Bevingede pip fra en skamskudt hjerneskade

By Marco Hanuman

Bevingede pip fra en skamskudt hjerneskade er en samling af digte, kortprosa og essayisme. Det er en simultanudgivelse med 'Paradigmet - en undersøgelse af understrømmen af tilsyneladende indiskutable forudsætninger for vores fælles virkelighed'.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 20, 2017
• ISBN: 9788771881653

Marco Hanuman

Forfatternavnet er et pseudonym, der dækker over en person, der - måske som du - er foruroliget over manglen på sammenhængskraft og omfanget af usandheder om vores fælles virkelighed. Forfatterskabet omfatter to uudgivne romaner og en digtsamling udgivet på samme dato som Paradigmet - En undersøgelse ... ved navn 'Bevingede pip fra en skamskudt hjerneskade'.

Book preview

Indholdsfortegnelse

De sagde

Hvad faen glor du på?

Kan vi tale om det?

Hvem der bare var en koalabjørn

Mit liv som Troglodyt

I uvidenhedens sump

Ode til langsomme dyr

Festsang til suppe, steg og is

Man skal hore meget

Prolihør – prolihør ikk!

B-film med Burt Reynolds

I samtaleterapi

Hvis du sidder længe nok

Partidannelse

Og så lige et par hurtige limericks

Ordet

Tømmermænd

Skyld

Demokraten

Journalisten

Sådan noget kan du ikke sige

Jeg ser på hvide skyer om natten

Det regner

Den postmoderne bæbunke

Pædosvans

Poetik

Normal undercover

Mao er ikke død

Ordbog over Nysprog - supplementsbind

Konformitets-terrorist

Narrestativ

DM i svagpisning

Pulagtighed

Modernitet

Kult-ur

Sam-vittighed

Landskabsarkitektur

Janteteori

Enhedsskolen

Slangeoliefabrikant

Vacciner

Alt godt fra havet

Logik for skumbananer

Politisk ateisme

Pamper

Korrektheds-dissident

Strudselogik

Kommissæren

Logisk inkontinens

Damp

Moralrelativisme

Diagnostisk Bibel

Rockefeller er død

Fætter Langben

Skidekoldt

Profeten Alkaselzers tale til klaphattene

I begyndelsen var maskinen

Det står stadig klart for mig

Hommage à Jalal Uddin Rumi

De sagde

De sagde, at ordene var blevet for store,

og at vi ikke længere skulle bruge dem.

De sagde, at de havde nogle nye ord til os.

Sandhed var ikke længere sandhed.

Der fandtes ikke længere sandfærdighed,

og derfor fandes der ikke længere falskhed.

De skænkede os releativt og korrekt.

De sagde, at ondskab ikke længere var ondt.

Det kom an på.

Så længe man var korrekt, kunne man ikke være ond.

Hvis man ikke var korrekt, var man bare ukorrekt.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at god var afskaffet.

Gode nyheder fandtes ikke længere.

Der fandtes nyheder, som de kunne li og ikke li.

Således lærte vi at kunne li dårlige nyheder.

Således slap vi af med godt og ondt.

De sagde, at værdier var uden værdighed,

og at vi trygt kunne give alt til dem.

De sagde, at de havde et stykke papir til os.

Ære var ikke længere ærværdigt.

Der fandtes ikke ærbarhed, der fandtes ikke ærlighed.

Man kunne ikke længere komme til ære og værdighed.

De skænkede os ligestilling og omstillingsparathed.

De sagde, at løgn ikke længere var løgnagtig.

Det kom an på, om løgnen var ædel.

Så længe den blot var ædel, ville den beskytte os.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at ordet ædel var afskaffet.

Historie fandtes ikke længere.

Der fandtes historier, som de kunne li og ikke li.

Således lærte vi at elske historier om dem.

Således lagde vi fortid og fremtid i velsignet glemsel.

De sagde, at mennesket var uden køn,

og at børnene tilhørte en større sag.

De sagde, at familie var et ukorrekt ord.

Skønhed var herefter uskønt.

Der fandtes ikke længere harmoni,

og derefter var dissonanser altid dybe og farlige.

De skænkede os opgør og installationskunst.

De sagde, at mennesket ikke længere var født et sted.

Det kom an på.

De havde opfundet den store frihed.

De skænkede os nationernes forening.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at ordet nation var afskaffet.

Pligt fandtes fandtes ikke længere.

De skænkede os rettigheder.

Således slap vi for retfærd og samvittighed.

Således blev vi nye borgere i en ny verden.

De sagde, at viden ikke var nødvendigt,

og at vi trygt kunne tro.

De sagde, at en ny tro var ankommet i stedet for den gamle.

Føde var ikke længere næring.

Der fandtes kun næringsliv, haller, forarbejdning, distribution og forbrug.

Til gengæld lærte vi smage og lugte fra fjerne lande og steder,

inden vi tømte det store røvhul ned i det store lokum.

De skænkede os e-numre, plastik, supermarkeder og hurtigmad.

De sagde, at natur ikke længere var naturlig.

Det kom an på.

Den gamle natur var snavset, farlig og ustabil.

De sagde, de havde en maskine, der kunne gøre alting stabilt

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at den hele tiden sprang i luften.

Krig fandtes ikke længere.

Fred fandtes ikke længere.

Således blev vi tilskuere i et stort teater.

Således slap vi for at deltage i besværlige beslutninger.

De sagde, at mennesket var en maskine,

og at maskiner var menneskelige.

De sagde, at et nyt og bedre væsen var på vej.

Tanker var ikke længere tænkte.

Følelser var hverken kærlige eller vrede.

Kroppe var ikke længere fartøjer for sjæle, men reservedelslagre for

patentbureauer.

De skænkede os digitalt, mobilt og modificeret.

De sagde, at himlen ikke længere behøvede at være blå.

Det kom an på.

Skyerne var rettet ud, så de ikke behøvede at rode rundt mellem

hinanden.

Floderne var rettet ud, så de ikke behøvede at tage en omvej.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over stanken.

Sundhed og sygdom fandtes ikke længere.

Der fandtes symptomer, behandlinger og medikamenter.

Således lærte vi at skrante på afbetaling.

Således beroligede kunne vi lægge os til at dø i god tid.

De sagde, at vi havde brug for deres hjælp,

og at det ikke kostede noget særligt.

De sagde, at det kunne vi tale om en anden gang.

Bøger og biblioteker var ikke længere nødvendige.

Der fandtes i stedet twits, likes, txts og verbale granatsplinter

fra cognitive fragmentationsbomber.

De skænkede os Disney, Hollywood og crisis acting.

De skænkede os fjernsyn, Facebook og reality.

De sagde, at terror ikke længere var terror.

Det kom an på.

Der var god terror og ond terror.

Den gode terror var blot for vores egen forståelses skyld.

Det måtte vi forstå.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at det var svært at kende forskel.

Samtale fandtes ikke længere.

Der fandtes slogans, soundbites, headlines, copy-pastes.

Således frataget besværet med samtaler, lytning,

kvalificeret meningdannelse og velformulering.

Således svævende i en WordCloud af lyksaligt nonsens.

De sagde, at Jorden var flad,

og at den var rund.

De sagde, at nu var den flad igen.

Kosmos var ikke længere nødvendigt.

Der fandtes månerejser på fjernsyn.

De skænkede os matematiske genier og guds-partikler.

De skænkede os et nyt klima med evig vinter og sommer.

De sagde, at månen ikke længere var lavet af grøn ost.

Det kom an på.

De skænkede os den store relativitet til at holde den lille med selskab.

De glemte at sige, at Newton havde svært ved at få den op at stå

- en bivirkning ved tyngdekraften.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

hvis Universet opførte sig som en dampmaskine fra 1876 ... 54321zero.

Sjæl, ånd og bevidsthed fandtes ikke længere.

Der fandtes kun en materiefabrik, der fremstillede biprodukter.

Således nedsænket i materiens strenge lov kunne vi have valgt at gå i den strengeste af alle skoler med de højeste udmærkelser.

Således bedraget af materiens tilsyneladende fuldkommenhed valgte

vi materien som endestation fanget i oversættelse.

Således.

De sagde … Sagde vi noget?

Hvad faen glor du på?

Ska du ha en fladpamper?

Ska du rulles i den dér kelimfætter?

Ska du ha tørret røv i asfalten?

Ska du smage på gorgonzolaen?

Du ska bare ikke stå der og tro, du kan stå der.

Du ska bare ikke komme for godt i gang med at komme an.

Du ska bare lige prøve på at prøve på noget.

Du ska bare lige ta og ta benene på taget

eller på nakken for jeg nakker dig

en tur på Bakken for jeg hakker dig

jeg kommer og kakkelakker dig

til hakkedreng jeg rapper dig.

Ska du op på fars baseball bat?

Ska du en tur i mosegrisen?

Ska du ud og lege på midterrabatten på motorvejen?

Eller