Stop dig selv, Tobias!

By Mark Liebst

Det er henover sommeren før sjette klasse, at tingene begynder at ændre sig for Tobias. Kropsbehåring kommer snigende, og hans tissemand bliver mere selvstændig, end hvad godt er. Ikke nok med at han kæmper med bremsespor i underbukserne og ståpik på de pinligste tidspunkter, så er det heller ikke nemt at være forelsket i den smukkeste pige i verden. Lettere bliver det heller ikke at være der for dem, der har det værre end ham selv, når det udløser nogle konsekvenser, han slet, slet ikke havde forudset. Med på sit eneste råd har Tobias sin bedste ven Emil, så det kan kun gå galt ...

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jul 19, 2016
• ISBN: 9788771885422

Mark Liebst

Siden sin forfatterdebut i 2016 har Mark Liebst haft stor succes med sine ungdomsromaner Nikolaj - Bøsser, bumser & beskidte sokker og Stop dig selv, Tobias!

Book preview

papir

KAPITEL 1

Pinlige ting er noget lort!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min lille sorte bog, kommer til at indeholde en masse fortrolige ting, der slet ikke burde blive skrevet ned. Alligevel ser jeg det som min eneste udvej. Den eneste fornuftige løsning på hvordan jeg kan slippe af, med alle de irriterende ting, der sker for mig.

Der sker rigtig mange dumme og pinlige ting i mit liv, lige for øjeblikket. Det gjorde der ikke før sommerferien. Dengang var alting normalt. Jeg var en helt almindelig dreng, der passede mig selv, som jeg altid har gjort.

Det er åbenbart slut med det nu.

Sådan er det med livet, når man ser tilbage i tiden. Kaos over det hele. Bedst som man tror man kender sig selv, sker der et eller andet fucked up, der ødelægger det hele.

Alt det der skete før sommerferien, er et lukket kapitel… Et lukket kapitel, der brutalt blev myrdet. Dræbt på stedet.

Ydmygelser er en sort opfindelse, og de viser sig alle steder. Man kan ikke gemme sig fra dem, uanset om man vil det eller ej. Vi kender det alle sammen. Alle drenge kender det i hvert fald. Jeg ved ikke med pigerne. De er ikke mit speciale.

Hvis du er en dreng, har du det ligesom mig. Hvis du siger du ikke har, så lyver du. Den slags pinlige episoder vi taler om her, kan jeg umuligt være den eneste, der slås med! Hvorfor tror man altid, at det kun er piger, der har hemmeligheder?

Piger fniser, er kloge og bliver røde i hovedet, når de svarer forkert på ting. Drenge er ligeglade med alting, så længe de kan komme ud og spille fodbold. Drenge tager livet som en rigtig mand. Uden bekymringer. Det er jo løgn…

Jeg har tusindvis af eksempler på, at livet er mindst lige så surt for drenge på tretten, som det er for piger på tretten! Det er de samme regler der gælder!

Hvis du spiser bussemænd, men aldrig er blevet opdaget i det, er du vildt heldig. Heldigere end du fortjener at være! Faktisk så heldig, at jeg synes du er dum…

Jeg spiser ikke selv bussemænd. Men dem der gør, burde stoppes! Det er ækelt.

Man må gerne pille næse. Det gør alle. Det mindste man kan gøre, er sgu da bare at være lidt diskret med det! Hvem gider blive taget på fersk gerning, med hele klør fem oppe i snottuden og få spørgsmålet »Finder du noget?« kastet i ansigtet? Det er pisse pinligt, og du ender bare med at blive kaldt Guldgraveren, resten af dit liv. At spise bussemænd er pinligt, når man er tretten år. Lige så pinligt som at have bremsespor i underhylerne.

Jeg har tit bremsespor i underhylerne… Det er virkelig nederen. Hvad der til gengæld er endnu værre, end at opdage bremsespor i sine egne underhylere, er når andre opdager dine bremsespor for dig! Det lærte Niels fra klassen mig, en dag vi havde idræt. Jeg elsker idræt, men omklædningsrummene kan virkelig være en udfordring, for de i forvejen udsatte.

Niels er sjusket. Der er mange, der taler om, at han aldrig går i bad, og heller aldrig har rent tøj på, fordi hans forældre er fattige. Jeg tror normalt ikke på rygter, men det kan være svært at lade være, når det kommer til Niels…

Når vi har idræt, har vi det sammen med klassen over os. De er ondskabsfulde og tarvelige, når man ikke kan forsvare sig selv. Det er den episode vi er ude i hér, et levende bevis på.

Efter halvanden times idræt skulle alle drengene i bad, som vi plejer. Stakkels Niels bliver altid drillet. Det gjorde han også den dag. Han havde bremsespor i underbukserne. Et rigtig usselt et af slagsen, faktisk. Nogle af drengene fra syvende, tog hans underbukser, efter ordre fra Mike. Af alle idioterne fra syvende er Mike den værste. De løb ud af omklædningsrummet og hele skolen rundt, imens de viftede med dem og grinte hysterisk.

Hvor var det ulækkert. Lidt sjovt også, men mest tarveligt. Jeg er bare glad for det ikke var mig, det gik ud over. Jeg forstår ikke hvorfor Niels finder sig i det. Han tudede helt vildt. Jeg fik ondt af ham og gav ham mine underbukser, da jeg kom ud fra badet. Jeg ville aldrig selv have taget andres brugte underbukser på… Aldrig i livet faktisk. Måske Emils… Emils brugte underhylere, ville være de absolut eneste brugte underhylere, jeg nogensinde ville låne. Hvis altså det var en nødsituation.

Resten af dagen gik jeg uden underbukser. Det generede mig ikke. De gik til et godt formål.

Niels gav mig dem tilbage i en pose, dagen efter. Jeg smed dem ud. Der må være en grænse… Helt ærligt.

Episoden i omklædningsrummet har gjort mig mere panisk for at få bremsespor. Lige siden, har jeg sørget for altid at se på papiret, når jeg har tørret mig.

KAPITEL 2

Sommerferien ændrede alt

Det er selvfølgelig ikke Niels det hele handler om. Hvis ikke jeg selv var verdensmester i pinlige oplevelser, havde jeg aldrig doneret mine underbukser til én, der bare kunne tørre sig ordenligt.

Indtil sommerferien kunne det lige så godt havde været mig selv. Denne sommer har ændret alting for mig. Sommeren før sjette klasse. I en drengs liv kommer der lige pludselig et tidspunkt, hvor det hele vender. Alting forandres. Det starter med dig selv. Nogle gange starter det med dine klassekammerater. Denne sommer skete det for mig, men allerede sommeren før, skete det for Emil.

Min bedste ven, Emil.

Vi har hængt sammen lige siden børnehaven. Vi startede begge to til fodbold, da vi var seks år, og til svømning da vi fyldte ni år. Vi deler alting. Det har vi altid gjort.

Det passer ikke helt… Emil er et år ældre end mig. Han gik et år længere i børnehave, end han burde. Han var lidt bagud, og var altså syv år, da vi startede til fodbold, og ti år da vi startede til svømning.

Vi forstår hinanden.

Han ville aldrig have givet sine brugte underhylere til Niels. Ikke engang til mig tror jeg. Måske hvis det var livsnødvendigt, men det forestiller jeg mig alligevel ikke, at manglende underbukser kan være. Det skulle da lige være af frygt for blærebetændelse på Antarktis. Men hvor tit står man lige i bar røv dér? Jeg har aldrig hørt om nogen, i hvert fald.

Anyway. Der er mange værre ting at frygte end bremsespor… Det var det, sommeren gjorde klart for os. I hvert fald for mig. Før jeg oplevede det på min egen krop, havde jeg godt lagt mærke til det på Emils. Faktisk også på drengene fra syvendes. Men hvis ikke de selv var begyndt at blære sig med deres nye udseende i badet efter idræt, havde jeg ikke opdaget det. Jeg kigger ikke på drenge… Slet ikke på dumme drenge fra syvende.

Jeg havde da godt opfattet, at deres stemmer pludseligt var begyndt at lyde underlige. Skiftevis mørke og lyse.

Jeg havde også godt set, at de havde fået mange bumser i ansigtet og hår på dilleren. Men det havde bare ikke været virkeligt, før det ramte mig selv.

Der havde været tegn på det, sommeren ville ødelægge, længe