Sjæl og eksistens: Om sjælen og psyken

By Stefan Green Meinel

Kender du følelsen af dyb ro og samhørighed? Den opstår, når der er harmoni mellem sjælen, psyken og personligheden.

I Sjæl og eksistens går Stefan Green Meinel ud fra, at mennesket har en sjæl, og at personligheden opstår som konsekvens af sjælens møde med eksistensen. Han introducerer en psykodynamisk model, der integrerer sjælen, kroppen og psyken.

Sjæl og eksistens har en undersøgende karakter og inviterer læseren til selv at byde ind med egne refleksioner - hvert kapitel slutter med en række spørgsmål til personlig fordybelse.

Stefan Green Meinel er gestaltterapeut og kropsterapeut med egen praksis. Han har desuden undervist i psykoterapi i en årrække. I bogen giver han et personligt og udogmatisk bud på, hvordan det enkelte menneske kan forstå sig selv og udvikle sig i samklang med verden.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jan 26, 2023
• ISBN: 9788743085485

Stefan Green Meinel

Stefan Green Meinel er gestaltterapeut og kropsterapeut med egen praksis. Han har desuden undervist i psykoterapi i en årrække. I bogen giver han et personligt og udogmatisk bud på, hvordan det enkelte menneske kan forstå sig selv og udvikle sig i samklang med verden.

Book preview

Anvendte illustrationer

Side → • Serpil Borlu: karyogram, iStock.com

Side → • Koto Feja: 3D-visualisering af DNA, iStock.com (efterredigeret til s/h stregtegning)

Side → • Alpsdak: foto af Paris japonica, https://en.wikipedia.org/wiki/Paris_japonica (efterredigeret til s/h stregtegning)

Øvrige illustrationer © Stefan Green Meinel 2023

Tilegnet min far, Peter Meinel (1943-93), som så generøst

delte sin nysgerrighed med mig på sin rejse gennem livet

Min far, min storesøster og mig engang i 1970’erne

Indholdsfortegnelse

Indledning

Kapitel 1. Uendeligheden og den fysiske virkelighed

Uendeligheden og kvantefysikken

Hvad mener du?

Kapitel 2. Det Psykiske System

En psykodynamisk model

Hvad oplever du?

Kapitel 3. Sjælen og grundfølelserne

Vrede

Glæde

Sorg

Seksualitet

Livsytringer

Hvad oplever du?

Kapitel 4. Underbevidstheden

Bredt orienteret

Underbevidsthed og dynamik

Underbevidsthed og hjerne

Underbevidsthed og kvantefysik

Underbevidsthed og den kollektive evolution

Underbevidsthed og sjæl

Hvad oplever du?

Kapitel 5. Bevidstheden

Hvad oplever du?

Kapitel 6. Jeget og egoet

Jegets og egoets ydre dynamik

Første fase: Utilstrækkeligt fungerende jeg-ego

Anden fase: Ensidigt jeg-ego

Tredje fase: Fleksibelt jeg-ego

Jegets og egoets indre dynamik

Første position: Overvejende indadvendt jeg og ego

Anden position: Overvejende udadvendt jeg og ego

Tredje position: Dobbeltrettet jeg og ego

Udviklingsfaser

Det indadvendte jeg-egos tre udviklingsfaser

Det udadvendte jeg-egos tre udviklingsfaser

Det dobbeltrettede jeg-egos tre udviklingsfaser

Skematisk oversigt over jeg-egoets tre udviklingsfaser

Sjælen, jeg-egoet og den frie vilje

Hvad oplever du?

Kaptiel 7. Kroppen og sanserne

Krop og eksistens

At være

At mærke

At gøre

Hvad oplever du?

Kapitel 8. Personligheden

Arv og miljø

Gener

Personligheden dannes

Sjælen, personligheden og eksistensen

Sjælsfokuserede øjeblikke

Blandede øjeblikke

Sjælsfraværende øjeblikke

Beslutningsdynamik

Stolearbejde med beslutningsdynamik

Hvad oplever du?

Kapitel 9. Split mellem sjæl og eksistens

Split i personlighedsstrukturen

Split og Det Psykiske System

Splittets konsekvenser

Split, hvor man ikke kan mærke

Split, hvor man godt kan mærke, men ikke bruge det i sine beslutninger

Delvise split

Split som følge af belastning

Hvad oplever du?

Puslespillet

Tak

Noter

Bibliografi

Indledning

Hvad er så meningen med livet? Min far kiggede på mig med sit karakteristiske smil på læberne og lune glimt i øjnene. Vi var på café på Strøget i København. Han drak kaffe, og jeg fik en sodavand med sugerør. Mine ben dinglede under stolen, mens jeg svarede. Han lyttede veloplagt og opmærksomt. Det var – som altid – en dialog. En ligeværdig, venlig og undersøgende dialog, der begyndte et sted i førskolealderen, og som først sluttede, da jeg var 25 år og min far som 50-årig pludselig døde af hjertestop.

Vores samtaler var en flydende strøm af kreativ pingpong. Vi kunne stoppe ét sted en dag og uden videre fortsætte samme sted en anden dag. Som årene gik, blev samtalerne stadig mere nuancerede og inkluderede alt fra filosofiske betragtninger over samfundsforhold og mellemmenneskelig psykologi til fantasifulde forestillinger om parallelle virkeligheder, drevet af fælles passion og af min fars nysgerrige opdagelsesrejse gennem journalistik, kristendom, eksistentialisme, Østens visdom og shamanisme.

Vores største fascination var den gådefulde fornemmelse af at være på sporet af noget vigtigt: på sporet af Den Store Forklaring på Alting. At finde dét, der forbinder os mennesker med hinanden, med jorden og universet, meningen med livet, dødens sande betydning og alt muligt andet. Hvad var det dybeste mulige lag af erkendelse? Hvordan kunne man begribe og beskrive det usynlige, alt det der ikke kan måles og vejes, men som tydeligvis påvirker os alle? Findes der en fællesnævner for ALT, hvad der eksisterer? Det var en fornemmelse af, at den nuværende virkelighed var ufuldstændig, at vi – menneskeheden – havde et større potentiale, end vi brugte, og at det var yderst vigtigt at få øje på de skjulte sam men hænge.

Det var en søgen ud i alle retninger, et 360 graders fiskenet af alle mulige tanker og idéer, der blev målt på, om de kunne sættes ind i en større sammenhæng eller ej. En kort tid prøvede vi helt bogstaveligt at samle brikkerne til et større billede.

Se her, sagde min far. Det var en varm sommerdag, lyset strømmede ind ad vinduerne i lejligheden på Christianshavn. Han holdt et firkantet stykke pap frem. Jeg tog det ivrigt og studerede det nærmere. Det havde et mærkeligt abstrakt mønster på begge sider, sorte streger og prikker på hvid baggrund. Jeg samler på dem – han pegede på bordet, hvor der lå mange andre. Nogle af dem passede sammen og dannede et større billede. Det var som et puslespil, bare med firkantede brikker.

Når jeg har dem alle sammen, fortsatte han, så vil jeg endelig forstå verden.

Hvad med det billede, der er på bagsiden, spurgte jeg.

Han kiggede triumferende på mig, i højt humør. Først skal man samle hele billedet. Så skal man sidde i lang tid og kigge på det og forstå, hvad det siger. Han stoppede, som for at se om jeg var med. Jeg nikkede. "Så vender man det om og får et chok, som gør, at man virkelig forstår, hvordan det hele hænger sammen."

Siden har jeg forstået, at vi var drevet af en arketypisk drivkraft. Indenfor naturvidenskaben er det for eksempel en stående udfordring at formulere Den Store Teori: den teori som forbinder og forklarer alle fysikkens love, lige fra det allerstørste til det allermindste, fra Einsteins relativitetsteori til atomkerner og kvantefysik. Men frem for alt har jeg opdaget, at alle mennesker bærer en dybde indeni, at alle mennesker kan reflektere og forholde sig til livets store spørgsmål, uanset hvilken baggrund eller livssituation de befinder sig i. Alle har vigtige og dybsindige betragtninger at bidrage med.

Min ungdom var præget af rastløs nysgerrighed. Jeg opfattede mig selv som en opdagelsesrejsende i samfundet, på jagt efter en profession. Jeg har mødt mange meget forskellige mennesker, set og prøvet lidt af hvert på mange forskellige arbejdpladser. Det var kaotiske, men også spændende og kreative år. Jeg følte mig tit rodløs og frustreret, men i dag er jeg stolt af mine valg og glad for, at jeg havde mulighed for at gå så lærerige omveje.

Jeg fandt mit kald i psykoterapien, som gestaltterapeut, som Touching Dialogue-kropsterapeut og som underviser. Jeg har lyttet til tusindvis af historier om livet, som det leves og opleves. Om små ting, om store og skelsættende begivenheder, om alt det midtimellem. Jeg får lov til at komme tæt på andre mennesker, mens de reflekterer, reagerer, træffer beslutninger, er fortvivlede, finder mening og bider livet i låret. Det er en uendelig tilfredsstillelse og et stort privilegium. Og det vækker en del eftertanke. På den ene side er jeg stadig fascineret af jagten på Den Store Forklaring på Alting. På den anden side har jeg indtrykkene fra en hel masse menneskers dybsindige refleksioner. På den tredje side tegner der sig en række konklusioner, en model der dækker liv og død, det individuelle og det fællesmenneskelige, sjæl og eksistens.

Jeg trækker på viden, utallige andre har beskrevet på mange forskellige måder i historiens løb. Mit ærinde er at forenkle og formidle. At oversætte indviklede og abstrakte tankegange til noget forståeligt og konkret – og samtidig at sætte det hele sammen til en sammenhængende model. Dér synes jeg trods alt, at jeg har en vis originalitet i mit bidrag. Denne bog er dog ikke et akademisk værk, jeg overholder ikke akademiske krav til metode og stringens.

Sjæl og Eksistens er en blanding af professionelle erfaringer, nøgterne betragtninger, poetiske beskrivelser og personlige oplevelser. Samtidig er bogen en invitation til dig – dig der læser disse ord. Det, du tænker og føler, er vigtigt. Det, du har at sige, kan have stor betydning for andre. Denne bog er derfor også en refleksionsbog, en invitation til, at du selv byder ind med dine svar på, hvad meningen med det hele er. Jeg vil i slutningen af hvert kapitel stille forskellige spørgsmål som oplæg til fortsat refleksion og fordybelse. Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, hvor rige vi mennesker er indeni. Hvis der er noget, jeg tror på, så er det, hvor meget vi kan inspirere, udvikle og løfte hinanden ved at dele vores virkelighed.

God fornøjelse!

Stefan Green Meinel

København 2022

KAPITEL 1

Uendeligheden og den fysiske

virkelighed

Jagten på Den Store Forklaring på Alting kaster ikke nemme indsigter af sig. Noget af det er svært at forstå, som abstrakte mønstre på en hvid baggrund. Jeg har for øvrigt ikke fundet det endelige svar. Måske findes det slet ikke? Måske er det en myte, ligesom jagten på Den Hellige Gral. Måske er det en umulighed, fordi svaret indebærer en grad af abstraktion, der ikke kan rummes i ord og sprog. Måske. Men dermed ikke sagt, at noget har været forgæves. Slet ikke. Det søgende menneske finder skam svar, masser af svar. Det er bare tit nogle andre svar end dem, man regner med at finde.

De svar, jeg har fundet, er som en række brikker. Hver for sig et mønster, et emne, en særlig indsigt. Tilsammen danner de et større billede. Det færdige billede giver overblik, et aha, en fornemmelse af sammenhæng. Og midt i dette billede gemmer der sig skjulte perspektiver. Ikke dramatiske, som at vende brikkerne og få et chok, mere som at være villig til at flytte sit perspektiv, at se noget velkendt på en ny måde.

Der er stor forskel på at forstå Jorden som centrum i universet og på at forstå Jorden som en planet i udkanten af den spiralgalakse, vi kalder Mælkevejen. Der er stor forskel på at læse om døden og på selv at opleve den tæt på. Der er stor forskel på at se sig selv som enestående og alene i verden og på at se sig selv som en del af menneskeheden, som en del af en fælles historie. Der er stor forskel på at forstå følelser som biokemiske processer i hjernen og at forstå følelser som en avanceret og intelligent del af det menneskelige væsen.

De brikker, jeg vil lægge på bordet, handler om sjælen, psyken og personligheden. Der er meget, der begynder med forståelsen af, hvordan vi mennesker er skruet sammen, hvad en personlighed er for noget, og hvilken rolle sjælen spiller for, at det hele kan fungere. Det er min ambition at beskrive de vigtigste dele af den menneskelig psyke og derigennem at tegne et større billede og – forhåbentlig – undervejs inspirere til refleksion og til at se tingene fra forskellige perspektiver.

Lad os begynde med det mest grundlæggende, med sjæl og kvantefysik, med der hvor uendeligheden bryder ind og bliver til fysisk virkelighed.

Uendeligheden og kvantefysikken

Min far og jeg fandt aldrig fællesnævneren for ALT, selvom vi virkelig prøvede. Vi talte os vej gennem filosofiske og eksistentielle anskuelser, østerlandsk forståelse af højere bevidsthedstilstande og shamanistiske åndeverdener. Den store udfordring var at få kombineret den almindelige hverdagsvirkelighed med en større usynlig parallel virkelighed, som vi begge fornemmede, og som på mystisk vis både var en del af alting og samtidig mærkeligt uden for rækkevidde. Hvad kan favne så bredt og alligevel være til at forstå? Vi fremsatte mange gode teorier, men de var enten for abstrakte eller for ufuldstændige til at give en tilfredsstillende fornemmelse af mening.

Det bedste bud på et svar fandt jeg først efter hans død, selvom litteraturen var tilgængelig langt tidligere. Det kom overraskende nok fra naturvidenskaben, en form for virkelighedsbeskrivelse vi slet ikke havde fokus på, fra den del der beskæftiger sig med det mindste af det mindste: kvantefysik.

Fritjof Capra (f. 1939), en østrigsk-født amerikansk professor i teoretisk fysik, udgav i 1975 bestselleren Fysikkens Tao, der handler om parallellerne mellem moderne fysik og orientalsk mystik. Han skriver i første kapitel:

Tanken med denne bog er at undersøge dette slægtskab mellem den moderne fysiks begreber og de grundlæggende tanker i det fjerne Østens filosofiske og religiøse traditioner. Vi skal se, hvordan det dobbelte grundlag for det 20. årh.s fysik – kvanteteorien og relativitetsteorien – nødsager os til at anskue virkeligheden på næsten samme måde som en hindu, en buddhist eller en taoist, og at lighederne yderligere bekræftes, når vi ser på de nylig udførte forsøg på at kombinere disse to teorier til en beskrivelse af fænomenerne i den submikroskopiske verden, dvs. egenskaberne og vekselvirkningerne i de subatomare partikler, alt stof er opbygget af. På dette niveau bliver lighederne mellem moderne fysik og orientalsk mystik allermest slående, og vi vil ofte støde på udsagn, hvor det kan være næsten umuligt at afgøre, om de skyldes en fysiker eller en mystiker. ¹

Den fascinerende tanke, Fritjof Capra fremsætter, er, at den intuitive mystiker og den rationelle videnskabsmand taler om de samme fænomener i den inderste og den mindste virkelighed. At de så at sige møder hinanden i grænselandet for vores virkelighed. For videnskabmanden er det partikler og kvantefysik, for mystikeren er det at transcendere sindets almindelige begrænsninger. Fritjof Capra kommer med mange spændende eksempler, hans bog anbefales hermed varmt.

Alt, hvad der eksisterer, er bygget af molekyler. Molekyler er sammensat af atomer, som består af en atomkerne og et antal elektroner. Atomet er som et uendeligt lille solsystem, med atomkernen som solen, hvorom elektronerne raser med så høj fart, at atomet virker og fremstår som en stabil enhed. I lang tid troede man, at atomet var universets mindste byggesten, men det har vist sig, at selv atomer har en indre struktur, det såkaldte subatomare niveau. På dette niveau beskrives atomer som sammensat af partikler, der vekselvirker med hinanden. Det er dette niveau, kvantefysikken handler om.

På partikelniveau er vores verden en helt anden, end vi kender og oplever den i det daglige. En partikel er ikke endestationen, det mindste af det mindste i fysisk stof, men snarere et skift ind i en anden dimension. På partikelniveau er vores verden et flimrende felt af energi – der materialiserer sig som partikler, der bliver til atomer, der danner molekyler, som alt, hvad der eksisterer, er bygget af.

Kvantefysikken rummer mange fascinerende aspekter, blandt andet hvordan partikler kan være i en såkaldt superposition:

Når man i kvantemekanikken giver afkald på de klassiske begreber, som position, fart og impuls, åbner man muligheden for at have partikler, der ikke er i en defineret tilstand (eller egentilstand) af f.eks. impuls. Man siger at en sådan partikel er i en superposition af impuls, hvor den populært sagt er i flere tilstande samtidig uden at have valgt hvilken én endnu. Partiklen bliver så at sige først nødt til at vælge i det øjeblik man måler på den, og den antager så straks en defineret tilstand. ²

Hvis vi et øjeblik ser bort fra den rene naturvidenskab og kvantefysikkens avancerede matematiske ligninger og i stedet filosoferer over begrebet superposition, så er det et ret bemærkelsesværdigt fænomen. En partikel kan populært sagt være i flere tilstande samtidig! Den vælger først tilstand, når nogen måler på den! Det transcenderer fuldstændig de lovmæssigheder, der gælder i vores almindelige virkelighed. En stol er en stol. Den kan ikke svæve ubeslutsomt rundt og måske være et bord, gulvet eller en stueplante! Den beslutter sig ikke for at være en stol, i det øjeblik vi kigger på den! Vores virkelighed er defineret ved, at ting er det, de er, hele tiden.

Ikke desto mindre bygger vores virkelighed bogstavelig talt på partikelniveauets opsigtsvækkende umulighed: At en partikel kan være i flere tilstande samtidig, at den først vælger tilstand, når man måler på den. Det er nærliggende at opfatte lige præcis den del som skabelse. At opfatte superposition som før-skabelse, som et potentiale, der venter på at finde sin form i en stoflig virkelighed. Ligesom det er nærliggende at sammenligne at måle på med at fokusere sin bevidsthed på noget bestemt. Også dette kan sammenlignes med skabelse. Når en partikel måles på, det vil sige, når bevidstheden fokuserer, så bliver potentialet realiseret, så finder partiklen sin tilstand, så frembringer bevidstheden noget, der ikke fandtes øjeblikket før – og dette kan bogstavelig talt opfattes som et skabelsens øjeblik.

Kvantefysikken taler også om kvantefysisk sammenfiltring. Det er et fascinerede fænomen, som Albert Einstein (1879-1955) kaldte spooky action at a distance (spøgelsesagtig handling på afstand). Kvantefysisk sammenfiltring er blevet påvist flere gange, blandt andet af et hold australske og japanske videnskabsmænd, der i 2015 fik deres kvantefysiske eksperiment publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications. De splittede kort fortalt en foton mellem deres laboratorier i henholdvis Australien og Japan, hvor de målte på den med avanceret udstyr. Den kvantefysiske sammenfiltring viste sig ved, at når det ene hold påvirkede fotonen i deres laboratorium i Australien, så kunne det andet hold straks konstatere en sammenhørende påvirkning i deres laboratorium i Japan. ³

Det må siges at være vildt opsigtsvækkende. Eksperimententet påviste øjeblikkelig påvirkning over afstand – nogen gør noget i ét land, som straks viser sig som en målbar påvirkning i et andet land!

Hvis vi ser bort fra partikler og måleudstyr og kigger på kvantefysisk sammenfiltring fra et filosofisk perspektiv, så er det et spændende bud på, hvordan alt eksisterende hænger sammen og påvirker hinanden. Det er oplagt at sammenligne to mennesker, som er tæt knyttet til hinanden, med to sammenfiltrede partikler: Ligesom partiklerne påvirker hinanden over afstand, så kan to mennesker også mærke hinanden på tværs af stor fysisk afstand – som for eksempel med dem, der fornemmer, når en nærtstående er i fare eller dør, selvom de befinder sig et helt andet sted. Og tilsvarende med alle mulige andre oplevelser af intuitiv indsigt – det, man er knyttet til, kan man i varierende grad fornemme, selvom man fysisk er et andet sted.

Alle partikler i universet kommer dybest set fra The Big Bang, som fortsat er målbart i form af den kosmiske baggrundsstråling. Det er oplagt at se på baggrundsstråling som et ekko af den tætte sammenfiltring, alle partikler havde under universets skabelse. Måske lever dette ekko i os mennesker som sansen for at være en del af noget større, som en del af naturen, ultimativt at føle sig som en del af universet, af alt hvad der eksisterer.

Superposition og kvantefysisk sammenfiltring er temmelig opsigtsvækkende fænomener, men der er mere endnu. Max Planck (1858-1947), der regnes for kvantefysikkens grundlægger, sagde disse berømte ord i 1944:

Som en mand, der har dedikeret hele sit liv til den mest nøgterne videnskab, undersøgelsen af stof, kan jeg som resultat af min research sige dette: Stof som sådan eksisterer ikke. Alt stof opstår og eksisterer kun på grund af en kraft, som sætter atomets dele i svingning og derved holder sammen på dette ekstremt lille solsystem, et atom udgør. (…) Vi må antage, at der bag denne kraft eksisterer en bevidst og intelligent ånd. Denne ånd er grundlaget for alt stof. ⁴

Kort sagt: Den håndgribelige verden findes ikke. Atomet er i virkeligheden en vibration. Vi må antage, at der er en bevidst intelligens bag atomets kraft og vibration, og at denne intelligens er altings egentlige ophav!

Hvis dette er rigtigt, så beskriver kvantefysikken ikke bare den stoflige verdens allermindste bestanddele, så er kvantefysikken snarere at forstå som beskrivelsen af et grænseland mellem en bevidst og intelligent ånd, som indeholder en kraft, som sætter atomets dele i svingning og derved holder sammen på dette ekstremt lille solsystem, et atom udgør – hvorpå atomerne bygger den velkendte verden, vi kan se og mærke og leve i.

Det er nærliggende at oversætte en bevidst og intelligent ånd til Gud eller Skaberen, men det skaber samtidig en tæt association til religion og bestemte fortolkninger af rigtigt og forkert, som jeg ikke kan identificere mig med. Jeg foretrækker derfor at bruge det mere neutrale ord uendeligheden – et poetisk ord for noget ufatteligt, der ligger udenfor vores almindelige virkelighed.

Hvis vi kombinerer ovenstående aspekter fra kvantefysikken, så kan man se for sig, ikke bare vores jordklode og solsystem, men hele det enorme univers med dets milliarder af galakser, svævende som en lille lomme i uendeligheden – med partikelniveauet som et grænseland, hvorigennem alting skabes, ikke bare med The Big Bang for knap 14 milliarder år siden, men konstant og hele tiden. At uendeligheden så at sige strømmer ind i universet som den kraft, der holder atomerne