Dråby og omegn: Bind 2: Ejendomme, landbrug, fiskeri, befordring m.m.

By Mogens Møller

Dråby og omegn, bind 2: Ejendomme, landbrug, fiskeri, befordring m.m.
Bind 2 handler især om ejendomshistorien med udgangspunkt i gårdene. Hertil hører bl.a. oplysninger om de enkelte ejendomme og deres beboere. Der er endvidere kapitler om landbrugsdrift, fiskeri, drukneulykker, jagt og skadedyr, skovdrift, mad og drikke, byggeri, veje og trafik samt forsyning med vand, elektricitet og telefon.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: May 17, 2019
• ISBN: 9788743099178

Mogens Møller

Forfatteren er uddannet som jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag og derefter som advokat - og har siden arbejdet indenfor faget. Sideløbende har han gennem årtier dyrket historie på amatørbasis og siden 2014 fået udgivet i alt 11 bøger med historie-emner.

Book preview

INDHOLD

Gårdenes antal og størrelse i Dråby 1565-1770 – halvgårde

Godssamlingstiden – under først kongen og siden Skærsø

1240 Ca. – kongens jorder beskrevet i Kong Valdemars Jordebog

1327 Dråby pantsættes af kongen til Erik Holck og Owe Ifwersen

1331 Dråby sælges af kongen til Aage Pedersen Steek

1552 Dråby-gårde optegnet i Eline Gøyes Jordebog under Skærsø gods

1563 Gård i Dråby solgt fra kongen til Ide Ulfstand til Skærsø

1565-66 Syv Dråby-gårde i pantebrev fra kongen til Ide Ulfstand til Skærsø

1578 Gård i Dråby gives af kongen i brug til Skærsøs ejer Kjøne Quitzov

1587 Gård i Dråby sælges af kongen til Skærsøs ejer Kjøne Quitzov

1604 Syv Dråby-bønders leje af ret til oldensvins fouragering i kongens skove

1611-12 Dråbygenseres lejeafgifter for kongens ejendomme

1622-23 Dråby-ejendomme i jordebog for Kalø Len

1634 Halvgård i Dråby sælges af Jørgen Arenfeldt til Mogens Arenfeldt på Rugård

1636 Halvgård i Dråby sælges af Manderup Abildgaard til Otte Skeel til Katholm

1640 Gård i Dråby sælges fra kongen til Mogens Arenfeldt på Rugård

1648-49 Lejeafgifter for dråbygenseres leje af kongelige ejendomme

1650 Seks gårde m.m. i Dråby sælges af kongen til Anne Lunge til Skærsø

1653-54 Syv selvejergårde og en fæstegård i Dråby i regnskab for Kalø Len

1663 Gård i Dråby sælges fra Albert Skeel til Jørgen Høeg på Skærsø

1671 Otte gårde i Dråby ifølge jordebog for Skærsø

1678 Gård nr. 6 i Dråby sælges af Jens Lassen i Dalum til Denis Pedersen i Aarhus

1679 Christen Skeel overtager Jørgen Høegs Dråby-ejendomme

1679 Hans Mathias Bentzen indføres i Jørgen Høegs Dråby-ejendomme

1681 Borregaard sælges af Andreas og Frands Rod til Hans Benzon til Skærsø

1682 Gård nr. 6 fra Dennis Pedersen i Aarhus til Michel Andersen Basse i Ebeltoft

1687 Halvpart af gård nr. 6 fra Peter Harding i Ålborg til Hans Benzon til Skærsø

1688 Halvpart af gård nr. 6 fra Michel Basse i Ebeltoft til Hans Benzon til Skærsø

1689 Gård i Dråby sælges 1689 fra kongen til Jochum Scheels børn

1717 Dråby-ejendomme fra Christina Glud til sønnen Christian Benzon til Skærsø

1717 Liste over solgte Dråby-ejendomme omfattet af kongens tilbagekøbsret

1721 Seks gårde og fem huse i Dråby solgt af kongen til Christian Benzon til Skærsø

1662-Matriklen – 8 bondegårde, 2 boelssteder, 10 gadehuse, 2 øde byggegrunde, frijord og præstegård

1688-Matriklen – Dråby med 10 bondegårde og 2 husmænd

Nyregistrering 1683-1688 af landets jord i 1688-matriklen

1683 Markbogen for Dråby som forarbejde til 1688-matriklen – med marknavne

16(83-)88 Konceptmodelbogen for Dråby som udkast til 1688-matriklen

1688 Matrikelbogen for Dråby

1722-1810 Lister over Dråby-fæstere under Skærsø

Gårdfæsterne i Dråby – kilder til oplysninger om fæsterne

1722 Jordebog ved Skærsø hovedgårds overgang til stamhus

1754 Jordebog (hartkornsekstrakt) for Skærsø hovedgård

1770 Generalhoverireglement for Skærsø med fæstere på 13 lige store gårde i Dråby

1778 Hartkornsekstrakt for Dråby-ejendomme under Skærsø gods

1788 Hartkornsekstrakt for ejendomme i Dråby under Skærsø gods

1792 Gårdfæstere i Dråby som medlemmer af hoveriforening ved Skærsø

1794 Hartkornsekstrakt for ejendomme i Dråby under Skærsø gods

1778-1810 Oversigt over Dråby-fæstere ifølge Skærsøs kassebog

Dråby-gårdenes fællesskab

Dyrkningsfællesskabet

Landsbystyret med bylaug og oldermand

Gårdtoften – forten med den centrale byplads – fællesfaciliteter

Søfællesskabet

Stavnsbåndets forpligtelse til forbliven på fødegodset

Hoveri – fæsteres pligtarbejde på godsejerens gods

Hoveriet på Skærsø og godsejerens holdning hertil 1768

Landbrugsreformer op mod år 1800

Generalhoverireglement for Skærsø 1770

Hoverigørende husmand idømt 2 års tugthus for angreb på Skærsøs ejer 1791

Hoveriforening for Skærsø 1792

Uenighed om hoveriarbejde for fæstere på Skærsø 1824-25

Gårdmænds faglige forhold

Gårdmænds frigørelse og frie udfoldelse i den frie verden

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab

Ebeltoft og Omegns Landboforening – nu indgået i Djursland Landboforening

Udskiftningen af Dråbys jorder fra fællesskabet 1796-97

Udskiftningskort 1796 og udskiftningsforretning 1797

Oprindelige personnavne, ejendomsnumre og -størrelser på udskiftningskortet 1796

Senere påskrevne matrikelnumre og personnavne på udskiftningskortet fra 1796

Marknavne og andre stednavne påskrevet udskiftningskortet fra 1796

Gårdhistorien fra udskiftningen 1797 og frem til nutiden

Udflytning af landbrugsejendomme til deres marker og anden udflytning

Bortsalg af fæstegods fra Skærsøs ophør som gods 1807-08

Baggrunden for Skærsøs salg af fæstegods fra 1807/08

Bortsalg af fæsteejendomme fra Skærsø ifølge fortegnelse 26. december 1807

Bortsalg af fæstegods fra Skærsø tinglyst 31. oktober 1808 på herredstinget

Supplerende fortegnelse 21. december 1808 over bortsalg af fæstegods fra Skærsø

Supplerende fortegnelse 9. maj 1810 over bortsalg af fæstegods fra Skærsø

Ejendomssalg fra Skærsø i 1800-tallet efter fæsteejendommenes bortsalg 1807-1810

Hus i Dråby endnu i fæste af Jens Nielsen Sakker (Zacher) 1825

Mange tvangsauktioner over Dråby-gårde 1825-35

Gårdmænd i forskellige lister med alle byens gårde efter udskiftningen 1797

1803 Landsbyens ejendomme ved brandtaksation

1837 Hartkornsekstrakt

1842 Hartkornsekstrakt

1856 Gårdejere, husmænd m.fl. ifølge regulativ for Robæk (Råbæk)

1895 Gårdejere, husmænd m.fl. indvarslet til sag om afvanding via Robæk (Råbæk)

1898 Gårdmænd og husmænd m.fl. i kommuneskatteliste

1903 Gårdmænd i kommuneskatteliste

1907 Gårdmænd ifølge vejviser

1908 Lodsejere i Dråby Kær med bidragspligt til Robæks (Råbæks) pasning

1908 Lodsejere omkring Dråby Sø med bidragspligt til Robæks (Råbæks) pasning

1911 Lodsejere omkring søen med bidragspligt til Robæks (Råbæks) pasning

1912 Gårde ifølge vejviser

1920 Landbrugere i Dråby ifølge telefonbog

1943 Landbrugere i Dråby ifølge telefonbog

Skæbnen efter 1797 for de 13 bondegårde og 1 præstegård

Overblik over gårdenes skæbne efter 1797

Skæbnen for hver enkelt af de 13 bondegårde efter 1797

Gård nr. 1 – til 1909 på Dråby Bygade 22 – nu som Højvang på Storkhøjevej 3

Gård nr. 2 – lå i 1797 på Dråby Bygade 20 – hvor den gik i opløsning

Gård nr. 3 – til 1884 på Dråby Bygade 16 – nedbrændt og flyttet til Karlsbjergvej 2

Gård nr. 4 – til 1884 på Bysvinget 1 – hvor den opløstes og nedbrændte

Gård nr. 5 – lå indtil sidst i 1800-tallet på Dråby Søvej 5 – hvor den opløstes

Gård nr. 6 – indtil 1932 på Dråby Søvej 9A – opdelt, nedbrændt og udflyttet

Gård nr. 7 –i 1796 og endnu på Dråby Søvej 11 – nu uden landbrugsdrift

Gård nr. 8 – indtil 1861-69 på Dråby Søvej 13 – udflyttet til Storkhøjevej 2

Gård nr. 9 – indtil 1880 på Dråby Søvej 4 – så på Dråby Strandvej 3 – nu nedlagt

Gård nr. 10 – indtil ca. 1900 på Dråby Bygade 10A-10B – hvor den gik i opløsning

Gård nr. 11 – til 1856 på Dråby Bygade 6 – så Dråby Strandvej 7 – nu uden landbrug

Gård nr. 12 – lå indtil 1808 på Korsbakken ved Møllemarken 4 – nu Karlsbjergvej 1

Gård nr. 13 – indtil 1870 på Dråby Bygade 33-33A – udflyttet til Karlsbjergvej 8

Dråby-slægtsgårde gennem mange generationer

Husmænd, husmandsbevægelse og jordløse huse

De smaa Mænd som betegnelse for husmænd i 1600-1700-tallet

Antallet af husmandsbrug og jordløse huse og baggrunden for deres eksistens

Husmandsbevægelsen omkring år 1900

Husmænd i Dråby præmieret af Mols og Sønderherreds Landboforening

Ebeltoft og Omegns Husmandsforening

Sakkerhuset ved Sakkerbækken med beboere af tilnavn Sakker/Sacher/Zakker

Troldhuset – på Troldbakken lige nord for grusgraven i Dråby

Landbrugsdriften

Tjenestekarle og -piger – tyende

Folkehold – lønninger – skiftedage

Daglejere/arbejdsmænd – løs hushjælp – kogekoner – syersker

Markernes dyrkning

Afgrøder – sædskifte

Gødskning med naturgødning fra dyr og mennesker samt lejlighedsvis med tang

Kalktilførsel ved mergel fra mergelgrave – Ebeltoft og Omegns Mergelselskab

Kunstgødning

Giftsprøjtning mod ukrudt og insekter

Markredskaber

Tærskning

Mekanisering

Maskinstationer

Husdyrene

Besætningers størrelse

Heste

Kvæg

Svin (grise)

Får

Kaniner

Fjerkræ – hønseri

Bier

Hunde

Katte

Hestehandlere – kreaturhandlere – ejendomsspekulanter

Dyrplageri

Dyresygdomme og dyrlæger

Husdyrforsikringer

Fælles vandingssted for byens husdyr ved Dråby Sø

Fællesgræsning til husdyr på fælled

Hyrder og markmand

Hyrdernes arbejde

Ebeltofts, Skovgårdes og Boeslums hyrder

Skærsøs hyrder

Dråbys hyrder

Markmanden

Rodet jordfordeling og gennemkørte gårde lagde op til konflikter

Gårddrift beskrevet af lokale landmænd

Driften af propritærgården Skærsø i slutningen af 1920’erne

Driften af Bakkegård omkring ved 1955

Maskiner og besætninger på auktioner om ved år 1900

Forædling og salg af landbrugsprodukter

Andelsbevægelsen – andelsselskaber

Fra gårdmejerier til fællesmejerier

Gårdmejeri på Frederikkesminde aftalt oprettet fra 1826

Skærsøs gårdmejeri kaldet Draaby Mejeri ca. 1845-1933

Gårdmejeri på Havmøllen 1888

Boeslum Mejeri 1885

Ismejeri ved Dråby Skole opført 1887

Holme Mejeri

Ebeltoft Andelsmejeri 1905-1974

Ebeltoft Andelssvineslagteri 1903-1970

Dråby Ægsalgskreds under Dansk Andels Ægeksport fra omkring 1900

Jydsk Andels Foderstofforretning fra 1898

Mad og drikke ved egen bagning, slagtning og ølbrygning

Spise- og drikkevaner – af fælles fad – af fælles krus – af fælles alterkalk

Selvforsyning og madens art

Saltmad og saltindvinding

Brændevin ved hjemmebrænding – egentlig forbudt for private fra 1689

Ølbrygning i hjemmene – byens fælles maltkølle til tørring af malt til omkring 1895

Fryseopbevaring – Holme-Draaby Andelsfryseri fra 1948 til 1960-erne

Syltning og æblemost fremstillet af egne æbler på Ebeltoft Mosteri

Havets og søernes benyttelse til fiskeri og transport m.m.

Fiskeri

Fiskeri ved Dråby Strand

Fiskeri ved Boeslum Strand

Fiskeri ved Holme Strand

Fiskeri i Dråby Sø

Fiskeri i Råbæk (Robæk) mellem Dråby Sø og havet

Fiskeri i Gungesø (Boeslum Sø)

Fiskeri i Store Bildsø, Lille Bildsø og Revsø

Fiskeri i Stubbe Sø

Fiskeri i Kragsø

Ødelæggelsen af fiskebestanden – først i god tro – sidenhen ved kortsigtet grådighed

Strandinger

Drukneulykker

Pigen Anne Jensdatter kaldet Teil Anne druknede sig i Dråby Sø 1811

Jens Andersen Ostenfeld, Søren Rasmussen, Rasmus Pedersen druknet i havet 1827

Tjenestekarl Christen Hansen druknet ved at falde gennem isen på søen 1834

Gårdmand Rasmus Nielsen Thuesen skrev testamente 1846 og druknede så i søen

Tjenestepige Anne Bertine Maria Therkildsen druknet i Boeslum-tørvegrav 1901

Tjenestekarl Rasmus Rasmussen druknet i Råbæk mellem søen og havet 1901

Rasmus Thorvald Valdemar Berg og Mogens Edvard Andersen druknet 1905

Fisker Axel Robert Rasmussen druknet ud for Dråby Strand i 1906

Karlen Carl Antonius Marcussen druknet under badning ved Dråby Strand 1910

Tjenestepige Anna Magda Petersen druknet ved Stensballe Strand i Væhr Sogn 1920

Lokale redningshelte –i konkurrence med Grenaa-helt

Jagt og skadedyrsbekæmpelse

Vildt og jagt på Dråby-egnen

Jægere – Draaby-Holme Jagtforening

Skadedyr som jægere ser dem

Skadedyr i landbruget

Skove og savværker

Skovbrugets betydning – skovenes overbelastning

Dråby Skov

Skærsø skovs udstrækning – misbrug gennem overhugst

Skovfogeder og skovfogedhuse ved Skærsø

Skovarbejdere og skovarbejderliv i Dråby

Skovauktioner

Savværker i Skærsø skov og ved gården

Skærsø skov adskilt fra agerjorden og gården 1965

Dråby Savværk ejet af Jens Westergaard Hansen på Dråby Bygade 24 ved Pajhullet

Savværk ejet af Akton Mikkelsen – først øst for kirken – så på Dråby Bygade 2A

Brændsel af træ og tørv

Byggematerialer og byggeskik

Bulhuse

Bindingsværkshuse

Teglsten og teglværker

Kampesten

Grus- og stengravning

Tagrør

Rentekammerets henstillinger om bedre byggeskik 1789

Lokummer og møddinger

Bondegårdes indretning efter udflytning omkring år 1800

Dråbys veje og vejtrafik

Gamle landeveje langs med kyster og højderygge – vintervejen over isen

Vejene til/fra Dråby i byens nærområde

Ebeltoft-Grenaa landevejen

Ebeltoft-Aarhus landevejen

Vejarbejder – vedligeholdelse

Snerydning

Ebeltoft-Trustrup Jernbane

Vognmænd med hyrevogne og lastbiler

Privat befordring

Hestevogne

Cykler fra omkring år 1900

Motorkøretøjer fra 1920-erne

Benzintanke

Postbesørgelse med postbude og diligence

Telegraf og telefon

Telegraf fra Ebeltoft 1866

Telefon fra 1888

Ebeltoft Central oprettet 1888 med abonnenter i Dråby

Dråby Central – fra 1922 og frem til automatiseringen 1965

Medhør på partstelefonen og på centralen

Telefonbogen 1920 – med kun 20 abonnenter i Dråby

Telefonbogen 1944 – med kun 23 abonnenter

Vandforsyning

Brønde

Trævandrør i Dråby Bygade

Holke/hulke med kildevand i Boeslum, Holme og Handrup

Dråbys fælles vandforsyning fra vindmølledrevet vandværk 1910

Elektricitetsforsyning og gadebelysning

Vand- og vindmøller i Dråby og omegn

Møllenæringens vilkår

Dråby Mølle med Møllegården 1873-1933

Holmens Mølle ved Holmens Bro – en stampemølle til klædefabrikation

Ørsø Mølle (senere kaldet Havmøllen) ved Stubbe Å (senere kaldet Havmølleåen)

Sømølle/Siømølleholt/Simmelholt/Semelholt – nu Søholt

Ørnbjerg Mølle

Møller i Ebeltoft

Brandvæsen og brande

Brandvæsen – brandfogeder

Brandforsikringer fra 1700-tallet

Ildebrande i Dråby

1808 Søgård på Korsbakken ved Dråby Bygade (nu Møllemarken 4) nedbrændt

1879 Husmand Jens Tøgersens husmandssted på Dråby Mark nedbrændt

1880 Sakkerhuset nedbrændt – ejeren Niels Peder Jensen Sakker straffet for tiggeri

1884 Storbrand med nedbrænding af 2 gårde og 4 huse nord for brugskrydset

1885 To små huse i Dråby nedbrændt

1893 Peder Pedersen Graus fårehus på Dråby Mark nedbrændt

1896 Jens Severin Jensen Grønfelds gård mellem Dråby Strandvej 1/3 nedbrændt

1905 Eller snart derefter – hus på engen lige overfor Bysvinget 3 måske nedbrændt

1909 Murermester Niels Sørensens hus Dråby Bygade overfor Pajhullet nedbrændt

1920 Hus med to boliger på Dråby Bygade 8 nedbrændt

1930 Brand hos Kuk Ane ved Pajhullet i hus lejet af Mathilde Pedersen Grau

1932 Gård nr. 6 på Dråby Søvej 9A ejet af Laurits Sørensen nedbrændt

1935 Brand hos Anders Peder Pedersen i Dråby

1939 Brand hos boelsmand Johannes Rasmussen på Dråby Kærvej 2

1940 Brand på Lillelyst på Dråby Strandvej 3 ejet af gårdejer Søren Thygesen

1942 Troldhuset (Rosenhuset) lige nord for Dråby Bygade 51 nedbrændt

1942 Tranbjerggaard ejet af gårdejer Peter Søndergaard nedbrændt

1943 Brand hos skrædder Anton Jensen (og murer Mortensen) på Dråby Bygade 23

1948 Brand hos husmand Frede Henriksen på Dråby Kærvej 6

1951 Brand på gården Birkehøj (nu Villershøj 1A-H) ejet af Knud Aage Ravn

1953 Brændeskure hos Karl Jensen (Tonne) på Dråby Bygade 41 og nabo brændt

1956 Brand hos Mølgaard Andersen i Lærken Smej

1961 Søgård på Dråby Strandvej 1 nedbrændt

1967 Udlænger nedbrændt på Bøgegård på Storkhøjevej 1 ejet af Hans Laursen

1986 To udlænger på Bakkegård på Dråby Strandvej 7 ejet af Tage Hansen nedbrændt.

2001 Købmandsbutikken på Bysvinget nedbrændt

Ejendomsstatus i 1950-erne – bygninger i adresseorden

Systemet i nedenstående ejendomsoversigt

Bygninger i selve Dråby by

Ejendomme sydvest for Dråby

Sydvestegnen med ejendomme tilknyttet også Egsmark og Ebeltoft

Møllefamiliens gård – senere familien Kristoffersens – på Dråby Kirkevej 1-2

Birkehusene i Birkelund ved Birkemose – husmandssteder – landarbejderboliger

Tranbjerggård fra 1801 til 1960-erne på Bjørnevej 12 – nedlagt

Vibækgård 1802-1912 og derefter kaldet Majgård på Majgårdsvej 12 – nedlagt

Strandgård på Kystvejen 78 i 1950-1970-erne med restaurant Nøset – nedlagt

Ejendomme ved Ebeltoft-vejen – kaldet Dråbyvej

Huse i Lærken Smej (Lærkens Mad) – tidligere tre huse – nu kun ét delvist bevaret

Gården Birkehøj – gård nr. 6 genopført ved Ebeltoft-vejen – nu Villershøj 1A-H

Husmandssted ved Holmensvej –i lavningen lige syd for Dråbyvej 20

Lysmosegård – husmandssted – nu campingplads Dråbyvej 13 og 15A-F

Gården Holmensbro øst for Holmens Bro – Dråbyvej 12A

Holmen/Holmensgård/Foldbogård på Foldboholm/Foldbyholm – Dråbyvej 9

Gården Signelyst – med familien Koch – Holmensvej 61

Dråbydalen – nyere parcelhusområde fra 1968 ved Ebeltoft-vejen

Ejendomme ved Boeslum-vejen – kaldet Storkhøjevej

Bøgegård tidligere Bakkely – Storkhøjevej 1

Dragsbækgård – tidligere Sognefogedens Gård – Storkhøjevej 2

Gården Højvang – med familien Hansen – Storkhøjevej 3

Ryttergården – tidligere med familien Justesen – Storkhøjevej 4

Ejendomme ved den direkte vej til stranden – kaldet Dråby Strandvej

Søgård – Dråby Strandvej 1 med familien Søgaard (fra 1962 på Karlsbjergvej 1)

Gård på sydsiden af Søgård, Dråby Strandvej 1, nedbrændt og nedbrudt 1896

Lillelyst – gård med familien Thygesen – Dråby Strandvej 3

Gården ejet af Axel Pedersen i 1950-erne – Dråby Strandvej 5

Egegård – med familien Ravn – Dråby Strandvej 2

Bakkegård – ejet af familien Hansen – Dråby Strandvej 7

Aftægtshus for Olav og Marie Andersen fra gård Ved Havet – Dråby Strandvej 9

Gården Ved Havet – med familien Andersen – Dråby Strandvej 13

Fiskerhuse til brug i sommersæson for Peter Lønsgren for enden af Dråby Strandvej

Dråby Strand Camping – på gården Ved Havet – Dråby Strandvej 13

Gården Råbæksminde – med familien Rasmussen – Dråby Strandvej 15

Strandhuset (fisker Ras Vinthers Hus) med to boliger – Dråby Strandvej 12-12A

Ejendomme ved vejen forbi Karlsbjerg – kaldet Karlsbjergvej

Søgård – med familien Søgaard – Karlsbjergvej 1

Strandhøj – med familien Henriksen frem til 1950-erne – Karlsbjergvej 2

Gården Højgård – med familien Petersen 1923-1955 – Karlsbjergvej 4

Gården Skavnslund – med Rosine og Peder Jørgensen til ca. 1960 – Karlsbjergvej 6

Pedersminde (Højkarlsgården) – med familien Rasmussen – Karlsbjergvej 8

Ejendomme ved vejen til Spidslodderne – Den Nedre Vej – nu Dråby Kærvej

Aftægtshus for familien Rasmussen – Dråby Kærvej 1

Gården ejet af familien Rasmussen – Dråby Kærvej 2

Fodermesterhus under Lillelyst – Dråby Kærvej 3

Gården ejet af familien Berg – Dråby Kærvej 4-4A

Husmandssted ejet af gartner Olsen til gartneri – Dråby Kærvej 5

Gården ejet af familien Henriksen – Dråby Kærvej 6

Gården Peterslund – ejet af familien Rasmussen – Dråby Kærvej 8

Husmandssted Hogsborg på Holme Mark (nu officielt Bækkelund) – Hogsborgvej 1

Husmandsstedet Kokkestedet nord for Råbæk – med familien Koch – nu fjernet

Husmandsstedet Eskevang – afbyggersted fra Søgård – Dråby Kærvej 9

Billedliste

Gårdenes antal og størrelse i Dråby 1565-1770 – halvgårde

Ved gårde forstås her bondegårde uden præstegård, degnebol og husmandssteder. Ebeltoft Folketidende skrev 3. juli 1996 i en artikel om udskiftningen af gårdenes jorder:

Sådan gik det også ved Dråby, hvor oprindelig 13 gårde udgjorde landsbyen.

I virkeligheden var der godt nok de 13 bondegårde ved udskiftningen i 1797 og det samme var tilfældet i 1770 – men tidligere var der færre gårde. I 1797 og 1770 var alle 13 gårde lige store, medens gårdene førhen var af forskellig størrelse.

Når byens gårdantal er svinget i 1700-tallet og tidligere, kan en medvirkende årsag have været, at bygninger nemmere gik til dengang. Byggematerialerne var mere forgængelige af råd. Ildsteder var åbne og landet hærgedes af krig eller oprør. Huse opført direkte på jorden af træ med påklistret ler på risvægge og med stråtag var ikke langtidsholdbare. Når en bygning var gået til, fandt man måske indtil videre ikke behov for at opføre en ny. Krig, pest og ødelagte bygninger kunne være årsager til, at en gårds marker lå øde i en årrække.

Til belysning af gårdantallet i Dråby 1565-1770 kan nævnes, at:

12. Juli 1565 gav kongen pant til Ide Ulfstand i sine ejendomme i Hassens Birk, som omfattede bl.a. 6 gårde i Dråby samt Boregaarden (Burdegaardjord, Burgaard).

17. Oktober 1578 gav kongen Kiøne Quitzou brugsret på livstid til sine ejendomme i Hassens Birk, som omfattede bl.a. 5 gårde i Dråby. Boregaarden er ikke nævnt, selv om den stadig må have været der.

Kalø Len. Regnskab. Oldensvins-Register 1604 nævner navnene på 7 gårdmænd i Dråby og det svarer nok til det totale antal gårde – måske uden Borggård.

I Kalø Len. Regnskab 1611-12. Lejebetaling for ejendomme lejet af kongen synes der at være 7 gårdmænd. Nogle andre nævnte er nok husmænd med og uden jord.

Ifølge en fortegnelse fra Kalø Len 1653-54 var der da i Dråby 1 gårdfæster, som hørte under kongen samt 7 selvejergårdmænd.

Markbogen af 1683 for Dråby opregner 10 gårde af forskellig størrelse. Derudover Boregaarden med næsten lige så meget hartkorn som halvdelen af de øvrige gårde tilsammen.

1688-Matriklen har 10 Dråby-gårde, der alle er af forskellig størrelse. Heraf er Boregaarden langt større end de andre og den er ligesom De Smaa Mends Gaard bortfæstet til de samme seks mænd. (Der står, at en 11. gård med jord under Boeslumgaard i Boeslum nu er udgået.)

Et skøde 29. juli 1717 på Skærsø gods omfatter ifølge dets tekst heele Draabÿe bÿe, undtagen Prestens Annex, og Degne boeligen --- er nu deelt i 13 halve gaarde, og giver hver ½ gaard aarlig --- 12 gadehuuse ---.

Bag vendingen er nu deelt i må ligge, at Boregaarden siden 1688 var gået i opløsning, så dens store jordtilliggende var blevet opdelt i flere mindre gårde.

Formuleringen må være forkert, da alle Dråbys gårde ikke kan have været 13 halvgårde.

Kommissionen af 2. august 1717 om ryttergods m.v. anfører 8 gårde i Dråby som forhen kongeligt ejede og heraf 7 matrikulerede og 1 umatrikuleret.

I hoverireglementet for Skærsø fra 1770 anføres under Dråby navnene på fæsterne af 13 gårde af samme størrelse. Ved udskiftningen af jorderne i 1797 er der 13 lige store gårde.

Gårdantallet i Dråby forøgedes altså fra 8 til 13 i løbet af 1700-tallet ved opdeling af storgårdene Borgaard og De Smaa Mends Gaard. De senere tilkomne gårde må enten være bygget yderst i husrækkerne eller klemt ind mellem de andre. Senere tilkomne kan være gårdene nr. 2, 8, 9, 10 og 12. Nogle nytilkomne gårde kan måske være kendelige på, at der ikke findes oplysninger om dem så langt tilbage i tiden som for visse andre.

Fæsteaftaler omfattede ofte en halvgård som led i et generationsskifte, hvor den fratrædende i første omgang kun afstod halvdelen til efterfølgeren. Den nye fæster var helst en søn og ellers en svigersøn eller fjernere slægtning. Fæsternes antal kunne derved blive højere end gårdenes.

I Skærsøs kassebog havde man på forhånd indskrevet fæsternes navne og betalingsterminer en årrække frem. Det rettede man som regel ikke, selv om fæsterne skiftede. Derved ser det ud til, at nogle betaler fæsteafgifter en årrække efter deres død. Og når der kom en medfæster af den halve gård, blev det nok heller ikke rettet.

I jordebøger gælder det vist tilsvarende, at det kan være noget tilfældigt, hvilken af to fæstere på hver sin halvdel af en gård, der noteres som fæster.

Et skøde 29. juli 1717 på overdragelse af Skærsø gods omfatter ifølge dets tekst heele Draabÿe bÿe, undtagen Prestens Annex, og Degne boeligen --- er nu deelt i 13 halve gaarde, og giver hver ½ gaard aarlig --- 12 gadehuuse ---.

Det er uforståeligt, hvordan alle Dråbys gårde skulle kunne være 13 halvgårde. Hvis alle gårde var bortfæstet som halvparter, skulle det samlede antal være et lige tal. Der må være noget galt i formuleringen, da alle Dråbys gårde ikke kan have været 13 halvgårde. I skødet skulle der nok snarere have stået, at byen havde 13 gårde, hvoraf nogle var opdelt i halvgårde.

Godssamlingstiden – under først kongen og siden Skærsø

1240 Ca. – kongens jorder beskrevet i Kong Valdemars Jordebog

Dråby nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra ca. 1240. Præsten L. J. Bøttiger henviste i 1893 til, at Dråby i Kong Valdemar Sejrs Jordebog var opført og værdisat som

Draghby --- med dens Tilliggende, 44 Mark Guld

og sluttede heraf, at

Æbeltoft nævnes --- ikke og har altsaa ikke dengang været til som By; men, hvad der da har været bebygget --- har vel været indbefattet i Draabys Tilliggende, – altsaa været underlagt Draghby som Hovedbyen.

Men Bøttiger har ikke ret i, at Ebeltoft ikke eksisterede omkring ved 1240. Byens kirke fandtes midt i 1200-tallet. Æbeltofft nævnes med bl.a. Draugby som pantsat af kongen 1327. Og i 1331 solgte Grev Gerhard på kongens vegne Draaby, Æbbeltofte, Boeslom, Hassens til en Aage Pedersen. (Kongens ejendomssalg skyldtes typisk pengemangel og skete med tilbagekøbsret.)

Det er nærliggende, at kongen ved udfærdigelsen af Kong Valdemars Jordebog ca. 1240 havde solgt Ebeltoft og at han siden købte den tilbage.

Faghistorikere ser i øvrigt jordebogen som en gåde, da det ved nærmere eftertanke er svært at se systemet i, hvilke ejendomme der er medtaget og udeladt.

Jordebogen består af forskellige lister og det er ikke sikkert, at der gælder samme principper for udarbejdelsen af alle disse. At Ebeltoft ikke nævnes i jordebogen, kan skyldes, at den var under et andet ejerforhold end Dråby og Grenaa, som nævnes. Kongelige jorder kunne være ejet af kongen personligt eller af kronen, d.v.s. af staten.

Historikeren Peter Friderich Suhm skrev i Historie af Danmark fra Aar 1202 til 1241, bind 9 fra 1808, at Kong Valdemars Jordebog beskriver kongens personligt ejede ejendomme og ikke rigets. Forklaringen på Ebeltofts udeladelse kan være, at den tilhørte kronen/riget, medens Dråby var kongens personlige ejendom.

Ebeltoft må være opstået ved, at kongen har udskilt dens jord fra Æbelsøgård, som vedblev at eksistere i mange århundreder derefter.

Hvis det måtte være rigtigt, at Ebeltoft omkring 1240 blev administreret fra Dråby, havde den alligevel ikke været underlagt Draghby som Hovedbyen. Ebeltoft var i givet fald underlagt en kongelig embedsmand, som boede på en gård, som kongen tilfældigvis havde i Dråby. Kongens birkefogeder boede til forskellig tid i kongens gårde i Dråby, på Lyngsbækgård og i Skovgårde. Desværre fremgår det ikke i jordebogen, hvad der indbefattes i Draabys Tilliggende. Men det ser ud til, at kongen da ejede hele Dråby.

1327 Dråby pantsættes af kongen til Erik Holck og Owe Ifwersen

Dråby nævnes igen, da den i 1327 pantsættes af kongen. Ebeltoft nævnes sammen med Grenaa, hvilket tyder på, at begge allerede da var betydelige handelsbyer og måske endda købstæder.

Svend Aakjær skrev i sin bog Kong Valdemars Jordebog:

[Draghby] Draaby Sogn regnedes til Mols Herred. Kong Valdemar Erikssøn pantsatte 2/2 1327 Gods i Draaby, Boslum, Egsmark m. m. ---.

Arrild Huitfeldt skrev 1652 i Danmarckis Rigis Krønicke fra Kong Dan til den høylofflige Ol-denburgiske Stamme herom:

Aar 1327 pantsatte Kong Voldemar Slesuigcens. Dane oc Sclauis Konge / met Greff Geertis oc hans Raads Samtycke / hans Marskalck / Erich Holck / oc Aage Iffuersøn / Vindby / Draugby / Boseholm / Elsmarck / Holme / Suorttorp / Æbeltofft oc Grindow / met Kongsgaarden sammesteds / met Steenvadeng oc Mølle sammesteds / udi Pant for 1000 Marck Lybsk. Lauriz Jonessøn Drost / Loduig Albretssøn / Johannes Offessøn / Henrich Nicklessøn / oc Uffe Nicklessøn / Riddere / til Vidnesbyrd. Die Purificationis Mariæ.

1331 Dråby sælges af kongen til Aage Pedersen Steek

Kongen solgte med Grev Gerts godkendelse ved skøde af 10. august 1327 Dråby m.m. til Aage Pedersen Steek. Svend Aakjær skriver herom i bogen Kong Valdemars Jordebog:

[Draghby] Draaby Sogn regnedes til Mols Herred. Kong Valdemar Erikssøn --- og Grev Geert skøder til Aage Pedersen bl.a. Gods i Draaby, Boslum og Egsmark 10/8 1331 ---.

Overdragelsen 10. august 1331 er refereret som følger i bogværket Danmark Riges Breve:

Samme aar Skiødede og Afhandlede Grev Gerhard Wideby, Attes(Tofte), Draaby, Æbbeltofte, Boeslom, Hassens, Egens, Egsmark, Møllerne oc Lyngsbeck til: Aage Pedersen att besidde med Kongelig Rettighed.

Skærsø kan ikke være med i denne overdragelse, da den ellers ville have været nævnt udtrykkeligt. Køberen må være Aage Pedersen Steek, som omkring 1350 ægtede Inger Stigsdatter Hak, der da var enke og ejer af Skærsø.

1552 Dråby-gårde optegnet i Eline Gøyes Jordebog under Skærsø gods

Da den katolske kirke i 1536 afskaffedes som statsreligion, blev skriftsproget dansk. Fra den tid er der overleveret en jordebog med registrering af de ejendomme, der hørte under Skærsø gods. Jordebogen beskriver, hvordan ejendommene var gået i arv til Eline Gøye i følgende forløb:

Jordebogen er renskrevet af A. Thiset, som i 1892 lod den udgive under titlen Fru Eline Gøyes Jordebog med tilhørende Brevuddrag og han skriver som indledning om bogen:

"Fru Eline Gøye var Datter af Rigens Hofmester Hr. Mogens Gøye og Frue Mette Albrechtsdatter Bydelsbak ---. Hun blev ved Aar 1530 gift med Hr. Maurids Olsen af Slægten Krogenos ---. Efter Hr. Maurids Olsens Død 24 Nov. 1550 --- hun døde allerede 20 Febr. 1563. ---. Det var i Aaret 1552, altsaa kort efter sin første Ægtefælles Død, at Fru Eline lod den Jordebog udskrive ---. Den udviser en enestaaende Rigdom paa Jordegods, alene af større Hovedgaarde 15, nemlig --- Skjersø --- Gunderslevholm --- et Utal af Gaarde, Bol, Huse, Møller, Aalegaarde osv., samlet i Løbet af halvandet hundrede Aar af Fru Elines --- Forfædre --- alle lige saa energiske og hensynsløse Godskjøbere som kloge og beregnende Husholdere ---.

Jordebogens første --- Afsnit --- Fru Elines Gods, vise, hvad hun virkelig raadede over 1552 og denne Del af Jordebogen er vistnok forfattet dette Aar ---. ---.

Fru Eline Gøyes Gods (Jordebog) ---.

"I Jesu Naffn.

Thisse effterschreffne gaard oc gods haffuer ieg Elline Gøye thill Clauxhollm erffuett effter mynn salige fader oc moder, oc huesz ieg haffuer maglagitt mig till, saa alltt mitt gods finndis her wtj, y huor thett ligger y all Danmarck.

Jtem først mynn seedegaard, som er lige halffdelenn Clawxhollum hoffuit gaard --- ligenndis ---y Galltenn herritt wtj Woldom sogenn. ---.

Drouby.

(MM: mark), 1 suin.

I Jesu Naffn.

Anno Dominj tusind femhundritt halfftrediesinds tyffue oc tho tha lod ieg Ellinne Gøye till Clauxholm --- vdschriffue thenne efftherschreffne jorde bog, som jndholder oc wdj schreffuitt er allt mynn salige faders oc moders, her Magnus Gøyes oc frwe Metthe Allbrittz dotters jorde gods, baade federne, mødernne oc kiøb, y huor thett her y rigett liggenndis er. Gud giifue thennem thenn euige glæde oc salighed euindeligh.

Thette efftherschreffne er her Magnus Gøyes, Danmarckis rigis hoffmesters, mødernne gods.

Paa Hasznes y Opsyszell.

Skiersø hoffuitt gaard.

Oluff Jepßøn, 6 ortig roug, • 6 ortig byg, ½ tønne smør, 1 fett suin, 1 faar, 1 lam, 1 gaas,

2 høns, 24 ß gesterj.

Sømølle y Synnder herritt.

24 ortug miell oc skall male frijtt allt thett, behoff giøris till gaardenn. Skramsømølle, 12 ortig miell.

Grossløffmølle y Sønnderherritt er ny bygtt.

Nymbtofftemølle y Nørherritt, 22 ortig miell.

Aarupmølle y Biergeherrit, 36 ortig meell.

Wormholtzmølle y Wendsysell, en lest miell.

Ørnneberg. Matts Pouillßøn, 2 ortig roug, 2 ortig byg, 1 tønne salt.

Her Magnus Gøyes

[85-86]

Drouby.

Seuerenn Anndersiøn, ½ ortig roug, ½ ortig byg, 1 lam, 1 gaas, 2 høns, 2 ß gesterj.

Anne Mattzes, ligeledes.

Peder Michelßøn, 1½ ortig roug, 1½ ortig byg, 1 lam, 1 gaas, 2 høns, 6 ß gesterj.

Seuerenn Kieldßøn, ligeledes.

Seuerenn Jennßøn, ½ ortig roug, ½ ortig byg, 1 lam, 1 gaas, 2 høns, 2 ß gesterj.

Chrestenn Oueßøn, ligeledes.

Seuerenn Smid, ligeledes.

Seuerenn Bierg, ligeledes.

Michell Annderßøn, en graatt, 1 lam, 1 gaas, 2 høns, 2 ß gesterj.

Jenns Jepßøn, ligeledes.

Michell Laßenn".

Eline Gøye havde sin gud med i grådigheden. Besværgelserne I Jesu Naffn og Amen får opremsningen af ejendommene til at have karakter af en guds velsignelse.

1563 Gård i Dråby solgt fra kongen til Ide Ulfstand til Skærsø

I 1563 solgte kongen til Ide Ulfstand til Skærsø en gård i Dråby, hvilket af fhv. redaktør Poul Hvitved beskrives som følger i et udtræk fra værket Kronens Skøder:

"1563 27. februar. København.

Fru Ide Ulfstand, Falck Gøyes enke, og hendes børn får i Mols herred Drovbye s. og by

1 gård samt gårde m.v. i Ramten for gods på Aarhuskanten. Bd. 1., s. 94."

1565-66 Syv Dråby-gårde i pantebrev fra kongen til Ide Ulfstand til Skærsø

Kongen udstedte til sikkerhed for et lån i 1565 et pantebrev i sine ejendomme i Dråby og andre steder til Ide Ulfstand på Skærsø. Pantsætningen er refereret i værket Kancelliets Brevbøger:

Pantebrev til Fru Ide Ulfstand, Falck Gøyes Enke, paa Hassens Birk i Kallø Len, som er 4 [Gaarde] Egismarck, 8 [Gaarde] i Holm, 6 [Gaarde] i Droebye, 17 [Caarde] i Boslom og Burdegaardjord, Burgaard, 4 [Gaarde] i Lengsbeck, Boer Eng paa Holms Mark, 1 øde Jord kaldet Huids Jord, og Purbecks Jord, 9 [Gaarde] i Ebbelskouf, Ørsø Mølle og l2 Husfolk for 51 Rosenobler, 3 Portugaløser, 40 Engelotter, 5 Dobbeltdukater, 1 Henricusnobel og 3665 Jochimsdlr. 8 Sk., i alt beregnet til 4000 Dlr.; derimod forbeholder Kongen sig Ebbelsøe Gaarde med Biørnkier Skov, Ebbeltoft By og alt Vrag, som strander i Birket.

I 1566 havde Ide Ulfstand stadig Hassens Birk i pant og mente sig derfor berettiget til at kalde en ny præst til Draaby, hvilket underkendtes af kongen.

1578 Gård i Dråby gives af kongen i brug til Skærsøs ejer Kjøne Quitzov

Det af kongen i 1565 optagne lån hos Ide ulfstand indfriedes i 1578 af den indvandrede tyske adelsmand Kiøne Quitzou, der som betaling fik brugen af kongens ejendomme i Hassens Birk på livstid. Denne nye aftale er refereret i værket Kancelliets Brevbøger som følger:

"17. oktober 1578

Livsbrev for Kiøne Quitzou, der nu har indløst Hassens Birk i Kalløe Len fra Fru Idde Ulfstand, Falck Giøes Enke, for 4000 gl. Dlr. og eftergivet Kronen Pantesummen mod at faa Livsbrev paa Birket, paa Hassens Birk, som er 3 Gaarde, 1 Bol, 1 Gadehus og Herligheden af 1 Kirkebol i Liungsbeck, 4 Gaarde og 7 Gadehuse i Egsmarcke, 8 Gaarde, 1 Bol og 2 Gadehuse i Holme, 5 Gaarde, 2 Bol og 4 Gadehuse i Droby, 9 Gaarde, 10 Bol og 6 Gadehuse i Boslum, 1 Mølle, kaldet Orssø Mølle, og 7 Fæster, der bruges af nogle Ebbelthofte Mænd, alt uden Afgift, men mod at gøre tilbørlig Tjeneste deraf. Kongen forbeholder sig Ebbelsøe gaarde med Biørnkier Skov og andet Tilbehør, Ebbelthofte By med Tilliggende og Herlighed og alt det Vrag, som strander der under Landet. J. R. 2, 249 b."

Det bemærkes, at Kjøne Quitzow i 1578 fik tilladelse til at gøre Lyngsbækgård til ladegård for Hassens Birk.

1587 Gård i Dråby sælges af kongen til Skærsøs ejer Kjøne Quitzov

I 1587 solgte kongen til Kjøne Quitzov til Skærsø en gård i Dråby, hvilket salg af Poul Hvitved beskrives som følger i et udtræk fra værket Kronens Skøder:

"1587 26. marts. Skanderborg.

Skøde til Kiøne Quitzov og hans ægte livsarvinger på kronens rettighed i en jordegen gård i Dreby, kaldet Lyngsbeck, og på 1 Krongaard i Dreby, som er lagt under forskrevne gårds avl. Bd. 1 309".

1604 Syv Dråby-bønders leje af ret til oldensvins fouragering i kongens skove

Svineejere skulle betale afgift til skovejeren for at have deres dyr til at fouragere i skoven.

Fig. 1. I 1604 betalte 8 dråbygensere afgift til kongen ifølge Kalø Len. Regnskab. Oldensvins-Register 1604. Lejere var: Jens Maulboer, Knudt Jelosön, Sören Dstinss, Rasmus Andsön, Jens Andsön, Jörgen Rasmuss og Sören Jenss.

Samme sted i Kaløs regnskab fra 1604 over afgifter for oldensvin fremgår en indførsel om betaling af fæsteafgift for en forfalden gård i Dråby:

"Lauritz Sörenßend ij Droubÿe feste en Øde och nederfalden grd ibm, som Sören Dstinßen Thill haver iboett giffue

Pennig ……………… ij K".

1611-12 Dråbygenseres lejeafgifter for kongens ejendomme

I Kalø Len. Regnskab 1611-12. Lejebetaling for ejendomme lejet af kongen er navne og afgifter på fæstere i Dråby. Afgifterne betaltes i rug, byg, brændsvin og ålegårdspenge. Der var 11 gårdfæstere Jens Molboe, Sören, Laurids Olluffsönn, Sören Mortensönn, Rasmus Andersön, Sören Kristensön, Jörgen Rasmuss, Rasmus Anderss, Knud Oluffsön, Jens Jenss og Jens Anderss. Desuden de 4 gadehusmænd: Michel Smed, Jens Jenss, Jörgen og Sören.

1622-23 Dråby-ejendomme i jordebog for Kalø Len

Kalø Lens jordebog 1622-23 har i Dråby gårdfæsterne Jens Molboe, Söffren Jensen unge, Knud Oluffsen och Oluff Knudsen, Peder Thommesenn i Röde Skouff, Rasmus Andersen, Rasmus Söfrensen, Anders, Jörgen Rasmussen Bachmand, Rasmus Andersen, Knud Ollufs, Søren Jenss, Jens Jbsen og Jens Andersen. Og under Gadhus Smör ses: Michell Smidt, Jens Jensen, Jörgen og Söffren Rasmusen.

1634 Halvgård i Dråby sælges af Jørgen Arenfeldt til Mogens Arenfeldt på Rugård

Den 19. oktober 1634 blev der i Viborg Landstings skøde- og pantebog indført et skøde, som af Poul Rasmussen i den med indførsler herfra udgivne bog refereres som følger:

Skøde fra Jørgen Ahrnfeldt t. Worgaardt, efter K. M. s tilladelsesbrev, til Mogens Ahrnfeldt på jfr. Ide Ahrnfeldts jordegods og arvegods: i Mols h. i Hafines birk i Droebye s. og by 1 halvgd.

1636 Halvgård i Dråby sælges af Manderup Abildgaard til Otte Skeel til Katholm

Den 19. marts 1636 blev i Viborg