Forskellige byer - forskellige skæbner

By Poul Erik Kristensen

Denne bog er skrevet på baggrund af en lang række interviews i 1980 med kendte personer i Sejlflod Kommune. Følgende har været med til at trække erindringerne frem fra fortiden:
Nr. Kongerslev: Erik Eriksen, Jens Christensen.
Komdrup: Jens Schou Andersen.
Sdr. Kongerslev: Aage Bach, Aksel Christensen, Kristine og Marius Frost, Sigfred Poulsen.
Dokkedal: Theodor Larsen.
Egense: Christian Steffensen.
Mou: Optegnelser af N. C. Pedersen, Rigmor Sørensen.
Kærsholm: Edvard Skøtt, Valdemar Bach Jensen.
Gudumholm: Niels Krogh, Magda Solhøj Christensen.
Gudumlund: Carl Møller.
Gudum: Peter Hjelm.
Lillevorde: Laurids Klitgaard.
Sejlflod: Sine og Peter Kristensen, Søren Mortensen.
Storvorde: Charles Christensen.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Nov 14, 2017
• ISBN: 9788771881844

Poul Erik Kristensen

Poul Erik Kristensen, født 1948, cand. mag. i historie 1975, skrev historiske artikler allerede i studietiden, fik udgivet sin første bog i 1979. Poul Erik Kristensen har i sit arbejdsliv især været beskæftiget med forskning, skriftlig formidling og undervisning. Det er således blevet til mere end 20 bøger, især lokalhistorie og historiske jubilæumsskrifter inden for bl.a. bank og sundhedssektoren, som alle bygger på solide forskningsresultater. Samtidig er de skrevet i et letforståeligt sprog. Poul Erik Kristensen har desuden betydelig erfaring i at bearbejde ældre bøger, så de kommer i overensstemmelse med nutidens sprogbrug. Foruden historiske bøger har han også bearbejdet en lang række klassiske romaner og novellesamlinger, især af Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg og Henrik Pontoppidan.

Book preview

Indhold

Forordet fra 1980

Baptisterne i Nr. Kongerslev

Halløj i Komdrup

Urolige sjæle i Sdr. Kongerslev

En greve + en hofjægermester = en ny mosevej

Dokkedal var kendt ude i verden

Hvaler, fiskere og andre godtfolk i Egense

Der er en mils vej til Mou

Kærsholm er ikke på mit landkort

Gudumholm var en driftig by

Gudumlund – fra herregård til landsby

I Gudum går det efter en snor

Brydningstid i Lillevorde

Sejlflod i flammer

Glimt fra det gamle Storvorde

Kildemateriale

Forordet fra 1980

Nærværende bog er i det væsentligste skrevet på baggrund af en lang række interviews, som jeg foretog i månederne januar – april 1980, og der skal lyde en varm tak til alle mine ofre. Der skal ligeledes lyde en varm tak til de mange mennesker, der har hjulpet mig med at finde frem til de pågældende personer.

Specielt årstal og andre former for talangivelser skal tages med et vist forbehold, da oplysningerne ikke er søgt verificeret gennem skriftligt materiale. Der kan altså være mindre unøjagtigheder som følge af erindringsforskydninger. Det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at jeg har misforstået visse oplysninger. Denne fejlkilde har jeg dog søgt at reducere ved at lade meddelerne læse manuskriptet.

Min tanke med at skrive bogen har været den, at andre skulle tage tråden op i hver enkelt af kommunens 13 byer, således at vi kan få en grundig beskrivelse af fortiden. I håb om at kunne give en smule inspiration til et sådant arbejde, har jeg bestræbt mig på at behandle forskellige emner i de enkelte byer. Jeg har altså ikke haft ambitioner om at give et dækkende billede. Det ville være en umulig opgave.

Da min bog altså kun er en slags ambulancetjeneste, skulle den gerne blive overflødig i løbet af en kort årrække.

Poul Erik Kristensen

Baptisterne i Nr. Kongerslev

Lad os starte vor rundrejse i Nr. Kongerslev. Her har vi et typisk landsogn, der tilsyneladende ligner de fleste andre landsogne. Vi skal imidlertid ikke gå ret langt i dybden, før vi kan drage begivenheder frem fra fortiden, som er ganske unikke i forhold til de øvrige byer i Sejlflod Kommune.

Der vil især være grund til at hæfte sig ved en både stærk og forholdsvis livskraftig baptistbevægelse. Den første danske baptistmenighed blev dannet i 1839, og allerede i 1851 blev der drevet baptistmission i Nr. Kongerslev.

Det første møde blev holdt i et gammelt stuehus til en af de udflyttede gårde, og efter hvad der er blevet fortalt, kan det ikke just siges at have gået fredeligt til. Store dele af befolkningen var oprørt over denne nye form for kristendom.

Ingen har formodentlig fattet en dybere mening med bevægelsen. Ja, man har sandsynligvis slet ikke vidst, hvad der egentlig gik for sig inde bag de små vinduer, men det var i alt fald noget nyt, og så kunne man aldrig vide! Det var nok bedst at kanøfle dem fra starten, og et våben har man jo næsten altid ved hånden – sten.

Mødet endte i et gevaldigt rudeknuseri. Pøbelstreger? Jo, det var det vel, men i pøbelen befandt sig bl.a. nogle af sognets agtværdige gårdmænd.

Alligevel gik det som så mange andre steder; når troen er stærk nok, kan den ikke kues, og det var den i Nr. Kongerslev. Her fortsatte man med at drive baptistmission, og selv om man ikke helt undgik uroligheder, så vandt bevægelsen efterhånden en vis accept. Det helt store gennembrud kom dog først en snes år senere, hvor flere af de mest ansete gårdmænd lod sig døbe.

Nu var det ikke mere noget suspekt at være baptist, og flere af småkårsfolkene fulgte eksemplet; måske i nogle tilfælde mere fordi de var afhængige af de toneangivende end af overbevisning. Det skal under alle omstændigheder medgives baptisterne, at de udviste en omfattende kristelig velgørenhed over for sognets småkårsfolk, og det gjaldt ikke mindst de fattige beboere ude på Regel. På den tid skulle der en stærk nøgle til for at lukke kommunekassen op. Den private hjælp var en nødvendig faktor i landsbymiljøet.

Den store drivkraft bag den blomstrende baptistbevægelse var gårdejer Jens Bach. Det kan nok siges at være en af skæbnens tilsnigelser, da netop hans far havde været en af de mest ivrige og uforsonlige rudeknusere i 1851.

Baptisterne bliver som bekendt først døbt, når de selv ved, hvad det drejer sig om, og det vil som regel sige i 12 – 13 års alderen. Så skal de aflægge vidnesbyrd, og indtil for ca. 50 år siden var det en temmelig hård eksamen, hvor menighedsrådet fungerede som de strenge eksaminatorer.

For at give børnene de fornødne kundskaber oprettede Jens Bach i 1873 en søndagsskole, som endnu består den dag i dag.

Fra de fleste af gårdene havde efterhånden mindst en fra husstanden tilsluttet sig baptisterne, og det gav grobund for at gå et skridt videre. Man oprettede sin egen skole. Denne startede i 1876, og igen var det Jens Bach, der var den egentlige igangsætter. Selve ideen havde han fået fra Oppelstrup Mark, hvor baptisterne havde drevet en livskraftig skole siden 1867. Også i Nr. Kongerslev skulle skolen vise sig at slå dybe rødder, idet den først blev nedlagt i 1931. I disse 55 år blev skolen søgt af 230 børn, men de var ikke alle børn af baptister, da den var åben for alle. Der er endda eksempler på ikke-baptister i Sdr. Kongerslev og Komdrup, som sendte deres børn op i baptistskolen, hvad grunden så end kan have været.

Skolens første lærer hed Laurits Dyre (1876-80). Han var ikke selv baptist, men han var gift med Bachs søster, og her har vi jo nok forklaringen på, at han fik stillingen. Den næste var Søren Kvist (1880-85), som boede helt ude på Sdr. Kongerslev Hede. Der var et pænt stykke vej til arbejde.

Samme Søren kvist var for øvrigt ikke uden lune. Det fortælles således, at sognepræsten en dag beklagede sig over, at han aldrig viste sig i kirken.

Hertil svarede Kvist, at han desværre heller aldrig så præsten i baptisthuset. Ved det næste baptistmøde kunne man til alles overraskelse se præsten blandt mødedeltagerne, og så var Søren Kvist naturligvis også nødt til at møde op i kirken den følgende søndag.

Når sognepræsten og en fremtrædende baptist i fællesskab kan gå ind på en sådan spøg, så viser det trods alt noget om den stilling, baptisterne efterhånden havde opnået. Det pudsige er imidlertid, at de aldrig vandt fodfæste i nabosognene Sdr. Kongerslev og Komdrup. I Sdr. Kongerslev var der derimod ikke så få tilhængere af Indre Mission, hvilket tiltrak en del indvandrere fra Nr. Kongerslev, men hos de livsglade gårdmænd nede i Komdrup var der ikke grobund for den slags bevægelser. Man gik i kirke om søndagen, men ellers skulle der så vidt muligt være fest og sjov i gaden.

Af de mange øvrige lærere ved baptistskolen er der især grund til at nævne Peder Eriksen (1888-99). Både Peder Eriksen og hans hustru havde selv som børn været elever i den tidligere nævnte baptistskole på Oppelstrup Mark, hvilket gav nogle naturlige erfaringer at øse af. Da Peder Eriksen forlod sin lærergerning, slog han sig i stedet for ned som husmand, og det er nok i denne forbindelse, at han kom til at virke til størst gavn for sognet. Det var således ham, der stod i spidsen, da husmændene i 1899 gik sammen om at lave et lille fællesmejeri. Gårdejerne var ikke med i dette foretagende. De var medlemmer af Andelsmejeriet Neptun i Sdr. Kongerslev, som var blevet lavet i 1888. Her kunne de små husmænd ikke komme med, da andelshaverne mindst skulle have 4 køer.

Det har rimeligvis været for stor en opgave for husmændene alene at opføre og drive et mejeri af rimelig standard. Anstrengelserne bar alligevel frugt. Godt nok fik det kun en levetid på en halv snes år, men da det blev nedlagt, blev det erstattet af et nybygget privatejet mejeri.

Om den initiativrige Peder Eriksen bør vi også nævne, at han var primus motor ved oprettelsen af den lokale husmandsforening omkring århundredskiftet, hvor han straks blev valgt som formand.

Vi fristes næsten til at sige naturligvis. Efter nogle år måtte han dog på grund af manglende tid overlade dette hverv til andre. Endelig skal vi da heller ikke glemme, at Peder Eriksen blev medlem af både sognerådet og amtsrådet. I 1917 blev han endda valgt som sognerådsformand, og denne stilling bestred han indtil sin død i 1929. Det var ganske godt skuldret af en tilflytter, som ikke hørte til blandt de store gårdmænd.

Der var flere lærere i baptistskolen i årenes løb, men med undtagelse af Niels Svendsen (1899-1911) og Lydia Larsen (1911-18 og 1921-24) virkede de alle kun i en kortere årrække. Selv om det var en privatskole, havde forældrene egentlig ingen udgifter til børnenes skolegang udover at levere tørv til opvarmningen. Resten af driftsudgifterne kunne stort set dækkes af statstilskuddet. Når skolen blev nedlagt i 1931, skyldtes det først og fremmest et dalende antal baptistbørn. Ligesom de fleste andre steder i landet har religiøsiteten også været på retur i Nr.

Kongerslev i dette århundrede. Nedlæggelsen skyldtes dog også i nogen grad, at man ikke ønskede at konkurrere med førstelærer Bredtoft i folkeskolen, som man anså for at være en dygtig lærer.

Den mest kendte af baptisterne i Nr. Kongerslev er utvivlsomt snedker og husmand