Ungerne fra Nordby 1960

By Ruth Lange

Her fortsætter fortællingen om børnene fra Nordby præstegård og deres venner.
Vi følger børnene fra februar til november 1960 i denne selvstændige fortsættelse af julekalenderbogen: Jul i Nordby Præstegård.

I 1960 skal Clara og Sophie starte i skolen, men først skal vi følge deres eventyr til fastelavn og alle børnenes mange lege og pligter i forårsmånederne.
Du kan lære at lege Halli Hallo, pileleg, trille påskeæg, spille Antonius og at samle på bilnumre eller trampe i kolort med bare tæer!

Der er mange små dyrebørn, der fødes i løbet af foråret, blandt andet det føl, som Clara blev lovet i julegave året før.
Jørgen og Niels laver en del unoder og Sophie og Clara får en hemmelig klub.
Børnene møder mange andre børn i skolen, og en af dem tror på hekse.

En dejlig fortælling om børnenes liv på landet i 1960.

Til børn mellem 5 og 12 år.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 11, 2023
• ISBN: 9788743050346

Ruth Lange

Ruth Lange har skrevet fem bøger og de seneste to er delvis bygget på erindringer. Hun er født i Nordby Præstegård på Samsø i 1953. Hun har desuden skrevet 2 voksenbøger fra Samsø samt en billedbog for helt små børn

Book preview

1. Februar 1960

Det er blevet fastelavn, og børnene skal finde på en god

udklædning. Niels vil være umulig at genkende og får en

genial ide. Richard prøver at lære børnene noget om påsken.

Niels kom styrtende ind i køkkenet:

"Mor, der er fastelavnsfest på kroen i morgen!

Vi fik det at vide henne i skolen. Alle i byen kommer med!"

Hans mor smilede: "Jeg har godt hørt om det, Niels.

Så må vi jo finde ud af, hvordan I vil klædes ud?"

Sophie kom ud i køkkenet fra sit værelse.

Jeg vil klædes ud som Knudsen med tyk mave og hat, grinede hun.

Jeg vil slet ikke kunne genkendes. Af nogen! sagde Niels, Jeg har allerede en god ide! Han løb hemmelighedsfuld ud i baggangen. Sophie løb efter:

Hvad har du fundet på, Niels?

Niels grinede og trak den store vasketøjskurv frem og tømte det snavsede tøj ud på gulvet. Jeg vil være vasketøjskurv!

Han trak kurven ned over hovedet, og nu kunne man kun se ham fra knæet og nedad. Kan du se, hvem det er? råbte han derindefra og lød hul og mærkelig i stemmen.

Sophie grinede: Nej det er perfekt. Ingen kan genkende dig! Men hvordan vil du blive kattekonge uden arme?

Jeg finder på noget, sagde Niels. Han lagde sig ned på gulvet og trak sig baglæns ud af kurven.

Niels var mest optaget af, at ingen kunne genkende ham.

Det er en fantastisk god udklædning. Du må ikke sige noget til nogen, så slår jeg dig til plukfisk! truede han sin lillesøster.

Hov- hov, sagde deres far Richard. Snak ordentligt!

Sophie forsvarede straks sin bror:

Jeg ved ikke engang hvad plukfisk er, så det er lige meget, far.

Hvorfor har du smidt al snavsetøjet på gulvet, Niels? Få det lige samlet op igen.

Ja, ja, sagde Niels og begyndte at smide familiens snavsetøj i kurven. Det er fordi, jeg vil være helt umulig at genkende til fastelavnsfesten. Der er præmie til bedst udklædte!

Vask hænder, der er mad, kaldte deres mor fra køkkenet.

Niels strøg forbi alle og ud til håndvasken på badeværelset men nåede at råbe: Hvad skal vi ha’, mor?

Lisa dukkede op sammen med Knud og stillede sig i kø til håndvasken: Her lugter af stegt fisk i hvert fald.

Ja, fiskemanden kom i dag, så vi skal have rødspætter med kartofler og smørsovs."

Jeg kan bedre lide dem med persillesovs, brokkede Sophie sig og overtog håndklædet efter Niels.

Vi har ikke persille i haven før til sommer, svarede Lisa og sæbede Knuds beskidte fingre godt ind. Godt, Knud, så må du skylle.

Knud pjaskede med vandet og ramte Sophie i hovedet. Han lo højt, da hun skreg.

Mor satte de kogte kartofler på bordet sammen med den såkaldte smørsovs:

Det var smeltet margarine. Fiskene stod der allerede. De duftede dejligt, og de så sprøde og brune ud. Der var bare et problem.

Sophie så det straks. De var helstegte og ikke skåret ud som fiskefileter. Øv. Hun hadede fiskeben. Men hun vidste godt, at hendes forældre ikke brød sig om, at man rakkede maden ned ved bordet, så i stedet bad hun:

Mor, vil du hjælpe mig med at få fisken fri af benene?

Anna lagde først Knuds fisk over til ham, og så gik hun i gang med at skære Sophies ud:

Se nu hvordan jeg gør, du kan sagtens lære det. Du er jo 6 år nu.

Sophie så på, mens hendes mor vendte fisken om og løsnede kødet fra benene fra rygbenet og udad. Så fik Sophie fiskekødet over på sin egen tallerken. Hvad nu hvis der alligevel er et ben? Sophie havde engang fået et fiskeben i halsen, så hendes mor måtte hjælpe hende med at få det op igen.

Det havde hun aldrig glemt.

Men Anna sagde bare: Spis din mad. Hvis du finder et ben, er du bare heldig- der er en øre i findeløn for hvert ben du finder.

Puha, så skulle hun finde 10 ben, før der var til en salmiakstang. Sophies stak forsigtigt til fisken og så sig godt for. Hun ville hellere ingen ben have end en øre.

Richard spiste sin fisk med velbehag: Tænk at det allerede er fastelavn. Har skolen så lukket på mandag?

Ja, vi må gerne gå ud og rasle, sagde Lisa.

Men jeg gider i hvert fald ikke. Det er noget pjat. Der var også nogen i klassen, der sagde, det var ligesom at tigge. Tigge penge og småkager.

Lisa fnøs: Phfft.

Sophie havde lagt mærke til, at Lisa var ved at lære at fnyse ligesom nogle af de andre store piger i 7. klasse, når de syntes, andre var barnlige.

Deres far var i helt andre tanker. Jamen så nærmer vi os jo påske. Niels, kan du sige mig. Hvornår falder påsken så?

Niels så sin fars udfordrende blik men var helt blank.

Kan I piger? Richard lod blikket glide til de to døtre, der svarede i kor: Påskesøndag er første søndag efter første fuldmåne efter forårs jævndøgn, for det siger farfar selv.

Anna lo. Hun synes, det lød så sjovt, når børnene gjorde nar af den lidt kedelige præst, der var Richards