, Alexander Nevskij er det russiske skib der strandede ved Harboøre, og Knak har jeg efter min far.

Og hvornår er det din fødsesldag? Jeg bliver syv år til sommer!

Og hvilken dato, Jens Peter?

Det ved jeg ikke. Vi bruger ikke at fejre fødselsdag.

Jaså! Mon ikke din moster ved det? Vil du spørge hende til i morgen?

Endelig holdt læreren op med at tale til Jens Peter, og han kom til at tænke på sine forældre. Faderen som han aldrig havde set, og moderen som han nok havde set, men ikke huskede rigtig. Hun rejste til Amerika da han var to år, over til faderen. Siden da havde han intet hørt om de to. Moster Simone vidste heller ikke noget, sagde hun. Han ville nu hellere have haft sin mor end moster Simone.

Nu begyndte læreren at tale om bogstaver. De skulle allerede lære et af dem i dag. Læreren tegnede et stort A på tavlen og derefter et lille a. Læreren delte små tavler ud til alle børnene. De måtte gerne tage dem med hjem og øve sig på at skrive A og a, men de skulle passe godt på deres tavle, ellers måtte deres forældre betale for en ny.

Jens Peter prøvede at skrive A’er med den lille griffel på sin tavle, men det så ikke godt ud. Ærgerlig smed han tavlen hen ad bordet.

De vil altså ikke, de A’er, sagde han idet han så at læreren nærmede sig.

Nej, det kræver øvelse, sagde læreren venligt. Hvis du øver dig længe nok, skal de nok også blive fine til sidst!

Det tror jeg ikke på, svarede Jens Peter. Jeg bliver aldrig god til bogstaver!

Jamen, jeg kender mange børn som lavede helt skæve bogstaver i begyndelsen, men så prøvede de at gøre sig rigtig umage, og til sidst lykkedes det! Du skal også nok komme til at lære det.

Jens Peter var ikke overbevist. Han lagde armene over kors. Det måtte være nok for i dag. Og desuden var det frikvarter. Mødrene tog afsked med deres børn, og børnene tog deres madpakker frem. Jens Peter havde ingen madpakke. Moster Simone vidste nok