Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

En lille bog om Irland
En lille bog om Irland
En lille bog om Irland
Ebook588 pages5 hours

En lille bog om Irland

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Siden 1996 har jeg besøgt Irland omkring 25 gange, og jeg har plukket æbler i Nordirland, gået på sprogskole i Irland, været rejseleder på busture og ellers rejst rundt på øen på alle tider af året fra få dage og op til 2½ måned ad gangen.

Min første bog om Irland udkom i 2007, men siden har jeg besøgt mange nye steder og genbesøgt gamle og i denne bog er der omtalt godt 750 forskellige steder spredt ud over hele øen lige fra de mest kendte seværdigheder som Guinness-bryggeriet og den flotte kyststrækning Cliffs of Moher til mere ydmyge steder som små ruiner som landet er så rigt på.
Her er omtalt seværdigheder i alle prisklasser, også mange gratis, og her er steder for alle aldersklasser lige fra zoologiske haver til Jamesons Destillery, hvor man kan få at vide, hvordan man fremstiller irsk whiskey.

Selvom det ikke er en komplet oversigt over alle landets seværdigheder, har jeg bestræbt mig på, at du skal kunne finde en seværdighed i nærheden uanset i hvilket af øens 32 grevskaber, du befinder dig i.

Der er koordinater til langt de fleste omtalte emner, så de er nemme at finde, og der er knapt 200 billeder og henvisning til mine hjemmesider, hvor du kan se billeder af stort set alle omtalte emner.
LanguageDansk
Release dateMay 23, 2018
ISBN9788743005551
En lille bog om Irland
Author

Jan Sørensen

Jeg har tidligere arbejdet som rejseleder i nogle år, og jeg er stadig glad for at rejse. Jeg er begyndt at skrive bøger om nogle af de steder jeg besøger. Jeg har tidligere skrevet En lille bog om Irland.

Related to En lille bog om Irland

Related ebooks

Related articles

Reviews for En lille bog om Irland

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    En lille bog om Irland - Jan Sørensen

    Om denne bog

    Denne bog er anden udgave af bogen En lille bog om Irland, der udkom i 2007. Bogen beskriver personlige indtryk fra mine mange rejser til Irland. Den er ikke på nogen måde tænkt som en komplet guide til dette spændende land, men som en inspirationskilde og et supplement til mere professionelle rejsebøger. De fleste steder, jeg beskriver, har jeg selv fundet flotte, interessante eller spændende, men jeg har også skrevet lidt om steder, jeg ikke har fundet interessante, så man måske kan udelade disse steder, hvis tiden bliver knap. Jeg har både skrevet lidt om steder, som bliver besøgt af mange turister, og om steder hvor turister typisk ikke kommer på en ferie i Irland. Jeg har nogle få steder nævnt seværdigheder, jeg ikke selv har besøgt, eller kun har kørt forbi, ellers har jeg selv besøgt alle omtalte steder i bogen.

    Jeg begyndte at skrive på min første bog i 2006 og har besøgt de fleste omtalte steder en eller flere gange siden.

    Nogle seværdigheder kan dog være lukket, siden jeg sidste har besøgt dem, eller steder, der før var gratis, tager måske entré nu.

    Jeg vil anbefale, at man googler de ting i bogen, man finder interessante for at få så mange oplysninger om stedet som muligt. Udover de nyeste informationer om priser og åbningstider, kan man f.eks. finde kort over faste poster til orienteringsløb, der er sat ud i nogle af landets skove, billeder af de omtalte steder og ikke mindst mere information om hvert enkelt sted.

    Jeg har valgt at dele bogen op i tre afsnit: Irland, Nordirland og Blandede bolsjer, et afsnit med praktiske oplysninger. Her findes også mit forslag til, hvad man bør se i Irland.

    Ord med fed skrift betyder at emnet er omtalt andetsteds i bogen.

    Til forskel fra min første bog har jeg valgt, at skrive om hvert county for sig. Derfor har jeg altid ikke skrevet hvilke seværdigheder, der ligger i nærheden. Vær derfor opmærksom på, at der kan ligge seværdigheder tæt på de omtalte emner i andre counties.

    De forskellige counties er nævnt i alfabetisk rækkefølge og emnerne i hvert county er ligeledes omtalt i alfabetisk rækkefølge, og er altså ikke et udtryk for, hvor interessant eller vigtigt hvert emne er.

    Til forskel fra min første bog har jeg valgt, at omtale de afmærkede ruter under de forskellige counties i stedet for i et separat afsnit.

    Jeg har de fleste steder valgt at bruge de engelske navne i stedet for at oversætte dem til dansk, da navnene på de fleste kort og i mange bøger vil være på engelsk.

    Da jeg selv har bekostet udgivelsen af denne bog, og mine mange rejser til Irland, har jeg i høj grad valgt at koncentrere mig om ting, jeg selv finder interessante. Derfor vil jeg anbefale, at man læser flere forskellige bøger om Irland for at få så mange ideer til ferien som muligt. Mange af landets seværdigheder vil selvfølgelig gå igen fra bog til bog, men af og til støder man på ting, der lige er noget, man har lyst til at se.

    Det er også en god ide, at kigge på vejskiltene, man kommer forbi, da der er mange, der peger mod forskellige seværdigheder, at tage brochurer rundt omkring og selvfølgelig lytte til de lokales råd.

    I afsnittet om Dublin har jeg i høj grad taget udgangspunkt i de seværdigheder, der er inkluderet, når man køber et Dublin Pass. I resten af landet har jeg besøgt mange af de seværdigheder, der er inkluderet, når man køber et Heritage Card. Ligeledes har jeg brugt bogen Illustrated Guide to Ireland meget, da jeg synes, at det er en af de flotteste bøger, der er skrevet om Irland. Bemærk at nogle stednavne kan staves lidt forskelligt fra kort til kort eller bog til bog.

    Koordinater er så vidt muligt tjekket på stedet, og hvor det har været muligt, er jeg gået efter nærmeste p-plads.

    Alle internetlinks i bogen er tjekket, inden bogen gik i trykken. De er kun et lille udpluk af de mange hjemmesider, der findes om Irland på nettet.

    Er man interesseret i Irlands historie, samfundsforhold o.s.v., findes der mange bøger om disse emner.

    Med ønsket om en god tur til Irland, vil jeg ønske god fornøjelse med denne lille bog om Irland.

    GPS-Koordinaterne

    Jeg har prøvet at ramme koordinater, hvor GPS'en har veje og P-pladser mere end selve stedet.

    I nogle byer, f.eks. Dublin, har jeg ikke skrevet koordinater, da man ofte vil gå rundt eller køre med en sightseeingbus.

    Kort over seværdighederne

    På min hjemmeside filmogbilleder.info, har jeg under Irland placeret en knap, der giver adgang til at downloade filen Irland.gpx. Den kan bl.a. bruges i Garmins program BaseCamp, Google Maps og AutoRoute.

    I Garmin BaseCamp gøres følgende:

    Tryk på: Fil – Ny – Liste – Fil – Importer (Her vælges mappen hvor filen er placeret).

    I Google Maps gøres følgende:

    Tryk på: Menu (3 Streger) – Dine steder – Kort – Opret kort – Importer – Vælg en fil fra din computer (Her vælges mappen hvor filen er placeret).

    I AutoRoute gøres følgende:

    Tryk på: Data – Import GPX file (Her vælges mappen hvor filen er placeret).

    Billeder af de omtalte emner

    Da det er dyrt at have mange billeder med i bogen, vil jeg her henvise til min hjemmeside www.filmogbilleder.info, hvor man under Irland vil kunne klikke ind på de forskellige grevskaber og se billeder fra mange af de omtalte steder.

    Siden kræver en PC med Adobe Flash.

    Jeg ejer også siden irland.jan-kirk.dk, der burde kunne ses fra en smartphone.

    Jeg vil også lægge nogle klip på youtube på min kanal JKS4200.

    Man kan også google stort set alle de omtalte emner i bogen og læse mere og se flere billeder.

    Lidt historie

    Indholdsfortegnelse

    Irland

    Carlow

    Cavan

    Clare

    Cork

    Donegal

    Dublin

    Galway

    Kerry

    Kildare

    Kilkenny

    Laois

    Leitrim

    Limerick

    Longford

    Louth

    Mayo

    Meath

    Monaghan

    Offaly

    Roscommon

    Sligo

    Tipperary

    Waterford

    Westmeath

    Wexford

    Wicklow

    Nordirland

    Antrim

    Armagh

    Derry /Londonderry

    Down

    Fermanagh

    Tyrone

    Blandede bolsjer

    Indholdsfortegnelse

    Irland

    Udsigt til Station Island i county Donegal

    Republikken Irland består af 26 af Irlands 32 grevskaber, og dækker med sine 70.000 km² godt 80 % af Irlands samlede areal.

    Hovedstaden hedder Dublin, og denne by har været hovedstad, siden landet blev selvstændigt i 1923.

    Religionen er overvejende katolsk, og religion betyder meget for irerne også de unge.

    Hovedsproget er engelsk, men en del mennesker taler irsk, der er et gælisk sprog beslægtet med skotsk. Nogle områder især på vestkysten er udpeget af regeringen som områder, hvor der lægges særligt vægt på det irske sprog. Passerer man et skilt med teksten An Gaeltacht, er man i et af disse områder.

    Nogen sammenligner Irland med en dyb tallerken, flad på midten omgivet af bjerge, og det centrale Irland er da også fladt med mange store tørvemoser.

    Der er ikke meget skov i Irland, og derfor vil man også opleve, at de små skove rundt i landet ofte bliver betragtet som en form for seværdigheder, hvor man skal betale entré for at komme ind.

    Carlow

    Hovedbyen hedder Carlow, og den ligger ca. 85 km. syd for Dublin.

    I byen findes mange spisesteder og butikker og Carlow County Museum, som jeg ikke har besøgt.

    I centrum finder man bl.a. skulpturen Liberty Tree fra 1998, der markerer opstanden mod briterne i 1798 og en retsbygning, der er bygget i græsk stil i begyndelsen af det 19.

    århundrede.

    I bygningen er der to retssale forrest og kontorer bagest og under bygningen, lå tidligere fængselscellerne.

    Foran bygningen står en kanon fra Krimkrigen, der varede fra 1853-1856.

    Bygningen bruges stadig, så jeg tror kun, den kan ses udefra.

    Vej ud for: 52,83894 * -6,93060

    Betalings-P bag retsbygningen: 52,84005 * -6,92977

    Tæt på centrum finder man Carlow Castle, og når man kører ind på P-pladsen nedenfor, ser denne borg ret imponerende ud, men går man op til den, finder man ud af, at der kun er bevaret en væg.

    Gratis adgang.

    P-plads: 52,83615 * -6,93623

    Tæt på byen finder man bl.a. Oak Park Forest Park og stendyssen Browneshill Portal Tomb, der er et besøg værd.

    I 2017 boede jeg en enkelt nat på Redsetter Guesthouse i centrum af byen, og det var jeg godt tilfreds med. En god ting ved stedet er, at de har en stor aflåst P-plads bagved, og man kan gå til alle de interessante steder i byen uden problemer.

    www.redsetterbandb.ie.

    Altamont Gardens

    Er man i nærheden af denne store park, vil jeg anbefale at gå en tur her. I parken ligger en lille sø, og man kan følge en sti ned igennem en lille dal til floden Slaney. På turen tilbage til parken skal man op ad en trappe med 100 trin. Efter trappen deler stien sig, og man kan gå tilbage til parken gennem skoven eller gennem et tempel. Det flotteste er at gå igennem skoven, hvori der vokser træer fra mange lande. Det lille tempel, der bare er en lille rund bygning, kan man så se på afstand.

    Parken er åben hele året dog kun på hverdage om vinteren.

    www.altamontgarden.com

    www.heritageireland.ie

    Gratis adgang.

    P-plads: 52,73528 * -6,72081

    Ballymoon Castle

    Denne borg er formodentlig bygget omkring år 1300 af Normannere for at beskytte dalen omkring Barrowfloden mod angreb fra irerne.

    På informationstavlen ved ruinen kan man bl.a. læse, at der var mange toiletter og ildsteder i borgen, så den skulle have været behagelig at bo i.

    Jeg holdt ved indkørslen til en mark overfor indgangen til borgen, men om det var helt lovligt, ved jeg ikke.

    Gratis adgang.

    Vej R724 ud for: 52,69926 * -6,90870

    Bagenalstown

    Jeg kørte til Bagenalstown, da jeg havde læst, at der var en flot retsbygning.

    Jeg kom kørende til byen fra nord langs med Barrow-floden, og jeg kunne se den på afstand, da byen ligger på en bakke. Når man passerer den i gaden, hvor den ligger, er det dog bagsiden man ser.

    Jeg synes, at det var en hyggelig lille by at køre igennem, især kunne jeg godt lide bydelen omkring floden med en af Irlands mange ruiner. Denne lignede en gammel lagerbygning måske til opbevaring af gods, der skulle tranporteres på floden.

    Browneshill Portal Tomb

    Denne store stendysse, der er 5-6000 år gammel, ligger ved vej R726 ca. 3 kilometer øst for Carlow.

    Den er meget imponerende, og man mener, at stenen på toppen vejer omkring 150 tons, og det er måske den tungeste sten på en stendysse i Europa.

    Gratis adgang.

    P-plads ca. 500 meter fra dyssen: 52,83757 * -6,87655

    Duckett's Grove

    Selvom der er mange ruiner i Irland, synes jeg, at denne skiller sig lidt ud, da den ikke er så gammel, og den er bestemt et besøg værd.

    Herregården er bygget omkring år 1830, og den ligner derfor ikke så mange af de andre af landets ruiner.

    Stedet brændte i 1933 og i 2007 åbnede stedet som en offentlig park administreret af grevskabet Carlow.

    Jeg var der i november, og der kunne jeg gå frit rundt i ruinen og den indhegnede have ved P-pladsen.

    Jeg ved ikke, om man skal betale entré i sæsonen.

    Her er også en cafe og toiletter.

    Indkørsel: 52,85878 * -6,81251

    Haroldstown Dolmen

    Denne stendysse ligger flot placeret på en privat mark syd for vej R727.

    Den stammer fra den neolitiske periode ca. 2400-4200 f.kr., og den største af de overliggende sten er ca. 4 meter i diameter.

    Gratis adgang.

    Vej ud for: 52,84547 * -6,66413

    Mount Leinster

    Mount Leinster er det højeste bjerg i Blackstairs-bjergene, og fra toppen af dette 795 meter høje bjerg er der en fantastisk udsigt. Jeg ved ikke, om det altid er muligt at komme op til toppen, hvor der står en høj sendemast, men det er umagen værd at prøve. Er den sidste del af vejen spærret af en låge, er der også en flot udsigt fra P-pladsen ved lågen.

    Der er skilte mod bjerget bl.a. fra vej R702 syd for bjerget og Bunclody nord for bjerget.

    Fra byen Borris vest for bjerget så jeg på et tidspunkt, at der udgik en afmærket rute kaldet Mount Leinster Drive. Ruten sluttede kort efter P-pladsen.

    Gratis adgang.

    P-plads ved udsigtspunkt: 52,63679 * -6,79376 Vej mod bjerget med flot viadukt i Borris: 52,59715 * -6,91607

    Oak Park Forest Park

    Denne skov ligger ca. 4 kilometer nord-øst for Carlow by.

    Her er flere afmærkede stier fra 700 meter og op til 1700 meters længde, hvor der undervejs er skilte med forklaringer om nogle af de forskellige træer.

    Der er toiletter ved p-pladsen.

    www.carlowgardentrail.com.

    Gratis adgang.

    Indkørsel: 52,86423 * -6,89492

    St Mary's Church

    Denne kirkeruin ligger ca. 2 km. nord-øst for Bagenalstown.

    Første gang jeg var der, syntes jeg umiddelbart ikke den så så interessant ud som så mange andre af Irlands mange kirkeruiner, og da det regnede, kørte jeg videre.

    Anden gang jeg var der, fandt jeg ud af, at der ligger en gammel kirkeruin ved siden af, og jeg synes, at kirkegården var interessant og lidt anderledes med en type grave, jeg ikke har set så mange andre steder.

    Den gamle kirke skulle være bygget i det 15. århundrede og den nye omkring år 1790.

    I 1845 byggede man en ny i Bagenalstown, der ligger ca. 2 kilometer syd-vest for stedet, og herefter blev kirken nedlagt.

    Gratis adgang.

    Indkørsel til P-plads: 52,71364 * -6,93401

    St. Mullins Monastic Settlement

    Jeg kunne godt lide denne kirkegård, hvor man bl.a. finder en ruin af et gammelt kloster.

    I 1798 gjorde irerne oprør mod englænderne. En af lederne var Thomas Cloney, der døde i 1850. Han ligger begravet på den bagerste del af kirkegården.

    Gravene ligger tæt, og på mange af dem står efternavnet på de afdøde bag på stenen.

    Udenfor kirkegården er der gratis toiletter.

    Kører man ned ad bakken ved kirkegården, kommer man ned til et hyggeligt område ved Barrow-floden.

    Gratis adgang.

    P-plads: 52,48954 * -6,92909

    St Patrick's Church

    Denne kirke blev bygget i 1808, og den blev ikke brugt i ret mange år.

    Kirken var ikke muret til, men der hang et skilt på væggen, der sagde, at man ikke måtte gå ind i kirken, så jeg gik kun lidt rundt på kirkegården, hvor der ikke var mange grave tilbage.

    Stedet ligger ca. 10 kilometer syd-øst for Carlow by.

    Gratis adgang.

    Vej ud for: 52,79232 * -6,83279

    The Black Castle. Leighlinbridge

    Denne borg, der formodentlig blev bygget i 1547, står ud til Barrow-floden ved en flot gammel bro fra år 1320, der skulle være en af Irlands ældste.

    Borgen blev ødelagt i år 1650 af Oliver Cromwells styrker i forbindelse med De Irske Forbundskrige, der også kaldes Elleveårskrigen.

    Jeg tror ikke, man kan komme ind i ruinen, men jeg synes, det var et hyggeligt sted at besøge.

    Gratis adgang.

    Vej ud for: 52,73615 * -6,97755

    Wicklow Ways sydlige startpunkt

    I den lille by Clonegall finder man et lille anlæg, der markerer det sydlige startpunkt for den ca. 127 km. lange vandretur Wicklow Way, der slutter i Dublin-bydelen Rathfarnham.

    Jeg har aldrig prøvet at vandre på ruten, men man støder på den mange steder, når man kører rundt i Wicklow.

    www.wicklowway.com

    Vej ud for: 52,69548 * -6,64839

    Følgende steder har jeg kun afmærket eller set udefra

    Ballyloughan Castle

    Denne borgruin, der formodentlig er fra det 13. århundrede, består af flere små ruiner spredt ud over et større område.

    Den står et stykke inde på en mark, og da det regnede første gang jeg var der, kørte jeg videre.

    Da jeg kom forbi på et senere tidspunkt, kunne jeg se, at der var skilte på lågen ind til marken, der sagde, at her var adgang forbudt.

    Vej ud for: 52,67291 * -6,89554

    Huntington Castle

    Så vidt jeg ved, er dette slot bygget omkring år 1625.

    Det ligger ca. 7 kilometer syd-øst for Altamont Gardens i byen Clonegall hvor man også finder Wicklow Ways sydlige startpunkt.

    Her er bl.a. en stor have, en cafe og en legeplads, og man kan komme med på guidede ture i slottet.

    www.huntingtoncastle.com.

    Indkørsel: 52,69273 * -6,64592

    Cavan

    Dette grevskab er kun godt 1900 km² stort, men her skulle findes ikke mindre end 365 søer.

    Der bor ca. 76.000 indbyggere i Cavan. Hovedbyen hedder Cavan, og den ligger ca. 115 km. nord-vest for Dublin.

    Irlands vigtigste flod Shannon udspringer i den nordlige del af grevskabet ved Shannon Pot.

    Altachulion Viewpoint

    Jeg har besøgt stedet et par gange, men sidst var det så tåget, at jeg intet kunne se.

    I følge GPS'en, ligger P-pladsen ved udsigtspunktet i godt 250 meters højde, og jeg har læst på nettet, at stedet er omgivet af et velbevaret fredet moseområde, hvor man bl.a.

    finder vandrefalke .

    Udsigtspunktet ligger ved vej R200 ca. 2 kilometer syd-vest for Tullydermot Falls og knapt 15 kilometer syd-øst for Shannon Pot.

    Gratis adgang.

    P-plads: 54,16447 * -7,79140

    Bailieborough Demesne

    Fra P-pladsen ved den lille sø, er der mulighed for at gå to forskellige afmærkede ture på 3,5 og 6,5 kilometers længde. Jeg har ikke prøvet nogle af dem, men jeg synes, der var flot ved den lille sø.

    Gratis adgang.

    Indkørsel: 53,94125 * -6,97969

    Ballyhaise Amenity Park

    Jeg kom forbi dette lille anlæg, da jeg ville fotografere Ballyhaise Bridge.

    Stedet ligger ved Annalee-floden et par hundrede meter syd for broen, og jeg synes umiddelbart ikke, at det var interessant, men man kan jo parkere her, hvis man vil fotografere broen.

    Gratis adgang.

    P-plads: 54,05000 * -7,31101

    Ballyhaise Bridge

    Denne flotte stenbro med seks buer fører over floden Annalee River. Den er bygget omkring år 1710, og jeg kunne se på nettet, at den betragtes som en seværdighed. Den er også flot, men den er lidt svær at komme til at fotografere.

    Gratis adgang.

    Vej på broen: 54,05160 * -7,30970

    Bear Essentials

    Få km. vest for den lille by Bawnboy ligger denne teddybjørnsfabrik.

    Her er en lille butik, der har bamser i alle størrelser og prisklasser, og her arrangeres f.eks. også børnefødselsdage.

    www.bearessentials.ie.

    Gratis adgang.

    Indkørsel: 54,12596 * -7,70926

    Cavan County Museum

    Dette museum ligger i en stor flot bygning i den lille by Ballyjamesduff.

    I hovedbygningen er der tre etager med udstillinger om mange forskellige emner fra irsk sport til historien om Clogh Oughter Castle, en cafe og en souvenirbutik.

    Udenfor er der bl.a. en udstilling om slaget ved Somme i Frankrig i 1916, hvor man på et stort område kan se, hvordan livet i skyttegravene var.

    Der er også en udstilling om påskeoprøret i 1916 og en model af Dublins hovedpostkontor GPO, man kan gå rundt i og lære lidt om, hvordan folk levede før i tiden.

    Det er et museum, man kan bruge rigtig lang tid på, da her er udstillet alt fra historie til irsk sport.

    www.cavanmuseum.ie.

    Entré.

    P-plads: 53,86655 * -7,20082

    Clogh Oughter Castle

    Denne borg skulle være bygget helt tilbage i omkring år 1200, og jeg har læst, at den blev ødelagt i 1653.

    Den ligger på en lille ø i søen Lough Oughter vest for Cavan by.

    Der er to veje, der fører til udsigtspunkter hvorfra man kan kigge over til den lille borg.

    Jeg synes, at udsigten fra den fra vestlige P-plads er den flotteste, men man kan komme lidt tættere på fra den østlige.

    Et besøg her kan med fordel kombineres med en gåtur i Killykeen Forest Park.

    Gratis adgang.

    Den vestlige P-plads: 54,01757 * -7,46006

    Vej til den østlige P-plads: 54,00363 * -7,45092

    Den østlige P-plads: 54,01672 * -7,45830

    Cohaw Court Tomb

    Denne gravplads, der oprindeligt bestod af to grave, er ca. 5000 år gammel.

    Det ligger lige nord for vejen mellem Cootehill og Shercock På nettet har jeg læst, at der skulle være en lille P-plads på den modsatte side af vejen.

    Den har jeg dog ikke set.

    Stedet blev udgravet i 1949, og her fandt man bl.a. kremerede knogler.

    Gratis adgang.

    Vej ud for grave: 54,05679 * -7,01821

    Cornagee Viewpoint

    Jeg var her for nogle år siden, hvor jeg tog billeder af den flotte udsigt.

    Da jeg besøgte stedet sidst, var der meget tåget, så jeg kunne ikke se noget, men er vejret godt, kan man bl.a. kigge ud over søen Lough MacNean, og udsigtspunktet ligger i et flot område nord for Shannon Pot og Cavan Burren Park og syd for Lough MacNean Park.

    Gratis adgang.

    Vej ud for: 54,27088 * -7,90467

    Drumlane Abbey og rundtårn

    Det første kloster her blev grundlagt i slutningen af det 6. århundrede af St Mogue, der siges at være født på St. Mogue Island. Klostret skiftede senere ejere og blev opløst, og i dag er her bevaret ruinen af en kirke og en ca. 14 meter høj rest af et rundtårn.

    Jeg synes ikke, det er det mest interessante område med ruiner, men et besøg her kan kombineres med et besøg ved Killykeen Forest Park, der ligger knapt 10 kilometer syd for stedet.

    Gratis adgang.

    Vej til ruinen: 54,06553 * -7,47757 P-plads: 54,05887 * -7,47940

    Drumlummon Church

    Denne lille protestantiske kirke blev bygget omkring år 1739, og den lukkede i 1977.

    Det er en lille firkantet bygning, der ikke er særlig spændende. Man kan gå ind i den, men her er kun et bart lokale.

    Den ligger i den syd-vestligste del af Cavan ca. 15 kilometer syd-vest for Cavan County Museum og Holy Trinity Church.

    Gratis adgang.

    Vej ud for: 53,79940 * -7,40537

    Dún-a-rí Forest Park

    Denne skov ligger et par km. udenfor Kingscourt på vej R179 mod Carrickmacross.

    De lokale bruger skoven meget, og her findes fire afmærkede ruter bl.a. den såkaldte Riwer Walk, der går langs en lille flod.

    I følge et skilt på stedet, skulle man bl.a. kunne finde oddere i området.

    Jeg besøgte stedet en maj måned, og der var der gratis adgang, men jeg tror, at der er entré om sommeren.

    Indkørsel: 53,91185 * -6,78773

    Holy Trinity Church

    Jeg kunne ikke komme ind på kirkegården, selvom porten ikke så låst ud, og jeg ville ikke begynde at kravle over muren.

    Kirken blev indviet i 1864, og den blev brugt frem til 1970'erne.

    Jeg synes, det var en pæn lille bygning, og skal man f.eks. besøge Cavan County Museum, der ligger ca. 3 kilometer nord for stedet, kan man jo kigge forbi.

    Gratis adgang.

    Vej ud for: 53,84193 * -7,21381

    Killykeen Forest Park

    Denne skov ligger ved den store sø Lough Oughter..

    Så vidt jeg kan se, kan man køre til centrum af denne store skov både fra øst og vest, men vejen fra vest var lukket, sidst jeg var der, måske fordi jeg var der inden klokken 9.00.

    Der er flere vandre- og cykelture på op til 4,6 kilometers længde, og jeg kunne se, at det var et populært sted at fiske.

    En lille fodgængerbro fører over et smalt sted i søen og forbinder de to P-pladser. Skal man køre udenom, er det en tur på næsten 20 kilometer.

    Tæt på skoven ligger to udsigtspunkter, hvorfra man kan se Clogh Oughter Castle.

    www.coillte.ie.

    Gratis adgang.

    Indkørsel vest: 54,01461 * -7,49670

    Indkørsel øst: 53,99674 * -7,45865

    Largy Church

    Kirken blev oprindeligt bygget omkring år 1797.

    I 1839 hærgede en voldsom storm Irland. Mange mennesker blev dræbt og mange bygninger ødelagt, bl.a. denne kirke. Senere brugte man sten herfra til at bygge en anden kirke nær ved, så i dag er kun tårnet bevaret.

    Denne storm kaldes i dag Night of The Big Wind.

    Der er ikke mange grave tilbage på kirkegården, der ligger i den nordlige del af Cavan tæt på Shannon Pot og Lough MacNean Park.

    Gratis adgang.

    Vej ud for: 54,28184 * -7,93865

    Lough MacNean Park

    Denne rasteplads ligger med en flot udsigt syd for søen Lough MacNean ved vej N16 lige vest for Blacklion tæt på grænsen til Nordirland.

    Søen ligger både i Irland og Nordirland, og her findes bl.a. en skulptur, der hylder håbet om fred i Irland.

    Her findes også en legeplads, infotavle om området, toiletter og en bådebro, der dog var beskadiget pga. stormvejr kort tid før, jeg besøgte stedet.

    Gratis adgang.

    P-plads: 54,28864 * -7,90100

    Shannon Pot

    Shannon er Irlands længste og vigtigste flod. Hvert år holder mange mennesker ferie på floden i en af de mange motorbåde, man kan leje i flere byer. Når man står ved flodens udspring i en lille dam vest for Cuilcagh-bjergene, er det svært at tro, at det er den samme flod, der løber ud i havet ca. 350 kilometer mod syd.

    Da jeg var der sidst, var der lavet en betonsti fra p-pladsen ned til dammen.

    Der var temmeligt meget fårelort på denne sti.

    Shannon Pot er nem at finde, da stedet er afmærket fra vej R206 Gratis adgang.

    P-plads : 54,23844 * -7,92698

    St. Mogue Island

    Det siges, at helgenen St Mogue blev født på en lille ø i søen Templeport Lake omkring år 550.

    Jeg har læst, at øen blev brugt som kirkegård i mange år, men nu er det kun nogle få familier, der har adgang til den.

    Koordinaterne er til en P-plads med udsigt ud over søen. Den ene gang jeg var der, var der en smule tåge, og det synes jeg var flot, og det gav et lidt mystisk skær over stedet.

    Gratis adgang.

    P-plads: 54,10016 * -7,67674

    Tullydermot Falls

    Dette lille vandfald i Claddaghfloden er kun få meter højt og ikke den store omvej værd.

    Gratis adgang.

    P-plads: 54,17224 * -7,77128

    Følgende steder har jeg kun afmærket eller set udefra

    Bellamont House

    Dette store hus er bygget omkring år 1725, og det skulle være meget flot indvendigt.

    Så vidt jeg ved, er det privatejet, og man kan ikke komme ind og se det.

    Det ligger i en skov lige nord

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1