Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Vrensted Historier - Bind 3: En lokalhistorisk samling med fortællinger
Vrensted Historier - Bind 3: En lokalhistorisk samling med fortællinger
Vrensted Historier - Bind 3: En lokalhistorisk samling med fortællinger
Ebook651 pages4 hours

Vrensted Historier - Bind 3: En lokalhistorisk samling med fortællinger

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

FOLK MED tilknytning til landsbyen Vrensted eller med interesse for at søge mere viden om byens fortid har nærmest fået en guldmine af minder at grave dybere ned i - et mammut sag med lokalhistorie på 9 bøger fyldt med flere hundrede artikler. Historierne er fordelt på godt 5000 sider.
De 9 bind fortæller ikke den komplette historie om Vrensted sogns udvikling. Langtfra. Men værket er en rigtig god begyndelse for slægtninge, slægtsforskere og andre, som vil søge inspiration til at grave mere i sognets fortid.
Det er ret enestående, at en landsby får samlet så meget let tilgængeligt lokalhistorisk stof i et værk, og at mange på forhånd betalte for at få tilsendt et sæt. Det første oplag af Vrensted Historier er distribueret ud, og bindene er blevet så godt modtaget, at 2. oplag allerede er sendt til trykning, da en større gruppe medlemmer fortrød, at de ikke meldte sig som købere af sættet i første ombæring.
LanguageDansk
Release dateDec 19, 2022
ISBN9788743085249
Vrensted Historier - Bind 3: En lokalhistorisk samling med fortællinger

Related to Vrensted Historier - Bind 3

Related ebooks

Related articles

Reviews for Vrensted Historier - Bind 3

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Vrensted Historier - Bind 3 - Books on Demand

    Bind 3 – Indholdsfortegnelse

    000. Forord

    00. Bevaring af historien

    0. Vrensted har mange historier i ærmet

    0a. Cykelhandler Gilbert Mikkelsen

    1. En travl læge har altid tid

    2. En Vrensted Slægtshistorie – Familien Christiansen

    3. En historie fra Vringelby

    4. Forhistorien til gården Drivsholm og familien

    5. Fortebyen i Vrensted

    6. Fortegnelse over gårde og husmandbrug

    7. Forår 2020 – Pandemi i Danmark

    8. Fra Elektrikerlærling til Projektleder

    9. Fra kommis til Chef for Rigspolitiets Afd. i Nordjylland

    10. Fra provst Aage Stevns scrapbog

    11. Fremtidens Politik i Danmark, planlagt i Vrensted

    12. Fulling en Julespise

    13. Fællesvaskeriet i Vrensted

    14. Færdigt arbejde- efter 50 år

    15. Gadenavne i Vrensted sogn

    16. Gravstedet på Vrensted Kirkegård – v/Povl Stevns

    17. Grønlangkål en Julespise

    18. Gården Drivsholm og familien

    19. Gården Nørregaard i Åsendrup - historien

    20. Gården Toftegaard og familien

    21. Gården Østergaard og familien

    22. Han blev æresmedlem

    23. Harry Jørgensen – hvem er han

    24. Helene – et barn på Fattiggård

    25. Historien fra Vingevej

    26. Historien om Idrætsforeningens Klubhus

    27. Historien om Vrensted AktivitetsCenter

    28. Hjørring – Løkken – Åbybro banen

    29. Holmen en af de større gårde i Vrensted

    30. Hun gør det samme som sin mor

    31. Husker du din skoletid – Kirsten Hyldgaard

    32. Husker du din skoletid – Leo Helledi

    33. Hvad er kunst og hvad er god kunst?

    34. Hvem var Minister Tøv’dor

    35. Hvordan tilværelsen var på landet i 1920

    36. Håndværker, forretninger og liberale erhverv i Vrensted

    37. Ingrid Andresen – tidligere lærer, byrådspolitik. og Ildsjæl

    38. Russiske krigsfanger – Et uønsket besøg

    Forord

    Dette bogprojekt skal være med til at bevare

    Vrensteds historie for eftertiden

    Gennem de seneste 5-6 år har jeg indsamlet materiale til en samling historier om og med personer m.m. fra Vrensted. Mange lokale personer der tidligere har skrevet og fortalt historier til andre lokalhistoriske bøger, dem har jeg hos hver enkelt fået tilladelse til at måtte medtage i denne store samling af Vrensted Historier.

    Stor tak til alle de personer – alle nævnt ingen glemt - der har medvirket til, at det har kunne lade sig gøre at få samlet så meget materiale om Vrensted.

    Tak for lån af de fine udklipsbøger, med artikler, billeder m.m. jeg har haft til låns og som også har givet inspiration til nye historier.

    Til hver enkelt forfatter til historier med levnedsbeskrivelser, fortællinger, billeder m.m. jeg har fået stillet til rådighed skal også lyde en tak, samt til familie til afdøde personer som ligeledes har været så positive og stillet materiale til rådighed.

    Det har været en stor og spændende opgave at få samlet materiale til historierne, og det har givet mig et nyt kendskab om mangt og meget, som jeg ikke tidligere har haft om Vrensted. Mødt så mange spændende personer, som har fortalt så meget, jeg ikke før har vidst om både ejendomme og personer på Øster Hede, Kongsengene, Bådstedhede, Åsendrup og Vrensted By.

    Det er mit håb, at denne samling af mange forskellige historier, korte som lange, må blive til glæde for læserne.

    Tak for lån af billederne, der er fundet hos mange private

    Lærer Madsens Jens Otto, årgang 1946.

    00 - Bevaring af noget af Vrensteds historie

    En tidligere politiker har engang sagt: Det er en ringe slægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne. Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre til børn og børnebørn, slægt efter slægt.

    Hvis den nuværende slægt viser viljen til at ville værne om sine minder, vil det være til uvurderlig glæde for kommende generationer.

    Under denne synsvinkel bør man først og fremmest vurdere, selv om det selvfølgelig også gerne skulle være til glæde for den nulevende slægt. Hvad glæde har jeg egentlig af at huske på, at vor tid med alle dens nok så tekniske fremskridt bygger på fortiden, og at alt – også en selv – er et produkt af denne fortid. Rigsarkivar Johan Hvidtfeld har engang sagt: Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskellige, ofte modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må han søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. – Det slægtshistoriske arbejde er derfor ikke bare et samleri, der kun egner sig for folk med god tid. – Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde ud af hvad der er gået forud for ens egen tid.

    Slægtsfortællinger og oplysninger er en samling minder om ens forfædre, og minder fra egen tid, som kan hjælpe en til at finde et ståsted.

    Ovenstående har været drivkraften for mig i mit arbejde på, dels at skrive og dels at indsamle historier fra Vrensted med fortællinger fra vor tid, til vores efterkommere.

    Jens Otto Madsen

    0 - Vrensted har mange historier i ærmet

    Af Poul Christoffersen

    Journalist og tidligere Vrensted-dreng

    FOLK MED tilknytning til landsbyen Vrensted eller med interesse for at søge mere viden om byens fortid har nærmest fået en guldmine af minder at grave dybere ned i- et mammut sag med lokalhistorie på syv bøger fyldt med flere hundrede artikler. Historierne er fordelt på godt 4500 sider.

    Man bliver helt svedig blot ved tanken om at gennemgrave alle de sider lokalhistorie. Foreløbig har jeg skimmet bøgerne og herunder også fundet sjove historier, som minder om min egen barndom på 1950'erne samme sted.

    Flokkedes om fjernsynet

    Således fortæller en af mine tidligere klassekammerater, Christian Larsen, om dengang fjernsynet var en nyhed på Bådstedhede. I den sydlige del af heden var der kun to steder, der havde investeret i fjernsyn - hos

    Stadsvold og hos de tre søskende Ertmann, Else og Agner. Her flokkedes børnene for at kigge tv.

    - I flere år var det Stadsvold, der måtte lægge fjernsyn til, og det kunne godt blive sent, inden vi havde fået nok og gik hjem. Holger Stadsvolds mor beværtede os med både sodavand, kaffe og kage, så vi havde ikke travlt med at komme hjem, fortæller Christian Larsen.

    Da Holger Stadsvolds mor døde måtte børnene finde et andet sted og se fjernsyn. Det blev hos Ertmann, Else og Agnes, og det var en anderledes oplevelse.

    - De tre søskende var nu meget gæstfrie, men at drikke ved det samme bord som en kat og lignede havde gået på, det var vi ikke meget for, fortsætter Christian Larsen.

    Børnene kunne stadig ikke få nok af at kigge tv, og de overhørte flere opfordringer fra værterne, at tiden nu var til, at de skulle hjem og i seng.

    Da børnene således blev hængende foran fjernsynet, skete der noget andet. Alt lys gik ud, og børnene fik at vide, der var gået en sikring. Så trissede de hjemad.

    Når vi ikke ville høre, hvad der blev sagt, måtte vi tage konsekvenserne, slutter Christian Larsen.

    Løse skud

    En anden fortælling fra samme tidsperiode, som er sjov i erindringens lys, kunne være endt helt galt.

    Ved barber Romedahl vakte det en gang stor opstandelse, at et projektil sad fast ved et kældervindue til forretningen og det udløste forskellige teorier.

    To drenge havde haft til hensigt at give præriens bedste mand Davy Crockett kamp til stregen med at skyde efter lyset på et stearinlys og det skete med små runde riffelkugler fra en gammel salonriffel. Det foregik i en lade bag Romedahls forretning uden den ønskede effekt.

    Men de havde også fundet et par lange riffelpatroner, hvoraf den ene blev puttet i riflen. Patronen røg gennem en ladeport, men efterlod kun et lille hul i porten. Og lyset brændte stadig. De to drenge hjalp selvfølgelig med til at opklare mysteriet uden at fortælle, hvad de havde haft gang i.

    Den ene af drengene Arne Søndergaard Jensen løfter sløret for den farlige drengeleg i første bind af Vrensted Historier.

    Egnens hjemmeside

    Grundlaget for den store bogsamling af historier om

    Vrensted er skabt af Jens Otto Madsen, ældste søn af tidligere førstelærer Elith Madsen på Vrensted Skole.

    Jens Otto Madsen oprettede for nogle år siden egen hjemmeside, og via hans ihærdighed blev hjemmesiden et forum for et voksende antal beretninger fra personer, som kom med minder, skildringer osv., der rækker ca. 100 år tilbage.

    Jens Otto Madsen stiftede også en lukket Facebook gruppe Go'e gamle Vrensted, hvor der næsten dagligt er nye opslag fra stifteren eller andre fra gruppen. Gruppen tæller i dag over 1200 medlemmer, der har eller har haft en eller anden tilknytning til Vrensted.

    Fokus på mordsag

    De syv bind indeholder ikke blot personlige beretninger. Den ihærdige ildsjæl havde før udgivelsen af den store lokalhistoriske samling fået tilladelser til at inkludere en længere række historier, som tidligere har været offentliggjort i andre sammenhænge.

    En af dem er den spektakulære mordsag fra Bækgaard, som fandt sted i 1850. Den har tidligere været bragt på Kriminalhistorie.dk på baggrund af et større forskningsarbejde af slægtsforsker Leif Sepstrup, Herning. Det var om et mord på bestilling fra gårdejeren på Bækgaard, fordi han ville af med sin kone efter mange års ulykkeligt ægteskab.

    Lokal kendis

    I et så omfattende værk på godt 4500 sider kommer man ikke uden om at berette om en af de mest kendte personer Anders Olesen, som blev født i Vrensted i 1853.

    Anders Olesen blev sagfører og gennem sit virke skabte han sit eget kongerige i Hammer Bakker. Nogle gange med ufine metoder. Men Anders Olesen glemte aldrig sin fødeby, og han finansierede flere byggerier i Vrensted. Herunder Ane Marie Hus til minde om sin mor, og det hus trækker tråde til nutiden, hvor ildsjæle har samlet penge ind til fremtidigt projekt for husets anvendelse.

    En samling af historier drejer sig om de negative og positive sider af Anders Olesens virke og om Ane Maries Hus. De fylder en del i bind et.

    Andet oplag på vej

    Det er ret enestående, at en landsby får samlet så meget let tilgængeligt lokalhistorisk stof i et værk, og at mange medlemmer af Go’e gamle

    Vrensted på forhånd betalte for at få tilsendt et sæt. Det første oplag af Vrensted Historier er distribueret ud, og bindene er blevet så godt modtaget, at 2. oplag allerede er sendt til trykning, da en større gruppe medlemmer fortrød, at de ikke meldte sig som købere af sættet i første ombæring.

    Samtidig har bestyrelsen bag det nye Ane Maries Hus fået foræret et sæt, så det vil være tilgængeligt for andre, når huset en gang i fremtiden åbner med nye funktioner.

    De 8 bind fortæller ikke den komplette historie om Vrensted sogns udvikling. Langtfra. Men værket er en rigtig god begyndelse for slægtninge, slægtsforskere og andre, som vil søge inspiration til at grave mere i sognets fortid.

    0a - Cykelhandler Gilbert Mikkelsen, Vrensted

    Cykelhandler Gilbert Mikkelsen var en initiativrig mand og opførte og flyttede med tiden til ny forretning med værksted på 3 forskellige adresser i Vrensted, hvad nedenstående billeder og tekst viser.

    Herover billede fra deres bolig.

    Herover Gilbert Mikkelsens første værksted på Vingevej og billede fra deres bolig

    Herover Gilbert Mikkelsens 2. cykelforretning 1929 og 1934, som han opførte på Vingevej inden han senere flyttede til Trehjørnet

    Herover den markante ejendom på Trehjørnet blev opført af cykelhandler Gilbert Mikkelsen som tidligere drev forretning med cykelværksted på Vingevej. Han blev desværre ikke så gammel og hans enke Helga

    Mikkelsen solgte ejendommen. hvorfra der også har være drevet slagterforretning fra det nordligste vindue og gartnerforretning fra det sydligste vindue. Der har også været brødudsalg og sparekasse filial. Senest overtog Løkken Sparekasse hele underetagen. I dag drives der en tøjforretning på stedet.

    Helga Mikkelsen byggede hus længere mod nord og drev der en systue i mange år. Helga var mor til to piger og to drenge. Helga Mikkelsen blev senere igen gift med Produkthandler Dusinus Christensen som kom fra Ingstrup.

    1 - En travl læge har altid tid

    udtaler lægeparret Gitte og læge P.M. Sørensen

    Det afgående lægepar foran Lægehuset i Vrensted

    Den 1. juli 1985 var der generationsskifte i Løkkenegnens lægehus i Vrensted.

    Læge P. M. Sørensen efterfulgtes af læge Henning Krogsgaard, der er 37 år og tog lægeeksamen i 1976 og siden har haft ansættelse på forskellige afdelinger på Brønderslev og Hjørring Sygehus. Han er fortrolig med arbejdet i praksis i Vrensted, idet han i perioder har været vikar for sygemeldt kollega.

    Det var en taknemmelig og afslappet seniorlæge, der ved en afskedssammenkomst i lægehuset afleverede nøglerne, og det var med en tryg forvisning om, siger læge Sørensen, at patienterne er i gode hænder hos lægerne der fremover skal gøre tjeneste i den store praksis, Frede Nørgaard, Jørgen Schierup, Leif Jensen og Henning Krogsgaard, samt den faste stab af sygeplejersker og sekretærer.

    Den afgående læge P. M. Sørensen - eller man skal nok hellere sige lægepar, for læge Sørensen er det en selvfølge at hustruen er med - Gitte er nemlig den bedre halvdel af mig, siger Sørensen - kan ved afgangen se tilbage på 38 1/2 års arbejde i praksis i Vrensted.

    - I de første mange år havde lægerne enkeltmandspraksis på

    egnen, og selv om vi allerede i 1948 etablerede en vagtordning, var vi overordentlig meget bundet.

    - I midten af tresserne fremsattes et praksisplanlægningsforslag til, hvordan tingene kunne gøres bedre. Der var specielle problemer i Løkkenområdet, på grund af de store årstidssvingninger i beboerantallet.

    En kolonialbutik, en bagerforretning, et hotel kan i turistsæsonen tilkalde f.eks. skoleungdom i stort tal. Sådan er det ikke med lægepraksis. Det er bedst at lægepraksis er stabilt bemandet hele året rundt.

    Hvis en praksis året rundt skal have så mange læger, som er nødvendigt for sommersæsonen, skal den 10 km cirkel, der begrænser en praksis, have sit centrum borte fra det mennesketomme hav. Udvalget foreslog da også Vrensted, og sygekasserne og senere sygesikringen har da også løbende tiltrådt de vagtordninger, der fungerer med Saltum og de praksissammenlægninger, som fandt sted i 1970 med Hundelev og 1973 med Løkken.

    Siden da har der altid i sommersæsonen været fire læger, to sygeplejersker og to-tre sekretærer i arbejde. Ferier og kurser er for vort vedkommende henlagt til mere stille årstider.

    Denne bemanding gør, at det altid er muligt, at der kan køre en læge ud i akut besøg, hvis det er nødvendigt. Alle vore biler er udstyret med radio.

    I 1970 købte lægerne Ingvardsen og Sørensen det nedlagte kommunekontor i Vrensted og ombyggede det. Senere er der bygget til i to omgange, således at huset i dag fremstår som et meget velfungerende lægehus med ni konsultationsstuer, laboratorium, mødelokale og overnatningslokale for praksisreservelæge eller amanuensis, idet lægepraksis i Vrensted er godkendt som undervisningssted af kommende praktiserende læger.

    En af lægerne i huset er autoriseret søfartslæge, og alle er visiterende læger, hvilket vil sige, at de ligesom embedslægerne er autoriserede af sundhedsstyrelsen til for statens regning vederlagsfrit at behandle hudog kønssygdomme, og det kan nok være aktuelt i den varme sommer.

    - De gode ydre rammer og

    En af lægerne i huset er autoriseret søfartslæge, og alle er visiterende læger, hvilket vil sige, at de ligesom embedslægerne er autoriserede af sundhedsstyrelsen til for statens regning vederlagsfrit at behandle hudog kønssygdomme, og det kan nok være aktuelt i den varme sommer.

    - De gode ydre rammer og en velkvalificeret stab har naturligt medført, at der i stigende grad udføres operationer og foretages undersøgelser, som tidligere henhørte under sygehusene. Det sparer samfundet for mange penge, og derfor føltes det fantastisk bittert, da indenrigsminister Britta Schall Holberg konfiskerede en del af praktiserende lægers lønsum i 1984. Derfor blev der anlagt sag mod ministeren for grundlovsbrud. Dommen er netop faldet, og i Ugeskrift for læger kommenteres dommen af praktiserende lægers formand, Sv. Nielsen:

    - Indgrebet er i strid med Grundlovens paragraf 73, når der ikke gives erstatning.

    - Og jeg vil da gerne gøre landsformandens ord til mine, siger P. M. Sørensen. Det siger vi ikke med skadefryd overfor ministeren, men med glæde over, at vi har en grundlov, der skal overholdes også af en minister.

    Dommen blev iøvrigt appelleret til Højesteret.

    - Du har nu i 38/2 år praktiseret som læge. Hvordan er det nu, når de skal gå ind i den >>tredje alder«?

    - Vi (bemærk vi) kom som unge fra Århus og stillede vor arbejdskraft til rådighed. Gitte er jo sygeplejerske, og vi blev mødt med tillid. Vi blev brugt og slidt på, blev selv hjulpet og er rolige ved at skulle leve den »tredje alder« her på egnen.

    - Hvordan med tilliden. Er der den samme tillid til læger, som da du begyndte i 1947?

    - Ja, jeg oplever bestemt ikke nogen tillidskløft, men hvad der gør det, ved jeg ikke. Men jeg har en praktisk erfaring for, hvad en praktiserende læge kan gøre - og skal gøre. Det er vores opgave at lytte - først og fremmest. Når der kommer en patient, er det fordi, noget ikke fungerer, som det skal med ham. Måske lider han. Og da er det lægens opgave at lytte sig til, hvad der er patientens problem. Og det har altid været min hovedsætning, og det har jeg sagt til mine kolleger og til pigerne i vores praksis. Ingen må gå herfra, uden vi hjælper ham/hende. Ingen må gå herfra med en fornemmelse af, at lægen ikke forstod vedkommende. Og kan det nås, og det både kan og skal det, så er vi nået et langt skridt i behandlingen. Og så kan jeg begynde at råde patienten. Det er mig meget imod at være kategorisk. Jeg siger for eksempel aldrig til en patient, at han skal holde op med at ryge. Jeg kan og skal fortælle ham, hvad rygning kan indebære at problemer - men afgørelsen skal være patientens egen. Jeg skal råde og vejlede. Det er min opgave, og derved skabes tilliden.

    - Den »tredje alder« - hvad skal den bruges til?

    - Vi - igen vi - har et stort program med hus, have, sommerhus og nogle træer, der skal passes. Der er bestillinger på foredrag med lysbilleder fra sjældne rejser, der skal indfries. Der er aftenskole, som f.eks. sidste vinter i fransk, der venter. Der er pensionistforeninger, der beder om foredrag om den tredje alder og meget mere.

    Og så har vi fem børn rundt om i Jylland og deres afkom, og de kalder jævnligt - hvad selvfølgelig glæder os meget. At de ikke er blevet helt afskrækket af at have en far, der var travlt optaget, vidner to »nye« læger i familien om, idet sønnen Jørgen i dag er praktiserende læge - ja, selvfølgelig, kunne man næsten sige -i Vrensted, og en datter, Kirsten, har lægepraksis i Gandrup.

    2 - Slægten Kristiansen fra Vrensted,

    fra ejendommen på A.C. Andersens vej 32

    foto fra 1946-52

    A.C. Andersens vej 30, foto fra 2017

    luftfoto fra 1950erne

    gårdmaleri måske fra sidst 1 1940erne

    ejendom matr.nr. 64-c Vrensted by

    A.C. Andersens vej 30 og 32, Vrensted

    Opført 1900

    opr. areal mindre end nuværende areal på 63,2 ha

    Ejer fra

    1966 Verner Christiansen

    1931 Marius Christiansen, far til Verner

    ca. 1900 Jens Kr. Kristiansen (smedien blev nedlagt) far til Marius

    ca. 18?? Christian Christensen, (husmand og smed) far til Jens Kr.

    Der har på et tidligt tidspunkt været drevet noget smedie fra ejendommen. Den blev nedlagt ca. 1900 da Jens Kr. Kristiansen overtog ejendommen.

    HERUNDER:

    EN RIGTIG FIN SLÆGTSHISTORIE FRA VRENSTED OM SLÆGTEN KRISTIANSEN, FRA A.C. ANDERSENS VEJ 32, VRENSTED.

    Slægten efter gårdejer Jens Kristian Kristiansen, f. 26.12.1864, d. 14.06.1951 og ægtefælle Else Marie Kristine Jensen, f. 13.02.1868, d. 05.11.1948 som drev en mindre ejendom mellem kirken og Vrensted udflytter, beliggende i dag på A.C. Andersens Vej 32, Vrensted.

    Ejendommen drives i dag af deres barnebarn, gårdejer Verner Kristiansen gift med Birgit Kristiansen. Verner er søn af Anna og Marius Kristiansen.

    Efterkommere af Else Marie Kirstine og Jens Kristian Kristiansen: De syv børn m.fl. fortæller så fin en historie om deres forældre.

    Stor tak til Birgit og Verner for at I vil give mange andre interesserede i slægtshistorie lov til at måtte læse den fine historie.

    God fornøjelse

    Jens Otto Madsen

    Tegning af ejendommen A.C. Andersens vej 32, Vrensted som den tidligere har set ud

    3 - En Vringelby Historie – det lille bysamfund

    VRINGELBY:

    Kilde: VT/Nordjyske i 1970 erne

    Tekst: Elisa Sloth Olsen Foto: Kurt Bering

    Mellem feriebyen Løkken og landsbyen Vrensted ligger Vringelby,

    foto fra 1950erne Vringelby set fra luften

    som med sine fem huse vel roligt kan kaldes for landets mindste landsby. Og kunne man det ikke før, kan man det i alle tilfælde om

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1