En historie om troldes og nissers ankomst til Bornholm: For børn og barnlige sjæle
By Knud Norby
()
About this ebook
Historien, som er delt op i 6 afsnit, er naturligvis ren fantasi, og med let hånd er der drysset et strejf af den nordiske mytologi ind i historierne, som jeg håber vil fange de unges nysgerrighed, fordi de gamle guder er spændende at læse om. Der findes masser af litteratur om den nordiske mytologi, hvis I vil vide mere om den.
Bogen er illustreret med flotte og morsomme tegninger af Herluf Skjerning Larsen, som er en kendt tegner på Bornholm.
Målgruppen er børn i 10-års-alderen og opefter og til jer voksne, med en barnlig fantasi.
Related to En historie om troldes og nissers ankomst til Bornholm
Related ebooks
Laksekongen Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSnorres Edda: Uddrag af Edda Snorra Sturlusonar Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBjærgtagen - træk af nordisk alfetro Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsGyldne Fugl: Eventyr for voksne og børn Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSlaget om Ådalen: En Konge kamp Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDanske Heltesagn Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDet begyndte med et frimærke: Bolthøj historier - en sogne-krønike. Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsNordisk religion og Religionsskiftet i Norden Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVor folkeæt i oldtiden - I Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDanmarks Folkeviser: i Udvalg Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSortebogspræstens Datter: En Lofoten-fortælling Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDen ældre Edda Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVølvens Spådom: - en antologi Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsHarald Egern Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSkælm Skeløjes Skat: En Jan Jul Fortælling Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDen ældre Edda: Olaf Hansen Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsLyø mellem hav og himmel: En antologi med tekster af H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og mange flere Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBjørneæt Nationalhistorisk Roman Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsOlina og Mosekonens Bryg Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsArgonautertoget: Jason og det gyldne skind Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsFra hytterne Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsManden som ler: Roman Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsVejen til Canada: Om Erika og hendes legekammerat Sebastian Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsBibi: en lille piges liv Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsI troldenes land Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsRagnarok Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsSvala: Krigerdronningen fra Norden Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsHaren, Prinsen og Mumien Rating: 0 out of 5 stars0 ratingsDen rigeste mand i Babylon: De gamles hemmeligheder bag succes Rating: 0 out of 5 stars0 ratings
Reviews for En historie om troldes og nissers ankomst til Bornholm
0 ratings0 reviews
Book preview
En historie om troldes og nissers ankomst til Bornholm - Knud Norby
Indholdsfortegnelse
Forord
Del 1: De bornholmske troldes ankomst
Del 2: Uldas skæbne
Del 3: Under Hammerknuden
Del 4: Den bornholmske gårdnisses ankomst
Del 5: Historien om de bornholmske skovtrolde
Del 6: Flugten fra skovtroldene i Almindingen
En historie om de bornholmske trolde
Forord
En kedelig og regnfuld efterårsdag, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle foretage mig, kom jeg på den skøre ide at skrive et eventyr om trolde og andre underjordiske væsner på Bornholm. Jeg tænkte, at jeg måske kunne fange mit yngste barnebarns livlige fantasi. Jeg havde flere gange oplevet hende sidde og kæmpe sig igennem de pædagogiske tekster, som hun havde for i skolen som læsetræning. Hendes læselyst var ikke stor på dette tidspunkt, hun fandt teksterne kedelige og mente, at det var totalt tidsspilde. Til gengæld var hun meget optaget af Eventyrteatrets opsætning af Valhal
, som hun gentagne gange så på DVD. Derfor blev det til disse troldehistorier.
Jeg byggede mit eventyr op omkring den nordiske mytologi, som hun havde snuset lidt til og vist interesse for, og jeg ville forsøge at inspirere hende og give hende mere lyst til og glæde ved at læse bøger.
I meget gamle dage rådede Asatroen i Norden. Den øverste gud var Odin. Han havde to ravne, som hed Hugin og Munin, og ved hans fødder lå to ulve, som hed Gere og Freke; det betyder grisk og grådig. Odin ved alt, men måtte alligevel ofre sit ene øje til Mimers brønd for at kunne se alting. Øjet vil ligge evigt på brøndens bund. Hans hest Slejpner har otte ben og kan løbe over land, himmel og hav og kan bringe sin rytter helt ned til dødsriget. Hans bolig er en borg i himmelen som hedder Valhal. Her bor de tapre krigere, som er faldet i heltemodig kamp og derefter bliver bragt op af Valkyrier til et liv, som kun en kriger kan ønske sig. Valkyrierne udvælger de tapreste faldne krigere.
Historien om kvinden, som jeg indleder bogen med, er en gammel folkelig fortælling, som er gået fra mund til mund.
Jætten Mimer vogter over brønden med visdommens vand, hvor Odins øje ligger. Hver morgen tager han selv en slurk af dette forunderlige eventyrlige vand, derfor er han symbolet på klogskab.
Thor kender de fleste, det er ham, som kører over himmelen med sine to geder, Tandgnost og Tandgrisner og kaster sin hammer Mjølner
rundt i luften og derved skaber tordenvejr. Thor er ældste søn af Odin og Freja og er den næstmægtigste gud i asernes slægt. Hans vigtigste opgave er at råde over vejret.
Ydun er den smukkeste gudinde, som ejer frugtbarhed og evig ungdom. I hendes æblehave vokser et træ, hvis frugter indeholder så stor en guddommelig kraft, at hvis man spiser et af disse æbler, får man evig ungdom.
Trolde, hekse og nisser troede man på, men de blev meget sjældent set. De underjordiske væsner var folk meget bange for, og de mente helt bestemt, at det var disse væsner, som spredte rædsel og ulykker, og derfor satte man mad og godbidder ud til dem for at stå på god fod med dem, så ville de nok sørge for, at høsten ikke slog fejl, og gården blev skånet for ildebrand.
Synes I, at det lyder spændende, er der masser af film, bøger og musik med historier om de gamle guder, og det hele kan lånes på jeres bibliotek.
GOD FORNØJELSE
Del 1
De bornholmske troldes ankomst
De bornholmske troldes ankomst
På Bornholm, i meget meget gamle dage, ja, det er så længe siden, at jeg ikke kender året, da var der et frygteligt, krigerisk overfald på Nordbornholms beboere. Nogle meget vilde og drabelige krigere ankom fra nabolandet Sverige.
Disse mænd stjal og hærgede, som man nu gjorde dengang, og herefter slog de alle de voksne ihjel og brændte deres boliger ned til grunden. Børnene, som var blevet efterladt, flygtede forskræmt ud i klipperne og gemte sig i de
