Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Over sommeren
Over sommeren
Over sommeren
Ebook87 pages1 hour

Over sommeren

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

"Over sommeren" er en YA-novellesamling skrevet et skrivekursus af fem dygtige, unge forfatterinder.

Tre enhjørninger og en fuckfinger af Luna Mørup:
Chris er ikke andet end et baggrundsbillede på Lundebo Gymnasium. Det er løgn. Hun er også forelsket i Isabella. Vidunderlige Isabella, med læderjakke, langt lyst hår og sort øjenskygge. Derfor er hun slet ikke i tvivl om, hvad svaret er, da Isabella inviterer hende med hjem: Ja.
Hendes drøm går endelig i opfyldelse. Hun er inde i varmen!
Drømmen bliver forstyrret af klamme beskeder på Instagram. Og de skifter hurtigt fra almindeligt ondskabsfulde til private. Personen bag de mange profiler ved ting.
Ting Chris kun har fortalt til Katja.

Så er det nu af Matilde Wegener:
Anna hader fester, men ender alligevel til fest med den populære og bestemmende veninde Laura, og den hemmelige forelskelse Emil. Anna er nødt til at prøve grænser af, for at score Emil og blive populær, men hvordan ender det, når usikre Anna lige pludselig skal stå på egne ben? 

Skamløs af Laura Løhde Møller:
Et spil Tetris udvikler sig til et videoopkald, tomme løfter, og et nøgenbillede
 
Skvulpende juice af Christa Mejer Larsen:
Følelsen af at være anderledes. Den smerte der stikker i hjertet. Jeg vil bare være som de andre..

I et sekund af Laura Bøgeholm:
Året er 1863. Ikke en perfekt tid for en ung pige at leve i. Reglerne er stramme, holdninger skal ikke siges højt og ægteskab ligger højt på listen. Men Elenora har svært ved at se det så sort og hvidt som hun er opdragede til og da broderen pludselig rejser virker takt og tone længere væk en nogensinde.
LanguageDansk
Release dateOct 4, 2019
ISBN9788743035275
Over sommeren
Author

Christa Mejer Larsen

Kursist på det online skrivekursus Skriv YA! i sommeren 2019

Related to Over sommeren

Titles in the series (2)

View More

Related ebooks

Related articles

Reviews for Over sommeren

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Over sommeren - Christa Mejer Larsen

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    Forord

    Tre enhjørninger og en fuckfinger af Luna Mørup

    Så er det nu af Matilde Wegener

    Skamløs af Laura Løhde Møller

    Skvulpende juice af Christa Mejer Larsen

    I et sekund af Laura Bøgeholm

    FORORD

    Vejen til de noveller, du netop skal til at læse, har ikke været nem. Den har været snoet og stejl og til tider næsten uoverskuelig. Alligevel er de her i dag - novellerne (og heldigvis også forfatterne!).

    Novellerne er nemlig opstået som en del af skrivekurset Skriv YA!. Et online sommerferiekursus, hvor kursisterne hver onsdag kl. 20-21 loggede på Facebook til en times live skriveundervisning. Hver uge med et nyt emne.

    Efter undervisningen arbejdede kursisterne med deres noveller ud fra ugens emne, og mandag afleverede de dem til mig. Jeg gav dem feedback i deres dokument og uddybede min feedback i en video, som de senest fik onsdag middag, så de kunne nå at se den igennem før næste modul.

    Som I kan høre, har deltagernes sommerferie ikke kun været solbadning på Gran Canaria og koldskål i haven, for de har ikke fået lov til bare at skrive deres noveller og være tilfredse. Uge efter uge har de arbejdet med karaktererne, plottet, temaet, sproget, beskrivelser og dialogen for at gøre novellerne endnu bedre.

    Det har været en gave som underviser at se hver enkelt deltagers vilde udvikling fra uge til uge. De har ikke været bange for at tage fat, for at forbedre, for at knokle videre, når selvtilliden vaklede - og selvom du nu skal læse noveller af fem fra naturens side talentfulde forfatterinder, er det netop deres viljestyrke og arbejdsomhed, der gør, at jeg er sikker på, at disse fem når langt.

    Jeg er vildt imponeret og stolt.

    Rigtig god læsning!

    Sofie Riis Endahl

    YA-forfatter og underviser på Skriv YA!

    TRE ENHJØRNINGER OG EN FUCKFINGER

    af Luna Mørup

    Lundebo Gymnasium var proppet med mennesker. Chris og hendes kæreste, Isabella Rosenlund, gik arm i arm gennem gangene. Isa stoppede op og kyssede hende. Sensuelt. Intimt. Chris mærkede blikkene mod dem.

    Jeg tror, vi har publikum. Chris tvang Isa til at se rundt.

    Jeg er ligeglad, stønnede hun og kyssede hende igen. Hænderne bevæ…

    Chris havde altid følt sig som Chandler fra Friends. Frækt kombineret med Snape. Hvilket gjorde, at akavet slet ikke beskrev hendes liv godt nok.

    Christina? Isas lyse stemme vækkede hende, og klasselokalet kom tilbage. Trist og uinteressant. Alt fra de hvide vægge til de kedelige grå borde og stole, der formede en hestesko rundt i rummet. Hun satte sig altid yderst. Isa sad selvfølgelig i midten med sin sorte læderjakke og stramme lyserøde kjole. Ingen andre end Isa ville kunne bære sådan et outfit uden at blive gloet skævt på. Isa var noget særligt. Regndråberne knaldede hårdt mod vinduet. Gråvejret havde lagt et slør over Lundebo, og vinteren var for alvor på vej.

    Hvor længe havde hun stirret på Isa? Det kunne være alt fra to minutter – til fire timer.

    Tilbage til virkeligheden, for fanden! Hvorfor snakkede Isa overhovedet til hende? Hun var gudindesmuk. Chris havde derimod nøjagtigt ligeså meget karisma som en makrelmad.

    Okay Chris, nu skal du altså sige noget. Noget sejt. Noget, der ikke får dig til at ligne Fie Laursen efter indtagelsen af fire-fem Mokai.

    Det er mig. Smooth.

    Isas grin mindede Chris om en lille, lykkelig fe. Hun tog hende på den ene skulder. Det var mærkeligt. Chris havde været overbevist om, Isa slet ikke vidste, hun fandtes.

    Dagdrømmene om, at Isa blev vild med hende, blev aldrig til mere. Chris kunne dårligt snakke med studievejlederen uden at ryste på hænderne. Isa var urørlig 2.0.

    Det er jeg klar over. Kan du finde ud af de der opgaver i spansk? Jeg er helt blank. Isa kløede sig på underlæben med sin lillefinger, og Chris forsøgte at slukke branden i underlivet. Det virkede ikke, og hun rykkede manisk rundt på stolen.

    Der måtte være noget seriøst galt med verden. Skeptisk betragtede hun Isa, hvis hænder kørte rytmisk gennem det lange, blonde hår, uden hun ændrede ansigtsudtryk. Typer som Isa havde normalt en eller to dumme veninder, der hang efter dem på chihuahua-måden. Men det var ikke hendes stil. Isa var ekstraordinær.

    Jeg har lavet dem. Vil du se? Fantastisk. Du er nørden.

    Fedt! Isa blafrede med de lange, sorte øjenvipper. Hun måtte være den eneste i hele verden, der kunne bære så sort øjenskygge uden at komme til at ligne Lisbeth Salander. Eller forsangeren fra Green Day anno 2004. To vidunderlige buler kunne anes gennem kjolen.

    Chris slog øjnene ned på sine bittesmå bryster og hullede bukser. En fedtet femårig foran Hannah Montana. Vidunderligt.

    Da hun ikke kunne komme frem til et passende svar, trak hun mundvigene opad, så godt hun kunne og nikkede. Isa kiggede på Chris’ computerskærm.

    Jeg fatter ikke nær-fremtid, konstaterede hun og tog sig til panden med den ene hånd. Chris’ hænder dryppede af sved, og hjertet pumpede som efter fire kander kaffe.

    Det er også lidt tricky. Jeg kan godt forklare dig det, hvis det er? Flot redning, nørd!

    Gider du det? Vi kan gøre det hos mig på lørdag? Jeg giver pizza og bobler bagefter! Isa satte sig på Chris’ bord og lukkede sin computer med et smæk.

    Chris nikkede igen. Måske lidt for ivrigt. Lysten til Isas hud mod hendes pulserede mod lynlåsen i bukserne. Hånden var kun få centimeter væk. Det ville være så nemt. Nej, blev der sagt! NO! I stedet dæmrede virkeligheden, og røvsveden blev til vandfald. Hun skulle hjem til Isa. Hun skulle HJEM TIL ISA!

    Med fornemmelsen af at være blevet forfremmet uden at have udrettet noget, satte hun sig ned med et bump.

    Det er Chris, for resten. Mit navn. Bare kald mig Chris. Udover udstråling som en leverpostej havde hendes forældre også, givet hende jordens kedeligste navn. Og selvom ændringen ikke gjorde hende synligere eller højere, hævede den alligevel hendes sejhed med 1 procent. Ikke at det var meget, når hun startede på nul, men trods alt bedre end

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1