Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Saltvand og syre: 6 noveller
Saltvand og syre: 6 noveller
Saltvand og syre: 6 noveller
Ebook56 pages47 minutes

Saltvand og syre: 6 noveller

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

De seks fortællinger har titlerne Opfinderen, Tom Rohde, Digteren, Hvad er meningen med ...?, Syrekarret og At styne og sætte nye skud.
Fortællingerne burde måske rubriceres som fantastiske, da næppe en eneste af historierne ville kunne finde sted i virkeligheden.

På bagsiden af bogen står:

Opfinderen Ole Nyhus er jyde og noget af et geni til at hitte på alternativer til billige el-produktioner og forbedringer af miljøet. Men hvad siger verdens olieproducenter til sådanne initiativer?

Tom Rohde er manden, der vågner op efter fyrre års søvn og opdager, at han har mistet sit skarpe syn, sin gode appetit og den potens, som altid stod parat i hans ungdom.

Digteren er en gnavpotte af en bedaget digter, som rykker ind på et næsten øde badehotel. Men ingenting fungerer. Og slet ikke inspirationen til at skrive digte. Men så tager Agnete, klithotellets lille håndfaste bestyrer, affære.

Hvad er meningen med...? Svend Åge Palme er Danmarks håb ved de kommende Olympiske Lege, hvor han deltager i Hvad er meningen med...? Det er en disciplin, der stiller krav både til et hurtigt hoved og et par kvikke ben.

I Syrekarret er Gregers godt og grundig træt af Irmgard, der altid brokker sig. I flere år har han dagligt måttet udholde at blive pint og plaget af sin kone. Nu kan det være nok.

I fortællingen At styne og sætte nye skud har Theodor fundet ud af, at han kan tjene kassen ved at sælge ud af sine lemmer og organer. Det kan ende gruelig galt.
LanguageDansk
PublisherTimeOut
Release dateNov 15, 2021
ISBN9788791707186
Saltvand og syre: 6 noveller
Author

Poul Larsen

Poul Larsen er født 1940 og har været lærer på Læsø og i Hune. Bor i Hune om sommeren og i vinterhalvåret i Højbjerg. Har siden 1995 levet af sit forfatterskab. Har skrevet godt 80 bøger, fortrinsvis til børn og unge. Har i de seneste år især skrevet digte og noveller til voksne.

Related to Saltvand og syre

Related ebooks

Related articles

Reviews for Saltvand og syre

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Saltvand og syre - Poul Larsen

    Poul Larsen er født 1940 og har været lærer på Læsø og i Hune. Bor i Hune om sommeren og i vinterhalvåret i Højbjerg. Har siden 1995 levet af sit forfatterskab. Har skrevet godt 80 bøger, fortrinsvis til børn og unge. Har i de seneste år især skrevet digte og noveller til voksne.

    Titler af Poul Larsen på TimeOut:

    Ørslevdigte (2005)

    Klosterdigte (2007)

    Hunedigte (2008)

    Ørslev Kloster og andre digte (2009)

    Regndråber kysser græsset – 55 dråber (2011)

    Bedrag – 11 noveller udgivet under pseudonymet

    Beatrice Dragsholm (2015)

    Indhold

    Opfinderen

    Tom Rhode

    Digteren

    Hvad er meningen med?

    Syrekarret

    At styne og sætte nye skud

    Opfinderen

    Alle burde kende Ole Nyhus, men ikke mange gør det. Hvis en eller anden alligevel mener at vide, hvem han er, er det højst sandsynligt slet ikke dén Ole Nyhus. Han er jyde - født i Søften nær Hinnerup i Østjylland - og det lykkedes ham for nogle år siden at opfinde en maskine, der kunne omdanne menneskelig tale til elektrisk energi. Den var baseret på en fusion af luftmolekylers svingningstal og forstøvet spyt, som blev konverteret til elektroner og via processorer i en mikrodatamat og nogle digitalkomponenter blev omdannet til elektriske impulser.

    Det lyder måske ikke særlig indviklet, men det havde kostet Ole Nyhus store anstrengelser, megen forskning og tusindvis af eksperimenter, før hans opstilling fungerede. Hertil kom flere vanskelige år med at udvikle miniformatet og hele designet. Således fremstod opfindelsen omsider som et lille og særdeles handy apparat, der kunne monteres hvor som helst.

    Anbragt på styret af en el-cykel hævdede Nyhus, at køreren kunne snakke sig igennem landskabet. Ved overhaling var det blot at lade sin talestrøm få frit løb.

    I en stue kunne man snakke temperaturen op til en passende grad. Under bruseren var det muligt på et øjeblik at stå og tale vandet varmt.

    Den mobiltelefon, der ikke havde monteret eller indbygget apparatet, ville snart blive et særsyn og klar til et museumsbesøg.

    Apparatets effektivitet var på ingen måde proportional med talens kvalitet. Da mennesker imidlertid af natur er opfindsomme, ville næppe ret mange gide stå og sige dadabum dadabum-bum hundrede gange efter hinanden for at få kogt vand til en kop kaffe. Så hellere fremsige et salmevers, hvis man var i det humør, eller en revyvise, hvis man skulle have sig en grog.

    Apparatet blev spået en udbredt opstilling i alverdens regionsudvalg, kommissioner og nævn, ved generalforsamlinger, præstekonventer og lægekongresser, ved vælgermøder, receptioner og festmiddage. For ikke at nævne Folketinget og dets talerstol. Ole Nyhus skønnede, at et enkelt spørgsmål under et interview med Knud Romer kunne akkumulere energi nok til at køre et S-tog fra Hillerød til Hundige og retur, subsidiært skaffe strøm nok i et døgn til en provinsby på størrelse med Herning.

    I fremtiden ville alle kunne rejse sig fra diverse møder tilfredse med deres indsats, selv de, der var kommet for skade at være for generøse med elendige argumenter, tal fra håbløse statistikker og andet vrøvl og sludder. Ingen ville mere have oplevelsen af jammerlig tomgang. Alle ville kunne dokumentere resultater på bordet - hver gang!

    Ole Nyhus var på vej ned ad trappen for at tage til Taastrup. Her ville han anmelde sin opfindelse til Patent- og Varemærkestyrelsen. Han havde en æske med forskellige demoapparater under den ene arm og samtlige konstruktionstegninger og ansøgningen i flere kopier under den anden. Ved foden af trappen blev han imidlertid standset af et par habitklædte herrer med solbriller. De inviterede ham smilende tilbage til hans lejlighed. Her tilbød de ham et smukt og rundt millionbeløb for eneret til fremstilling af opfindelsen.

    Da Nyhus tøvede - tilsyneladende en kende for længe - antydede begge herrer hurtigt alternativet. Den ene gjorde det med en lille bøjning af sin pegefinger, den anden med en lynsnar bevægelse af en håndkant hen over struben.

    I

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1