Vrensted Historier - Bind 4: En lokalhistorisk samling med fortællinger

By Books on Demand

FOLK MED tilknytning til landsbyen Vrensted eller med interesse for at søge mere viden om byens fortid har nærmest fået en guldmine af minder at grave dybere ned i - et mammut sag med lokalhistorie på 9 bøger fyldt med flere hundrede artikler. Historierne er fordelt på godt 5000 sider.
De 9 bind fortæller ikke den komplette historie om Vrensted sogns udvikling. Langtfra. Men værket er en rigtig god begyndelse for slægtninge, slægtsforskere og andre, som vil søge inspiration til at grave mere i sognets fortid.
Det er ret enestående, at en landsby får samlet så meget let tilgængeligt lokalhistorisk stof i et værk, og at mange på forhånd betalte for at få tilsendt et sæt. Det første oplag af Vrensted Historier er distribueret ud, og bindene er blevet så godt modtaget, at 2. oplag allerede er sendt til trykning, da en større gruppe medlemmer fortrød, at de ikke meldte sig som købere af sættet i første ombæring.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 19, 2022
• ISBN: 9788743085133

Book preview

Bind 4 - Indholdsfortegnelse

00. Forord

0. Bevaring af historien

1. Vrensted har mange historier i ærmet

2. Ingstrup sø afvendes i 1950erne

3. Ingstrup sø

4. Ingstrup sø – genetablering?

5. Jeg fandt min familie i Vrensted m.fl.

6. Jeg har altid været Vrensted mand.

7. Jeg vil aflevere Rykind i god stand

8. En Vrensted dreng årgang 1946 – Jens Otto Madsen

9. Min Soldatertid i 45 dage

10. 35 år som Bankmand

11. Jordefærd i 1929 – Dannebrogsmand

12. Jul i min barndom – Lilli Hansen

13. Kalle i Vestergaard i 1950erne

14. Kartoffelferie

15. Kendt tvillingepar fylder 60 år

16. Kogekone i Vrensted – Marie Frandsen

17. Kransenedlægning på Veterangravsted

18. Kreaturer på græs i Vildmosen

19. Kresten Rykind Eriksen – gdr.-politik.-organisationsmand

20. Kræmmergaard – historie om gården og ejerne

21. Livet gennem 50 år

22. Mit Liv – læge P.M. Sørensen

23. Lægehuset i Vrensted

24. Lærer Johanne Vestergaard – hun runder

25. Lærer Martin Dietz, Vrensted, som kom i fængsel

26. Martins Købmandshandel i Mejeribyen

27. Mellegaard en stor Slægtsgård

28. Meningsfyldt arbejde

29. Min barndom – Erna Kjeldgaard

30. Min barndom på Kongsengene – Lisbeth Christensen

Forord

Dette bogprojekt skal være med til at bevare

Vrensteds historie for eftertiden

Gennem de seneste 5-6 år har jeg indsamlet materiale til en samling historier om og med personer m.m. fra Vrensted. Mange lokale personer der tidligere har skrevet og fortalt historier til andre lokalhistoriske bøger, dem har jeg hos hver enkelt fået tilladelse til at måtte medtage i denne store samling af Vrensted Historier.

Stor tak til alle de personer – alle nævnt ingen glemt - der har medvirket til, at det har kunne lade sig gøre at få samlet så meget materiale om Vrensted.

Tak for lån af de fine udklipsbøger, med artikler, billeder m.m. jeg har haft til låns og som også har givet inspiration til nye historier.

Til hver enkelt forfatter til historier med levnedsbeskrivelser, fortællinger, billeder m.m. jeg har fået stillet til rådighed skal også lyde en tak, samt til familie til afdøde personer som ligeledes har været så positive og stillet materiale til rådighed.

Det har været en stor og spændende opgave at få samlet materiale til historierne, og det har givet mig et nyt kendskab om mangt og meget, som jeg ikke tidligere har haft om Vrensted. Mødt så mange spændende personer, som har fortalt så meget, jeg ikke før har vidst om både ejendomme og personer på Øster Hede, Kongsengene, Bådstedhede, Åsendrup og Vrensted By.

Det er mit håb, at denne samling af mange forskellige historier, korte som lange, må blive til glæde for læserne.

Tak for lån af billederne, der er fundet hos mange private

Lærer Madsens Jens Otto, årgang 1946.

00 - Bevaring af noget af Vrensteds historie

En tidligere politiker har engang sagt: "Det er en ringe slægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne.

Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre til børn og børnebørn, slægt efter slægt".

Hvis den nuværende slægt viser viljen til at ville værne om sine minder, vil det være til uvurderlig glæde for kommende generationer.

Under denne synsvinkel bør man først og fremmest vurdere, selv om det selvfølgelig også gerne skulle være til glæde for den nulevende slægt.

Hvad glæde har jeg egentlig af at huske på, at vor tid med alle dens nok så tekniske fremskridt bygger på fortiden, og at alt – også en selv – er et produkt af denne fortid. Rigsarkivar Johan Hvidtfeld har engang sagt: Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskellige, ofte modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må han søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. – Det slægtshistoriske arbejde er derfor ikke bare et samleri, der kun egner sig for folk med god tid. – Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde ud af hvad der er gået forud for ens egen tid.

Slægtsfortællinger og oplysninger er en samling minder om ens forfædre, og minder fra egen tid, som kan hjælpe en til at finde et ståsted.

Ovenstående har været drivkraften for mig i mit arbejde på, dels at skrive og dels at indsamle historier fra Vrensted med fortællinger fra vor tid, til vores efterkommere.

Jens Otto Madsen

0 - Vrensted har mange historier i ærmet

Af Poul Christoffersen

Journalist og tidligere Vrensted-dreng

FOLK MED tilknytning til landsbyen Vrensted eller med interesse for at søge mere viden om byens fortid har nærmest fået en guldmine af minder at grave dybere ned i- et mammut sag med lokalhistorie på syv bøger fyldt med flere hundrede artikler. Historierne er fordelt på godt 4500 sider.

Man bliver helt svedig blot ved tanken om at gennemgrave alle de sider lokalhistorie. Foreløbig har jeg skimmet bøgerne og herunder også fundet sjove historier, som minder om min egen barndom på 1950'erne samme sted.

Flokkedes om fjernsynet

Således fortæller en af mine tidligere klassekammerater, Christian Larsen, om dengang fjernsynet var en nyhed på Bådstedhede. I den sydlige del af heden var der kun to steder, der havde investeret i fjernsyn - hos

Stadsvold og hos de tre søskende Ertmann, Else og Agner. Her flokkedes børnene for at kigge tv.

- I flere år var det Stadsvold, der måtte lægge fjernsyn til, og det kunne godt blive sent, inden vi havde fået nok og gik hjem. Holger Stadsvolds mor beværtede os med både sodavand, kaffe og kage, så vi havde ikke travlt med at komme hjem, fortæller Christian Larsen.

Da Holger Stadsvolds mor døde måtte børnene finde et andet sted og se fjernsyn. Det blev hos Ertmann, Else og Agnes, og det var en anderledes oplevelse.

- De tre søskende var nu meget gæstfrie, men at drikke ved det samme bord som en kat og lignede havde gået på, det var vi ikke meget for, fortsætter Christian Larsen.

Børnene kunne stadig ikke få nok af at kigge tv, og de overhørte flere opfordringer fra værterne, at tiden nu var til, at de skulle hjem og i seng. Da børnene således blev hængende foran fjernsynet, skete der noget andet. Alt lys gik ud, og børnene fik at vide, der var gået en sikring. Så trissede de hjemad.

Når vi ikke ville høre, hvad der blev sagt, måtte vi tage konsekvenserne, slutter Christian Larsen.

Løse skud

En anden fortælling fra samme tidsperiode, som er sjov i erindringens lys, kunne være endt helt galt.

Ved barber Romedahl vakte det en gang stor opstandelse, at et projektil sad fast ved et kældervindue til forretningen og det udløste forskellige teorier.

To drenge havde haft til hensigt at give præriens bedste mand Davy Crockett kamp til stregen med at skyde efter lyset på et stearinlys og det skete med små runde riffelkugler fra en gammel salonriffel. Det foregik i en lade bag Romedahls forretning uden den ønskede effekt.

Men de havde også fundet et par lange riffelpatroner, hvoraf den ene blev puttet i riflen. Patronen røg gennem en ladeport, men efterlod kun et lille hul i porten. Og lyset brændte stadig. De to drenge hjalp selvfølgelig med til at opklare mysteriet uden at fortælle, hvad de havde haft gang i.

Den ene af drengene Arne Søndergaard Jensen løfter sløret for den farlige drengeleg i første bind af Vrensted Historier.

Egnens hjemmeside

Grundlaget for den store bogsamling af historier om

Vrensted er skabt af Jens Otto Madsen, ældste søn af tidligere førstelærer Elith Madsen på Vrensted Skole.

Jens Otto Madsen oprettede for nogle år siden egen hjemmeside, og via hans ihærdighed blev hjemmesiden et forum for et voksende antal beretninger fra personer, som kom med minder, skildringer osv., der rækker ca. 100 år tilbage.

Jens Otto Madsen stiftede også en lukket Facebook gruppe Go'e gamle Vrensted, hvor der næsten dagligt er nye opslag fra stifteren eller andre fra gruppen. Gruppen tæller i dag over 1200 medlemmer, der har eller har haft en eller anden tilknytning til Vrensted.

Fokus på mordsag

De syv bind indeholder ikke blot personlige beretninger. Den ihærdige ildsjæl havde før udgivelsen af den store lokalhistoriske samling fået tilladelser til at inkludere en længere række historier, som tidligere har været offentliggjort i andre sammenhænge.

En af dem er den spektakulære mordsag fra Bækgaard, som fandt sted i 1850. Den har tidligere været bragt på Kriminalhistorie.dk på baggrund af et større forskningsarbejde af slægtsforsker Leif Sepstrup, Herning. Det var om et mord på bestilling fra gårdejeren på Bækgaard, fordi han ville af med sin kone efter mange års ulykkeligt ægteskab.

Lokal kendis

I et så omfattende værk på godt 4500 sider kommer man ikke uden om at berette om en af de mest kendte personer Anders Olesen, som blev født i Vrensted i 1853.

Anders Olesen blev sagfører og gennem sit virke skabte han sit eget kongerige i Hammer Bakker. Nogle gange med ufine metoder. Men Anders Olesen glemte aldrig sin fødeby, og han finansierede flere byggerier i Vrensted. Herunder Ane Marie Hus til minde om sin mor, og det hus trækker tråde til nutiden, hvor ildsjæle har samlet penge ind til fremtidigt projekt for husets anvendelse.

En samling af historier drejer sig om de negative og positive sider af Anders Olesens virke og om Ane Maries Hus. De fylder en del i bind et.

Andet oplag på vej

Det er ret enestående, at en landsby får samlet så meget let tilgængeligt lokalhistorisk stof i et værk, og at mange medlemmer af Go’e gamle Vrensted på forhånd betalte for at få tilsendt et sæt. Det første oplag af Vrensted Historier er distribueret ud, og bindene er blevet så godt modtaget, at 2. oplag allerede er sendt til trykning, da en større gruppe medlemmer fortrød, at de ikke meldte sig som købere af sættet i første ombæring.

Samtidig har bestyrelsen bag det nye Ane Maries Hus fået foræret et sæt, så det vil være tilgængeligt for andre, når huset en gang i fremtiden åbner med nye funktioner.

De 8 bind fortæller ikke den komplette historie om Vrensted sogns udvikling. Langtfra. Men værket er en rigtig god begyndelse for slægtninge, slægtsforskere og andre, som vil søge inspiration til at grave mere i sognets fortid.

2 - Ingstrup sø – hvordan 265 hektar afvandes til landbrugsjord i 1950-53

Området mellem Børglum Kloster og Limfjorden med angivelse af middelalderlige lokaliteter ved Ryå og Ingstrup Sø. Før i tiden var Store Vildmose et næsten ufremkommeligt område, derfor fik Ryå en særdeles stor betydning for varetransport til og fra VestVendsyssel og Vrensted området ved Ingstrup Sø

Historien om Ingstrup Sø (mellem Vrensted, Ingstrup og Thise)

Nu tales der her i år 2016 om at genskabe Ingstrup Sø – læst artikel herom nederst i dette indlæg.

Op gennem den skrevne historiske tid var der utallige eksempler på, at rettigheder til søen ikke blev respekteret. Ulovligt fiskeri, natligt rov af siv og tagrør, ødelæggelser af fangstredskaber og retssager hørte til dagens orden gennem 300-400 år. Ingstrup Præstegård har formentlig været en kongsgård, hvor den danske konge kunne overnatte, og i 1573 fik præsten stadfæstet en eneret til at fiske i søen. Den var i mange år fiskerig, hvilket blev synligt i 1729 efter en meget streng vinter, hvor flere hundrede læs brasen, ål og andre fisk var frosset ihjel. Muligheden for at fange fisk tiltrak ikke alene tilstødende lodsejere. Også andre Vrenstedboere og folk fra andre egne tog for sig. Da Børglum Kloster i 1669 kom på private hænder, tog de evindelige stridigheder en drejning i retssalene, for ejeren gjorde krav på at få del i fiskeretten, fordi han havde fæstegårde i Vrensted op til søen. Ingstrup-præstens eneret til søen blev dog fastholdt indtil 1716, hvor kongens ryttergods i Vrensted skulle sælges. Her blev fiskeriet også opbudt. Her fik Frederik Kjær fra Børglum Kloster retten for 30 rigsdaler, men præsten i Ingstrup protesterede og købet blev annulleret. Men i midten af 1700-tallet fik klostrets ejer del i fiskeriet mod at betale to rigsdaler om året til kongen. Første udkast til tørlægning. Det var en ejer af Børglum Kloster, som i 1805 som den første ansøgte om at tørlægge søen. Det kom der ikke noget ud af, og da den årlige betaling af to rigsdaler tilsyneladende ophørte senere, fik Ingstrup-præsten eneretten til fiskeri i søen tilbage i 1846. Og så kom der skred i den første afvanding af søen. For pastor Løchte blev hurtigt stiktosset over, at der aldrig hvilede fred over søen. Han klagede over at alle skar siv og rør på søen, nogle trak våd om natten, rensede hans udsatte fiskekroge for fisk og ødelagde hans fiskerbåd. Efterfølgende samtykkede han i lokale lodsejeres ønske om tørlægning og fordeling af lodder. Fra en kanal blev gravet fra Kældergrøften til Tiendebæk, hvorfra vandet kunne strømme til Ryå. Tørlægningen blev aldrig ført til ende, for lodsejerne blev uenige om lodderne, men kanalen blev sogneskel. Siden fortsatte stridighederne over det mindre søterritorium mellem folk i Ingstrup og Vrensted. Og især om retten til at skære tagrør. Så sent som i 1937 politianmeldte fortørnede Ingstrup-folk at en flok Vrenstedboere en vinternat var gået for langt på isen, og havde nappet tagrør på Ingstrup-siden. Det blev besættelse af Danmark, som blev begyndelsen til enden for Ingstrup Sø. Dog først lang tid efter den sidste nazist havde forladt landet. En lov om landindvinding med statsstøtte i 1940 begrundet i at skabe mere beskæftigelse blev grundlaget for at tørlægge en stribe af de søer, som Hedeselskabet havde på en ønskeliste.

Ingstrup Sø forvandledes så i årene 1950-53 til landbrugsjord.

265 hektar sø blev ved afvanding, omdannet til landbrugsjord ved bortpumpning af vandet med økonomisk støtte fra Statens Landvindingsudvalg. Tidligere meget fiske- og fuglerig, i dag ordinær landbrugsjord.

Ingstrup sø efter afvandingen

Ingstrup Sø var en tidligere lavvandet sø i Vendsyssel, nord for Store Vildmose og otte kilometer sydøst for badebyen Løkken. Søen var på op til 265 hektar, og lå mellem landsbyerne Ingstrup, Vrensted og Thise. Man forsøgte at afvande den i midten af 1800-tallet, men det mislykkedes, men med et projekt i 1950-53, der fik millionstøtte fra Statens Landvindingsudvalg lykkedes det med dræning og bortpumpning af vand at skabe landbrugsjord ud af den tidligere fiske- og fuglerige sø, der har afløb både via Ryå til Limfjorden, og Nybæk til Jammerbugten.

Statens millionstøtte til projektet var begrundet med ønsket om at skabe arbejde til de mange ledige i lokalområdet, og derfor indeholdt landvindingsloven et krav om udstrakt brug af manuel arbejdskraft. Alligevel blev der anvendt gravemaskiner til det meste af arbejdet med kanalerne i Ingstrup Sø.

Den lavvandede sø var hurtigt tømt for vand, og allerede det første år væltede det op med alskens former for ukrudt på den frugtbare dyndjord i den tørlagte Ingstrup Sø.

Tørlægningen af den 265 hektar store Ingstrup Sø omfattede udgravningen af i alt 11.778 kilometer kanaler, fordelt på en afvandingskanal hele vejen ned gennem søen på 5.112 kilometer, en afløbskanal på 1.874 kilometer samt den østre og den vestre landkanal på 2.353 og 2.439 kilometer. Dertil kom diverse styrt, diger og andre jordarbejder. Prisen for det hele var budgetteret til 535.000 kr. (8,8 mio. kr. i 2009-værdi), men endte med at koste 899.939 kr. (11,1 mio. kr. i 2009-værdi).

Årtusindgamle skaller af østers og hjertemuslinger er dukker frem, da afvandingskanalen ved pumpehuset blev uddybet. De vidner om en maritim fortid i Ingstrup Sø.

Området er nu omkring år 2005 blevet udlagt som potentielt naturområde i kommunernes naturplaner, og der er planer om at genskabe søen, der så vil komme til at ligge med Ca. 50 procent i Jammerbugt Kommune, ca. 30 procent i Hjørring Kommune og ca 20 procent i Brønderslev Kommune.

Året efter afvandingen af Ingstrup Sø gror ukrudt med mere på den frugtbare jord.

Flotte marker har nu erstattet Ingstrup Sø

Tiendebæk som løber ud i Ryaa

Avisartikel om afvanding af Ingstrup sø 1952

Ingstrup sø har i mange år været et stridsemne mellem sognene og gårdejerne omkring søen.

Jagt fra robåd på Ingstrup sø 1915

Hvis søen genskabes, så vil der komme til at ligge med Ca. 50 procent i Jammerbugt Kommune, ca. 30 procent i Hjørring Kommune og ca 20 procent i Brønderslev Kommune.

Året efter afvandingen af Ingstrup Sø gror ukrudt med mere på den frugtbare jord.

Flotte marker har nu erstattet Ingstrup Sø

Tiendebæk som løber ud i Ryaa

3 - Ingstrup Sø foreslås genskabt, artikel fra Nordjyske Avis aug. 2016

Ingstrup Sø foreslås nu genskabt, og Ryå, der i 1950’erne blev rettet ud, skal føres tilbage med sit tidligere snoede forløb gennem det midtvendsysselske landskab. Det er forslag, som Danmarks Naturfredningsforening stiller de implicerede vendsysselske kommuner.

Flere andre steder i landet har man ændret åers linjeføring, og det er sket med succes.

Ingstrup Sø var indtil midten af forrige århundrede en naturperle i området. I dag pumpes der på pumpestationen mellem Thise og V. Hjermitslev for at forhindre, at området oversvømmes.

I 1950’erne blev Ingstrup Sø drænet for at skaffe agerjord. I dag bliver det, der dengang var en 265 hektar stor sø, dyrket som landbrug. For at undgå, at området oversvømmes, pumpes vandet kontinuerligt via Tiendebæk ud i Ryå og videre ud i Limfjorden.

I dag er Ryå meget presset vandmæssigt og står i vinterperioder over sine bredder. Ved at genskabe Ingstrup Sø aflastes Ryå og Limfjorden for store vandmængder.

Ryå har de seneste år været i fokus. Ikke mindst fordi den er gået over sine bredder i regnfulde perioder. Her har der været uenighed om vedligeholdelsen af vandløbet.

Danmarks Naturfredningsforening kalder en del af Ryå - en syv kilometer snorlige kanal - for et forarmet vandløb. Det er ingen kantvegetation i form af træer og anden beplantning.

Et forslag fra Danmarks Naturfredningsforening er også at lave periodevis vådområde. Når Ryå alligevel går over sine bredder, kan der lige så godt på visse tider af året være udlagt vådområde.

Der er store problemer med, at Nedre Ryå oversvømmes. Her flyder vandløbet nemlig langsomt, da åen er blevet smallere. Er der højvande i Limfjorden, har det også indflydelse på Ryå-oversvømmelser.

- Eneste måde at få vandet hurtigere væk fra arealerne er at øge Ryås fald eller sænke vandspejlet i Limfjorden, mener Søren Rosenberg, Lars Schönberg-Hemme og Mogens Ingemansen fra Danmarks Naturfredningsforening i Brønderslev og Jammerbugt Kommuner.

- I de seneste 10 år har Jammerbugt Kommune udført en lempelig vedligeholdelse af Ryå. Det, Danmarks Naturfredningsforening kalder en miljømæssig vedligeholdelse. Men det er sket efter gældende regulativ, påpeger Søren Rosenberg.

- Den form for vandløbsvenlig vedligeholdelse giver nu stor gevinst på biodiversitetskortet (en levende natur), idet f.eks. odderen lever og yngler i Ryå, ligesom flere par isfugle har stor ynglesucces. Ligeledes ses der blåvinget pragtvandnymfe i rigt tal.

- Det indikerer, at vandkvaliteten er i top, påpeger Søren Rosenberg.

- Hvis man følger Danmarks Naturfredningsforenings ønske om at følge denne metode, bliver vandløbet forbedret. Rent praktisk har man ladet større og mindre partier af vegetation stå, og der veksles mellem vegetation på begge sider af vandløbet.

- Der, hvor åen er forholdsvis bred, har man undladt at skære grøde i hele åens bredde. Kantvegetationen især i Nedre Ryå er varierende med større og mindre træer, som både er levested for vandflagermus og brinkstabiliserende.

Søren Rosenberg kalder det superarbejde, og han håber, at det også vil være sådan fremover.

Søren Rosenberg, Lars Schönberg-Hemme og Mogens Ingemansen understreger, at de ikke har sat økonomi på projekterne.

- Det er ikke de billigste løsninger, men det er yderst effektive virkemidler, siger de samstemmende.

Kommunerne i Vendsyssel skal i den kommende tid behandle Danmarks Naturfredningsforenings forslag.

Esben Heine

4 - Jeg fandt min familie

Historien er skrevet af læge Jens Østergaard Larsen, Aalborg

Jeg er født i 1954, aktuelt pensioneret læge, tidl. praktiserende, født i Ålborg, opvokset i Randers, læst i Århus og Odense, efteruddannet mig til almen praksis i det tidligere Vejle Amt. Nu boende ved Hasseris Enge (Sofiendal) i Ålborg

Jeg er begyndt at skrive en længere historie vedr. min afdøde far, Fridlev Østergaard Larsen, født i Skøttrup ved Løkken, af ugift Marie Dorthea Larsen,

Hun havde udover sine forældre og søskende, familie på gården Toppen i Åsendrup, Vrensted sogn og fra Thise Udflytter ved Bådstedhede, Kesse og Julie, deres 2 børn Kirsten og Niels Christian og fra Vrensted by, Ingeborg og Svend Christoffersen, post i Vrensted og deres børn Ellen og Poul Erik.

Der var engang.

Min afdøde far, Fridlev Østergaard Larsen, født den 05.01.1920 i Skøttrup ved Løkken, havde det princip, at han nødigt sagde, at han var vendelbo, som han sagde, det lyder af pral (ment på en god måde) .

Min fars forældre måtte ikke få hinanden. Hans far var af en stor gårdmandsslægt.

Min far havde som stor dreng, bl.a. job som avisbud med BT i Løkken, sikkert som hjælp i dagligdagen, han kom fra små kår.

Hans mor døde i 1924 da han var 4 år, hvorefter han boede hos sin bedstefar og bedstemor, der døde, da han var henholdsvis 10 og 16 år. Hans biologiske far døde i 1931 da han var 11 år gammel. (læs senere)

Dødsannonce:

Det er vor tunge Lod at medddele Slægt og Venner, at vor kære Datter Marie, døde i Aftes. 29 Aar gl. efter 3 Maaneders haarde Lidelser

Vestergaard, Skøttrup,

d 15. Februar 1924.

Lille Frilev, Sine og Chr. Larsen

Begravelsen, hvortil Slægt og Venner indbydes, foregaar

fra Hjemmet Lørdag d. 23. ds., Kl. 12 Middag, ved Furreby Kirke Kl.. 3. Salmebog Benyttes

Herefter havde han heldigvis en kusine og hendes mand Ingeborg og Svend (posten) i Vrensted.

Ingeborg og Svend’s hus i Vrensted

Desuden også onkel Marinus, der havde gården Toppen i Åsendrup og var bror til min mor. Herudover havde de fire andre søskende om hvem jeg ikke ved ret meget.

Her min farmors forældre Larsine f.1858 og Kristian Andersen f.1859 gårdejer i Skøttrup

og deres 6 børn, Andrea Jensine Larsen f. 1883, Emma Johanne Larsen f.1885,

Lars Christjan Larsen f.1888, Anders Jensen Larsen f.1890, Marinus Theodor Larsen f. 1892

sidst min farmor Marie Dorthea Larsen, f 1894 i Skøttrup d. 1924

Toppen blev senere blev overtaget af sønnen, fætter Jens (begge kaldet Top Marinus og Top Jens)

gården Toppen i Åsendrup Marinus

Marinus Larsen kaldet Top

de tre søskende fra Toppen. f.v. Jens, Kesse og Ingeborg

Herudover fætteren Kesse og Julie, der havde en gård i Thise Udflytter nær sognegrænsen til Vrensted på Bådstedhede.

Når jeg som barn kom på disse kanter, syntes jeg godt nok, at jeg var langt hjemmefra, når der stod Thise udflyttere.

Her ved etableringen af nogle forbindelser mellem min far fra Løkken og gården Toppen i Åsendrup, kusinen i Vrensted og fætteren i Thise Udflytter.

Min far Fridlev Østergaard Larsen voksede som nævnt op hos sin bedstemor i Løkken, som han angiveligt havde et nært forhold til.

Opvæksten var dog præget af dårlig økonomi i familien, hvilket kom til at præge min fars beslutninger senere i livet.

Hans ønske var at komme i gymnasiet og blive jurist, men det var der ikke råd til.

Han prøvede at dygtiggøre sig på anden måde, gik på handelsskole, og blev uddannet til isenkræmmer ved Isenkræmmerfirmaet Buus i Ålborg.

Han var med til at danne Triton badmintonklub i Ålborg,

og var aktiv badmintonspiller hele livet.

Han blev en meget aktiv roer i Ålborg roklub.

Under krigen var han aktiv modstandsmand i Ålborg.

Han havde nogle faste holdepunkter at falde tilbage til, eller vende tilbage til, når livet kunne være svært og det var hans familie i Toppen i Åsendrup, i Vrensted og Thise Udflytter.

Han havde ingen søskende.

Jeg kan dog huske et mindesmærke om hans fars familie (farfar) med en sten vedr. en politisk mand stående bag nogle lænker på noget græs, hvor en vej delte sig i to. Navnet var Vestergaard. Jeg ved dette er vagt formuleret, men sådan husker jeg det kun!.

Jeg er nu kommet i besiddelse af foto og beskrivelse af mindestenen i Tolstrup.

Mindesmærket ved Tolstrup passer som fod i hose på min beskrivelse.

Navnet Vestergaard fremgår af mindestenen over gårdejer, amtsrådsmedlem, R. af D., Anders Larsen Andersen kaldet Anders Vestergaard, fra gården Marielyst i Vester Linderup, Tolstrup mellem Tolstrup Kirke og Stenum, f. 1868 d. 1943

Fra en slægtsbog med Anders Larsen Andersen som Jens Otto er kommet i besiddelse af, viser den hans familie med hustru og børn.

Efter at jeg har efterforsket omkring min far finder jeg ud af, at min fars far – min farfar – var Christen Østergaard Andersen og han på et tidspunkt havde opholdt sig i Thisted, hvor der var blevet anlagt en faderskabssag, i hvilken han er udlagt som fader iflg.

en alimentationsprotokol 141/1920 og var dømt og forpligtet til at betale det man i dag kalder børnebidrag indtil Fridlev, min far, fyldte 18 år.

Mine undersøgelser viser også at min farfar, Christen Østergaard Andersen, giftede sig med en anden kvinde i 1922 og med hende fik fire børn.

Han havde da nedsat sig som købmand i Høgsted by, Vrejlev Sogn, Børglum Herred.

Desværre skete der det, at min farfar på en jagt i 1931 bliver dræbt ved et vådeskuds ulykke blot 36 år gammel.

Fra en bog har jeg kunnet læse om min farfar slægt

Mine minder fra Vrensted:

Jeg husker fra Toppen først og fremmest repræsenteret af en bestemt, men rar og tryg Marinus Larsen, kaldet Top Marinus.

Det var altid spændende at besøge Toppen, først Marinus, sidenhen Åse og Jens, Jens kaldet Top Jens, og deres børn. Der blev leget meget ved disse besøg og de gav et barn masser af tryghed.

Der var dengang hårde tider for landbruget. Mon ikke? Jeg tror virkelig min far så op til