Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Rumlebum: - et juleeventyr
Rumlebum: - et juleeventyr
Rumlebum: - et juleeventyr
Ebook86 pages51 minutes

Rumlebum: - et juleeventyr

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Dette juleeventyr hander om en gammel nisse, som hedder Rumlebum. Han bor i et lille hus midt på øen Mors. Her har nissen det godt. Der er for nylig flyttet en ny familie ind i huset. Børnene er meget søde ved husets nisse og husker at give ham grød og lun juleøl. Til gengæld sørger Rumlebum for godmodige drillerier og masser af sjove overraskelser til børnene.

Men en dag køber familien en hund, og nu glemmer børnene helt at forkæle nissen. Rumlebum føler sig overset, og som enhver rigtig nisse, der føler sig uretfærdigt behandlet, viser Rumlebum nu familien, hvor galt det kan gå, hvis man ikke tager sig ordentligt af sin nisse.

Juleeventyret om Rumlebum er fundet på af Sif Bas, som er så heldig at dele hus med Rumlebum. Da Sif var 9 år gammel, udgav hun sammen med sin mor hver dag i december en julehistorie på Facebook om Rumlebum. De er de historier, de har samlet her i bogen.
LanguageDansk
Release dateNov 9, 2022
ISBN9788743067047
Rumlebum: - et juleeventyr
Author

Sif Bas

Sif Bas går i fjerde klasse og har altid været meget glad for jul. Hun går med julepynt i håret året rundt og ved alt, hvad der er at vide om nisser. Faktisk er hun nisseekspert. Derfor er hun den helt rigtige til at fortælle om alle de spændende oplevelser, man får, når man bor sammen med en nisse som Rumlebum.

Related authors

Related to Rumlebum

Related ebooks

Related articles

Reviews for Rumlebum

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Rumlebum - Sif Bas

    1. december – Pakkekalender

    Det er midnat. Faktisk et minut over. Det betyder, at nu er det den første december, tænker nissen Rumlebum tilfreds, da han går gennem den buldermørke have. Han har været ovre ved grisene på nabogården og sige godnat. Bagefter har han fået en snak med de to heste, der står på marken. De mangler æbler, så det skal han huske at have med til dem i morgen. Kattekillingerne på den anden gård skulle også aes, og derfor er det blevet lidt senere end normalt. Han plejer at sove præcis klokken elleve, men nu er klokken altså over tolv.

    Umm, det bliver dejligt at komme ind i sit hus, siger Rumlebum højt til sig selv og gnider sine kolde hænder mod hinanden. Rumlebum er en ø-nisse. Det betyder, at han bor på en ø. Øen hedder Mors og ligger i Limfjorden. Huset, som Rumlebums mennesker bor i, ligger lige midt på øen, og på terrassen under køkkenvinduet har han sit helt eget lille nissehus. Det ligner et lille bitte skur. Det er lavet af træplanker og fine, mørkerøde teglsten, og det har en lille dør med haspe til at lukke døren med.

    Rumlebum håber, at gasflasken er lun endnu. Det er nemlig sådan, at der i nissehuset er en stor, gul gasflaske med en lang slange ind til komfuret i køkkenet. Når menneskerne laver mad, bliver gasflasken varm. Rumlebum elsker at sidde i sit lille nissehus og lune ryggen på gasflasken. Bedst er det, når moren har lavet risengrød. Så skal gasblusset være tændt i meget lang tid, og så er gasflasken også varm i lang tid.

    Men hov, der er lys i stuen? Det er da mærkeligt, for familien plejer da at sove nu. Rumlebum sniger sig tættere på vinduet – men ikke så tæt, at han kan blive opdaget. Han er altid meget forsigtig med ikke at blive opdaget. Inde i stuen kan han se moren gå frem og tilbage ved spisebordet. Hun har pakket en masse små pakker ind, som hun er ved at sætte op på en lang snor. Hver pakke har et nummer. Fra 1 til 24.

    Rumlebum lister lidt tættere på, så han bedre kan se. Gad vide, om nogle af pakkerne er til mig? mumler Rumlebum. Børnene plejer at lægge gaver til ham en gang imellem. Nej, ingen af pakkerne er til ham. De bliver allesammen hængt op på snoren.

    Pludselig kommer Sif ned fra trappen. Det er den største af pigerne, og hun er næsten ti år, og hun elsker jul så meget, at hun altid går med julepynt i håret, også om sommeren. Men hun skulle da ligge ovenpå at sove på dette tidspunkt? Rumlebum kan se, at moren skynder sig hen til Sif. Hun tager fat om pigens skuldre og vender hende ud mod vinduet, så pigen ikke ser pakkerne på bordet. Men så –i et splitsekund – får Sif øje på noget rødt udenfor i haven. Hun spærrer øjnene op, men det røde er allerede væk. Mor, jeg så noget rødt ude i haven. Tror du, det var en nissehue? spørger Sif. Moren svarer: Det kan sagtens være. Nu er det jo snart jul, og så er nisserne ekstra nysgerrige.

    Rumlebum lister ind i sit nissehus. Jo, den er god nok. Gasflasken er lun endnu. Mon der så venter en skål med risengrød? Jo, sørme så. Han sætter sig med ryggen op mod den lune gasflaske, og mens han smasker den søde grød i sig, giver han sig til at tygge på, hvilke drillerier familien skal opleve i denne december måned. Det ender med at blive et mesterstykke af en plan. Familien ved slet ikke, hvad der venter dem af nissespas!

    2. december – Brev fra storbynissen

    Rumlebum er egentlig ganske tilfreds med den familie, der bor i huset nu. De flyttede ind for et par år siden. Det var dengang, der kom en brevdue og satte et brev i klemme i døren til nissehuset. Brevet var fra en storbynisse, som Rumlebum ikke kendte. Der stod:

    Kære hr. Rumlebum

    Jeg er nisse for en familie, som skal flytte fra storbyen til den gode ø Mors og ind i dit hus. Lad mig fortælle dig om dem:

    Der er to piger, Sif og Solvej, og deres mor og far. Børnene er meget glade for

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1