Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Filosofiske Strøtanker: Om menneske og samfund
Filosofiske Strøtanker: Om menneske og samfund
Filosofiske Strøtanker: Om menneske og samfund
Ebook237 pages3 hours

Filosofiske Strøtanker: Om menneske og samfund

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Der er mange dyrearter i verden! Tamme dyr, vilde dyr, kloge dyr, dumme dyr og mennesket? Den amerikanske læge Jonas E. Salk sagde; At hvis alle insekter på Jorden forsvandt, ville alt liv på jorden uddø. Men hvis alle mennesker på jorden forsvandt, ville alt andet liv blomstre. Attenborough sagde, at mennesket er jordens største plage. Churchill påstod, at demokrati er den værste styreform der findes, ud af alle andre der er prøvet.

Handlingen i denne satire-filosofiske bog er om samfund og menneske. Et forsøg på at anskueliggøre os mennesker i nogle tankevækkende billeder af vores opførsel over for hinanden og over for planeten jorden. Talerøret er de tre velkendte kloge åger, Ego, Alter Ego og Nous, der ud fra nogle udvalgte emner diskuterer pædagogikken og filosofien om mennesket på godt og ondt. Her bliver begreber som bl.a. Apartheid, politik, religion, journalistik, Frimureri, pli, god opførsel diskuteret på livet løs.

Erik Bang Boesen er en anderledes forfatter. Nogle siger en frisk vind i dansk litteratur. Hans skriver ærlig og lige ud af posen. Denne hans syvende bog er i høj grad en tankevækkende debatbog om udefinerbare begreber. Et klogt lille mesterværk.
LanguageDansk
Release dateDec 28, 2018
ISBN9788743007463
Filosofiske Strøtanker: Om menneske og samfund
Author

Erik Bang Boesen

Success forfatteren Erik Bang Boesen har siden sin debut i 2008 med digtsamlingen Panik før lukketid, udgivet 12 bøger, Der strækker sig lige fra digte på både dansk og engelsk, over de tre bestsellere Filosofiske Strøtanker og De fremmede og os - Indvandringens historie i Danmark, Guldgraverne og andre Skrøner fra Sydafrika til en biografi om den legendariske socialdemokratiske arbejderforfatter Erik Frank Hansen (1940-2001).

Read more from Erik Bang Boesen

Related to Filosofiske Strøtanker

Related ebooks

Related articles

Reviews for Filosofiske Strøtanker

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Filosofiske Strøtanker - Erik Bang Boesen

    Denne bog er dedikeret til

    Forfatteren, teater- og filmmanden,

    sangskriveren, socialisten og mennesket

    Erik Frank Hansen 1940-2001

    Min ven og mentor.

    Af samme forfatter:

    Panik før lukketid, Selvbiografiske digte 2008

    Nina du Preez, Sydafrika-Danmark tur retur, digte 2011

    Fra demokrati til forbuds stat, politiske læserbreve 2014

    De fremmede og os, indvandringens historie i Danmark 2016

    Månelys (Panik før lukketid 2) Selvbiografiske digte 2017

    A Mask of Plenty, English poems 2017

    Indholdsfortegnelse

    Forord

    Mødet – Introduktion

    Begreberne

    Anstændighed

    Etik & Moral

    Medier

    Sandhed & Løgn

    Ûbermench

    Tro

    Bevidsthed

    Eksperter

    Maskerade & Selvet

    Lykke

    Religion

    Paradis

    Biblen

    Politik

    Demokrati

    Narcissisme

    Fanatisme

    Pladderhumanisme

    God & ond

    Tid

    Terrorist eller Frihedskæmper

    Fornuft

    Miljø

    Menneskerobotter

    Krig & Fred

    Revolutioner

    Flygtning & Indvandrer

    Apartheid

    Mobning

    Samvittighed

    Overbefolkning

    Frihed

    Døden og Dante

    Fremtiden

    Opbrud

    Kildehenvisninger

    Alfabetisk indhold- og stikordsregister

    NB: De fleste af begreberne har et eller flere underafsnit, som er lagt ind i den alfabetiske indholds- og stikordsfortegnelse på side →.

    Forord

    I 1843 oprettede den danske dronning Caroline Amalie (1796-1881) nogle omsorgshjem for fattige og udsatte børn. Hun og kongen, Christian den 8 (1786-1848) var ellers ikke særlig vellidt i befolkningen, så derfor var der også mange onde tunger. Om dette skriver Johanne Louise Heiberg (1812-1890) i sine erindringer følgende: Gør noget ondt og bagvaskelsens løgne vil altid have et varigt liv. Kun de der intet gør, andet end at løbe med sladder og dårskab, slentrer igennem livet uden af efterlade noget spor. Skulle man nu ikke tro, sagde hun til sin mand Johan Ludvig Heiberg (1831-1860), at denne dronnings kærlighed til sine yngste undersorter ville blive betragtet med beundring? Ikke så længe hun er i live svarede hendes mand, måske når hun er død. Hvorfor ikke nu lød spørgsmålet fra Fru Heiberg? Fordi svarede hendes mand, menneskene er ligesom uartige børn, der altid har en naturlig lyst til at ødelægge alt hvad der er godt og smukt.

    Meningen med denne satire-filosofiske bog, Strøtanker, er et forsøg på at anskueliggøre menneskets dumheder og idiotier, ved igennem forskellige samfundsemner og begreber, at skabe nogle tankevækkende billeder af vores tids opførsel, gøren og laden, over for hinanden som mennesker, så vel som over for planeten jorden.

    Mange af begreberne er begreber som folk almindeligvis både bruger, misbruger og slynger om sig med i flæng, så det til en hver given lejlighed passer til deres egne behov og situation (præcis lige som statistiker) uden at tage hensyn til om det nu også er sandt eller etisk korrekt af dem at gøre, eller om det i det hele taget passer ind i forholdet til den virkelige verden? De fleste mennesker vender bare det blinde øje til efter devisen som man siger på engelsk Fuck you, as long as I`m okay.

    Nogle af disse udvalgte samfundsemner- og begreber har forfatteren sat til en fri og løssluppet diskussion i de tidlige morgentimer over mange kopper kaffe og en pibetobak i herreog rygeværelset, hvor der til lejligheden er inviteret nogle af de vel nok mest kendte personer i verden til et dansk rundstykke ikke noget med alle disse udenlandske boller her!

    Det er personer- og kværulanter, der bedre end nogen andre, samlet set, skulle have styr på tingenes tilstand og vel derfor nok også skulle vide hvad det hele drejer sig om, og da også tit og ofte får sagt nogle bevingede og vise ord, uden at der dog er ret mange mennesker der hører efter i timen af den grund – ikke engang dem selv. Vi taler naturligvis om de tre velkendte herrer, verdensborgere og eksperter på livet, Nous, Ego og Alter Ego. Og da disse tre herrer, med hver deres baggrund og vidt forskellige holdninger til livets problemstillinger, ærligt og reelt, diskuterer disse forskellige emner og begreber, set ud fra deres egne lommefilosofiske synspunkter, kan man vel sikkert derfor med en rimelig god sandsynlighed konkludere, at de tanker og meninger der evt. måtte fremkomme i bogen, ikke nødvendigvis reflektere forfatterens egne personlige meninger og eller holdninger; forfatteren her, er i dette tilfælde kun ene og alene observatøren og referenten?

    Og lad os med det samme skynde os at sige, at selv om bogen handler om mennesket på godt og ondt, så skal det i bogen skrevne og sagte ord ikke på nogen som helst måde opfattes som en løftet moralsk pegefinger om, hvordan mennesker skal opføre sig, eller leve deres liv, for det er der vist ingen der er kvalificeret til at gøre, uden folk selv – måske? Og for at bruge en kliche, så skal man jo heller ikke kaste med sten efter nogen, når man selv bor i et glashus? Man må jo huske, at når man peger finger ad en eller anden person, så er der samtidig tre andre fingre der peger ind mod sig selv.

    Da vi spurgte forfatteren, hvordan han egentlig var blevet forfatter og digter? Smilte han meget bredt, tog et tankefuldt, besindigt og dybt sug på piben og pustede den sødmefyldte røg ud i flere efter hinanden følgende røgringe og svarede skal det nu være den lange udgave eller den korte udgave? Nej jeg tror nu nok, at jeg vil tage den korte og besvarer deres spørgsmål med et citat fra Aksel Sandemose (1899-1965)

    Citat: Jeg er ikke blevet det, jeg er det. Og jeg er det, fordi jeg vil vide hvorfor menneskene opfører sig så irrationelt? Og hvis du spekulerer på at spørge om, hvad man skal gøre for at lære at udtrykke sig som digter, så er recepten denne: Læs al den, ifølge kritikere (anmeldere), dårlig litteratur du kan få fat i. Jeg har ikke lært en disse af de såkaldte store digtere, men derimod utrolig meget af de små, Citat slut.

    Men hvorfor skrive en debatbog om noget så mærkeligt og udsvævende som begreber? Fordi forklarede skribenten der er uhyggeligt mange mennesker der lider helt utrolig meget af begrebsforvirring; netop derfor har jeg inviteret Nous, Ego og Alter Ego for at de i fællesskab kan diskutere begreberne, og på den måde kan det jo også godt være, at der sikkert vil skinne meget af folks egen adfærd igennem? Men jo, ellers er det da et udmærket spørgsmål, for hvis man virkelig skulle skrive om alle de dumheder mennesket gør, ville man aldrig blive færdig! Og med hensyn til evt. fornærmede reaktioner over bogen, slutter skribenten med et andet citat, fra Voltaire (1694-1778):

    Citat: "Jeg er fuldstændig uenig i hvad de siger, men jeg vil forsvare til døden, deres ret til at sige det" Citat slut.

    God læselyst

    Redaktionen

    Mødet

    Efter at have sippet til den duftende frisklavede kaffe? og taget et godt sug på Peterson piben, kigger Nous over brillekanten og ser smilende, lidt hemmelighedsfuldt på Ego og Alter Ego der netop er kommet ind ad døren og siger igennem en røgsky;

    "Ja undskyld at jeg har sat jer to nattemennesker til møde her i den tidlige morgentime, men det er fordi jeg havde tænkt mig i skulle hjælpe mig med at få styr på et par ting, som efterhånden har pulseret mine små grå hjerneceller i lang tid, og selv om i to nokkefår godt nok tit og ofte gør livet besværligt for mig, med jeres evige selvmodsigelser og kværulanteri i mit hoved, er i når alt kommer til alt de nærmeste venner jeg har.

    I har jo trods alt fulgt mig lige fra barnsben af, igennem hele livet i tykt og tyndt, og på godt og ondt, og nå ja, så tænker jeg altså nu engang bedst her om morgenen".

    Så værsgo mine herrer, sid ned og tage en kop frisklavet varm kaffe fra termokanden og et rundstykke, horn eller en krydder frisk fra bageren og lad som i er hjemme.

    De to venner satte sig spekulativt som to store spørgsmålstegn og langede ud efter termokanden, rundstykker, horn, krydre, Lurpak smør, sydafrikansk appelsinmarmelade og dansk hyben og stikkelsbær syltetøj. Morgensolen strømmede fra en skyfri himmel ind ad vinduet og kærtegnede med et fra gardinerne varmt gulligt lys på de to store Sikker Hansen plakatbilleder af Kaffedamen og Tobaksdamen og den store væg til væg reol, der var fyldt op med grammofonplader og opslags- og fagbøger der stod i sirligt velordnede rækker.

    Jo, begyndte Nous, der er godt nok rigtig mange ting i denne vores dejlige ragnarok verden der gør mig virkelig vred, ja lad os bare sige pisser mig of, men en af de ting der dog har optaget mig mest her på det sidste, er Homo Sapiens, altså mennesket, mennesket på godt og ondt, måske især ondt, og på trods af, at jeg har gjort et hæderligt forsøg på at observere og studere alle mulige aspekter af forskellige mennesker og folkeslag fra så at sige alle de fire verdenshjørner, er jeg stadigvæk ikke blevet en skid klogere på dem alligevel, altså mennesket. For at bruge en kliche, ja dem kommer der nok flere af? så er der nogen der siger, især mænd, at man aldrig bliver klog på kvinder, selv om jeg nu personligt aldrig har haft noget specielt problem med at forstå kvinder, øh tværtimod.

    Men derimod mennesket som helhed kære venner, kan jeg ganske enkelt ikke blive klog på. Menneskeheden står for mig som én stor uoplyst gåde! Altså deres adfærd, gøren og laden. Utallige psykologer, psykiatere og filosoffer m.fl. har igennem, ja flere århundreder også studeret menneskene, og de blev heller ikke meget klogere. Som der engang var en livsklog mand der sagde, at måske er der i virkeligheden slet ikke noget som helst at skulle forstå, eller blive klog på? Altså om mennesket. Sir David Attenborough (1923-2014) har engang udtalt sig om, at mennesket ganske enkelt er jordens største plage. Kunne den udtalelse betyde, at vi mennesker har spredt os som en ondartet virus her på jorden og i virkeligheden er gået hen og blevet vores egen værste fjende?

    Nå men det er jo så her i to tossede kloge åger kommer ind i billedet, så vi måske i fællesskab kan finde ud af i hvert fald en lille smule om menneskehedens gåde, noder og unoder? Og ham der med blyanten bag øret, henne i hjørnet, skal i bare ignorere – han skriver vores samtaler ned.

    Men som ved enhver anden lejlighed begynder man som regel altid et godt møde med en præsentationsrunde, og jeg kan da godt selv begynde.

    Nous

    Der kunne siges meget om mig begyndte Nous, men det skal der ikke. Mit navn er som bekendt Nous, et ord der kommer fra det græske, og som på kortfattet dansk betyder fornuft eller ånd. Jeg er egentlig et filosofisk begreb, der blev introduceret af den oldgræske filosof Anaxagoras, oprindelig født i Tyrkiet, men kom til Athen i 464 f.Kr. – han kaldte mig et fornuftigt verdensprincip, som ordner elementerne i en harmonisk helhed, et kosmos. Hvad siger i så? Men under Neoplatonismen kom filosoffen Plotin (204-270 e.kr) til og omdøbte mig til Logos der skulle have den samme betydning som mig, der svarer til sind og forstand.

    Så jeg har sådan set to navne, Nous eller Logos, men jeg foretrækker dog i dagens anledning navnet Nous.

    Man kan sige, at jeg er en slags sjælens øje, som nogle præster også kalder hjertet. Ja nogen siger endda også, at jeg på grund af slægtskabet til Logos er den guddommelige årsag til den første konsekvens af Gud. Værsgo!

    Nous sipper lidt smilende og selvhøjtideligt til kaffen med en strittende lillefinger og nikker over til Ego.

    Ego

    Ja, siger Ego med brødkrummer i munden, jeg hedder altså Ego, og jeg står for en persons opfattelse af sig selv og sit eget værd, eller den centrale del af personligheden som bevidsthed, sansning, vilje, handling m.m. som er knyttet til en teori om personlighedens tre dele: Ego, Superego og Id.

    Jeg er udviklet af den østrigske læge Sigmund Freud (1856-1939) der i øvrigt siger, at jeg endnu ikke havde dannet nogen Ego ved fødslen? Det kom først senere.

    Men jeg kan da fortælle, at jeg faktisk har en storebror der hedder Super Ego, og som skulle være en slags over jeg. Ja, det er meget godt, brød Nous ind, men jeg har med vilje ikke inviteret alle vore brødre, søstre, fætre og kusiner med, for så kunne vi jo snart få en helvedes diskussion ud af det på denne smukke morgen, og det havde jeg sgu ærligt talt ikke lyst til, og det var da heller ikke meningen med dette møde.

    Ego kiggede olmt og lidt fornærmet ned i kaffekoppen, mens Nous nikkede over til Alter Ego.

    Alter Ego

    Alter Ego udbrød, ja der er såmænd ikke så meget at sige om mig. Jeg er altså Alter Ego, eller om man vil det andet jeg, eller en slags stedfortræder. Jeg er et begreb for en anden personlighed eller identitet hos en person.

    En persons alter ego manifesterer sig ofte fysisk med et eget navn, historie og væremåde, der adskiller sig markant fra personens egen jeg/ego. Jeg er med andre ord en figur der repræsenterer visse karakteregenskaber, ja nogle gange som en romanfigur der har en lighed med romanens forfatter.

    Selv om jeg ofte er påtaget, udspringer jeg dog tit fra en skjult eller fortrængt del af en persons egen personlighed og er som følge deraf langt mere vidtrækkende end bare en rolle, man spiller. Jeget er en integreret del af personen.

    Jeget bliver som hyppigt anvendt i fiktion under et beslægtet begreb pseudonym som eksempelvis i Dr. Jekyll og Mr. Hyde, eller som da sangeren David Bowie i 1970'erne optrådte som Ziggy Stardust. På den måde, kunne man måske godt udlede, at jeget er i familie med Hr. Bipolar, men det er en helt anden historie, som jeg ikke skal komme ind på her.

    Tak for præsentationsrunden smilede Nous og byttede Peterson Piben ud med en Savinelli.

    Det var dog ligegodt pokkers, udbrød Nous, og pustede en heftig røg ud ad vinduet, kan i høre det? Hører hvad spurgte Ego og Alter Ego i munden på hinanden? I må sgu da være stok døve, eller også er i bare vant til støj og larm udbrød Nous irriteret! Vi mennesker er godt nok blevet en møgirriterende og meget støjende race! Bortset fra naturens egne lyde, så er alt andet støj og larm i samfundet uønskede lyde der ene og alene er menneskeskabt, hvorpå han skævede lidt misfornøjet fra side til side i det åbne vindue, hvor en græsslåmaskine kunne høres et stykke borte.

    Har i aldrig tænkt på, sagde Nous, at vi mennesker er konstant bombarderet med generende lyde og støj og larm så at sige døgnet rundt, 24/7 uanset hvor pokker vi befinder os. Flytrafik, jernbaner, virksomheder, biler, sportspladser, legepladser og ja selvfølgelig mennesker generelt. Jeg tror faktisk ikke at man overhovedet kan flygte nogen som helst steder hen, i hvert fald ikke i Danmark, uden at der er støj af en eller anden art. Vi er udsat for støj hele tiden; hvor vi bor og går, når vi er vågne og når vi sover, på arbejdet i skoven på stranden, ja kort sagt alle steder. Det er hverken godt for nerverne eller ørerne.

    Nå, har du da dårlige nerver, smilte Ego drilsk? Nej, gu har jeg ej vrissede Nous, men jeg kan sgu hurtigt få det – hvorpå han fortsatte. Og på toppen af det hele, så går folk rundt med de åndsvage ørepropper og fylder hovedet hele dagen lang med telefoni eller musik. I toge, busser og biler, ja overalt! Og som om biler ikke støjer nok i forvejen, så kører de unge rundt med ghettoblasteren på fuld styrke ud ad de nedrullede vinduer. Der er sgu da ikke noget at sige til, at er ved at blive en nation af døve mennesker. Alt det støj og larm giver stress og får nerverne til at sidde uden på skjorten? Støj i det eksterne miljø lyder som en irriterende konstant summende bisværm. Godt nok bliver man måske vant til det i byerne og hører det så at sige ikke, siger de, men det gør ørene.

    Nå, men det var egentlig slet ikke meningen, vi skulle starte denne skønne og fredelige morgen med et foredrag om støj. Jeg ved, at du Ego har et noget at sige om den gode opførsel hos mennesket? Og netop god opførsel som begreb, er da et rigtig godt emne at begynde med. Så du kan sådan set bare gå i gang, når du er klar.

    Paulus

    De vises visdom vil jeg ødelægge,

    De kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.

    Hvor er

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1